MARTS

Udledning af drivhusgasser stiger fortsat

Billede af Gerd Altmann fra Pixabay 

02/03-2021

En rapport om de nationalt bestemte bidrag til den samlede mængde af drivhusgasser globalt er netop blevet udsendt fra FN’s kontor for klimaændringer – NDC Syntesis Report.


Er man som jeg i forvejen pessimistisk med hensyn til udledningen af drivhusgasser, så er der absolut ingen trøst at hente. Rapporten viser, at verdens lande skal skærpe deres anstrengelser og udarbejde bedre og mere ambitiøse nationale klimahandlingsplaner i løbet af i år, hvis det skal lykkes at overholde målene fra Paris-aftalen i 2015 om at begrænse den globale temperaturstigning til højst 2 ºC.


Som FN’s generalsekretær António Guterres siger ifølge WMO (World Meteorological Organization):


”2021 er et knald-eller-fald-år, hvis klimakrisen skal konfronteres. Forskningen er entydig – hvis vi skal begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 ºC, skal vi nedbringe de globale udledninger med 45 procent senest i 2030 i forhold til 2010-niveauet. Den foreløbige rapport fra UNFCCC i dag er rød alarm for kloden. Den viser, at regeringerne slet ikke er i nærheden af det ambitionsniveau, som er påkrævet for at begrænse klimaændringer til 1,5 grader og dermed nå målene fra Paris-aftalen. De store udledere skal træde i karakter med meget mere ambitiøse reduktionsmål for udledninger i 2030 i deres Nationalt Bestemte Bidrag i god tid før FN’s klimakonference i Glasgow til november.”


Selv om hovedparten af de repræsenterede lande ifølge rapporten øgede deres individuelle ambitionsniveau for reduktion af udledninger, betyder deres samlede indsats, at man blot vil opnå mindre end 1 procent af den krævede reduktion i 2030 i forhold til 2010-niveauet. Eller som den kommende formand for COP26 i Glasgow, Alok Sharma, siger i pressemeddelelsen fra FN’s Klimakontor:


”Vi må erkende, at vinduet for tiltag, der skal redde vor klode, lukker hurtigt.”

For at føje spot til skade viser tal fra IEA (International Energy Agency), at udledninger fra fossile brændstoffer steg støt i anden halvdel af 2020, fordi verdens store økonomier er begyndt at komme sig oven på COVID-19 krisen. Allerede i december 2020 var kulstof-udledningerne 2 procent højere end den samme måned året før.


Ifølge The Guardian sagde direktøren for IEA dr. Fatih Birol:


”Vi bringer den historiske mulighed for at gøre 2019 til det definitive toppunkt i de globale udledninger i fare. Hvis regeringerne ikke i løbet af de kommende få måneder får de rigtige beslutninger om ren energi på plads, kan vi meget vel stå med den sædvanlige kulstof-intensive business-as-usual-adfærd igen. Det står i skærende kontrast til de ambitiøse forpligtelser, som den ene regering efter den anden har lovet.”


Og ja, heriblandt den danske regering, der med sin klimaindsats vil nå et mål om at reducere de samlede udledninger i Danmark med 70 procent i 2030.


Klimarådet, der er et uafhængigt ekspertorgan, som er sat i verden, for at fremme den uvildige rådgivning om klimaindsatsen til klima-, energi- og forsyningsministeren, har netop offentliggjort en rapport om regeringens klimamål. Rapporten er fuldstændig klar i sin 116 sider lange kritik af regeringens klimaplan – den nuværende klimaindsats vil kun sikre en reduktion i 2030 på 54 procent.


Som følge af kritikken har Informations klimajournalist Jørgen Steen Nielsen stillet klimaminister Dan Jørgensen følgende spørgsmål:


– Regeringen siger, den har anskueliggjort vejen til de 70 pct., Klimarådet siger, at det har I ikke. Anerkender du Klimarådets afgørelse?


Vi mener jo, vi har anskueliggjort det, men der hvor jeg godt kan følge rådet, er, når de siger, at der er behov for at blive mere og mere konkret. Der er jeg helt enig i, at vi til stadighed skal blive mere konkrete.”


”Når man sætter sig selv et mål, der er så ambitiøst, at ingen – heller ikke Klimarådet – kan pege på, hvordan man kan nå det, så er der jo ikke mulighed for at lave en meget præcis og detaljeret plan meget hurtigt i denne proces for, hvordan man når helt i mål. Det, der er opgaven, er at få lavet en plan, der anskueliggør det.”


Goddag mand, økseskaft.

Isen i Vestantarktis smelter hurtigere

Aerial video released on 26 February showed a huge iceberg broke off from the Brunt Ice Shelf in Antarctica, almost 10 years after scientists discovered the first cracks. The berg was compared in size to the English county of Bedfordshire, measuring to cover 1,270 square kilometres, according to the British Antarctic Survey (BAS). Scientists were expecting the calving of the iceberg to happen, after monitoring the area with GPS instruments and satellite imagery on a daily basis, BAS Director Professor Dame Jane Francis said.

05/03-2021

”I løbet af sommeren 2019-2020 observerede vi den sæsonmæssigt set mest omfattende afsmeltning og det højeste samlede antal smeltedage på den nordlige del af George IV-ishylden i Antarktis,” sagde CIRES-forsker Alison Banwell ifølge CIRES. Hun er hovedforfatter på en undersøgelse offentliggjort i The Cryosphere i sidste uge.


Den nye rekord for temperaturer over frysepunktet i den del af Den Antarktiske Halvø er et ildevarslende tegn. Siden 1950’erne har man på Den Antarktiske Halvø set en stadig større stigning i opvarmningen af havet langs halvøen og atmosfæren over end resten af Den Antarktiske Iskappe.


I øjeblikket foregår istabet langs iskappens rand, hvor massebalancen kontrolleres af komplekse vekselvirkninger mellem isen, havet og atmosfæren og forhold i klippegrunden på fastlandet.


Forskerne bag undersøgelsen har brugt en række satellitobservationer til at påvise smeltevand oven på isen og i sneen nær overfladen. Netop smeltevandssøer på overfladen er potentielt farlige for ishylder, idet isen kan sprække, når smeltevandet dræner væk.


