07-10 De fossile brændstoffer og klimaet

De fossile brændstoffer og klimaet

Hockeystaven (https://en.wikipedia.org/wiki/File:T_comp_61-90.pdf)

07/10-2020: ”Hockeystaven” er regeringens primære sigtepunkt i efterårets klimaforhandlinger, sagde Nicolai Wammen i sidste uge ifølge Information. Regeringen går simpelthen efter den såkaldte hockeystavmodel, hvor reduktionerne i de første mange år er fladere og først til slut bøjer skapt opad. Som en hockeystav.


Det er en farlig vej at gå, mener både De Radikale, Enhedslisten og SF.

”Jeg er drønhamrende bekymret for regeringens forslag om at vente og satse på teknologien,” siger Mai Villadsen, klimaordfører for Enhedslisten ifølge dr.dk. Og det samme siger Klimarådet.


Den bekymring er fuldstændig berettiget, og det er formodentlig uvidenhed eller en form for selvironi, der får regeringen til at kalde sin klimapolitik for ’hockeystaven’. Udtrykket blev i klimasammenhæng brugt første gang for omkring 20 år siden til at beskrive udviklingen i den globale gennemsnitstemperatur over de sidste 1000 år (se billedet) – altså et virkeligt negativ ladet begreb i klimaforskningen.


Og den globale gennemsnitstemperatur fortsætter sin himmelflugt som følge af den fortsatte stigning i de globale udledninger af CO2. Det skyldes først og fremmest den ustoppelige anvendelse af fossile brændstoffer både i Danmark og ikke mindst i resten af verden.


Skulle det på mirakuløs vis lykkes den nuværende regering at nå i mål med en reduktion af CO2-udledningerne i Danmark på 70 procent i 2030, så fortsætter jagten på og brugen af fossile brændstoffer – kul, olie og naturgas – overalt på kloden.


En smutsten fra Danmark står afbrænding af kul – det værste af de fossile brændstoffer – stadig for 75 procent af energiforsyningen i Polen, hvor mere end 80.000 mennesker er ansat i landets kulindustri. Ifølge den polske regering er det urealistisk og alt for dyrt at fjerne kul fra landets energisammensætning. Polen er godt nok medlem af EU, hvor man arbejder på at gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent i 2050, men landet har foreløbig undtaget sig selv fra det mål.


Samtidig vil man undgå, at Polen bliver afhængig af Rusland, når det gælder elektricitetsforsyningen. Derfor har man sagt nej til at modtage naturgas fra Rusland. Det forbehold har Tyskland dog ikke.


Her forventer man snart at kunne modtage naturgas fra Rusland gennem Nord Stream 2 – især efter at Energistyrelsen i Danmark netop har givet grønt lys for, at Nord Stream 2 kan løbe gennem dansk territorialfarvand tæt forbi Bornholm. Polen vil i stedet modtage naturgas fra de norske oliefelter gennem Baltic Pipe – en rørledning, som fra Nordsøen løber tværs over Danmark og ligeledes forbi Bornholm. Denne rørledningen skal stå klar i 2022.


Fik jeg nævnt, at naturgas er et fossilt brændstof, og at det indeholder omkring 90 procent metan, som er en meget kraftig drivhusgas.


Lidt længere fra Danmark – i Middelhavet – er en optrapning af en langvarig konflikt mellem Grækenland og Tyrkiet i gang. Det drejer sig om territorialfarvand og adgangen til store områder med naturgas på bunden af Middelhavet.


Formodningen er, at der ligger naturgas for milliarder af kroner i havbunden i det østlige Middelhav. Håbet om milliardindtægter fra gassen har fået flere middelhavslande til at indgå aftaler om både gasledninger og territorialgrænser den seneste tid.


I januar 2019 indgik en række lande et samarbejde om at udvinde gassen og bygge en gasledning under havet. Tyrkiet er dog ikke med i samarbejdet, da landet har et anstrengt forhold til flere af de andre lande – blandt andet Grækenland.


