10-09 Californien og Sibirien brænder

Californien og Sibirien brænder

Satellitbillede af de igangværende naturbrande i Californien

10/09-2020: Den igangværende hedebølge i Californien har allerede slået rekorder. Siden weekenden har dele af Californien og det sydvestlige USA haft temperaturer langt over det normale for den første uge i september.


Til og med den 8. september har naturbrandene hærget et rekordstort område på 5.5 millioner hektar i staten, som er rekord for denne årstid – i 2019 udgjorde det samlede brandhærgede område 294.000 hektar, mens antallet af naturbrande var 4.927. I dag er antallet af naturbrande indtil videre oppe på 7.606, ifølge Californiens guvernør Gavin Newsom.


Røgen fra brandene har betydet, at luftkvaliteten i Californien i øjeblikket er blandt de værste i verden, og der er ingen mildning på vej. Kraftige vinde og høje temperaturer holder fortsat gang i dusinvis af naturbrande på vestkysten, hvor både staterne Washington og Oregon også er ramt.

De igangværende naturbrande i Sibirien. Credit: NASA

Endnu værre ser det ud i Sibirien, men som følge af den lave befolkningstæthed er pressedækningen ikke den samme. I betragtning af situationens alvor burde den være meget større.


I starten af september i år har naturbrande i dele af det arktiske område i Sibirien været i gang siden den anden uge i juni, og siden begyndelsen af august har man registreret omkring 600 individuelle naturbrande hver eneste dag.


Den 20. juni 2020 nåede temperaturen i Verkhoyansk 38 ºC – det er den højeste temperatur, man nogensinde har målt i Arktis. Men det, der bekymre forskerne mest, er, at sidste år også var et rekordår, hvad angår temperatur og naturbrande. I år ser man så en gentagelse og til og med i endnu større skala.


De klimamodeller, som forskerne hidtil har bygget deres forudsigelser på i Arktis, havde til formål at kunne forudsige de rette forhold for hændelser som naturbrande – for eksempel høje temperaturer og kraftige vinde. Men netop sådanne forudsigelser er vanskelige, og modellerne kan ikke påvise, hvornår fremtidige ekstreme hændelser vil optræde set over et år.


Selv med de igangværende klimaændringer var det forventet, at denne sommers alvorlige hedebølge i gennemsnit ville optræde én gang med 130 års mellemrum. Og fremskrivningerne viser, at de ekstreme sommertemperaturer i Arktis i 2020 først burde have optrådt i midten af det 21. århundrede – altså om tre årtier.


Forskerne ved, at temperaturerne i regionen i løbet af de sidste årtier er steget mindst dobbelt så meget som i resten af verden, men det, forskerne nu ser, er klare tegn på en klimatisk feedback-proces, hvor opvarmningen i Arktis forstærker yderligere opvarmning.


CO2-udledningerne fra naturbrandene i området steg med mere end en tredjedel i år i forhold til 2019. I perioden januar til august vurderes naturbrandene i 2020 at have produceret 244 megatons CO2. Større CO2-udledninger vil betyde endnu varmere forhold på kloden som helhed, men især i Arktis og dermed endnu flere naturbrande i det område i fremtiden.


Samtidig vil aske og andre partikler fra de mange brande lægge sig som et mørkt lag på isen og sneen. Det vil nedsætte albedo-effekten, hvilket betyder, at isens og sneens evne til at reflektere Solens stråler formindskes. Det vil yderligere opvarme overfladen og dermed give anledning til mere afsmeltning.


Senior-adjunkt Christopher J. White, som er forfatter til artiklen på The Conversation, som dele af dette blog-indlæg bygger på, slutter med følgende:


’Arktis ligger i forreste linje, når det gælder klimaændringer. Det, vi her for første gang er vidne til, er nogle af de hurtigste og mest intense virkninger af klimaændringer. Selv om indvirkningen er voldsom – rekordhøje CO2-udledninger, ødelagte skove og jordbunde og smeltende permafrost – kan disse hændelser vise sig at være et varsel om det, der venter resten af verden.’