03-12 Hurricane-sæsonen 2020

Hurricane-sæsonen 2020

NOAA’s satellitbilleder viser de navngivne atlantiske storme i 2020 til og med den 18. november.

03/12-2020: Den atlantiske hurricane-sæson 2020 slutter normalt inden 1. december. Om det holder stik, vil de kommende uger vise. Under alle omstændigheder har sæsonen indtil nu leveret 30 navngivne storme og har dermed slået den tidligere rekord fra 2005. Det er blot anden gang siden 1950’erne, at listen over storm-navne ikke slog til.


Ifølge det amerikanske National Oceanic and Atmospheric Administration markerer 2020 det femte år i træk med en atlantisk hurricane-sæson, som ligger over det normale. En gennemsnitlig sæson har 12 navngivne tropiske storme, 6 hurricanes og 3 store hurricanes.


Den øgede hurricane-aktivitet tilskrives flere faktorer, blandt andet at en La Niña, som giver koldt overfladevand i den ækvatoriale del af Stillehavet, var kraftigere end forventet. Koldt overfladevand i denne del af Stillehavet gør det faktisk lettere for tropiske storme at dannes og blive kraftige i Atlanterhavet (se billedet herunder).

De atlantiske havoverfladetemperaturer i september 2020 var varmere end gennemsnittet for perioden 1981-2010. NOAA

Samtidig er man i den varme fase af en klimavariation i Atlanterhavet, der kaldes Atlantic Multi-Decadal Oscillation (AMO), som giver hyppigere, kraftigere og længerevarende storme. Den nuværende fase begyndte i 1995 og kan vare mellem 25 og 40 år.


Denne varme fase giver havoverfladetemperaturer i Atlanterhavet, der er varmere end gennemsnittet. Faktisk har temperaturerne i Atlanterhavet – som også omfatter Den Mexicanske Golf og Caribien – været ekstremt høje i år.


Drivkraften i hurricanes er netop overførslen af varme fra havet til atmosfæren. Den maksimale potentielle intensitet i en storm dikteres således af overfladetemperaturen i havet, når forholdene er ideelle. Varmeoverførslen kan også virke som en termodynamisk bremse på hurricane-intensiteten.


Omkring 90 procent af den ekstra varme, som fanges i atmosfæren af drivhusgasser, opsuges af havene. Som bekendt stiger mængden af de menneskeskabte drivhusgasser fortsat, og dermed stiger havenes overfladetemperaturer også.


Selvom forskerne endnu ikke har kunnet dokumentere, at klimaændringerne har direkte indflydelse på den globale orkan-hyppighed, så betyder det varmere klima, at orkaner på andre måder udgør en voksende trussel.


Man observerer en voksende andel af kategori 3-, 4- og 5-storme i hele verden – også i Atlanterhavet. I USA oplever man flere storme, der er ledsaget af ekstreme regnmængder, og her spiller det varmere klima en afgørende rolle. Med varmere temperaturer fordamper mere vand til atmosfæren, hvilket resulterer i en større luftfugtighed.


Samtidig så man i 2020-sæsonen, at 10 storme i løbet af blot 24 timer øgede den maksimale vindhastighed med mere end 56 kilometer i timen. Storme, der forstærkes så hurtigt, er særligt farlige, fordi de er vanskelige at forudsige nøjagtigt, og fordi de giver meget lidt tid til evakuering, hvis intensiveringen sker lige før de går i land.


Selvom forudsigelser om den bane, orkaner følger, er blevet betydeligt forbedret i de sidste årtier med helt op til fem dages varsel, så er forudsigelser om deres dannelse og intensivering kun blevet marginalt forbedret.


Årsagen er, at computermodeller af vejret er uhyre komplekse. Det gøres ikke nemmere af, at ny forskning afslører, at skyer spiller en afgørende rolle i tropiske orkaners udvikling, idet skyerne med stor effektivitet opfanger den infrarøde stråling, som kommer fra havoverfladen.


I betragtning af, at antallet af ødelæggende orkaner tydeligvis vokser, er det yderst vigtigt, at forskerne bliver i stand til at kunne forudsige, hvordan og hvornår disse orkaner vil dannes, intensiveres og true befolkninger langs kysterne.