AUGUST

Nyt klimaforudsigelsessystem udviklet

The new NASA global data set combines historical measurements with data from climate simulations using the best available computer models to provide forecasts of how global temperature (shown here) and precipitation might change up to 2100 under different greenhouse gas emissions scenarios. Credit: NASA.

14/08-2018: To forskere, Florian Sévellec og Sybren Drijfhout fra University of Southampton, har udviklet et nyt klimaforudsigelsessystem, som de kalder PROCAST (PRObabilistic foreCAST). I en artikel i Nature Communications offentliggjort i går den 14/8 i år beskriver de, hvordan dette program er blevet udviklet.


Nøjagtige og pålidelige årlige forudsigelser af globale temperaturer er afgørende for at fastslå de regionale indvirkninger af klimaændringer som for eksempel ekstrem nedbør, alvorlig tørke og intens hurricane-aktivitet. Klimasystemets kaotiske natur begrænser imidlertid forudsigelsernes nøjagtighed.


Det nye forudsigelsessystem bygger først og fremmest på statiske ”bagud-forudsigelser”, idet man har gransket data fra tidligere klimamodelforudsigelser for at finde ud af, hvilken kombination af modeller der var den mest effektive til at forudsige tidligere temperaturudviklinger.


Man brugte så resultaterne til at teste systemet med virkelige observationer i perioden fra 1880 til 2016. Det viste sig, at forudsigelser ved hjælp af det nye system var meget nøjagtige, og at PROCAST for eksempel med stor nøjagtighed kunne have forudsagt den såkaldte ”pause” i den globale opvarmning i tiåret efter 1998.


Man ved, at naturlige svingninger i klimaet som følge af for eksempel udviklingen i havcirkulation og vejrsystemer i perioden fra 1998 til 2010 gav anledning til en afkøling, der dækkede for den menneskeskabte globale opvarmning i temperaturmålingerne.


Kloden er imidlertid nu trådt ind i den modsatte fase, hvor de naturlige svingninger forstærker de menneskeskabte påvirkninger. Det betyder ifølge de to forskere, at påvirkningen fra den langsigtede globale opvarmning i år er blevet fordoblet, og at den næste år kan blive tre gange højere.


Muligheden for, at perioden fra 2018 til 2022 vil blive varmere end normalt er oppe på omkring 64% ifølge PROCAST, og risikoen for, at den udvikling vil fortsætte derefter, er til stede. Dog kan PROCAST ikke fortælle, om det er de samme områder, som vil blive ramt af hedebølger i de næste fire år.


Forskerne understreger dog, at metoden ikke giver nøjagtige tal for den globale opvarmning i de kommende år. Om de næste fire år bliver unormalt varme bygger altså på sandsynlighedsberegning.


Som det blev nævnt i sidste blog-indlæg, ser det ud til, at en El Niño er under opbygning i anden halvdel af 2018. Dermed fortsætter den udvikling, som har været i gang siden 2014, hvor vi ikke længere kan regne med en vis afkøling fra La Niña-fænomenet, der normalt har efterfulgt en El Niño.


Til The Guardian siger professor James Renwick fra Victoria University i Wellington i forbindelse med artiklen om PROCAST:


”Hvis opvarmningstendensen forårsaget af udledningen af drivhusgasser fortsætter, vil et år som 2018 være det normale i 2040’erne, og vil blive klassificeret som et koldt år, når vi når til slutningen af dette århundrede.”

Hurricane-sæsonen 2018 opdateret

Credit: NASA

13/08-2018: Hurricane-sæsonen 2018 er i gang.


I maj sagde North Carolina State University og Colorado state University, at man forventede op til 18 navngivne storme, hvoraf op til fem forventes at udvikle sig til kraftige hurricanes (blog-indlæg 12/5-2018 Hurricane-sæsonen 2018).


