28-12 Det Kaspiske Hav

Det Kaspiske Hav

28/12-2020: Det stigende havniveau i verdenshavene har jeg omtalt utallige gange på denne blog, fordi det er et problem, som allerede i dag rammer millioner af mennesker langs klodens kyster, og fordi problemet forværres år for år.


Årsagen er den menneskeskabte globale opvarmning, som blandt andet smelter isen i Antarktis og i Grønland, men den globale opvarmning har også den modsatte virkning på andre dele af verdens vandområder, nemlig klodens utallige søer, hvor vandstanden på grund af fordampning synker.


Det bedste eksempel på denne lige så katastrofale udvikling for verdens søer er Det Kaspiske Hav. Med et areal på størrelse med Tyskland er det verdens største sø. I modsætning til søer i almindelighed, som indeholder ferskvand, har Det Kaspiske Hav en saltholdighed på en tredjedel af verdenshavene. Fem lande ligger langs søen – Rusland, Kasakhstan, Turkmenistan, Iran og Azerbaijan.


Vandstanden i Det Kaspiske Hav bestemmes af forholdet mellem tilstrømningen af vand, der hovedsageligt kommer fra Volga-floden, som løber ud i søen, af nedbøren i området og af fordampningen. Og netop fordampningen stiger i takt med den globale opvarmning.


I en netop offentliggjort videnskabelig artikel i Nature Communications har tre forskere, Matthias Prange, Thomas Wilke of Frank P. Wesselingh, undersøgt de katastrofale konsekvenser, som den globale opvarmning har på Det Kaspiske Hav.


Vandstanden i søen falder i øjeblikket med 7 centimeter om året – en udvikling, som sandsynligvis vil vokse. Om fem år kan vandstanden være 40 centimeter lavere end i dag, og om ti år næsten en meter lavere, og forskernes beregninger viser, at vandstanden i søen om 80 år vil være 9 til 18 meter lavere end i dag. I forvejen er vandstanden allerede 28 meter under det globale havniveau.


Da fordampningen som følge af den globale opvarmning er årsagen til den faldende vandstand, skal der ikke megen fantasi til at forestille sig, hvordan det vil gå med vandstanden, når den globale opvarmning vokser med cirka 3 til 4 ºC i løbet af de næste 80 år, som klimaforskere i øjeblikket forventer.


Det Kaspiske Hav har dog tidligere oplevet voldsomme ændringer i havniveauet. For omkring 10.000 år siden var vandstanden cirka 100 meter lavere, og blot få tusinde år tidligere var vandstanden 50 meter højere end i dag. Alligevel har både mennesker og dyr været i stand til at tilpasse sig livet omkring søen i de sidste 2 millioner år med skiftende vandstandsniveau.


Forskellen fra dengang til i dag er imidlertid den infrastruktur, som moderne samfund opbygger. Adskillige større og mindre havnebyer ligger langs søens bredder, og nogle af dem vil i de kommende år opleve, at vandet trækker sig mange hundrede meter væk fra kysten.


Den hastighed, hvormed det sker, vil naturligvis gøre det umuligt at bygge sig ud af problemet med nye kajanlæg. Grundlæggende er det nøjagtig det samme problem, som havstigningerne giver for havnebyer langs verdenshavene – infrastrukturen kan ikke overleve vandstandsniveauer, der ændrer sig så hurtigt.


Et mindst lige så alvorligt problem er konsekvenserne for naturen i regionen. Det Kaspiske Hav har store vådområder i nord og øst, hvor fisk og fugle henter en stor del af deres føde. Søen indeholder en række dyrearter, som kun findes her. Det drejer sig for eksempel om den kaspiske sæl og mollusk- og krebsdyrarter samt fiskearter.


I takt med den globale opvarmning vil vådområderne tørre ud og ende som golde sletter. Ligeledes vil lavlandsområderne og floddeltaer forsvinde og med dem den dyrkning af vandmeloner og ris, som foregår i dag. I forvejen er den voksende vandmangel et problem for den globale fødevareforsyning.


Hovedforfatter på den videnskabelige undersøgelse, Matthias Prange, siger til Eurekalert:


”Det Kaspiske Hav kan betragtes som repræsentant for verdens mange andre søer. Mange mennesker er ikke engang klar over, at søer inde i landet skrumper dramatisk ind som følge af klimaændringer, som vores modeller demonstrerer. Det skal simpelthen laves om. Derfor har vi brug for flere undersøgelser og en bedre forståelse af den globale opvarmnings konsekvenser i denne region.”


Målet må være, siger han, at øge opmærksomheden på konsekvenserne af klimaændringer på indhave og søer, så der kan udvikles passende strategier og tiltag for andre store søer og regioner, som står over for lignende udfordringer.