”George VI-ishylden fungerer som bremseklods for den største mængde af bagvedliggende grundstødt is på hele Den Antarktiske Halvø. Hvis denne ishylde bryder sammen, vil den bagvedliggende is, der hviler på landjorden, flyde hurtigere ud i havet, og dermed bidrage mere til en stigning i havniveauet end nogen anden ishylde på halvøen,” forklarer Banwell, og siger videre:


”Når temperaturen når over nul grader Celsius, begrænser det muligheden for genfrysning og fører også til yderligere afsmeltning. Vand absorberer mere [sol]stråling end sne og is, og det fører til endnu mere afsmeltning.”


I en anden del af Vestantarktis knækkede et stort stykke is på størrelse med Lolland af Brunt-ishylden den 26.februar. Forskere fra British Antarctic Survey (BAS) havde fulgt udviklingen af revnen i knapt 10 år (se videoen øverst).


I endnu en videnskabelig undersøgelse offentliggjort i Nature Communications den 23. februar i år, fortæller forskerne, at alle 14 gletsjere bag Getz-ishylden i en af de største sektorer i Vestantarktis har sat farten op på vej mod havet. Tre af dem accelererer i øjeblikket med mere end 44 procent.


Hovedforfatter på den undersøgelse, Heather Selley fra University of Leeds, siger til Climate News Network:


”Getz-regionen i Antarktis ligger så afsides, at mennesker aldrig har sat fod på det meste af denne del af kontinentet. Højdemålinger foretaget med satellitbåren radar har imidlertid vist, at der er sket en betydelig udtynding af iskappen. De store stigninger i gletsjernes hastighed – sammen med udtyndingen af isen – bekræfter nu, at Getz-bækkenet befinder sig i dynamisk ubalance, hvilket betyder, at det mister mere is, end det modtager med snefald.”


Sidste år påviste en undersøgelse i Nature, at Vestantarktis med en global opvarmning på omkring 2 ºC over det før-industrielle niveau på længere sigt vil være bundet til en delvis kollaps som følge af ustabile ishylder.


Ved en opvarmning på mellem 6 og 9 grader over det før-industrielle niveau vil istabet nå op på mere end 70 procent, af den mængde is, der er til stede i dag. Ved en opvarmning på mere end 10 grader vil Antarktis ende med at være stort set isfrit.


Iskappens temperaturfølsomhed betyder ifølge undersøgelsen, at havniveauet vil stige 1,3 meter pr. en grads opvarmning op til 2 grader, næsten en fordobling på 2,4 meter pr. grads opvarmning mellem 2 og 6 grader og en havstigning på omkring 10 meter pr. grad ved en opvarmning på mellem 6 og 9 grader.


Med andre ord, siger forskerne bag undersøgelsen, vil Antarktis’ langsigtede bidrag til havniveauet stige dramatisk i de kommende årtier og overgå samtlige andre kilder til havstigninger.

Vildt Naturligt og Katherine Richardson

07/03-2021

Jeg har skrevet det før – Danmarks Radio P1 indeholder et hav af gode udsendelser, uanset hvad man interesserer sig for. Og klimakrisen er et emne, som virkelig bliver behandlet professionelt af gode journalister, dygtige radioværter og ikke mindst de mange forskere og eksperter, der bliver inviteret til at deltage i programmerne.


Vildt Naturligt er et af de ugentlige programmer, som på alle måder kan anbefales. Ikke alene på grund af de to dygtige værter, biologerne Vicky Knudsen og Johan Olsen, men også på grund af de meget vidende mennesker, som inviteres til at deltage.


Et af de seneste programmer havde undertitlen ’Verden uden mennesker’, og i den anledning havde man inviteret professor i Earth System Science Katherine Richardson fra Københavns Universitet i studiet, idet hun forsker i, hvordan menneskelige aktiviteter påvirker Jordens tilstand, og så er hun leder af Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet.


Katherine Richardson er mere bekymret for biodiversitetskrisen end klimakrisen, for når arter uddør, er de væk for altid. Men kan det også ske for mennesket? Og vil det hele så bare gro til i ukrudt, mens invasive arter overtager kontrollen, og der igen bliver koldere? Eller gælder biologiens normale regulerende regler slet ikke for os, så vi uanset hvad nok skal finde en vej?


Det er spørgsmål, som mange mennesker stiller sig i dag, og Katherine Richardson er fremragende til at forklare, hvad klimakrisen kommer til at betyde for fremtiden, og hun gør det, så alle kan forstå situationens alvor.


Katherine Richardson har for nylig udgivet en bog med titlen ’Hvordan skaber vi en bæredygtig udvikling for alle?’, der varmt kan anbefales. Som Stefan Gaarsmand Jacobsen, der er adjunkt ved Roskilde Universitetscenter, skriver i sin anmeldelse af bogen i Information:


” … gør hun tematikken håndterbar for et større publikum og udfordrer direkte læseren til at indse, at selv om Jordens livsbetingelser er umådelig komplekse, er det ikke umuligt at forstå, hvorfor vores hidtidige samfundsudvikling på en række punkter helt indlysende er på kant med mennesker, dyrs og planters grundlæggende vilkår.”


Så tak til Vildt Naturligt for endnu engang at levere et godt, underholdende og særdeles lærerigt program. Og så lige en bemærkning om P1’s tradition med at lade værterne på de forskellige programmer lave et særligt juleprogram. Her lykkedes det også Vicky Knudsen og Johan Olsen at gøre programmet om muligt endnu sjovere og lytteværdigt, mens man skal lede længe efter et mere hjernedødt program, end det Hjernekassen leverede i den anledning.

https://butik.information.dk/?hdr_mnu

Dele af troperne kan blive ubeboelig

10/03-2021

Med den fortsatte globale opvarmning vokser bekymringen for, at store områder af troperne bliver ubeboelig for mennesker. Bekymringen for den situation vokser i takt med, at den globale gennemsnitlige temperaturstigning fortsætter i takt med de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser.


