05-12 Danmarks klimatiltag

Danmarks klimatiltag

Billede af Elise Aldram fra Pixabay

05/12-2020: ”Oj, hvor vi tramper,” sagde musen til elefanten – eller ”Vi er EU’s største olieproducent, og derfor vil det give genlyd ude i verden,” sagde klimaminister Dan Jørgensen ifølge dr.dk, da han bekendtgjorde, at Danmark vil sætte punktum for det danske olie- og gaseventyr i 2050.


Vi må håbe, at andre lande ikke regner på tallene, som klimarådet netop har gjort. Det er nemlig kun de drivhusgasser, der bliver lukket ud i forbindelse med selve produktionen, der er med i regeringens regnskab.


Klimarådet er ifølge dr.dk kommet frem til, at det vil spare 0,02 millioner ton CO2 i 2030, når der nu ikke længere bliver givet nye boretilladelser. Det svarer til én promille af de 23 millioner ton, som Danmark må udlede i 2030, hvis vi skal holde vores klimamål.


Mange klimaaktivister kritiserede naturligvis straks det tiltag, blandt andet Greta Thunberg med følgende besked på twitter:


”The real news here is that Denmark will apparently go on extracting fossil fuels for another 3 decades. To us children, this is not the "good news" that some people seem to think. We're in a climate emergency. Act accordingly.”


Skulle vi have gjort et forsøg på at redde os selv og vore børn fra den dagligt voksende klimakrise, skulle vi være startet for 30 år siden. I dag er det uigenkaldeligt for sent.


Da der blev politisk enighed om, at de sidste to ugers feriepenge udbetales op til påske 2021, jublede finansminister Nicolai Wammen og hele højrefløjen i Folketinget:


”… så skynd jer ud og sving dankortet!” lød det begejstret fra finansministeren.


Er nogen stadig i tvivl om, at mantraet også med en socialdemokratisk regering er øget økonomisk vækst og forbrug til gavn for profitten hos verdens rige? Under Covid-krisen voksede milliardærernes formue med 10,2 billioner dollars. Samtidig viser en undersøgelse fra Oxfam og Stockholm Environment Institute, at verdens 1 procent rigeste udleder dobbelt så meget CO2 som de 50 procent fattigste.


Og så var der aftalen om nye afgifter på benzin- og dieselbiler, der skal bane vejen for 775.000 elbiler inden 2030. Her lyder det sådan fra en stadig begejstret finansminister Wammen ifølge dr.dk:


”Det her er en vigtig aftale om en grøn genstart af Danmark. Samtidig med at vi skal håndtere en coronakrise og andre udfordringer, tænker vi grønt, og vi tænker langsigtet.”


Til det sludder siger Enhedslistens klimaordfører Mai Villadsen ifølge samme artikel på dr.dk.:


”Selv om vi har fået hævet den forventede CO2-reduktion væsentligt i forhold til regeringens udspil, er vi langt fra i mål. Vejtransporten står for en rigtig stor del af de danske klimagasudledninger, men vi finder stadig kun 2,1 millioner ton CO2-reduktioner med den her aftale. Det er for lidt, hvis vi skal nå klimamålene, og for os at se bliver det nødvendigt at vende tilbage til området. Selv små gode skridt er ikke nok til at løse den klimakrise, vi står i.”


Og jeg vil blot henvise til mit tidligere blog-indlæg: 2020-08-04 Elbiler og batteriproduktion.


Hvis man nu stiller spørgsmålet: Kan verden stoppe brugen af fossile brændstoffer i dag? som professor Ralph Sims fra Massey University gjorde for nylig i en artikel på netmediet The Conservation, er svaret et rungende nej. Den globale økonomi, vores sundhed og vort levebrød er i dag stærkt afhængig af olie, kul og gas, siger han.


Et af hovedproblemerne er, at den globale støtte til udvinding af fossile brændstoffer fortsat er stor – ifølge IMF (International Monetary Fund) udgør den 4,7 billioner dollars om året. Således er vi alle med til at holde liv i en industri, som ødelægger vor klode, uanset hvor brændende vi ønsker at forandre verden. I USA er støtten til den fossile brændstof-industri for eksempel 10 gange større end det beløb, som landet bruger på uddannelse.


Godt nok er det globale energiforbrug faldet betydeligt under COVID-19 pandemien, men forbruget forventes at stige igen, når pandemien er overstået ifølge en ny rapport udarbejdet af blandt andre FN.


Verdens lande planlægger i øjeblikket en stigning i produktionen af fossile brændstoffer på 2 procent om året, og de økonomiske genoprettelsespakker, som mange lande har vedtaget for at bringe økonomien på fode efter COVID-19, betyder for eksempel, at G20-landene i øjeblikket giver 50 procent mere i støtte til fossile brændstoffer end til grøn energi.


Forskerne har tidligere slået fast, at produktionen af kul, olie og gas skal falde med 6 procent om året frem til 2030, hvis den globale overophedning skal begrænses til 1,5 ºC-målet ifølge Paris-aftalen, så alvorlige klimaødelæggelser undgås. I øjeblikket er produktionen af fossile brændstoffer på vej mod det dobbelte af, hvad det mål kræver. Godt nok vokser andelen af grøn energi på verdensplan, men 75 procent af energiproduktionen kommer stadig fra fossile brændstoffer.


Det er imidlertid ikke kun politisk vilje til en ny verdensorden uden fossile brændstoffer, der mangler. Råolie er i dag en så integreret del af det globale produktionsapparat, at elbiler overhovedet ikke gør en forskel.


Alle former for oliepræparater indgår i enhver form for produktion – maskindele og lejer skal konstant smøres, elbiler skal også undervognsbehandles og bildæk er ofte baseret på olieprodukter.


5 procent af den globale olieproduktion går i øjeblikket til fremstilling af plastic, og man behøver blot at kigge rundt på sit skrivebord for at konstatere, hvor vigtig plastic er for vores dagligdag.


Mange flere mennesker har under pandemien været indlagt på hospitaler og har med egne øjne kunnet konstatere, hvor stor en del af hospitalsudstyret, der er lavet af plastic. Brugen af håndsæbe er steget betydeligt under pandemien, og sæben i plasticbeholderne er også baseret på råolie.


Selvom der er mange alternativer til fossile brændstoffer med et meget lavere CO2-aftryk, så er fossile brændstoffer fortsat relativt billige produkter først og fremmest som følge af den massive globale statsstøtte, men også fordi, at omkostningerne ved deres forurening normalt ikke er indregnet i prisen, fortæller professor Ralph Sims.


Et andet vigtigt forhold, som gør fossile brændstoffer attraktive, er energitætheden – en klump kul indeholder for eksempel meget mere energi end et stykke træ af samme størrelse.


Det kræver som regel indgriben på regeringsplan, hvis alternative energiformer skal øge deres andel af det samlede energiforbrug, men ifølge professor Sims er det en større udfordring at skulle ændre folks adfærd omkring energi end at tage nye grønne teknologier i brug, der kan levere den samme mængde energi.


De folk, han taler om, må være verdens politikere, for som Niklas Hagelberg fra Unep (FN’s Miljøprogram) siger ifølge The Guardian:


”Regeringer sprøjter billioner af dollars ind i de fossile brændstof-industriers økonomier – det er penge, de har lånt af fremtidige generationer. Hvis vi fortsætter med at investere i fossile brændstoffer, giver vi vore børn en klode, der er fuldstændig ødelagt, og har samtidig spildt pengene.”