01-01 Omkostninger ved havstigninger omkring Danmark

Omkostninger ved havstigninger omkring Danmark

01/01-2021

Det rekordstore antal navngivne hurricanes i Atlanterhavet i 2020 kostede mindst 400 mennesker livet og anrettede skader for 246 milliarder kroner – og der forventes flere orkaner i fremtiden, fortæller The Guardian.


Til samme nyhedsmedie fortæller Shahjahan Mondal, som er direktør for instituttet for oversvømmelser og vandforvaltning på Bangladesh University of Engineering and Technology, at oversvømmelsen i 2020 var den værste i landets historie, idet mere end en fjerdedel stod under vand.


I Danmark er det Kystdirektoratet under Miljø- og Fødevareministeriet, der har til opgave at udarbejde prognoser for havstigninger langs de danske kyster i fremtiden.


Man har for nylig udsendt oversvømmelsesdirektivet for den anden planperiode, som dækker tiden fra 2016 til 2021 – den første gik fra 2010 til 2015. Her har man analyseret alle de oplysninger, man kunne finde om stormfloder gennem tiden i områder af Danmark, som er særligt udsatte for oversvømmelser. Ifølge dr.dk fortæller DMI og Kystdirektoratet nemlig, at det er sikkert, at havene stiger, og at stormfloder bliver værre.


I Kystdirektoratets prognose for 2065 har man taget udgangspunkt i det klimascenarie, som ifølge IPCC’s femte hovedrapport hedder RCP8.5 (RCP står for Representative Concentration Pathways). RCP8.5 henviser til en udvikling i udledning af drivhusgasser, som svarer til en øget strålingspåvirkning på 8.5 watt pr. kvadratmeter i år 2100.


Det svarer igen til en koncentration af drivhusgasser på mere end 1370 ppm CO2-ækvivalent om 80 år, hvor det tal i dag er knapt 414 ppm. Til den tid forventes den globale opvarmning ifølge disse beregninger at ligge 3,7 ºC over det globale gennemsnit i 1880’erne, før de menneskeskabte CO2-udledninger for alvor begyndte at tage fart – og altså langt over målet i Paris-aftalen fra 2015 på 1,5 ºC eller højst 2 ºC.


Det er naturligvis godt at se, at Kystdirektoratet har valgt at bruge det værst tænkelige scenarie som grundlag for deres beregninger af de forventede havstigninger i Danmark i 2065. Det er nemlig det scenarie, som flere og flere klimaforskere hælder til, da de globale CO2-udledninger jo fortsat stiger.


At man bruger IPCC’s forventede havstigninger på cirka 33 centimeter i 2065 er imidlertid helt uforståeligt, da IPCC netop i afsnittet om havniveaustigninger tager forbehold for tallene, da usikkerheden om afsmeltningen fra Antarktis stadig er meget stor, og derfor ikke er medtaget i beregningerne.


Allerede i 2018 udtaler professor René Forsberg fra DTU Space på DTU’s hjemmeside:


”De globale havstigninger som følge af isens afsmeltning er ikke ens fordelt. Afsmeltningen i Antarktis vil få direkte betydning for vandstanden omkring Danmark, mens afsmeltningen fra Grønlands indlandsis stort set ikke betyder noget her. Derfor er det vigtigt at følge afsmeltningen i Antarktis meget nøje, og det store spørgsmål er selvfølgelig, om den fortsætter i samme omfang de kommende år.”


Og på baggrund af en videnskabelig artikel offentliggjort i PNAS i februar 2020 understreger de seneste forskningsresultater fra Antarktis, at tidligere vurderinger af stigningen i det globale havniveau i løbet af de næste 80 år – for eksempel fra IPCC – sandsynligvis er stærkt undervurderet.


Og så er der spørgsmålet om overskridelse af tærskler i Jordsystemet, som vil betyde, at vi ikke vil have mulighed for at bremse eller vende udviklingen igen. Det problem søger et fælles europæisk forskningsprojekt under ledelse af professor Peter Ditlevsen fra Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet at give svar på.


De klimamodeller, som FN’s klimapanel IPCC anvender, når det skal forudsige udviklingen af klimaet over de kommende år, tager slet ikke højde for sådanne pludselige systemskift, siger Ditlevsen til Information.


”Modellerne reagerer ekstremt lineært, forstået på den måde, at der er en proportionalitet mellem temperaturstigning og koncentrationen af CO2 i atmosfæren. Men sådan er det højst sandsynligt ikke i virkeligheden.”


Tværtimod, forklarer Peter Ditlevsen, er der en tiltagende frygt blandt forskere for såkaldte tipping points. Det er points of no return, hvor klimaet ændrer sig drastisk, uanset hvad vi gør. Om vi så kunne fjerne al CO2 fra atmosfæren igen, ville udviklingen alligevel være ustoppelig. Og det fænomen ved vi alt for lidt om, siger Peter Ditlevsen til Information.


Der er med andre ord meget stor sandsynlighed for, at Kystdirektoratet stærkt har undervurderet omfanget af ødelæggelser ved oversvømmelser i Danmark i de kommende år. Der bliver ikke tale om milliarder af kroner i skader, men om hundred milliarder af kroner.


Bygning af diger og dæmninger på baggrund af Kystdirektoratets tal vil derfor være spild af penge. Måske burde man i stedet allerede nu overveje at flytte al kritisk infrastruktur væk fra truede områder, ekspropriere truede bygninger, så de kan rives ned og ikke mindst ekspropriere alle kystnære sommerhusområder og give områderne tilbage til naturen som et naturligt værn mod oversvømmelser.


I sidste ende vil det være den billigste og bedste løsning.