24-09 'Clement kalder Jorden - Løser verden klimakrisen?'

Clement kalder Jorden - Løser verden klimakrisen?

24/09-2020: I et nyt, ugentligt late night-program med titlen ”Clement kalder Jorden” har episode 2 undertitlen ’Løser Jorden klimakrisen?’ Programmet blev sendt tirsdag den 22/09, og det var med bange anelser jeg streamede det dagen efter.


I årevis – sådan føles det i hvert fald – har Clement Kjersgaard spildt sin uomtvisteligt gode evne til at stille relevante spørgsmål og holde fast i dem på ren politisk underholdning i programmet Debatten, hvor udfaldet var givet på forhånd.


Denne gang var der blot tre deltagere til stede i studiet, og de var godt valgt. Det var professor Jason Box, som er en af verdens dygtigste klimaforskere indenfor glaciologi, tidligere klimaminister og udenrigsminister Martin Lidegaard og direktør for organisationen Olie og Gas i Danmark Martin Næsby. På Skype deltog derudover forfatteren Jonathan Franzen fra Californien, Tamsin Omond, medlem af Extinction Rebellion, fra London og olie- og energiminister Tina Bru fra Norge.


Med konkrete eksempler fik Clement sat fokus på det altoverskyggende problem – vi burde have påbegyndt kampen mod klimaændringer for 30 år siden.


Som Jason Box klart og tydeligt gav udtryk for, er det ikke længere muligt at bremse de igangværende klimaændringer. Man vil måske i bedste fald kunne nedsætte hastigheden af ændringerne, så menneskeheden ville få bedre tid til at omstille sig til en hel ny virkelighed med fortsat global opvarmning og stigende havniveau.


Jonathan Franzen var om muligt endnu mere kontant. Han var først og fremmest med på grund af et essay, han skrev til The New Yorker for et år siden med titlen ”What If We Stopped Pretending?”


Hans udgangspunkt i essayet var den antagelse, at hvis vi lader den globale opvarmning fortsætte, til vi når 2 ºC, vil klimaet komme helt ud af kontrol, og det vil ikke være muligt at vende tilbage til de forhold, vi havde i det 20. århundrede.


Han mener, at den menneskelige psykologi og de politiske realiteter er sådan, at den opvarmning uundgåeligt vil finde sted, og derfor giver det ikke mening at prøve at redde kloden, tværtimod. Den holdning vil nemlig blot forhindre os i at forberede os på de kommende katastrofer.


Som medlem af Extinction Rebellion vil Tamsin Omond dog fortsat prøve at råbe både almindelige mennesker og politikere op om klimakrisens alvor på trods af, at netop politikerne i England i øjeblikket prøver at hænge Extinction Rebellions aktive medlemmer ud som øko-terrorister, men hun takkede samtidig Jonathan Frantzen for hans essay.


Som den eneste politiker havde Martin Lidegaard svært ved at erkende, at politikerne har spillet fallit, men indrømmede dog, at løsningen om muligt skal søges andre steder, nemlig hos det enkelte menneske og de mange græsrodsbevægelser, som i øjeblikket springer op mange steder i verden.


Martin Næsby havde det tydeligvis rigtig svært med at skulle stå på mål for hele den fossile brændstofindustri, for det var naturligvis på forhånd en tabt sag i det forum af folk, for hvem skurken allerede var erkendt – man fik næsten ondt af ham.


Alt i alt et virkeligt godt program, som burde have varet længere og naturligvis burde have været sendt i den bedste sendetid.


Bedre sent end aldrig, plejer man at sige. Jeg vil snarere sige ’for sent, men bedre nu end aldrig’.