Troperne dækker groft set en bælte omkring Jorden mellem 20 grader nord og 20 grader syd. Det omfatter lande som Mexico, Libyen og Indien på den nordlige halvkugle og dele af Brasilien, Madagaskar og nordlige områder af Australien på den sydlige halvkugle plus lande i Sydøstasien på begge sider af ækvator.


Netop dette bælte har været grundlaget for en ny videnskabelig undersøgelse offentliggjort i Nature Geoscience, hvor de tre forskere, Yi Zhang, Isaac Held og Stephan Fueglistaler, har undersøgt, hvordan kombinationen af høje temperaturer og høj luftfugtighed – ’våd kolbe’-temperaturen – betyder, at dele af troperne bliver ubeboelige uden omfattende investeringer i infrastruktur.


Menneskers evne til at regulere deres kropstemperatur afhænger af temperaturen og fugtigheden i den omgivende luft. Vores hud er lidt køligere end vores normale indre kropstemperatur på 37 ºC. Det betyder, at overskydende kropsvarme bevæger sig mod huden og udskilles i form af sved, men hvis ’våd kolbe’-temperaturen passerer 35 ºC, bliver kroppen ude af stand til at afkøle sig selv, og det kan have dødelige konsekvenser.


I undersøgelsen påviser forskerne, at ’våd kolbe’-temperaturen kontrolleres af atmosfæriske dynamikker – en viden, der er underbygget af 40 års observationer. Og deres resultater viser, at for en gennemsnitlig stigning i temperaturen på 1 ºC i troperne, forudsiger de globale klimamodeller også en stort set ensartet stigning i ekstrem ’våd kolbe’-temperatur på cirka 1 ºC mellem 20 ºN og 20 ºS.


Det betyder, at den globale temperaturstigning skal begrænses til 1,5 ºC, hvis man skal undgå, at ’våd kolbe’-temperaturen passerer 35 ºC i tropiske områder. Men samtidig advares der i undersøgelsen om, at farlige forhold i troperne allerede kan optræde før tærsklen på 1,5 ºC overskrides.


Allerede i dag er den gennemsnitlige globale temperaturstigning på cirka 1,18 ºC, og mange forskere mener, at 1,5 ºC vil være nået inden for de næste 10 år.


I dag lever omkring 40 procent af verdens befolkning i tropiske lande, og det tal forudsiges at stige til omkring halvdelen af Jordens befolkning i 2050. Ekspert i klimarisici Mojtaba Sadegh fra Boise State University siger, at undersøgelsen fint analysere, hvordan stigende temperaturer kan gøre store dele af troperne ubeboelig som følge af manglen på betydelige investeringer i infrastruktur, og videre siger han ifølge The Guardian:


”Hvis denne tærskel overskrides, er infrastrukturer som opholdsrum med aircondition en absolut nødvendighed for menneskers overlevelse. I betragtning af, at størstedelen af de berørte områder udgøres af lavindkomstlande, vil det være en udfordring at få den nødvendige infrastruktur på plads. Teoretisk set kan ingen mennesker klare en ’våd kolbe’-temperatur på over 35 ºC, uanset hvor meget de drikker.”


Et forhold, der bekymrer forskere lige så meget, er udsigterne for produktionen af fødevare. Ekstreme hedebølger rammer også vandforsyningen og vil gøre det endnu vanskeligere at dyrke afgrøder især i Indien, hvor vandmanglen i nogle af de vigtigste landbrugsområder allerede er katastrofal, så ud over forhold, der vil gøre det livsfarligt at opholde sig udendørs om dagen, vil disse for de flestes vedkommende meget fattige mennesker også blive ramt af sultkatastrofer.


Anden forskning fortalte i 2017, at klimaændringer kan have bidraget til næsten 60.000 selvmord blandt indiske bønder over de sidste tre årtier. Undersøgelsen fra University of California, Berkeley, viser, at en temperaturstigning på blot 1º C på en almindelig dag i løbet af vækstperioden kunne sættes i forbindelse med yderligere 67 selvmord i forhold til gennemsnittet.


En temperaturstigning på 5 ºC på en almindelig dag i vækstperioden gav 335 flere selvmord, mens temperaturstigninger uden for vækstperioden ikke gav anledning nogen bemærkelsesværdig indvirkning på antallet af selvmord.


Det er naturligvis bøndernes fortvivlende dårlige økonomiske situation, der i sidste ende bringer folk til selvmord. Mange landbrugsfamilier har gæld til banker hængende over hovedet, og en fejlslagen høst gør det umuligt at afdrage på lån, og mindst tre indiske delstater har set sig nødsaget til at afskrive bøndernes enorme gæld for at lægge en dæmper på voksende uro.


Sidste år fandt en videnskabelig undersøgelse offentliggjort i ScienceAdvances, at hændelser med potentielt dødbringende høj fugtighed og varme er fordoblet mellem 1979 og 2017, og at op til 3 milliarder mennesker kan ende i temperaturforhold, der ligger over det temperaturspænd, hvor menneskeheden gennem de sidste 6000 år har haft sin opblomstring.

Verdens skove og global opvarmning

13/03-2021

Udenfor tropebæltets regnskove findes områder med tempereret regnskov. Tempereret regnskov er hjemsted for mange særlige arter arter og tilpasninger, men har færre arter end tropisk regnskov.


Tempereret regnskov findes i for eksempel New Zealand, Australien og langs Canadas og USA’s vestkyst. Nordamerikas største tilbageværende tempererede regnskov ligger i det sydøstlige Alaska og er et af de mest uberørte og intakte økosystemer på den nordlige halvkugle.


Hele økosystemet strækker sig mere end 2000 kilometer fra nord til syd, og lagre mere kulstof i dets skovområder end nogen anden skov. Regionen kan oplagre mere end 1000 tons kulstof pr. hektar i biomasse og jord.


Nu viser en ny videnskabelig undersøgelse offentliggjort i Bioscience, at de igangværende klimaændringer er på vej til at ødelægge skoven.


