12-12 Klimakrisen og vores sundhed

Klimakrisen og vores sundhed

12/12-2020: 2020 bliver et af de tre varmeste år, man har målt, slår World Meteorological Organization (WMO) fast, og årtiet 2011-2020 vil under alle omstændigheder blive det varmeste årti, man har målt. De seks varmeste år er alle årene fra 2015.


Med det i baghovedet er det ikke s√• m√¶rkeligt, at forskerne nu advarer om, at dele af kloden vil v√¶re p√• nippet til at overskride t√¶rskler i klimaet, hvorfra der ikke er nogen vej tilbage. Det drejer sig om det nordlige Kina og Mongoliet og store omr√•der i det syd√łstlige Australien.


I det indre af √ėstasien har man i de seneste √•r lidt under us√¶dvanligt varme og t√łrre somre. Denne del af Asien er if√łlge forskerne en s√¶rlig f√łlsom region, og med den igangv√¶rende udvikling i vejret, der giver stabile h√łjtrykssystemer, som h√¶ver temperaturerne og reducerer fugtigheden i jorden, vil det give anledning til intense og langvarige hedeb√łlger som f√łlge af en forst√¶rket vekselvirkning mellem jordoverfladen og atmosf√¶ren.


Ved at analysere √•rringe i tr√¶er, hvis v√¶kst er s√¶rlig f√łlsom overfor variationer i vejret, kan forskerne rekonstruere forskellige klimaparametre med en √•rlig opl√łsning, som g√•r adskillige hundrede √•r tilbage i tiden. Unders√łgelsen viser, at hvis denne klimat√¶rskel overskrides, vil fremtiden netop v√¶re intense og langvarige hedeb√łlger.


I det syd√łstlige Australien er situationen stort set den samme. Megat√łrker, som er t√łrker, der varer to √•rtier eller l√¶ngere, forudsiges nu at vokse i antal som f√łlge af klimakrisen.


I den australske unders√łgelse har forskerne analyseret geologiske data fra Eem-mellemistiden fra 129.000 til 116.000 √•r siden i form af stalagmitter dybt nede i underjordiske huler. En af forskerne bag unders√łgelsen, professor Hamish McGowan, siger om unders√łgelsens resultater til eurekalert:


‚ÄĚVi fandt, at i fortiden har en tilsvarende opvarmning v√¶ret forbundet med megat√łrke-lignende forhold over det syd√łstlige Australien. De t√łrre klimaforhold herskede i √•rhundreder ‚Äď nogle gange endda i mere end 1000 √•r ‚Äď og El Ni√Īo-h√¶ndelser forv√¶rrede dem sandsynligvis. Det er alarmerende resultater i en lang liste af alarmerende resultater, som forskerne har offentliggjort over de sidste √•rtier.‚ÄĚ

Det er på den baggrund, at den seneste årsrapport fra The Lancet Countdown on Health and Climate Change i sidste uge blev offentliggjort. De mere end 120 forskere bag rapporten siger det klart:


‚ÄôKlima√¶ndringer resulterer i dybtg√•ende, presserende og forv√¶rrede indvirkninger p√• sundheden ‚Äď og intet land kan sige sig fri.‚Äô


Fire af forskerne fra en af arbejdsgrupperne bag Lancet Countdown-rapporten, Celia McMichael, Ilan Kelman, Shouro Dasgupta og Sonja Ayeb-Karlsson, fortæller om resultaterne på netmediet The Conversation.


Her skriver de blandt andet, at der var 296.000 for tidlige varmerelaterede d√łdsfald blandt folk over 65 √•r i 2018 ‚Äď det er en stigning over de sidste to √•rtier p√• 54 procent, og at det globale h√łstpotentiale for de st√łrste afgr√łder faldt med 1,8-5,6 procent mellem 1981 og 2019, hvilket truer den globale f√łdevaresikkerhed.


På grundlag af de nuværende befolkningsdata anslår forskerne, at 145 millioner mennesker potentielt trues af et globalt stigende havniveau på en meter. Det tal vil vokse til 565 millioner mennesker ved en gennemsnitlig havstigning på fem meter, og netop havstigninger har både direkte og indirekte konsekvenser for menneskers sundhed.


Ud over at oversv√łmmelser og h√łjere b√łlger vil √łdel√¶gge infrastruktur som drikkevandsforsyning og kloakr√łr, s√• kan indtr√¶ngende saltvand √łdel√¶gge ferskvand og jordkvalitet.


Med mindre man snarest handler vil konsekvenserne for sundheden forv√¶rres som f√łlge af klima√¶ndringerne. Derfor, siger forskerne, er en globalt koordineret f√¶lles indsats afg√łrende i bestr√¶belserne p√• at tackle b√•de COVID-19 og klimakrisen.


Helt p√• linje med de to ovenfor n√¶vnte videnskabelige unders√łgelser sl√•r Lancet Countdown-rapporten fast, at temperaturerne vil forts√¶tte med at stige i hver eneste region i hele verden, og at det i f√łrste omgang is√¶r vil ramme √¶ldre mennesker i Japan, det nordlige Indien, det √łstlige Kina og i Centraleuropa.


Det vil være et stort problem for folk med allerede eksisterende helbredsproblemer, mens folk, der er tvunget til at arbejde udenfor som for eksempel bygningsarbejdere og folk i landbruget, også vil blive ramt af de stigende temperaturer. Som nævnt i tidligere blog-indlæg er det især den stigende luftfugtighed i forbindelse med temperaturstigningerne, der for alvor bliver en trussel.


Rapporten viser ogs√•, at ekstrem t√łrke i 2019 globalt ramte et dobbelt s√• stort landareal i forhold til udgangspunktet 1950-2005. Og ikke overraskende kan t√łrke for√•rsage svindende drikkevandsforsyninger, der ogs√• rammer kv√¶g og landbrugsproduktionen. Stigende risiko for naturbrande er en efterh√•nden alt for velkendt fare i den forbindelse.


Mellem 2015 og 2019 voksede antallet af mennesker, der blev ramt af naturbrande, i hele 128 lande sammenlignet med 2001-2004 udgangspunktet.


Sygdomsbærende insekter som myg vil brede sig til nye kystområder og give anledning til spredning af sygdomme som malaria og denguefeber, siger forskerne. Det er imidlertid vigtigt, slår de fast, siger de videre, at vi i den nuværende situation ikke kun kan fokusere på COVID-19 på bekostning af klimaændringer.


Faktisk b√łr tiltag mod klimakrisen v√¶re i centrum for en global genrejsning af verdenssamfundet efter corona-pandemien ‚Äď alt andet vil betyde farvel til den verden, vi skal redde.