12-11 Trumps krig

Trumps krig

Billede af John Hain

12/11-2020: Det var den dag, vi har ventet på i fire lange år, da det endeligt stod klart, at tåben Trump ikke får fire år til, for som Michael Mann, en af verdens ledende klimaforskere, skrev på twitter før valget i USA:


“A second Trump term is game over for the climate – really! That is the prism through which I view the 2020 U.S. Presidential election.”


Havde vi så bare endeligt kunne ånde lettet op, men desværre er det langt fra slut i USA. Godt nok fik demokraterne flertallet i Repræsentanternes Hus, men de gik tilbage, og politiske analytikere frygter, at demokraterne kan risikere at miste det flertal, når de 435 medlemmer af Huset skal på valg næste gang – det sker hvert andet år.


Værre ser det ud i Senatet, hvor fordelingen i øjeblikket er 48/48, og hvor to af de fire, pladser, som man endnu mangler at få styr på, ser ud til at gå til Trump, mens de sidste to pladser kommer fra staten Georgia, hvor valget skal finde sted den 5. januar. Et republikansk flertal i Senatet vil gøre det yderst vanskeligt for Biden at få rettet op på ret mange af de ulykker, som Trump har forårsaget for USA og resten af verden.


I forvejen synker USA stadig dybere ned i corona-krisen, hvor antallet af smittede og døde vokser dag for dag, og hvor pandemien alvorligt har svækket statsbudgettet og ressourcerne – som det er sket i resten af verden. Selv om Biden har lovet at bringe USA tilbage til klimaaftalen fra Paris inden for de næste tre måneder, er det langt fra nok.


De fossile brændstofselskaber har nemlig alene i USA forlangt 5,8 milliarder dollars i støtte som følge af pandemien, men også i mange andre lande strømmer pengene ind i den fossile brændstoføkonomi i forsøget på at afværge en ødelæggende recession, viser en analyse udarbejdet for The Guardian.


The Guardian var også involveret i endnu en undersøgelse, hvor 26.000 mennesker i 25 lande blandt andet blev spurgt om, hvorvidt de vil flyve mere og køre mere i bil, når pandemien er overstået.


Set med klimabriller var det mest alarmerende resultat, at der er en udbredt intention om at køre mere efter pandemien end før på trods af, at mange lande prøver at skabe mere rum i byer for sikre mere bæredygtige former for transport.


I forvejen er vi mange – inklusiv rigtig mange forskere – der mener, at klimaløfterne i Paris-aftalen i 2015 er alt for vage til at gøre nogen forskel for den igangværende globale opvarmning.


Bidens plan om at bruge 2 billioner dollars på ren energi og en infrastrukturplan, et mål om nul udledninger i 2050 og ingen kulstofudledninger fra energisektoren i 2035 – vel at mærke i et land, der har de største kulreserver på kloden – er godt nok historisk store investeringer i en grøn omstilling, men altså helt uden klimamæssig betydning.


Det er også rigtig svært at se, hvordan Biden vil få bred opbakning i den amerikanske befolkning til disse tiltag, når valgets resultat chokerende nok viste, at næsten halvdelen af de vælgere, der stemte, støtter Trump – vælgere, der ligesom deres præsident afviser enhver tale om klimakrise. I dag er USA den næst største udleder af drivhusgasser.


Men i virkeligheden er måske den største trussel fra Trump mod USA som nation og resten af verden, at han ikke vil erkende sit nederlag. Og frygten for, hvad der kan ske i de sidste 10 uger inden Biden skal overtage embedet, blev yderligere forstærket i de seneste dage.


Den 9. november fyrede han sin forsvarsminister Mark Esper efter uenigheder. Da Black Lives Matter-protesterne var på sit højeste i sommer, insisterede Esper på, at der ikke var nogen gyldig grund til at indsætte regulære tropper på gaderne i de amerikanske byer, som Trump ellers ønskede.


I stedet har Trump nu indsat direktøren for National Counter Terrorism Center, Chris Miller, der er mere lydhør over for præsidenten, som forsvarsminister. Men ikke nok med det og mindst lige så slemt er det, at Miller med det samme udskiftede ledende folk i Pentagon med tro Trump-folk i form af yderligtgående republikanske tilhængere.


For eksempel har den pensionerede brigadegeneral i hæren, Anthony Tata, der også er romanforfatter og kommentator på Fox News, og som kaldte Barack Obama for ”terroristleder”, nu overtaget kontrollen med Pentagons taktiske kontor efter at viceforsvarsminister James Anderson trak sig. Tidligere var Tata blevet afvist af senatet, efter at han på twitter havde udtrykt ondartede islamofobiske synspunkter.


Kash Patel, en tidligere rådgiver for republikanere i Kongressen, som spillede en ledende rolle i en kampagne, der havde til hensigt at miskreditere undersøgelsen om russisk indblanding i det sidste præsidentvalg, er blevet personalechef for den nye forsvarsminister Chris Miller.


Viceministeren for forsvarets efterretningstjeneste, viceadmiral Joseph Kernan, som er pensioneret Seal, sagde også sit job op tirsdag og blev erstattet af Ezra Cohen-Watnick, som tidligere var rådgiver for Michael Flynn, der var Trumps første nationale sikkerhedsrådgiver, og som erklærede sig skyldig i mened.


Selv om tidligere militærfolk og analytikere siger, at disse ændringer blot kort tid for præsidentens afgang er højst usædvanlige, hævder de, at der ikke er grund til at frygte, at det skulle styrke Trump i hans desperate anstrengelser for at holde fast i magten.


Demokraterne er dog stærkt bekymrede over denne udvikling, og formanden for Husets komité for de væbnede styrker, Adam Smith, siger ifølge The Guardian:


”Det er svært at overdrive, hvor farligt en udskiftning i forsvarsministeriet på så højt et niveau er i en overgangsperiode til en ny præsidentindsættelse. Udviklingen bør vække bekymring hos alle amerikanere.”


De næste 10 uger kan om muligt blive endnu mere bekymrende end selve præsidentvalget i USA – både nationalt og globalt. Hvis man bor i Iran, bør man måske være særligt bekymret.