I sidste uge nedgraderede National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) imidlertid deres forventninger til antallet i resten af 2018 og siger, at der nu er 60 procent chance for, at hurricane-sæsonen i Atlanterhavet vil ligge under det normale med 9-13 navngivne storme frem til den 30. november, og blot 10 procent chance for, at den bliver over det normale.


Indtil videre har der været fire navngivne storme, men nu har forholdene i Atlanterhavet ud for Vestafrika, hvor store storme normalt dannes, ændret sig således, at havtemperaturerne er køligere end normalt. Ydermere forudsiger NOAA nu, at der er 70 procent chance for, at en El Niño vil udvikle sig under resten denne hurricane-sæson.


En El Niño dannes, når havtemperaturerne i den østlige del af det tropiske Stillehav er varmere end normalt. Det betyder, at det tropiske nedbørsmønster ændres, hvilket igen ændrer vindmønstrene i den øvre atmosfære, og det forhold kan komme til at undertrykke dannelsen af hurricanes i Atlanterhavet i den sidste halvdel af denne sæson.


En gennemsnitlig seks måneder lang hurricane-sæson fra 1. juni til 30. november giver anledning til 12 navngivne storme, hvoraf seks bliver til regulære hurricanes, og tre af disse bliver til kraftige hurricanes.


NOAA gør opmærksom på, at sæsonen topper i denne måned, og at hurricane-sæsonen langt fra er ovre. Man opfordrer folk i kystnære områder til at sikre sig, at man har hurricane-foranstaltninger på plads, og at man i øvrigt holder øje med de seneste vejrprognoser.


Om en hurricane rammer land afgøres af kortsigtede vejrmønstre, som kun er mulige at forudsige inden for en uge før en potentiel storm rammer en kystlinje. Og under alle omstændigheder betyder den menneskeskabte globale opvarmning, at de enkelte storme vil blive kraftigere i fremtiden i takt med opvarmningen.


I Stillehavet er historien imidlertid en anden i år end i Atlanterhavet. Her har man allerede haft 11 navngivne storme, og en El Niño kan faktisk gøre storme i det østlige og centrale Stillehav kraftigere.


Det er World Meteorological Organization (WMO), der navngiver storme. For tropiske hurricanes i Atlanterhavet i 2018 har man valgt følgende navne:


Alberto, Beryl, Chris, Debby, Ernesto, Florence, Gordon, Helene, Isaac, Joyce, Kirk, Leslie, Michael, Nadine, Oscar, Patty, Rafael, Sara, Tony, Valerie, William.


De fire fremhævede er de storme, som frem til den 9. august allerede har hærget i Atlanterhavet.

Jordmikrober udleder mere kulstof

11/08-2018: Jorden – altså jorden under vore fødder – anslås i dag at indeholde 70 milliarder tons levende kulstof i form af jordbakterier, og 12 milliarder tons levende kulstof i form af svampe. Disse encellede mikrober vejer 40 gange så meget som alle dyr på kloden. I omkring to milliarder år har jordmikrober omdannet kuldioxid til kulstof og ilt.


Naturligvis må det liv, der er til stede i så store mængder i jorden, blive påvirket af den menneskeskabte globale opvarmning – jordmikrober er ifølge forskerne en vigtig del af Jordsystemet, og nøglen til at forstå gåden om kulstofbudgettet. Derfor har man længe advaret om, at jordmikrober i en varmere verden kan blive mere aktive.


Jordmikrober lever af detritus (dødt organisk materiale fra planter og dyr), som indeholder kulstof. Når de nedbryder dette materiale, omdannes kulstoffet til kuldioxid, som siver ud i atmosfæren.


En ny undersøgelse, som er baseret på observationer fra den virkelige verden, har forskere fra Joint Global Change Research Institute, som er et samarbejde mellem Department of Energy's Pacific Northwest National Laboratory og University of Maryland, påvist, at den proces sker hurtigere i takt med, at Jorden bliver varmere.