Opvarmningen betyder i dag, at sneen om vinteren bliver til regn, og samtidig smelter områdets gletsjere hurtigere end de fleste andre steder på Jorden. Det fører til højere vandtemperatur i vandløbene og højere jordtemperaturer i skovbunden, hvilket får træerne til at dø. En af forskerne bag undersøgelsen, Brian Buma, siger til EurekAlert:


”Det drejer sig om et utroligt landskab i et relativt kompakt område, hvor vi har lige så meget kulstof i form af biomasse, som i 8 procent af de andre 48 stater til sammen. De mere end 60 meter høje træer og den dybe jord – det er simpelthen lag på lag af liv. Og landområdet er så sammenflettet med vandet, at enhver ændring i den ene betyder voldsomme ændringer hos den anden, både ned langs vandløbene og i havet.”


Verdens træer fjerner enorme mængder kulstof fra atmosfæren gennem fotosyntese og lagre det i træernes stammer og i jordbunden. Faktisk er skov det mest effektive middel, vi har i dag til at hive kulstof ud af atmosfæren. Når videnskabelige undersøgelser viser, at klimakrisen nu er så alvorlig, at den globale opvarmning i sig selv ødelægger verdens skove, øger det situationens alvor, for undersøgelsen i Bioscience er blot en af mange, som peger i samme retning.


”Nu vil være et godt tidspunkt at besøge nationalparker med store træer,” siger Nate McDowell fra Pacific Northwest National Laboratory i USA ifølge The Guardian.


Nate McDowell er hovedforfatter på en ny forskningsartikel i Nature Climate Change, som forudsiger, at halvdelen af de nåletræer, som udgør hovedparten af træerne i skovene i det sydvestlige USA, kan være døde i 2050, og årsagen er klimaændringer. Globale temperaturstigninger og de ekstreme tørker, som følger med, truer skovene.


Tørker skaber ofte så ugunstige vilkår for træer, at selv træer, der ville have mange årtiers vækst foran sig, pludselig bukker under for insektangreb og sygdomme eller naturbrande, der hærger, når miljøet tørrer ud.


Netop det sydvestlige Nordamerika har i det seneste årti været ramt af langvarig tørke. De omfattende naturbrande i Californien er et vidnesbyrd om situationens alvor, men også New Mexico har netop overstået de to tørreste årtier i de sidste 1200 år, og her har omfattende naturbrande også hærget.


Selvom områderne i det sydvestlige USA jævnligt udsættes for naturbrande, har man hidtil anset dem for en vigtig del af naturens kredsløb, hvor naturbrandene luger ud i mindre træer og giver mere plads til resten. Sådan er det ikke længere.


Økolog Craig Allen, som oprettede US Geological Survey’s New Mexico Landscapes Field Station, har brugt omkring 40 år på at studere skove og landskaber i Jemez-bjergene. Den naturlige omskiftelighed er nu takket været klimaændringerne forvandlet til megatørkelignende forhold, siger Allen.


Med en række fotografier taget af det samme område, der blev hærget af en mega-naturbrand i 2011 dokumenterer han, at landskabet ikke længere indeholder træer, men i stedet er overtaget af græs og buske – før mega-naturbranden kunne man ikke se mere end 20 meter frem for træer. I dag forventer han, at træerne i bjergene i det sydvestlige USA knapt vil kunne eksistere fra midten af dette århundrede.


Som det fremgår af artiklen i Nature Climate Change, viser forskning, at trædødeligheden i nogle af de tempererede og tropiske regnskove er mere end fordoblet i de seneste årtier. For eksempel har klimaændringer i Amazon-regnskoven forlænget den tørre årstid og har samtidig givet anledning til mindre nedbør i nogle områder.


En videnskabelig undersøgelse fra 2018 fortæller netop, at de træer i Amazon-regnskoven, der foretrækker mere tørre forhold, trives bedst, mens de træer, der foretrækker fugtige forhold – og det er hovedparten af træarterne i Amazon-regnskoven – dør i stort tal.


En anden videnskabelig undersøgelse offentliggjort i ScienceDirect for knapt et år siden fortæller, at situationen ikke er meget bedre for de centraleuropæiske skove.


I 2018 oplevede Centraleuropa en af de værste og længstvarende hedebølger. I først og fremmest Østrig, Tyskland og Schweiz havde tørken haft omfattende indvirkninger på skovenes økosystemer. Trædødeligheden blandt mange arter i regionen var uden fortilfælde.


Året efter konstaterede forskerne uventede kraftige følgevirkninger på træerne, hvilket tyder på, at træernes fysiologiske restituering var blevet svækket af tørken året før. Derfor forventer forskerne, at trædødeligheden vil fortsætte i de kommende år.


Man skulle forvente, at en så entydig konklusion fra en række forskere om tilstanden hos verdens skove ville få indflydelsesrige kræfter i verdens velstående lande til at træde i karakter for at stoppe denne udvikling. Men det er ikke tilfældet. Det er stadig økonomisk vækst og profit, som styrer klodens fremtid.


Godt nok har verdens store banker og investeringsfirmaer lovet at trække sig fra investeringer i energiselskaber, der bruger fossile brændstoffer. Vi taler først og fremmest om JP Morgan Chase, Wells Fargo, Citigroup og Bank of America, skriver journalisten Georgina Gustin på Inside Climate News.


Det drejer sig naturligvis om et halvhjertet forsøg på at få en grøn profil. I stedet satser disse kapitalistiske profitjægere nu på intensivt landbrug – den form for landbrug, der er fødevaresystemets største kilde til udledning af drivhusgasser, nemlig kød- og mejeriproduktion. Selvfølgelig sker det i forventningen om en voksende global efterspørgsel på netop disse fødevareprodukter.


Intensivt landbrug og fældning af skov er hovedsageligt drevet af kvægproduktion og står for næsten en fjerdedel af de globale udledninger af drivhusgasser. I 2030 vil kvægproduktionen alene opbruge næsten halvdelen af verdens kulstofbudget, hvilket er den mængde drivhusgasser, som vi kan tillade os at udlede globalt uden at overskride de globale klimamål.


Dermed er ’the last supper’ snart indenfor rækkevidde. Velbekomme.

