03-10 Verdenshavene opvarmes

Verdenshavene opvarmes

03/10-2020: Siden den industrielle revolution, som blev indledt omkring 1760, er den gennemsnitlige globale overfladetemperatur steget 1,1 ºC. Temperaturen stiger stadig hurtigere – i øjeblikket med 0,2 ºC pr. årti. Det skyldes, at koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren også stiger med stadig større hastighed.


Næsten 71 procent af Jordens overflade er dækket af vand, og omkring 90 procent af den ekstra varme, som fanges i atmosfæren af drivhusgasser, optages af havene. For verdenshavene betyder den globale opvarmning derfor, at der nær overfladen dannes et stadig mere markant lag af varmt vand, som undertrykker den naturlige cirkulation i havvandet.


Normalt foregår der en udveksling af varme, kulstof, ilt og næringsstoffer mellem lagene i vandsøjlen, som er vigtig for reguleringen af klimaet og for dyrelivet i havet, men lagdelingen – eller stratifikationen – i verdenshavene sker i dag hurtigere end forskerne havde forventet, viser ny forskning offentliggjort i Nature Climate Change.


Blandt andet viser resultaterne, at der i øjeblikket opbygges mere varme i de øverste 200 meter af havvandet end længere nede, og det varmere overfladelag kan forstærke tropiske storme, ødelægge fiskeri, påvirke havenes optagelse af CO2 og mindske iltindholdet i vandet.


Samtidig indikerer resultaterne ifølge medforfatter på undersøgelsen Michael Mann, at de værst tænkelige scenarier for den globale opvarmning beskrevet i store internationale klimarapporter ikke kan udelukkes.


Til Inside Climate News siger Michael Mann:


”Pointen her er, at vi endnu engang må konstatere, at usikkerhederne ikke falder ud til vores fordel. Om noget viser konsekvenserne af klimaændringerne sig at være værre, end vi forudså.”


Som beskrevet i det foregående blog-indlæg ’AMOC svækkes’ har det verdensomspændende transportsystem af havstrømme allerede sænket farten og dermed fordelingen af varmt og koldt vand mellem Arktis, Nordatlanten og havet omkring Antarktis, som forudsagt af klimamodeller – også med alvorlige konsekvenser for klimaet.


I øjeblikket optager verdenshavene omkring en fjerdedel af de menneskeskabte udledninger af CO2, men ifølge Mann kan et varmt lag af overfladevand ikke indeholde lige så meget opløst gas, uanset om det er kuldioxid eller ilt:


”Det er en dobbelt knock-out. Det betyder først og fremmest, at havene ikke kan optage så meget CO2 fra atmosfæren, og derfor vil indholdet af den atmosfæriske CO2 vokse hurtigere. Med andre ord bliver havene mindre effektive som ”kulstofbrønde”. Dernæst betyder det, at havene kan indeholde mindre ilt. Det er problematisk, for livet i havet behøver ligesom os ilt. Det er en trussel mod hele fødekæden inklusiv fisk."


Når havoverfladen opvarmes hurtigere og mindre kulstof føres ned i dybhavet, kan disse processer sammen med andre feedback-processer i klimasystemet betyde, at atmosfærens indhold af CO2 kan tredobles, og at den globale gennemsnitstemperatur kan stige med mere end 4 ºC i løbet af de næste 80 år.