Ikke alene foregår processen, der kaldes jordånding, hurtigere. Undersøgelsen, der bygger på tusindvis af observationer foretaget af forskere på hundredvis af steder over hele kloden, viser også, at processen foregår så hurtigt, at planterne ikke kan nå at optage det ekstra kulstof gennem fotosyntese.


I løbet af de 25 år, som undersøgelsen dækker, er andelen af den jordånding, som skyldes jordmikrober, steget fra 54 til 63 procent.


Hovedforfatter på undersøgelsen, Ben Bond-Lamberty, som forsker i kulstof- og næringskredsløb i økosystemer på landjorden, siger til EurekAlert!:


”Vi ved med stor sikkerhed, at de globale temperaturer er steget. Vi burde forvente, at det vil stimulere mikrober til at blive mere aktive. Og det er netop, hvad vi har registreret. Samlet set anser man landjorden for at være en stabil kulstofbrønd, men med en stigende jordåndingshastighed, kan man ikke forvente, at landjordens kulstofbrønd vil vare evigt.”


Og til Climate New Network siger han:


”Jordlaget over hele kloden reagerer på et varmere klima, der kan betyde, at mere kulstof omdannes til kuldioxid, som stiger op i atmosfæren. Afhængig af, hvordan andre komponenter af kulstofkredsløbet vil reagerer som følge af opvarmningen af klimaet, kan disse ændringer i jordlaget potentielt bidrage til endnu højere temperaturer som følge af en såkaldt positiv feedback-proces.”


Netop positive feedback-processer – og især uforudsete og/eller undervurderede – var en vigtig pointe i den undersøgelse, som blev omtalt i det foregående blog-indlæg. Her er så endnu en af slagsen. Og utallige ligger og venter på at blive opdaget – hvis vi når det, inden det er for sent.


Ét er sikkert – de menneskeskabte globale klimaændringer er hovedårsagen.

Med mindre man er næstformand i DF og hedder Søren Espersen. Så er de mange tusinde forskere, der hver dag arbejder seriøst med alle aspekter af klimaet, fanatikere, der forplumrer klimadebatten.


Hvor dum har man lov at være og samtidig kalde sig politiker?

Et videnskabeligt essay om en mulig fremtid

08/08-2018: Et essay udarbejdet af en række internationale klimaforskere blev den 6/8 offentliggjort i Proceedings of National Academy of Science. Her har man prøvet at analysere sig frem til en mulig fremtid for Jorden baseret på den videnskabelige forskning, der allerede eksisterer.


Man har undersøgt, om selvforstærkende feedback-processer er i stand til at sende Jord-systemet over en tærskel, hvor en midlertidig temperaturstabilisering på for eksempel 2 ºC ellers er opnået, og dermed sende kloden ind i en løbsk global opvarmning, selv om man forsøger at reducere de menneskeskabte udledninger.


Hvis en sådan tærskel findes og den krydses, vil det fører til en meget højere global gennemsnitstemperatur end på noget andet tidspunkt i de sidste 1,2 millioner år, og havniveauet vil blive betydeligt højere end på noget tidspunkt i de sidste 12.000 år. Det vil sandsynligvis føre til alvorlige ødelæggelser af økosystemer, samfund og økonomier.


Jorden har aldrig befundet sig i en kvasistabil tilstand omkring 2 ºC højere end det før-industrielle niveau, som ellers er det mål, som klimaaftalen fra Paris satte, og forskerne mener derfor, at der er en betydelig risiko for, at Jord-systemet kan have en indbygget tilskyndelse til at fortsætte opvarmningen, selv om vi stopper alle udledninger.


Årsagen skal findes i de mange positive feedback-processer (selvforstærkende processer), som man ved eksisterer i Jord-systemet, men det, der især bekymrer forskerne, er, at hidtil ukendte positive feedback-processer hele tiden dukker op. Og ifølge forskerne er der store huller i de data og den viden man har om, hvordan en sådan proces kan forstærke en anden.


