14-10 Arktis og havniveauet omkring Danmark

Arktis og havniveauet omkring Danmark

Average VLM rates (mm yR−1) for 2003–2015 using the GIA model of Caron2018 (Caron et al., 2018) (a) and ICE6G_D (Peltier et al., 2018) (b). Modeled elastic rebound from contemporary land ice loss (including ocean loading and corrected for rotational feedback) ( ) with enlargement of Svalbard is displayed in (c). The total VLM model, (a and c), with the square color representing average GNSS‐determined VLM rates (d). Enlargements of the south coast of Alaska, Greenland, and Svalbard of (d) is shown in the bottom three panels. Spatial distribution of uncertainity estimates of (a),(c), and (d) are shown in the supporting information Figure S3.1

14/10-2020: Efter den største polar-ekspedition nogensinde er det tyske forskningsskib Polarstern netop ankommet til den tyske havneby Bremerhaven efter 389 dage på havet, skriver dr.dk.


I alt er cirka 600 forskere fra 20 lande involveret i projektet, og en del af dem har i kortere eller længere tid opholdt sig på skibet under ekspeditionen. Således også havforsker Rasmus Tonboe fra DMI, der som den eneste dansker har været en del af forskerholdet på skibet.


Oprindeligt var det hensigten, at Polarstern skulle fryse fast i isen og lade sig drive med den samme isflage hen over Nordpolen i 13 måneder, men da havisen som beskrevet i mange blog-indlæg skrumper og bliver tyndere på grund af klimakrisen, blev turen noget kortere end forventet.


De fleste data om isens udbredelse i Arktis stammer fra satellitmålinger, og derfor er det vigtigt at få bekræftet disse datas pålidelighed. Rasmus Tonboes opgave var derfor at lave forskellige sne- og ismålinger, som kunne verificere de foreliggende satellitdata.


Andre videnskabelige undersøgelser har allerede i løbet af de seneste måneder kunnet påvise, at havisen i Arktis er i færd med at gå i opløsning, og det sker hurtigere end nogen kunne have forestillet sig for få årtier siden. Det nordlige Sibirien og den canadiske del af Arktis opvarmes i øjeblikket tre gange hurtigere end resten af verden.


Seniorforsker Julienne Stroeve fra USA’s National Snow and Ice Data Center siger til The Guardian:


”De seneste modeller viser simpelthen, at uanset hvilket udledningsscenarie vi følger, vil vi miste sommer(hav)isdækket før midten af dette århundrede. Selv om det skulle lykkes os at begrænse opvarmningen til mindre end 2 ºC, vil det stadig være tilstrækkeligt til at sommerhavisen nogle år vil forsvinde.”


Bekymringen over udviklingen i Arktis deles også af professor Lars Nielsen, leder af geologisk sektion på Københavns Universitet.


Ifølge en artikel på dr.dk i går med overskriften ’Klimaforandringer i Arktis får det danske land til at hæve sig’ udtaler han:


”Vi spekulerer meget på, hvordan de her stigninger kommer til at påvirke Danmark: Hvordan de store kystnære byer skal forberede sig, og hvordan naturområder som Vadehavet vil ændre sig. De her tal skal med i den diskussion.”


De tal, han henviser til, stammer fra en ny videnskabelig undersøgelse udført af tre danske og en tysk forsker og offentliggjort i Geophysical Research Letters.


Det er almindeligt kendt, at landjorden, der lå under iskappen i sidste istid, hævede sig i takt med, at isen forsvandt – en landhævning, der stadig er i gang. Det samme sker omkring Arktis og i Grønland i takt med, at isen her også smelter i dag. Det nye er, at det er lykkedes forskerne at beregne, hvor omfattende og hvor stor den såkaldte elastiske landhævning er – og da vi taler om geologi, er tallene små i modsætning til stigningen i det globale havniveau.


Som det fremgår af billedet er hele den nordlige halvkugle i større eller mindre grad påvirket af landhævningen. I Danmark hæver landet sig 0,3 til 0,6 millimeter om året alene på grund af afsmeltningen omkring Arktis ifølge undersøgelsens beregningerne.


I den anledning udtaler ph.d.-studerende på DTU Space Carsten Ankjær Ludwigsen, som var en af forskerne bag undersøgelsen, til dr.dk:


”Det kan betyde, at havstigningerne ikke kommer til at påvirke Danmark helt så meget som frygtet,” og han fortsætter: ”Det bør derfor tages med ind i de prognoser, som vi laver for, hvordan vi skal reagere på vandstandsstigninger de næste hundrede år.”


For mig er det svært at forstå, at Carsten Ankjær Ludwigsen når frem til en konklusion om, at det ikke vil påvirke Danmark helt så meget som frygtet. Måske har han ikke nået at læse konklusionen på sin egen undersøgelsen.


Her siger forskerne nemlig, at en tidligere undersøgelse har vist, at elastisk landhævning forårsaget af istabet i Grønland, bevirkede en landsænkning på den sydlige halvkugle. Således antages det også, at istabet på Antarktis vil forårsage en landsænkning på den nordlige halvkugle. Indtil videre er det dog blot 0,1 millimeter om året.


Men, siger forskerne i konklusionen, da istab potentielt kan optræde hurtigere i fremtiden vil vertikale landbevægelser (VLM) forårsaget af istabet på Antarktis vokse betydeligt og kan blive vigtig for de fremtidige beregninger af havniveauet langs kysterne på den nordlige halvkugle.


Derudover havde Carsten Ankjær Ludwigsens medforfatter på undersøgelsen, professor Shfagat Abbas Khan også fra DTU Space, i 2018 sammen med to andre forskere en artikel på DTU’s hjemmeside, hvor de beskriver et studie offentliggjort i Nature, der viser, at afsmeltningen af is fra Antarktis er accelereret de seneste 25 år. På fem år er afsmeltningen tredoblet, og det kan påvirke Danmark.


Når isen i Antarktis forsvinder, forsvinder der også masse. Dermed er der mindre masse til at trække i havet, så vandstanden ’falder’ ved Antarktis, mens smeltevandet så trækkes mod andre landmasser, indtil der er balance i tiltrækningskræfterne på Jorden mellem vand, is og landmassiver, siges der på DTU’s hjemmeside, og her udtaler professor René Forsberg fra DTU Space:


”De globale havstigninger som følge af isens afsmeltning er ikke ens fordelt. Afsmeltningen i Antarktis vil få direkte betydning for vandstanden omkring Danmark, mens afsmeltningen fra Grønlands indlandsis stort set ikke betyder noget her. Derfor er det vigtigt at følge afsmeltningen i Antarktis meget nøje, og det store spørgsmål er selvfølgelig, om den fortsætter i samme omfang de kommende år.”


Alene i år har videnskabelige undersøgelser påvist, at Den Vestantarktiske Iskappe kan være meget tæt på et sammenbrud, og den indeholder nok is til at hæve havniveauet med omkring 6 meter (blog-indlæg 15/02-2020 Antarktis smelter hurtigere).


Artiklen på DTU’s hjemmeside fra 2018 slutter da også med at konstatere, at det blandt andet er følgevirkninger som landhævninger og forandringer i Jordens gravitationsfelt, der gør afsmeltningen i Antarktis vigtig i forhold til potentielle havstigninger på vore breddegrader, selv om der netto smelter næsten dobbelt så meget is i Grønland pr. år.


Undertitlen på artiklen fra i går på dr.dk siger: ’Paradoksalt nok kan smeltende is i Arktis være med til at udligne stigende havvand omkring Danmark’. Det er således direkte misvisende.