Fald i stigningen af CO2-udledninger

16/03-2021

Endelig!


Fem år efter vedtagelsen af klimaaftalen i Paris er væksten i de globale udledninger af CO2 begyndt at vakle. I dag ligger udledningerne 7 procent under 2019-niveauet ifølge en analyse fra Global Carbon Project. Årsagen er naturligvis den globale nedgang i økonomiske aktiviteter i forbindelse med COVID-19 pandemien.


Faldet i udledningerne i 2020 var størst i USA med 12 procent, mens EU var lige i hælene med et fald på 11 procent. Udledningerne i Indien faldt med 9 procent, mens udledningerne i Kina blot viste et fald på 1,7 procent.


Dykker man imidlertid ned i tallene for udledninger, som et hold forskere har gjort i en artikel i Nature Climate Change med titlen ’Fossil CO2 emissions in the post-COVID-19 era’, forsvinder en gryende optimisme som dug for Solen.


En nedgang i stigningen af udledninger blandt de 64 lande, hvor udledningerne rent faktisk faldt i 2016-2019 i forhold til 2011-2015, var kun 0,16 gigatons om året i gennemsnit, hvilket blot er en tiendedel af det fald, som er nødvendigt, hvis klimamålene fra Paris skal nås. Blandt de 150 lande, hvor udledningerne af drivhusgasser steg, var stigningen i gennemsnit 0,37 gigatons om året.


De reducerede udledninger i 2020 som følge af Covid-19 pandemien vil ikke i sig selv føre til langvarige fald i udledninger, da de midlertidige tiltag stort set ikke har nogen indvirkning på den globale infrastruktur, som er baseret på de fossile brændstoffer, der understøtter verdensøkonomien, konkluderer forskerne.


Det er først og fremmest transportsektoren – på land og i luften – der har betydet et indhug i CO2-udledningerne, og her er det først og fremmest den faldende trafik på vejene, der er årsagen. Kan vi så forvente, at biltrafikken fortsat vil ligge på et lavt niveau, når samfundet igen bliver ”normalt” – overhovedet ikke.


Elbiler udråbes som den store åbenbaring i den forbindelse, og de rige lande i verden kappes om at love flest grønne biler til deres borgere. Således også den danske regering, der har et mål om ’500.000 grønne biler i Danmark i 2030. Det vil sige el-, opladningshybrid- og brintbiler. Dem er der i dag kun omkring 12.000 af. Målet skal sætte en klar retning. Og det skal sikre, at bilfabrikanterne introducerer deres nye elbiler på det danske marked.’


Man ”overser”, at produktionen af de mange grønne biler – både her og i resten af verden – er rettet mod markedet for personbiler, og ”glemmer”, at den mest forurenende trafik på vejene er varebiler og lastbiler, der er i brug det meste af dagen, mens langt hovedparten af personbilerne holder stille 90 procent af tiden.


Ifølge beregninger fra EnergyCentral forventes produktionen af batterier i 2028 i øvrigt at ligge på et niveau, der svarer til 40 millioner elbiler årligt. Alene i 2019 blev der globalt produceret næsten 100 millioner biler, varevogne, busser, og lastbiler. Kun en brøkdel var grønne biler.


I øvrigt vil elbiler kun komme de rige lande til gode, da den nødvendige infrastruktur som elforsyning og ladestandere ikke er tilgængelig i det meste af resten af verden og ikke bliver det i lang tid fremover.


Selv om flytrafikkens direkte indflydelse på den opvarmning, som skyldes menneskelige aktiviteter, blot er omkring 3 procent, så påvirker flytrafikken klimaet på mange andre måder, der på kort sigt bidrager mere til den globale opvarmning, end CO2-udledning fra flyene gør.


For eksempel skriver professor Keith Shine fra University of Reading i en e-mail til Ingeniøren:


”Hvis flytrafikken fortsætter som nu, vil klimaeffekten fra flyskabt skydannelse fortsætte lige så længe, flyene flyver. Og hvis flytrafikken fortsætter med at vokse, bliver det værre.”


Ifølge hans beregninger kan højdeeffekterne fordoble flytrafikkens opvarmning i forhold til CO2 – helt præcist 1,9 gange. Ser man i et kortere tidsperspektiv, kan højdeeffektens opvarmning dog være op til 4,9 gange højere end CO2-udledningen alene.


Ifølge klimaforsker og professor ved Københavns Universitet Eigil Kaas ligger de fleste 'normale' skyer så lavt, at de sender mere varme ud fra Jorden, end de holder på. Men højdeeffekterne fra flyene ligger så højt i atmosfæren, hvor det også er koldt, at de totalt set holder på mere varme end de reflekterer. Og den opvarmning er altså ifølge de seneste studier flere gange højere end den, der skyldes CO2-udledningen i sig selv – set i et kort perspektiv, fortæller han til Ingeniøren.


Udledningerne fra den internationale flytrafik var ikke inkluderet i Paris-aftalen. I stedet har FN arbejdet på en ’Carbon Offsetting and Reduction Scheme for International Aviation (CORSIA), som betyder, at flyselskaber, som flyver internationalt, og som tilslutter sig planen, forpligter sig til at kompensere for udledninger, som ligger over 2020-niveauet gældende fra januar 2021 – Covid-19 har dog betydet en foreløbig udsættelse af det projekt.


Tilsyneladende har SAS været på forkant med den udvikling. På deres hjemmeside kan man læse følgende:


Vi har gennem længere tid CO2-kompenseret for alle vores medarbejderes flyrejser. Siden april 2018 har vi inkluderet kompensation for de omkring 1,5 millioner ungdomsbilletter, vi sælger hvert år. I begyndelsen af 2019 tog vi det næste skridt, og SAS har siden CO2-kompenseret alle billetter, som er tilknyttet et EuroBonus-nummer. EuroBonus er med omkring 5,6 millioner medlemmer det mest populære loyalitetsprogram for rejsende i Skandinavien. Det betyder, at vi nu CO2-kompenserer for godt 40 procent af den CO2, vores virksomhed udleder.”