Forskerne mener, at der skal en kollektiv indsats til for at styre hele Jord-systemet – biosfære, klima og samfund – væk fra en mulig tærskel og for at stabilisere det i en tilstand, der gør denne mellemistid, som vi kalder holocæn, til et sted, der er beboeligt.


Ikke alene vil det omfatte en dekarbonisering af den globale økonomi, en forstærkelse af biosfærens kulstofoptag og ændring af vores adfærd, men det vil også kræve teknologiske fremskridt, nye styreformer og en radikal omlægning af sociale værdier.


Sker det ikke, forudser forskerne, at en løbsk drivhuseffekt, som kan øge den globale gennemsnitstemperatur med 4 ºC i forhold til det før-industrielle niveau, med stor sandsynlighed vil føre til oversvømmelse af klodens deltaer, øget risiko for ødelæggelser langs kyster som følge af storme og en udryddelse af verdens koralrev i løbet af de næste 80 år.


Til The Guardian siger Johan Rockström, direktør for Stockholm Resilience Centre og medforfatter til dette essay:


”Jeg håber virkelig, at vi tager fejl, men som forskere har vi et ansvar for at undersøge, om det er virkeligheden. Vi skal vide det nu. Det haster så meget. Dette er et af de mest eksistentielle spørgsmål indenfor videnskab.”


Videre siger Rockström:


”Den hedebølge, vi nu oplever i Europa er ikke noget, der var forventet med en opvarmning på 1 ºC [den nuværende stigning i den globale gennemsnitstemperatur]. Adskillige positive feedback-processer er allerede i gang, men de er indtil videre svage. Vi har brug for undersøgelser, der viser, hvornår de kan give anledning til, at det løber løbsk.”


Han slutter af med at sige:


”Vi kan ende i en situation, hvor vi overholder Paris-aftalen og holder opvarmningen på 2 ºC, men så står ansigt til ansigt med en ubehagelig overraskelse, hvis systemet begynder at løbe fra os. Vi siger ikke, at det helt sikkert vil ske. Vi opregner blot alle de ødelæggende begivenheder og leverer bud på, hvornår de vil indtræffe … for 50 år siden ville dette være blevet affejet som alarmistisk, men nu er forskerne virkeligt blevet bekymret.”


Det skal også tilføjes at dette essay blev optaget til godkendelse hos Proceedings of National Academy of Science den 19. juni i år og var således ikke foranlediget af de igangværende ekstreme hedebølger, som har ramt store dele af verden.


I øvrigt er forskernes essay endnu et eksempel på den alvor, hvormed klimaforskerne betragter den nuværende situation. Der er nemlig ikke tale om en forskningsartikel i traditionel forstand, hvor nye forskningsresultater fremlægges – de kræver mange års intensive studier for at kunne fremlægges med den nødvendige vægt, når det drejer sig om klimaforskning – men artiklen er foranlediget af, at den nødvendige tid til nye videnskabelige undersøgelser ikke længere er til rådighed.


Se indslaget om artiklen i Deadline på DR2 i går kl. kl 22.30 (Ikke længere tilgængeligt), hvor lektor i international klimapolitik på Københavns Universitet, Oluf Corry, på glimrende vis affejer de ”sædvanlige” forslag om at bruge geo-manipulation til at løse den truende klimakrise som regel promoveret af ”initiativrige” erhvervsfolk og talentløse politikere, der øjner en mulighed for profit og fortsat økonomisk vækst.

Ekstreme hedebølger i Kina

05/08-2018:

Den Nordkinesiske Slette er et tætbefolket landbrugsområde, som strækker sig fra Taihang Shan- og Funiu Shan-bjergkæderne i vest til Bo Hai og Det Gule Hav i øst og fra Den Kinesiske Mur i nord til Qin Ling-Huai He-linjen i syd. Det meste af sletten, der dækker et areal på 330.000 kvadratkilometer, er højst 50 meter over havets overflade og er tæt befolket med mange landsbyer og flere storbyer, blandt andet Shanghai og Beijing.


