19-09 Hurricane-sæsonen 2020

Hurricane-sæsonen 2020

19/09-2020: Som omtalt i et tidligere blog-indlæg i år forventede NOAA’s Climate Prediction Center i starten af året, at 2020-sæsonen vil byde på 13 til 19 navngivne storme, hvoraf 6 til 10 kan udvikle sig til hurricanes med vindhastigheder på 119 kilometer i timen eller højere. Man forventede også, at 3 til 6 hurricanes kan udvikle sig til kraftige kategori 3-, 4- eller 5-orkaner med vindhastigheder på 178 kilometer i timen eller højere.


Årsagen til en kraftigere hurricane-sæson i år er, at en El Niño-hændelse, der normalt undertrykker hurricane-aktivitet, højst sandsynlig udebliver i år. Derudover bevirker en kombination af flere klimafaktorer, at netop Atlanterhavet kan forvente en højere aktivitet end normalt.


Det er for eksempel faktorer som, at der i den tropiske del af Atlanterhavet og i Det Caribiske Hav er temperaturer ved havoverfladen, som ligger over gennemsnittet. Sammen med reduceret vertikal vindforskydning, svagere tropiske passatvinde i Atlanterhavet og en forstærket vestafrikansk monsun øger det betingelserne for flere storme.


Selv om hurricane-sæsonen kan vare helt frem til den 30. november, kan man allerede i dag slå fast, at forudsigelsen holdt. Sæsonen har hidtil givet usædvanligt mange navngivne storme, idet man allerede den 14. september nåede til det næstsidste navn på listen, før man går over til at bruge det græske alfabet i stedet for navne.


Stormen Vicky blev den tidligste 20. navngivne storm i Atlanterhavet, man har registreret. Samtidig registrerede det amerikanske National Hurricane Center hele fem tropiske orkaner i Atlanterhavet (Paulette, Rene, Sally, Teddy og Vicky), hvilket er på linje med den sidste rekord, som blev sat i september 1971.


Hurricane Sally ramte Alabamas kyst den 17. september som en stor langsomt gående kategori 2-orkan, og kostede mindst én person livet. De medfølgende regnmængder på kyststrækningen mellem Alabama og Florida gav imidlertid ifølge National Hurricane Center anledning til ’historiske og katastrofale’ oversvømmelser.


Sidste år påviste to amerikanske forskere, Timothy M. Hall og James P. Kossin, i en videnskabelig undersøgelse offentliggjort i Nature, at hurricanes langs den nordamerikanske østkyst er tilbøjelig til at gå helt i stå nær kysten og blive hængende over det samme område i mange timer.


Da den menneskeskabte globale opvarmning samtidig betyder, at atmosfæren kan indeholde større mængder vand, betyder det også, at de store mængder nedbør, som i forvejen ledsagede orkaner, i dag bliver endnu større. Når stormvejr bliver hængende over det samme område i længere tid, som det er tilfældet med hurricane Sally, vil det derfor give anledning til voldsommere oversvømmelser.


Samtidig skubbede hurricane Sally en flodbølge af havvand ind mod kysten, og i Mobile Bay, hvor fem floder løber ud i strædet, advarer myndighederne nu om, at potentielt ødelæggende oversvømmelser langs floderne venter i de kommende dage.


Den største trussel mod liv og ejendom i dag er ifølge forskerne netop flodbølger. Set fra kysten opleves den type flodbølger som en gradvis stigning af havniveauet i takt med, at stormen nærmer sig. Afhængig af størrelsen og den rute, som en hurricane følger, kan oversvømmelsen efter en stormflod vare i adskillige timer.


Havniveauet kan stige med syv meter eller mere over den normale vandstand, og det er de kraftige bølger på toppen, der kan forårsage de katastrofale ødelæggelser, når de river huse af deres fundamenter.


Samfund langs floderne mange kilometer fra havet kan rammes af oversvømmelser, og bølgerne kan på deres vej ødelægge de klitter og dæmninger, som normalt beskytter kystnære samfund mod storme.

Examples of two types of continental shelf and the effect on storm surge.

Hvis havbunden langs kysten langsomt bliver dybere fra kystlinjen, vil man med større sandsynlighed se højere flodbølger, end hvis havbunden falder brat ud for kysten. Således har den langsomt faldende havbund ud for Louisianas og Texas’ kyster givet anledning til ødelæggende stormfloder.


Kystlinjens udformning kan også skabe flodbølger. Når en flodbølge for eksempel løber ind i en bugt eller en flodmunding, kan områdets udformning virke som en tragt, der øger vandhøjden yderligere.


Den igangværende stigning i havniveauet som følge af smeltende iskapper og gletsjere har naturligvis også indflydelse på stormfloders størrelse. En medvirkende årsag til det stigende havniveau er, at havvandet i takt med den menneskeskabte globale opvarmning udvider sig. Mere end 90 procent af den globale opvarmning optages af verdenshavene.


Langs New Zealands kyster er havniveauet steget 20 centimeter i løbet af de sidste 100 år. Kyst-ingeniører i landet har den tommelfingerregel, at for hver 10 centimeter havniveauet stiger, øges hyppigheden af en given oversvømmelse langs kysten med en faktor på tre.


Det betyder, at en havniveaustigning på 10 centimeter vil ændre en kystoversvømmelse, der optræder én gang på 100 år til en hændelse, der optræder én gang hvert 33. år. En havniveaustigning på yderligere 10 centimeter vil gøre oversvømmelsen til en hændelse, der optræder hvert 11. år.


Det regnestykke gælder også for resten af kloden, hvor et lavtliggende land som Bangladesh allerede i dag oplever de katastrofale konsekvenserne af den globale ophedning.