”CO2-kompensationen baseres på verificeret statistik, og selve kompensationen håndteres af Natural Capital Partners, som er en kendt aktør, der har specialiseret sig i at arbejde med virksomheder for på bedst mulig vis at reducere og kompensere for de udledninger, vores flyvninger genererer.”


CO2-kompensation som den, SAS og mange andre virksomheder tilbyder, er i bedste fald en illusion og i værste fald ren svindel. Der har været mange eksempler på netop det i de seneste år, som det fremgår af bogen ’Upsetting the Offset: The Political Economy of Carbon Markets eller denne artikel i Nature: ’The inconvenient truth of carbon offsets’.


Ofte er det et løfte om at bruge et beløb til plantning af skov et eller andet sted i verden eller investering i grønne energiprojekter, men i virkeligheden drejer det sig om at skabe et fantasibillede om en kapitalisme uden krise ved at genoplive det kapitalistiske løfte om, at vi kan nyde overforbruget uden at bekymre os for meget om klimakrisen – man fortæller en forførende historie om magt og status, hvor andre rydder op efter én.

Grønland uden iskappe

Maps of Greenland show the speed of the ice sheet as it flows (left) and the landscape hidden beneath it (right). BedMachine v3; Copernicus Climate Change Service (C3S)

19/03-2021

Den boreale nåleskov dækkede området. Vintre var lange og kolde og snedækket holdt længe. Somrene var korte, men relativt varme. Moser som almindelig kærmos og levermosplanter dækkede store områder, og nåleskove var domineret af arter som gran, ædelgran, fyr og lærk, mens løvtræer som birk, pil og poppel også forekom.


I dag ved forskerne med sikkerhed, at landskabet i Grønland så sådan ud i varme klimaperioder for millioner af år siden. Med andre ord ved man nu, at Grønland i perioder har været stort set uden den iskappe, der i dag dækker det meste af landskabet, og årsagen til den nye viden er indholdet af en glemt flyttekasse i en fryser i Rødovre.


På en hemmelig amerikansk militærbase – Camp Century – begyndte et hold forskere i 1963 at bore ned gennem den grønlandske iskappe. Stykke for stykke trak de en cirka 10 centimeter tyk og knapt halvanden kilometer lang iskerne op, og til aller sidstfulgte 4 meter frossen jord.


Iskernen fortalte en historie om Jordens klima, mens den frosne jord blev undersøgt overfladisk, sat til side og glemt – for så cirka halvtreds år senere at dukke op i en dansk fryser. Det var held i uheld, for i 1960’erne havde man slet ikke de laboratorieteknikker til rådighed, som findes i dag.


Nu har et hold forskere, heriblandt Dorthe Dahl-Jensen og Jørgen P. Steffensen fra Københavns Universitet, så offentlig en videnskabelig artikel om resultaterne af deres undersøgelse af disse jordprøver i det videnskabelige tidsskrift PNAS. Se videoen:

Til KU-nyheder siger Dorthe Dahl-Jensen, at isen ikke vil holde til de temperaturstigninger, som flere klimamodeller spår vil komme henover de næste 100 år.


”Hvis worst case-scenarierne bliver til virkelighed, vil isen i Grønland og dele af isen i Antarktis smelte, hvilket vil kunne give havvandsstigning på op mod 70 meter. Det vil dog tage lang tid så heldigvis kan vi stadig nå at gøre noget ved det og undgå de helt store stigninger – det er et spørgsmål om vilje.”


I en artikel på The Coversation siger to af forskerne bag undersøgelsen, Andrew Christ og Paul Bierman, at alene tabet af den grønlandske iskappe vil være katastrofalt for menneskeheden. Den smeltede is vil hæve det globale havniveauet med mere end 4 meter.


Omkring 40 procent af Jordens befolkning lever mindre end 40 kilometer fra en kystlinje, og 600 millioner mennesker lever blot 10 meter fra det nuværende havniveau. Det vl betyde, at mange samfund må flytte – klimaflygtninge vil blive endnu mere almindelige, og kostbar infrastruktur må opgives.


Allerede i dag har stigende havniveau betydet stadigt flere oversvømmelse efter storme, hvilket koster hundrede milliarder dollars i ødelæggelser hvert år.

Ødelæggende fiskeri med bundtrawl

24/03-2021

Fiskeri med bundtrawl indebærer, at store net slæbes henover havbunden. Med den form for fiskeri er det stort set umuligt at styre, hvilke arter man får i nettet, og derfor er fiskeri med bundtrawl forbundet med markant større bifangst end andre former for fiskeri, og de fleste af disse fisk overlever ikke turen i trawlet, men smides i havet igen.


Danmark er blandt de 10 lande i verden, der sammen med Kina, Rusland, Italien, Storbritannien, Frankrig, Holland, Norge Kroatien og Spanien fanger flest fisk med bundtrawl.


Ud over at den form for fiskeri giver anledning til et massivt spild af ressourcer, så ødelægger bundtrawlet havbunden og forstyrre havets naturlige liv. I to tredjedele af den danske del af Østersøen og 85 procent af den danske del af Nordsøen er fiskeri med bundtrawl den væsentligste årsag til forstyrrelsen af havbunden.


Nu påviser en banebrydende ny undersøgelse offentliggjort i Nature og skrevet af 26 havbiologer, klimaeksperter og økonomer, at bundtrawlsfiskeriet ud over at ødelægge havenes produktivitet og biodiversitet også betyder, at store mængder CO2 frigives fra havbunden.


Havbunden indeholder den største pulje af organisk kulstof på kloden og er et yderst vigtigt reservoir for langvarig lagring af CO2. Hvis disse bundsedimenter ikke forstyrres, kan det organiske kulstof forblive i havbunden i årtusinder. Sker det imidlertid, kan det aflejrede kulstof genmineraliseres til CO2.


Det kan i så fald betyde en yderligere forsuring af havene, hvilket i forvejen er ved at blive et alvorligt problem for de organismer i havet, som har et ydre kalkskelet – for eksempel koraller, plankton og krill, der udgør fødegrundlaget for en lang række dyr i verdenshavene og dermed kan vende op og ned på havenes økosystemer.


