03-02 Økonomisk vækst, elbiler og manglende klimatiltag

Økonomisk vækst, elbiler og manglende klimatiltag

California Governor Gavin Newsom has announced plans to ban the sale of new gas-powered cars in the state starting in 2035 to help reduce greenhouse gas emissions and climate change. CBS News' Danya Bacchus has details.

03/02-2021

Ingen tvivl om at den socialdemokratiske regering klarer den igangværende corana-pandemi forbilledligt, men når vi taler om klimakrisen, som på verdensplan kommer til at kræve mange flere dødsfald end COVID-19, er regeringens tiltag i den grad tilbageskridt.


Det seneste eksempel er regeringens beslutning om at sige ja til en gasledning til Lolland og Falster på trods af, at eksperter som for eksempel Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, fraråder det.


Til dr.dk siger han, at naturgasledningen er en glidebane, hvor vi ender med at blive mere afhængige af naturgas end at få en grøn omstilling. Og klimaminister Dan Jørgensen lægger da heller ikke skjul på, at det først og fremmest er en beslutning, der skal ”holde hånden under rigtig, rigtig mange arbejdspladser i den her del af landet”.


Således kommer klimakrisen hele tiden i anden række til fordel for økonomisk vækst og forbrug – både herhjemme og i resten af verden.


Et andet håbløst projekt, som regeringen ikke er alene om at promovere, men som har bred støtte fra SF til samtlige partier på højrefløjen, er målet om op til en million elbiler på de danske veje senest i 2030 for at reducere udledningerne af CO2.


Heller ikke her har det nogen som helst bund i fakta og forskning.


Ifølge dr.dk er det lykkedes nordmændene at få en kvart million elbiler på vejene, mens vi i Danmark er oppe på 20.000. Til gengæld hører man stort set aldrig den anden del af historien, der handler om, at det store antal elbiler faktisk ikke har fået antallet af fossile biler til at falde. I stedet er den norske bilpark samlet set blevet væsentlig større.


Og udviklingen er den samme i USA. Selvom salget af elbiler er vokset, er salget af store benzinslugende biler som SUV’er og pickups vokset endnu mere, så den potentielle reduktion af CO2 fra elbilerne i stedet er vokset med en faktor på fem.


Flere biler på vejene – uanset om det er i Norge, USA eller Danmark – betyder også større partikelforurening, idet to tredjedele af denne meget skadelige indvirkning på folks helbred kommer fra dæk, bremser og vejstøv. Problemer, der ikke løses med elbiler.


Naturligvis er privatbilisme ikke fremtiden. Blot ressourceforbruget ved at udskifte en stor del af verdens køretøjer med eldrevne af slagsen er kolossal. Og når en rapport fra FN forudsiger, at omkring 66 procent af verdens befolkning frem mod 2050 vil bo i byer, så er fremtiden kollektiv trafik. Allerede i dag bor halvdelen af verdens befolkning i byer.


I stedet for at satse på elbiler i løbet af de kommende årtier, bør fokus derfor være på en kraftig forbedring af den kollektive trafik, som i mange årtier er blevet forsømt af skiftende regeringer i Danmark – måske suppleret med selvkørende offentligt ejet små el-biler, som kan bestilles til nødvendig kørsel på tværs af den offentlige trafik.


Allerede nu viser tal, at privatbilisme er faldende i mange byer i Europa, USA og Australien, og at lysten til at lære at køre og at eje en bil også er faldende, især blandt unge mænd, i forhold til generationen før. I forvejen ønsker mange storbyer at begrænse biltrafik ikke mindst af hensyn til befolkningernes sundhed.


Og så lige en vigtig detalje – den gennemsnitlige personbil står parkeret 90 procent af sin levetid!


Men økonomisk vækst er altså stadig mantraet, uanset hvor vi kigger hen i verden.

Godt nok er det globale energiforbrug faldet betydeligt under COVID-19 pandemien, men forbruget forventes at stige igen, når pandemien er overstået, ifølge en ny rapport udarbejdet af blandt andre FN.


Verdens lande planlægger i øjeblikket en stigning i produktionen af fossile brændstoffer på 2 procent om året, og de økonomiske genoprettelsespakker, som mange lande har vedtaget for at bringe økonomien på fode efter COVID-19, betyder for eksempel, at G20-landene i øjeblikket giver 50 procent mere i støtte til fossile brændstoffer end til grøn energi.


På EU-plan er den yderst kontroversielle handelsaftale mellem EU og Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay – også kaldet EU-Mercosur-aftalen – EU-Kommissionens udspil til at få gang i øget handel, skriver miljøorganisationen NOAH på sin hjemmeside. Den blev udtænkt for 20 år siden og indeholdt ikke nogen begrænsninger af hensyn til miljø og klima.


Situationen i de nævnte sydamerikanske lande har imidlertid længe været kritisk for landenes oprindelige befolkninger, som – især i Brasilien – søges fordrevet fra både regnskov og græsstepper, så der kan opdyrkes nye enorme arealer til mere soja og mere kvæg med henblik på eksport af billige råvarer til EU. Derfor blev der i Europa-Parlamentet for mere end tre måneder siden i første omgang vedtaget et resolutionsforslag, som sagde, at denne Mercosur-aftale ikke kunne gennemføres under de nuværende omstændigheder.


For et par måneder siden fremsatte en række EU-lande så med overvejende socialdemokratiske regeringer – Sverige, Finland, Spanien, Portugal og Italien … og Danmark – pludselig i en henvendelse til Kommissionen med krav om, at Mercosur-aftalen hurtigst muligt bliver vedtaget.


Om det er arbejdsbyrden i forbindelse med corona-pandemien eller simpelthen manglende vilje til at opfylde klimaløfterne fra valget, der gang på gang forhindrer regeringen i at tage de rigtige beslutninger, når det gælder den stadig mere truende klimakrise, skal vi nok ikke forvente et ærligt svar på.


Skulle nogle af politikerne imidlertid få tid til alvorlige overvejelser om mulige løsninger på klimakrisen mellem arbejdet i Folketinget og de evindelige facebook-opdateringer, vil jeg gerne foreslå NOAH’s seneste nummer af NytFokus om modvækst som princip for omstillingen – det er et ”must” for seriøse politikere, hvis sådanne stadig findes.