04-09 Global ophedning og Jordens tredje iskappe

Global ophedning og Jordens tredje iskappe

04/09-2020: Sommeren 2020 – maj, juni, juli – blev ifølge DMI helt normal, både hvad angår temperatur, nedbør og solskin. Og så alligevel ikke. Både juni og august kom ind på top 10 over varmeste sommermåneder, mens juli blev den koldeste i 22 år.


De nye klimatal for perioden 1991-2020 viser samtidig, at vores somre er blevet ca. én grad varmere sammenlignet med det, vi tidligere har betegnet som ’normalt’, nemlig klimatallene for perioden 1961-90.


I New Zealand, hvor sommermånederne på den nordlige halvkugle er vintermåneder på den sydlige halvkugle, oplevede man den varmeste vinter, der er målt siden optegnelserne begyndte i 1909. Vinteren 2020 lå 1,15 ºC over gennemsnittet.


Meteorolog Ben Noll fra Niwa (National Institute of Water and Atmospheric Research) siger ifølge The Guardian, at syv af de 10 varmeste vintre, man har målt i New Zealand, har optrådt siden år 2000. ”Det viser med al tydelighed, hvor vi er på vej hen,” siger han, og en ny undersøgelse i Nature Climate Change underbygger hans udtalelse.


Undersøgelsen, der kiggede på ændringer hos 10 af New Zealands gletsjere, fortæller, at tab af is fra disse gletsjere i 2018 fandt sted med 10 gange større sandsynlighed som følge af den menneskeskabte globale ophedning. Hovedforfatter på undersøgelsen glaciolog Lauren Vargo siger til The Guardian:


”I tidligere år har der altid været sne på gletsjerne, men i 2018 var halvdelen af dem helt uden sne.”


Udviklingen er den samme i resten af verden, hvor Jordens såkaldte ”tredje iskappe” – bjerggletsjerne – mister is med stadig større hastighed med store konsekvenser for millioner af mennesker over hele kloden.


I Italien har forskere netop advaret om, at den største gletsjer i Dolomitterne, Marmolada, allerede har mistet mere end 80 procent af sin masse over de sidste 70 år. Professor i geofysik Aldino Bondesan fra University of Padura og medlem af den Italienske Glaciologiske Komité siger til The Guardian:


”På kort sigt er der intet, vi kan gøre for at redde den. Udviklingen hos gletsjere både i Italien og på verdensplan kan kun vendes med en fælles global indsats og ved en opbremsning af de igangværende klimaændringer.”


Advarslen kommer blot en måned efter, at adskillige hjem i en landsby i Aosta-dalen blev evakueret efter endnu en advarsel om, at et stort stykke af Mont Blanc-gletsjeren Planpincieux var i fare for at bryde sammen som følge af ”unormale temperaturudviklinger”.


Afsmeltningen af verdens gletsjere har også betydet, at antallet af gletsjersøer er vokset betydeligt i de seneste årtier, afslører satellitbilleder. I perioden fra 1990 til 2018 er antallet vokset med 53 procent. Ifølge undersøgelsen dækker 14.394 gletsjersøer nu næsten 9.000 kvadratkilometer af Jordens overflade.


Mange steder i verden ligger der tær befolkede dale nedenfor de store bjergkæders gletsjere. Når gletsjerne trækker sig tilbage, efterlader de naturlige volde af grus og klipper, som inddæmmer smeltevandssøerne. Fyldes søerne for hurtigt kan det give anledning til gennembrud, som i løbet af kort tid kan sende store mængder vand ned gennem dalene med store ødelæggelser og tab af menneskeliv til følge.


I Jiali-amtet i Tibet bevirkede vedholdende kraftig nedbør sidst i maj i år, at den moræneinddæmmede Jinwuco-sø i Niwu-bydistriktet gennembrød dæmningen den 25. juni. På remote sensing-billeder kunne man se, at en antal laviner af is, sne og klipper var faldet i søen få dage tidligere.


Dagen efter gennembruddet nåede flodbølgen Niwu-bydistriktet og sendte 7 millioner m3 vand ind i dalen med dødsfald og ødelagt infrastruktur til følge, siger Shijin Wang fra Northwest Institute of Eco-Environment and Resources.


I Island blev der over de sidste 20 år dannet en mindre smeltevandssø langs randen af landets næststørste gletsjer Langjökull. Den 17. august i år brød smeltevandet igennem inddæmningen, hvilket udløste en flodbølge på anslået 3,4 millioner m3. Selv om det blot var en mindre flodbølge, understreger det behovet for at overvåge dannelsen af nye randsøer, når hurtig gletsjerafsmeltning optræder.


Desværre er overvågning af de smeltende gletsjere helt utilstrækkelig i mange dele af verden. Vanskelige adgangsforhold og ekstreme arbejdsforhold gør opgaven meget dyr, og mangel på lokal kapacitet, både teknisk og operationelt, og mangelfuld deling af data gør problemet endnu større.


Den måske alvorligste konsekvens af de smeltende bjerggletsjere er imidlertid, at gletsjerne mange steder i verden har stor betydning for drikkevandsforsyningen og kunstvanding af afgrøder. Når gletsjerne er væk, skrumper vandløb og floder med udspring i bjergene ind eller udtørrer helt.


Adgangen til mad og vand er med andre ord tæt forbundet med mange bjerggletsjere, og den afhængighed er størst blandt nogle af verdens fattigste befolkninger i for eksempel Andesbjergene og for foden af Himalayabjergene – og tidshorisonten for bjerggletsjernes forsvinden med den igangværende globale ophedning er blot få årtier endnu.