Den ledende forsker på undersøgelsen, dr. Enric Sala, siger til The Guardian:


”Livet i havet har globalt været for nedadgående som følge af overfiskning, habitat-ødelæggelse og klimaændringer. I denne undersøgelse har vi udviklet en ny metode til at identificere de steder, der – hvis de beskyttes effektivt – vil kunne forbedre fødeproduktion og beskytte livet i havet samtidig med, at kulstofudledningerne reduceres.”


I øjeblikket er blot 7 procent af verdenshavene underlagt en eller anden form for beskyttelse, men ifølge undersøgelsen vil den optimale beskyttelsesstrategi være 45 procent, hvorved man vil opnå 71 procent af de optimale biodiversitetsfordele, 92 procent af fordelene for fødeforsyningen og 29 procent af kulstoffordelene.


Resultaterne viser også, at vi burde kunne beskytte helt op til 71 procent af havene. Så vil vi opnå en beskyttelse af biodiversiteten på 91 procent og kulstoffordele på 48 procent, og det vil ikke få nogen indflydelse på det fremtidige udbytte fra fiskeriet.


For nylig forpligtede en koalition af 50 lande – The High Ambition Coalition (HAC) – sig til at beskytte næsten en tredjedel af Jorden fra 2030 for at bremse ødelæggelsen af naturen og den langsomme udryddelse af dyreliv. Det skete i starten af året på One Planet-topmødet i Paris. Da knapt 71 procent af Jordens overflade er dækket af vand, skulle man derfor umiddelbart mene, at en stor del af den beskyttelse netop vil være til gavn for verdenshavene.


Chefen for FN’s Konvention om Biologisk Diversitet, Elizabeth Maruma Mrema, sagde i den anledning ifølge The Guardian:


”En ting er at forpligte sig, noget helt andet er at levere. Men når vi har forpligtet os, skal vi levere. Og med en fælles indsats, kan vi kollektivt levere.”


På samme møde lovede man i øvrigt at investere milliarder af pund i en ”Great Green Wall” i Afrika og søsætte en ny traktat om bæredygtig økonomisk støtte til ulande.


Desværre er det sådan med løfter om økonomisk støtte fra verdens rige lande til verdens fattige lande, at de aldrig er blevet opfyldt. På klimatopmødet i København i 2009 påtog Danmark sig sammen med andre rige lande at støtte grøn omstilling og klimatilpasning i udviklingslandene. De rige lande lovede at øge klimabistanden gradvist, så den i 2020 skulle udgøre $100 mia. USD om året.


Tiden går, og løfterne er ikke blevet indfriet. Derfor er der kun én kommentar til de nyeste løfter på One Planet-topmødet fra os i klimabevægelserne, og ingen gør det bedre en Greta Thunberg:


LIVE from #OnePlanetSummit in Paris:


Bla bla nature

Bla bla important

Bla bla ambitious

Bla bla green investments

Bla bla great opportunity

Bla bla green growth

Bla bla net zero

Bla bla step up our game

Bla bla hope Bla bla bla...*


*locking in decades of further destruction

twitter.com/oneplanetsummi…

Gammel skov opsuger ikke mere CO2

27/03-2021

I 2008 bragte Nature en artikel om optaget af CO2 i gamle skove. Forskerne bag den videnskabelige undersøgelse var nået frem til, at selv meget gamle træer – 200 år eller mere – fortsætter med at suge store mængder CO2 ud af atmosfæren og dermed være en fortsat stor gevinst for nedbringelsen af CO2-niveauet i atmosfæren.


Forskerne konkluderede dengang, at gamle urørte skove, der er ældre end 200 år, i gennemsnit binder 2,4 tons kulstof pr. hektar om året, og at 1,3 ton heraf bindes i jorden under skoven, men det er forkert, fastslår forskere fra Københavns Universitet i en kommentar bragt i Nature.


De danske forskeres holdning underbygges af observationer fra Suserup Skov ved Sorø, som stort set har stået urørt i de sidste 100 år, og hvor de ældste træer er mere end 300 år gamle. Her konstaterede man, at der ikke skete et optag af CO2 af betydning. Samtidig siger forskerne, at binding af kulstof i jorden kræver tilførsel af kvælstof udefra i et bestemt mængdeforhold.


Til KU-nyheder siger Per Gundersen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet:


”Og så store mængder kvælstof, som det kræver for, at deres tal stemmer, findes ikke i de områder, som de undersøgte skove ligger i. Raten svarer til, at jordens kulstofindhold fordobles på 100 år, hvilket også er usandsynligt, når det har taget 10.000 år at opbygge det nuværende indhold. Derfor er det simpelthen ikke muligt, at der bindes så store mængder CO2 i jorden.”


Forskningsartiklen fra 2008 har ellers været citeret flittigt i de sidste to årtier, men viser sig altså nu at være baseret på forkerte forudsætninger. Dermed står man med endnu en potentiel kulstoflagring, som viser sig alligevel ikke at holde vand, hvilket blot øger klimakrisens alvor.


Det er dog vigtigt at påpege, at forskerne fra KU absolut ikke er modstander af urørt skov – tværtimod, siger Per Gundersen:


”Urørt skov spiller en nøglerolle for biodiversiteten. Men som klimavirkemiddel i et langt tidsperspektiv er det ikke et effektivt redskab. Den nuance er vigtig at få med, så debatten kan bygge på videnskabeligt underbyggede påstande, og således at politikken ikke bliver påvirket på et forkert grundlag.”

Salg af CO2-aflad er svindel

Pathways for global warming depend on choices made today.

Climate Analytics and NewClimate Institute

29/03-2021

Køber du CO2-aflad – uanset hvor og hvor meget – er du medvirkende til svindel, der forværrer klimakrisen, og det understreger samtidig, at du ikke har forstået, hvad klimakrisen handler om!!!


Tilbuddene til overforbrugende, luksushungrende vesterlændinge er mange, for de, der tror, at deres livsstil bliver acceptabel, når de køber CO2-kompensation. Ofte er det flyselskaber, der tilbyder disse svindelprodukter for at give indtryk af en grøn profil. Det gør for eksempel SAS og Lufthansa, mens lavprisselskaber som Norwegian, Ryanair og Easyjet ikke engang forsøger at skjule deres profithungrende og klimaødelæggende forretningsmodel.