Området, der domineres af monsunen med varme og regnfulde somre og kolde og tørre vintre, er meget frugtbart. Der er grundlag for to til tre afgrøder om året med især vinterhvede, majs, sojabønner og bomuld, der dog alle kræver kunstvanding i så store mængder, at grundvandsspejlet er faldet faretruende.


Sletten er Kinas vigtigste landbrugsområde, og den brødføder en stor del af landet, Det betyder, at de bønder, der opretholder denne store fødevareproduktion, er nødt til at opholde sig udendørs en stor del af året.


Nu viser en ny undersøgelse fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) imidlertid, at netop denne slette, der huser 400 millioner mennesker, kan blive det område på kloden, som i de kommende 50 til 80 år kan blive ramt af så ekstreme hedebølger, at det bliver det mest dødbringende sted at opholde sig på kloden.


Den menneskeskabte globale opvarmning betyder ikke alene, at temperaturen stiger – det samme gør luftfugtigheden, da en varmere atmosfære kan indeholde mere fugtighed. Kombinationen af varme og luftfugtighed udtrykkes ved det, der kaldes wet bulb-temperatur (WBT), som jeg har beskrevet i et tidligere blog-indlæg (4/8-2017 Dødbringende hedebølger).


For at citere mig selv betyder en luftfugtighed på 100, at vi ikke kan svede for at afkøle kroppen. Det medfører så, at man i løbet af kort tid dør, selv om man opholder sig i skyggen uden tøj på og står foran en blæser. I øjeblikket ligger ’våd kolbe’-temperaturen under ekstreme hedebølger på omkring 31º C, men forventes at nå op på 34,2º C under de mest ekstreme hedebølger i nær fremtid.


Ifølge den nye MIT-undersøgelse vil den dødelige grænse blive overskredet omkring fem gange i for eksempel Shanghai i løbet af periode fra 2070 til 2100. Samtidigt vil wet bulb-temperaturer over "ekstrem fare"-grænsen overskrides flere hundrede gange i samme periode. Forudsætningen er selvfølgelig som sædvanlig, at udledningen af drivhusgasser fortsætter som hidtil – og intet tyder på det modsatte!


Tidligere videnskabelige undersøgelser – også refereret på denne blog – fortæller, at for eksempel Golfen i Mellemøsten vil opleve hedebølger, der overskrider grænsen for, hvad mennesker kan overleve. Det samme gælder Sydasien viser en undersøgelse fra 2017.


Selv områder, der ikke umiddelbart er hotspots, som for eksempel Ganges- og Indus-dalene, vil i slutningen af dette århundrede kunne opleve ekstremt farlige niveauer af fugtig varme, der kan ramme tre fjerdedele af den 1,7 milliard store befolkning i Sydasien.


I forrige blog-indlæg omtalte jeg den vanskelige situation for danske landmænd som følge af den ekstreme varme, vi oplever i øjeblikket. Den nye MIT-undersøgelse er med til at sætte tingene i perspektiv. Det er den globale fødevareforsyning, der er truet – og hjælpen er IKKE inden for rækkevidde.


De superrige har set, hvor verden er på vej. Når rotterne forlader skuden, ved man, at skibet synker.

Den ekstreme varme fortsætter

03/08-2018: Denne sommers ekstreme varme er ifølge meteorologerne langt fra overstået. Mindst seks uger endnu med høje temperaturer og mulige hedebølger venter ikke kun i Danmark, men i hele det vestlige Europa, og den ene varmerekord efter den anden bliver slået.


Det er konsekvensen af den menneskeskabte globale opvarmning.


Læsere af denne blog vil vide, at ekstreme vejrsituationer blandt andet rammer produktionen af fødevarer, og for danske landmænd er situationen i år den værste i 100 år. Mængden af korn bliver omkring 35% lavere end normalt, og da danske landmænd eksporterer fødevarer til hele verden, rammer det en vigtig del af indtjeningen.