Opbygningen af den infrastruktur, som skal til for at udnytte naturgassen, sker ikke for at afvikle brugen af gassen kort tid efter. Anlæggene kommer til at være i funktion i adskillige årtier fremover. (Se mere på blog-indlæg 06/12-2019 CO2-niveauet og naturgas).


I USA kan det nært forestående valg være afgørende for de globale udledninger af drivhusgasser – USA er i øjeblikket verdens næststørste udleder af CO2. Eller som en af verdens ledende klimaforskere Michael Mann siger det ifølge The Guardian:


”Endnu en valgperiode med Trump vil betyde ’game over’ for klimaet.”


(Michael Manns mest berømte forskningsartikel, som blev offentliggjort i Nature på Jordens Dag i 1998, blev i øvrigt kaldt ”hockeystav-undersøgelsen”.)


Ifølge Michael Mann har Trump-administrationen forhindret verdens største økonomi i at foretage de drastiske udledningsreduktioner, der var nødvendige for at holde os på den rette vej mod en halvering af udledningerne frem til 2030. Nu skal faldet i udledninger være mere brat. Det er ikke længere en reduktion på fem procent om året i de næste 10 år. Det er snarere syv en halv procent, hvis målet skal nås.


Ikke overraskende har olieindustrien og deres ansatte allerede sat deres penge på Trump, idet de ifølge Center for Responsive Politics indtil nu har bidraget tre gange så meget til Trumps kampagne som til Bidens. Spørgsmålet er så, om Biden som præsident vil kunne gøre en forskel.


Biden har for eksempel lovet at bruge 2 billioner dollars på en omstilling til ren energi, men en sådan omstilling kan tage tid. Under alle omstændigheder er en omstilling væk fra olie allerede undervejs uanset om en amerikansk regering støtter det eller ej.


Ifølge Pavel Molchanov, som er energianalytiker ved Raymond James, der er en multinational investeringsbank, vil en Demokrat i Det Hvide Hus alt andet lige betyde noget for en omstilling af energien, men det er ikke det vigtigste. Og den indvirkning, som en Biden-regering i sig selv vil have, er i virkeligheden meget lille.


Den tilsyneladende største trussel mod olieselskaberne vil være Bidens løfte om at prøve at begrænse metan-udledninger og lade forurenere betale sammen med et forbud mod nye tilladelser til boringer, som Trump ellers har sat meget ind på at få godkendt så mange af som muligt.


Disse tiltag kunne til en vis grad begrænse boringer efter fossile brændstoffer. American Petroleum Institute udsendte imidlertid en rapport i september, der godt nok viser et støt fald i olie- og gasproduktionen på statsejede jorder frem til 2030 ifølge Bidens plan, men rapporten indeholder ingen informationer om private og delstatsejede jorder, hvor man vil kunne opleve en stigning i boreaktiviteten.


Meget afhænger dog af, om oliemarkedet kommer sig oven på den verdensomspændende økonomiske krise som følge af Covid-19. Sker det ikke, vil det ifølge Rapidian Energy Group, som analyserer energimarkeder og geopolitik, betyde, at det næppe gør nogen forskel på produktionen, hvem der vælges til præsident.


Eller som Artem Abramov, leder af forskning i skifer ved konsulent firmaet Rystad Energy, siger, så kan Biden faktisk ende med at hjælpe nationens olie- og gasindustri ved at afslutte Trumps handelskrig med Kina og tage mere drastiske skridt til at bekæmpe corona-pandemien.


Resultatet kunne være en hurtigere global økonomisk genrejsning og en tilsvarende stigning i oliepriserne, og det er den vigtigste drivkraft for aktivitetsniveauet i USA. Derfor, mener Abramov, er det meget sandsynligt, at hvis Biden bliver præsident, så vil vi se disse positive indvirkninger, som vil resultere i en øget olieaktivitet.


Ikke overraskende er det således markedskræfter frem for nok så idealistiske politiske målsætninger om en bedre fremtid for næste generation, der styrer fremtiden – både globalt og i Danmark.


Jeg tro meget på hockeystaven, men ikke den, som regeringen bruger.