08-12 Klimakrisens ofre

Klimakrisens ofre

Billede af Jim Black fra Pixabay

08/12-2020: To af de 30 navngivne storme i år, hurricanes Eta og Iota, ramte med få dages mellemrum Guatemala, Honduras og Nicaragua i starten af november. FN’s Flygtningeorganisation (UNHCR)anslår, at mere end 500.000 mennesker i de tre lande i dag er internt fordrevne – altså klimaflygtninge.


Ifølge journalisterne Laura Gottesdiener og Lizbeth Diaz fra Reuter overvejer yderligere tusindvis af mennesker at forlade deres hjem og slutte sig til de flygtningekaravaner, der i de kommende uger vil begive sig nordpå fra Honduras.


Allerede før orkanerne led de centralamerikanske lande under pandemien og massearbejdsløshed, som sendte tusindvis af flygtninge nordpå. Nu får de selskab af talrige bønder, der ikke længere ser sig i stand til at opretholde livet efter gentagne ødelæggelser af deres levebrød som følge af klimakrisen.


Orkanerne har yderligere forværret den politiske situation og det samfundsmæssige sammenbrud, der i dag har gjort det endnu nemmere for kriminelle at udvide deres aktiviteter i området.


Den regionale repræsentant for UNHCR Giovanni Bassau siger:


”Hvis man i forvejen har et samfund, der allerede i en vis udstrækning er styret af bander, forværres tingenes tilstand yderligere med oversvømmelser og tilflugtssteder. Det efterlader folk med kun én mulighed, nemlig at flygte.”


I den anden ende af verden – i Centraleuropa – ser man også i dag alvorlige konsekvenser af klimakrisen. I år oplevede landene i den del af Europa alvorlig tørke i april. Det samme skete sidste år – ja, faktisk er det sket næsten hver april måned i de sidste 14 år.


Hvis april er for varm med for lidt nedbør, fordamper en stor del af den fugtighed, som er oplagret i jorden, og det øger sandsynligheden for sommertørke. Det er naturligvis ødelæggende for landbrugsproduktionen, og situationen forværres yderligere af, at nedbøren, når den endelig kommer, falder i skybrudslignende mængder, som skaber store oversvømmelser.


Et hold forskere gav sig til at undersøge årsagen til forholdene i Centraleuropa, og i en netop offentliggjort videnskabelig rapport i Nature Climate and Atmospheric Science med den spøjse titel ’On the curious case of the recent, mid-spring precipitation defecit i central Europe’ beskriver de deres resultater.


En af de vigtigste drivkræfter i det europæiske klima er den nordatlantiske cyklus NAO (North Atlantic Oscillation). NAO kendetegnes ved variationer i forskellen mellem vinterlavtryk ved Island og vinterhøjtryk over Azorerne. En positiv NAO-fase kendetegnes normalt ved et stærkt subtropisk højtrykscenter og et dybt islandsk lavtrykscenter.


Ifølge forskerne er en af årsagerne til de gentagne tørker i april i Centraleuropa, at en aftagende temperaturforskel mellem Arktis og mellembreddegrader medfører en ændring i jetstrømmen, som foranlediger dannelsen af et blokerende højtrykssystem over Nordsøen og dele af Tyskland. Og det er årsagen til, at april-vejret i det centrale Europa bliver meget varmere og mere tørt.


På baggrund af den foreliggende undersøgelse kan forskerne ikke forudsige, om blokerende højtrykssystemer også vil bestemme april-vejret i området i fremtiden, da NAO med års mellemrum skifter mellem en positiv og en negativ fase – den nuværende kraftige positive fase har indtil nu varet i 20 år.


Hvis de globale temperaturstigninger fortsætter, er der imidlertid stor sandsynlighed for, at disse områder med højtrykssystemer fortsat vil dannes, siger forskerne. Dermed vil måneden april fortsætte med at blive varmere og mere tør, end det har været tilfældet for 20-30 år siden – og intet tyder på, at de globale temperaturer vil falde i fremtiden.


Hvordan befolkningerne i de centraleuropæiske lande så vil tackle en situation med udbredt tørke og ekstrem nedbør på de forkerte tidspunkter, og hvor forholdene for landbruget og altså utallige menneskers levebrød bliver stadig vanskeligere, vil vi sandsynligvis snart opleve.


Situationen vil på mange måder minde om situationen i Mellemamerika og i resten af verden, og flygtningestrømmen fra Centraleuropa vil gå samme vej, nemlig nordpå. På vejen vil flygtningestrømme fra Sydeuropa og Afrika støde til.


Klimakrisens alvor og de samfundsmæssige konsekvenser har endnu engang fået forskere og akademikere fra hele verden til at skrive under på en indtrængende advarsel om klimakrise og konsekvenser for verdenssamfundet i form af et brev til The Guardian offentliggjort den 6. december.


Heri fortæller de knapt 300 forskere og akademikere, at man anser muligheden for et samfundsmæssigt kollaps i løbet af de næste 80 år for et sandsynligt scenarie. Der er godt nok divergerende opfattelser af hvor, hvordan og hvornår, men den måde, hvorpå moderne samfund udnytter mennesker og natur, er en fælles bekymring.


Allerede i dag anser militærfolk et kollaps som et scenarie, man bør tage alvorligt, og det samme gør mange mennesker og samfund på den sydlige halvkugle – hovedparten af verdens rige lande ligger som bekendt på den nordlige halvkugle.


Nogle af medunderskriverne af brevet tror tror dog stadig, at en omstilling til en ny samfundsorden er mulig, selv om det kan være emotionelt udfordrende at erkende den ødelæggelse, der finder sted samtidig med den voksende trussel mod den dagligdag, som de som højt uddannede mennesker selv har.


Det er på tide at indlede den svære diskussion om de udfordringer, vi står overfor, siger underskriverne.