30-11 Dansk forskning underbygger ny FAO-rapport

Dansk forskning underbygger ny FAO-rapport

30/11-2020: For tre måneder siden blev ny forskning fra forskere på Københavns Universitet offentliggjort i Nature Sustainability, der bekræfter advarslen fra FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) i den netop udsendte rapport ’The State of Food and Agriculture 2020’.


Forskningsresultaterne er opnået ved hjælp af et omfattende billedmateriale fra satellitter, der overvåger Jorden hver eneste dag. I alt 15 års satellitbilleder af vegetation og nedbør i perioden 2000 til 2015 danner grundlag for forskernes analyser.


Materialet har givet forskerne fra Institut for Geovidenskab på Københavns Universitet mulighed for at undersøge udviklingen i vegetationen i verdens tørområder, og konklusionen er klar, siger professor Rasmus Fensholt fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning til nyhedssiden for Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på KU:


”Vi ser en klokkeklar tendens til, at tørområderne udvikler sig negativt i de økonomisk dårligst stillede lande, hvor vi kan konstatere, at der simpelthen vokser mindre vegetation per mængde regn.”


Jordens tørområder udgør mere end 40 procent af jordens samlede areal, men den procentdel forventes at stige voldsomt i løbet af dette århundrede som følge af klimaændringer. I øjeblikket er områderne hjemsted for omkring to milliarder mennesker, hvoraf mange lever i dyb fattigdom.


Ifølge en artikel i Information fra 2005 ligger næsten 90 procent af verdens tørområder i udviklingslande, hvor den manglende adgang til vand i dag er et stadigt stigende problem som påvist i rapporten fra FAO. En tredjedel af Jordens befolkning bor i tørområder, der kun har adgang til otte procent af verdens samlede vandforsyning.


Nogle af disse områder ligger i Afrika og Australien og udgøres for eksempel af savanne eller ørken, hvor nedbøren er lille. Derfor er vegetationen og dyrelivet i områderne tilpasset de sparsomme vandressource. Det betyder imidlertid også, at disse områder er særligt følsomme over for klimaændringer.


Ifølge forskerne fra KU kan der være flere forklaringer på, at klimaforandringerne og de dermed stigende globale temperaturer går hårdere ud over vegetationen i tørområderne i de fattigste lande.


Nogle af de mest åbenlyse er hurtigt voksende befolkninger i for eksempel Afrika, som betyder, at man i stigende grad er nødt til at inddrage arealer, der er dårligt egnede til landbrug og dermed giver dårlige afkast og voksende kvæghold, der har behov for mere græs, end der kan vokse i disse skrøbelige økosystemer.


Christin Abel, postdoc fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, som er hovedforfatter på analysen, siger til nyhedssiden:


”Her viser vores resultater, at tørområderne i særligt Afrika og Asien får mindre vegetation for det regnvand, der falder, mens mere grønt vokser frem i tørområderne i Sydamerika og Australien.”


”En konsekvens af, at vegetationen er for nedadgående i verdens fattige tørområder kan være flere klimaflygtninge fra de Afrikanske lande. De ting vi ser i studiet, peger i hvert fald ikke i retningen af, at problemet skulle blive mindre i fremtiden,” siger Rasmus Fensholt.


Ikke nok med, at der kan være flere klimaflygtninge på vej fra Afrika, der vil være flere klimaflygtninge på vej – og er det i øjeblikket – og det vil ikke være muligt at hjælpe dem i nærområderne. Det er på tide, at danske politikere ser virkeligheden i øjnene og begynder at betragte situationen som en meget alvorlig klimakrise og handler derefter.