Antallet af virksomheder, der tilbyder CO2-aflad i forbindelse med køb af deres produkter, vokser dag for dag, og det er efterhånden alle dele af erhvervslivet, der prøver den form for ’greenwashing’. Selv de værste udledere af drivhusgasser – de store olieselskaber – holder sig naturligvis ikke tilbage. For eksempel har Shell dette budskab til sine danske bilkunder: ”SIG JA TIL AT CO₂ KOMPENSERE MED SHELL CARD”.


På verdensplan har hundredvis af selskaber, heriblandt olieselskaber som BP og Shell og flere flyselskaber, afgivet løfte om at reducere deres indvirkning på klimaændringerne og opnå en samlet udledning af kulstof på nul (net-zero) i 2050. For at give indtryk af, at tiltaget bygger på et videnskabeligt grundlag, har mere end tusind selskaber sluttet sig sammen i en organisation, de kalder Science Based Targets.


Her siger man, at videnskabsbaserede mål er forretningsmæssigt set fornuftig, idet tiltaget ”fremtidssikre vækst, sparer penge, leverer robusthed mod regulativer, fremmer investortillid, ansporer til nyskabelse og konkurrencedygtighed samtidig med, at man demonstrerer konkrete bæredygtige forpligtelser overfor stadigt mere bevidste forbrugere”.


Det er præcis det, man gerne vil hører, når man er erhvervsmand eller politiker i et vækstfikseret kapitalistisk land, hvor netop økonomisk vækst og profit er mantraet, og hvor klimakrisen kun er en lille del af ligningen, fordi økonomisk vækst og profit er forudsætningen.


Men er der overhovedet videnskabeligt belæg for, at den tilgang til klimakrisen kan løse noget som helst. Det har to forskere, ph.d.-kandidat i grøn økonomi Oliver Miltenberger og professor i forst-økonomi Matthew D. Potts, sat sig for at finde ud af, og resultaterne fortæller de om i en artikel på The Conversation.


Gold Standard’ sætter normen for en klimasikker og bæredygtig verden, og skal virksomheder nå en samlet udledning på nul, ser det således ud ifølge de to forskere:

Virksomheden skal identificere og rapportere alle de udledninger, som virksomheden er ansvarlig for at skabe. Den skal reducere dem så meget som muligt, og så – hvis der stadig er udledninger, den ikke kan reducere – skal den investerer i projekter, der enten forhindrer udledninger andre steder eller trækker kulstof ud af luften for på at opnå en ”net-zero” balance – på papiret.


Den proces er imidlertid kompliceret og stadig i vidt omfang ureguleret og dårligt defineret. Derfor bestemmer virksomhederne selv i hvor høj grad, de vil læne sig op ad den del, som kaldes kompensation, og hvordan de vil rapportere deres udledninger. Virksomhederne bestemmer også selv, hvilke projekter de vil støtte for at kompensere deres udledninger.


De to forskere nævner olieselskabet Shell som eksempel. Her siger man, at man både kan nå nul udledninger i 2050 og fortsat producere fossile brændstoffer på et højt niveau i 2050 og fremover.


Hovedparten af de udledninger, der kommer fra deres fossile brændstoffer vil man kompensere gennem omfattende naturbaserede projekter, der indfanger og lagre kulstof for eksempel gennem skov- og havgenopretning. Faktisk vil man igangsætte så mange af disse kompensationsprojekter frem til 2030, at det overskrider det globale antal, der var til rådighed i 2019.


Det får de to forskere til at stille spørgsmålet: Hvad nu hvis andre olieselskaber, luftfartsindustrien, skibsfarten og den amerikanske regering for eksempel foreslår lignende løsninger? Vil der så realistisk set være tilstrækkeligt med land og hav til rådighed til sådanne kompensationstiltag?


Det er det frivillige marked, som står for de fleste kompensationsprojekter for kulstof, når man skal opnå ”net-zero”-udledninger, og enhver kan deltage. I takt med den voksende efterspørgsel på disse projekter, vokser presset for at udvide dem.


FN’s særlige udsending på klimaområdet Mark Carney fremlagde et udkast på mødet i Davos i år, der forudsiger en vækst på hele 15 gange netop på det område i løbet af det næste årti.


Der er imidlertid stor bekymring for om det frivillige marked kan leve op til det, de lover. Blot verificeringen af, om projekterne rent faktisk lever op til de lovede reduktioner, er yderst vanskelig. Allerede i dag er der eksempler på manipulation, greenwashing, uhensigtsmæssige konsekvenser og direkte mislykkede tiltag, fortæller de to forskere.


Det altafgørende problem er imidlertid, at der simpelthen ikke er tilstrækkelig miljømæssig kapacitet til at kompensere verdens udledninger. Som eksempel nævner forskerne, at der er 3 billioner træer på Jorden i dag, og måske er der plads til yderligere 1 til 2,5 billioner flere. Blot fire af de store træplantningsinitiativer – Trillion Tree Initiative, IT program, Trillion Trees og og den tidligere Reddit-direktør Yishan Wong har til hensigt hver især at plante 1 billion træer.


Men som NOAH skriver på sin hjemmeside:


”De fleste af kompensationsprojekterne er placeret i fattige lande, hvor de er billige at etablere. Men det er også her, der i forvejen udledes mindst CO2.


Vi kan altså kompensere alt det, vi vil. Men i det lange løb er vi nødt til at skære ned på vores egne udledninger. Nok så mange kompensationsprojekter vil aldrig kunne kompensere for al den CO2, vi udleder i de rige lande. Vi kan lige så godt se i øjnene, at vi er nødt til at gøre noget selv.”


Og så begynder det at blive kritisk – se blot hvad der sker med CO2-udledningerne de næste 12 måneder, når verdenssamfundet vender tilbage til ”normale” tilstande. I forvejen stiger de globale udledninger af drivhusgasser år efter år.