21-12 Klimamanipulation i Kina

Klimamanipulation i Kina

Innovativ udvikling skal fokusere på de kræfter, der fremmer vækst, mens koordineret udvikling sigter mod at løse ubalance i udviklingen. Samtidig skal grøn udvikling fremhæve harmonien mellem menneskeheden og naturen, og en åben udvikling vil prioritere vekselvirkningen mellem staten og det internationale samfund. Sidst men ikke mindst skal den fælles udvikling fremme social lighed og retfærdighed.


Det kunne lyde som et oplæg til Bidens indsættelsestale som USA’s næste præsident, men det er de principper, som den kommende femårsplan i Kina skal følge, og der er store forventninger til planen, da Kina ifølge det kinesiske nyhedsmedie chinadaily.com.cn forventer at være verdens eneste store økonomi, som kommer ud af 2020 med økonomisk vækst.


Intet tyder på, at Biden bliver en game changer i amerikansk politik – dertil har han valgt for mange personer med en tvivlsom baggrund. Til gengæld kan man med sikkerhed sige, at Kina vil køre videre ad det spor, hvor Kinas egne interesser kommer i første, anden og tredje række uanset de fine hensigtserklæringer.


I perioden 2012 til 2017 afsatte Kina knapt 8 milliarder kroner til et program, som havde til hensigt at modificere vejret med det formål at skabe mere nedbør i nogle af Kinas tørkeramte regioner.


Metoden (skypodning), der også i dag anvendes andre steder i verden, går ud på, at man ved hjælp af fly eller kanoner sender sølvjodid eller flydende kvælstof ind i skyer, hvorved vanddråberne i skyerne fortættes så meget, at de falder som regn eller sne.


Programmet blev kaldt Tianhe Projektet (himmel-floden) og havde til hensigt at lede den fugtholdige luft over Yangtze-flodbækkenet nordpå til Den Gule Flod-bækkenet, hvor fugten ville fortættes til regn.


Klimakrisen forværres imidlertid med stadig større hast. I det indre af Østasien – det nordlige Kina og Mongoliet – har man i de seneste år lidt under usædvanligt varme og tørre somre, fortæller en ny videnskabelig undersøgelse.


Denne del af Asien er ifølge forskerne en særlig følsom region, og med den igangværende udvikling i vejret, der giver stabile højtrykssystemer, som hæver temperaturerne og reducerer fugtigheden i jorden, vil det give anledning til intense og langvarige hedebølger som følge af en forstærket vekselvirkning mellem jordoverfladen og atmosfæren.


Derfor planlægger Kina nu en hurtig udvidelse af sit vejrmodifikationsprogram, så det kommer til at omfatte et område, der er mere end halvanden gang så stort som Indien. Beslutningen, der blev bekendtgjort onsdag den 2. december, betyder, at verdens i forvejen største skypodningsprogram med omkring 35.000 ansatte, nu bliver femdoblet.


Et program af den størrelse er ikke længere et lokalt anliggende i dele af Kina, men et program, der kan få uforudsete og fatale følger for store dele af Asien og sandsynligvis for hele Jorden. Det kaldes klimamanipulation eller geomanipulation (geoengineering).


I Indien spekulerer man allerede på, om Kina er begyndt at bruge vejret som våben, og man frygter naturligvis, at mere kunstig regn i Kina vil betyde ændrede klimamønstre, der vil få en negativ indvirkning på den voksende mangel på vand også i Indien – og for den sags skyld i resten af Asien.


En anden version af klimamanipulation, som har været på tale i årevis, er styring af Solens indstråling, hvor man for eksempel prøver at afkøle Jorden ved at reflektere en del af Solens stråler tilbage til rummet.


Med den fortsatte globale opvarmning ville et sådan teknologisk tiltag gøre os permanent afhængig af den form for klimamanipulation. Stopper manipulationen af en eller anden årsag pludseligt – for eksempel som følge af krig, en naturkatastrofe eller sabotage – vil det ifølge en artikel på netmediet The Conversation betyde en meget hurtig stigning i temperaturen, som vil være katastrofal for menneskeheden.


Så voldsomme følger får Kinas klimamanipulation med skyerne sandsynligvis ikke, men intet afholder andre lande fra at foretage lignende klimamanipulationer, for som Arwa Mahdawi skriver i The Guardian:


’Jeg kan ikke forudsige fremtiden (eller lave om på vejret), men jeg formoder, at vi kommer til at se et boom i eksperimentel geomanipulation i de nærmeste år – og ikke kun i Kina. Men uanset hvor hvor kloge vi tror, vi er, har jeg en følelse af, at Moder Natur vil være den, der ler sidst.’