Til dr.dk siger den fynske landmand Ole Walther:


”Det her år er meget ekstremt. Jeg håber ikke, det sker igen. Vi har ingen chancer for at få det til at forrente sig på min ejendom.”


Bestyrelsesformand for landbrugsorganisationen Centrovice Torben Povlsen siger ligeledes til dr.dk:


”Man plejer at sige, at egen succes er godt, men andres ulykke er ikke at foragte. Så hvis det skal være rigtig godt, så skal der ske et eller andet rundt om i verden, så vi bedre kan komme af med vores gode produkter. Så nu står vi faktisk lidt med fingrene i kagedåsen denne gang,”


Men disse ønsker har ingen gang på denne Jord – det bliver kun værre for alle, viser al forskning.


Den ekstreme varme med stillestående højtryk over det meste af Europa har givet anledning til endnu et problem, som har været påpeget af mange forskere, og som også har været omtalt på denne blog (26/9-2017 Vindenergi).


Stabile højtryk får vinden til at falde, og ledsages situationen af ekstrem varme skabes der tørke, som medfører manglende vand til vandkraftværker, og dermed falder produktionen af elektricitet fra både vindmøllerne og vandkraftværkerne. Netop den situation opstod i Californien mellem 2012 og 2016.


Og nu også i Danmark – og i mange andre europæiske lande.


I Danmark importerer vi blandt andet el fra de norske vandkraftværker, men de mangler vand. Så må der importeres el fra lande syd for Danmark, og her produceres en del af strømmen i olie-, gas- eller kulkraftværker, der fordyrer produktionen.


I Frankrig produceres en del af strømmen på landets atomkraftværker, men på grund af varmen er man blevet nødt til at skrue ned for produktionen, da de omkringliggende søer og vandløb, som man normalt bruger til køling i atomkraftværkerne, har en for høj vandtemperatur i øjeblikket.


Med stigende efterspørgsel på elektricitet stiger prisen, og det vil danske forbrugere også komme til at mærke.


Klimaforsker ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Martin Stendel siger til dr.dk om muligheden for, at vi også herhjemme vil kunne opleve temperaturer over 40 ºC i forbindelse med de forventede temperaturer på over 48 ºC i Spanien og Portugal denne weekend:


”Det kan slet ikke udelukkes. Og det er slet ikke utænkeligt, at vi på et tidspunkt kommer over de 40 grader i Danmark. Det er ikke noget, som kommer til at ske i år eller næste år, men der er god sandsynlighed for, at det vil komme. Middeltemperaturen bliver kun højere og højere, og det er på grund af den globale opvarmning. Det betyder, at en varm dag i dag er væsentlig varmere end en varm dag for 50 år siden.”


Det bringer os frem til endnu et problem, som i de seneste uger angiveligt gav anledning til vrede turister på de københavnske hoteller – manglen på aircondition.

I takt med den globale opvarmning vokser behovet for aircondition over hele verden. Da disse kølesystemer er meget strømkrævende, vil det udfordre el-forsyningen i en grad, som er svær at forestille sig.


Sidste år kom en videnskabelig undersøgelse, som så på el-forbruget i kølingssystemer som følge af den globale opvarmning. Den byggede på amerikanske forhold og viste, at spidsbelastning i el-systemet som følge af brug af kølingssystemer optræder mindre end 1% af tiden i øjeblikket, men vil vokse med 1500% i løbet af de næste 80 år.


For at kunne klare den højere spidsbelastning i USA alene vil udbygningen af el-nettet koste mellem 70 og 180 milliarder dollars afhængig af, hvor store udledningerne af drivhusgasser bliver (se blog-indlæg 8/2-2017 Aircondition og el).

Globalt set vil disse udgifter være en dråbe i havet.