28-11 Global landbrugs- og ferskvandskrise

Global landbrugs- og ferskvandskrise

28/11-2020: Selvom det skulle lykkes menneskeheden på mirakuløs vis at bremse alle menneskeskabte udledninger af drivhusgasser inden 1. januar 2021, vil de globale temperaturer ifølge en ny norsk klimamodel (ESCIMO) fortsætte med at stige i endnu 500 år, fremgår det af en artikel offentliggjort i Nature Scientific Reports.


Ifølge de to forskere, Jørgen Randers og Ulrich Goluke, vil de globale temperaturer til den tid være mindst 3 ºC højere, og havniveauet tre meter højere, end de var i 1850.


De to forskere peger selv på, at den anvendte model er for simpel til at tage højde for de mange usikkerheder i klimasystemet, og de opfordrer andre forskere til at se nærmere på det forhold, at Jorden kan være på vej til at krydse en tærskel, som betyder, at der ikke er nogen vej tilbage.


Som beskrevet i tidligere blog-indlæg er andre forskere allerede nået til samme konklusion, nemlig at det såkaldte værste scenarie i klimamodellerne allerede er begyndt at ligne den udvikling i klimaet, vi ser i dag. Den ”gode” nyhed er, at menneskeheden sandsynligvis ikke vil overleve de næste 500 år som følge af klimakrisen.


For et par dage siden advarede FN om, at vandmangel allerede i dag rammer mere en 3 milliarder mennesker over hele kloden. Omkring 1,5 milliarder mennesker lider i dag under alvorlig vandmangel eller tørke. Den mængde ferskvand, der er til rådighed til hver person er faldet med en femtedel i løbet af de sidste to årtier.


Vandmanglen skyldes en kombination af klimakollaps, voksende efterspørgsel og dårlig forvaltning af vandressourcerne – og med forværret vandforsyning kommer hungersnød. Derfor advarer FN samtidig om, at milliarder af mennesker derfor vil opleve sult og omfattende kronisk fødevaremangel.


FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) har netop udsendt rapporten ’The State of Food and Agriculture 2020’, hvori man kan læse, at mere end en tiendedel af den landbrugsjord, hvor nedbør leverer vandet, i dag jævnligt udsættes for tørke, mens det er 14 procent af verdens græsgange.


Den landbrugsjord, hvor nedbør leverer vandet, står for 60 procent af den samlede globale afgrødeproduktion og 80 procent af de dyrkede landområder, mens resten modtager kunstvanding.


Hvis kunstvanding ikke styres ordentligt, giver det anledning til vandspild. Sker kunstvanding ved hjælp af ikke-bæredygtige vandressourcer for eksempel fra vandførende underjordiske lag – grundvand – som det med statsstøtte sker mange steder i Asien, lægges der yderligere pres på vandforsyningen.


Sidste år fastslog World Resources Institute, at fødevareproduktionen i løbet af de næste 30 år skal stige med 50 procent for at kunne brødføde en global befolkning på anslået 10 milliarder mennesker i 2050. Det hænger naturligvis slet ikke sammen i forhold til de klimarelaterede katastrofer, vi har oplevet de seneste år.


Blandt forskere i Australien er indtrykket allerede i dag, at de sidste fem til seks tusinde års stabile klima nu ser ud til at være forbi. Landets klima har i mange årtier været under hurtig opvarmning, og man er nu nået til en situation, hvor alle tidligere rekorder er slået af en ekstrem hede sammen med en exceptionel tør periode, som har skabt de forhold, hvor vi ser en række meget omfattende naturbrande.


Som bekendt foregår der en omfattende fældning af skov i Amazon-regnskoven for at gøre plads til mere landbrug, men her er en tærskel allerede på vej til at blive overskredet, hvilket vil betyde Amazon-regnskovens endelige kollaps. Tidligere i år påviste tre forskere, Gregory S. Cooper, Simon Willcock og John A. Dearing, i en artikel offentliggjort i Nature Communications, at størrelsen af et økosystem er vigtig.


Når først en tærskel er på vej til at blive overskredet, kan store økosystemer bryde sammen meget hurtigere, end vi troede muligt. For eksempel vil en skov, der er 100 gange større end en anden skov, ikke være 100 gange så lang tid om at bryde sammen – det vil faktisk gå en del hurtigere.


Baseret på analyser af omkring 40 såkaldte regimeskift, der allerede er blevet observeret af andre forskere, nåede forskerne bag denne undersøgelse frem til, at hele Amazon-regnskoven vil kunne bryde sammen på blot 49 år. Det burde give anledning til endnu større bekymring over den nedbrydning af regnskoven, som i øjeblikket foregår med stadig større hast.


Små landbrug drives ofte efter mere miljøvenlige og bæredygtige retningslinjer, men The Guardian beskriver en ny rapport, som påviser, at 70 procent af verdens afgrøder i dag produceres på marker, der ejes af én procent af landmændene enten gennem direkte ejerskab eller gennem outsourcing.


Ifølge forfatterne til rapporten er den udvikling drevet af kortsigtede finansielle mekanismer, som i stigende grad former det globale miljø og befolkningssundheden. Teknisk seniorspecialist ved International Land Coalition, Ward Anseeuw, som sammen med Oxfam og World Inequality Lab ledede undersøgelsen, siger til The Guardian:


”Før i tiden havde disse mekanismer kun betydning for finansielle markeder. De påvirkede os ikke individuelt. Men i dag berører de alle aspekter af vore liv, fordi de har forbindelse til miljøkrisen og pandemien.


Koncentrationen af ejerskab og kontrol resulterer i en større tilskyndelse til monokultur og et mere intensivt landbrug, da investeringsfonde er tilbøjelige til at arbejde i 10 års intervaller for at opnå større profit.”


Så er vi tilbage ved det grundlæggende problem bag klimakrisen – alt er simpelthen baseret på økonomisk vækst og profit, selv det mest livsnødvendige for mennesker, nemlig vand og mad. Og den netop fremlagte ”klimaplan” fra regeringen bekræfter med al tydelighed den filosofi.


Den nye undersøgelse siger det også klart og tydeligt: Resultatet er sociale problemer som fattigdom, migration, konflikter og spredningen af zoonotiske sygdomme som Covid-19.