05-08 Verdens skove og klimakrisen

Verdens skove og klimakrisen

05/08-2021

Lad os starte med nogle facts: Knapt 71 procent af Jordens overflade er dækket af vand. Landjorden udgøre således blot cirka 29 procent af overfladen. Den andel omfatter ørkner som Sahara og Gobi, kontinentet Antarktis, som stort set er dækket af sne og is, den grønlandske indlandsis og bjergkæder som Himalaya og Andesbjergene.


Opgørelsen over Jordens samlede skovareal i 2010 viste, at træer dækkede 30 procent af Jordens landmasse, hvilket svarede til knapt 4 millioner hektar. Et nyere globalt kort over trædækket baseret på medium-opløsning af satellitdata forventes offentliggjort senere i år.


Allerede nu viser tal fra World Resources Institute imidlertid, at ødelæggelsen af vigtig regnskov alene fra 2019 til 2020 steg med 12 procent. I øjeblikket fortsætter naturbrandene i det vestlige USA, og ifølge tal fra National Interagency Fire Center er de omfattende brande i 2021 på vej til at slå rekorden fra sidste år.


Situationen er lige så slem i Sibirien, hvor naturbrande som følge af den tørreste sommer i de sidste 150 år hærger med uformindsket styrke. I Sydeuropa hærger naturbrande i Tyrkiet, Grækenland, Spanien og Italien, hvor man alene her har registreret mere end 800 naturbrande. Hele regionen oplever i øjeblikket en hedebølge med temperaturer, der ligger over 40 ºC.


Hovedårsagen til de mange hedebølger er den eskalerende klimakrise som følge af de fortsatte menneskeskabte udledninger af drivhusgasser. Samtidig foregår der stadig en omfattende fældning af træer over hele verden for at gøre plads til dyrkning af for eksempel kaffe, kakao, ris og til palmeolieproduktion samt ikke mindst græsningsarealer for kødkvæg.


Selvom Indonesien og Malaysia i de seneste år har forbedret deres indsats mod fældning af skov, er Brasilien, der råder over verdens største tropiske skov, stadig det land i verden, hvor fældning og afbrænding af skov er størst. Tabet af skov i Brasilien steg med 25 procent i 2020 sammenlignet med året før.


Et af de steder i verden med den største biodiversitet er samtidig de skovområder i Brasilien, der ligger langs landets Atlanterhavskyst. I dag er kun fragmenter af den oprindelige atlantiske skov tilbage. Blot en fjerdedel af det tilbageværende skovareal er mere end 250 meter fra åbent land. Over 80 procent af skovområdets naturlige vegetation er blevet ødelagt siden europæerne ankom til Brasilien, og der er stor sandsynlighed for, at nogle økosystemer her vil kollapse i løbet af de næste 50 år.


Den omfattende ødelæggelse af den tropiske skov i Brasilien og klimakrisen har ifølge en ny videnskabelig undersøgelse offentliggjort i Nature nu medført, at Amazonskoven ikke længere optager CO2 fra atmosfæren, men i stedet udleder CO2. Den situation kan ifølge undersøgelsen betyde, at en vigtig tærskel i klimasystemet overskrides. Det vil i så fald få alvorlige konsekvenser for forsøget på at bremse klimaændringer og temperaturstigninger.


I IPCC’s særlige rapport om landmasse siges der:


”Sideløbende med disse lukkede klimaændringer vil der ske en fremkomst af nye, varmere klimaforhold i troperne og en stigning i hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme hændelser (for eksempel hedebølger, meget kraftig nedbør og tørker). Disse varme klimaforhold vil i store dele af verden have en negativ indvirkning på brugen af land (gennem ændringer i afgrødeudbytte, kunstvandingsbehov og forvaltningstiltag) og på jorddækket gennem tab af vegetation, og det vil overgå de fordele fra anvendelse af land og jorddække, som den øgede koncentration af atmosfærisk CO2 ellers har givet.”


Den atmosfæriske koncentration af CO2 stiger fortsat mod et rekordhøjt niveau, og fældning af skov er netop en af årsager ifølge WMO’s Greenhouse Gas Bulletin.


Oven i disse alvorlige udviklinger advarer en ny undersøgelse fra Oxfam om, at plantning af træer, som hidtil er blevet anset som værende et af nøgletiltagende for at komme klimakrisen til livs, slet ikke kan opnå en betydende effekt.


Ifølge rapporten vil størrelsen af det areal, der kræves til sådanne skove være enorm, og beplantning af blot en brøkdel af det areal, der behøves for at udligne udledningerne af de globale drivhusgasser, vil betyde indgreb i de landområder, der er nødvendige for at brødføde en voksende befolkning.


For at opnå netto nuludledninger i 2050 alene gennem plantning af træer vil det kræve et areal, der er fem gange større end Indien, hvilket svarer til hele det landareal på Jorden, der i øjeblikket opdyrkes.

Lederen af klimapolitik hos Oxfam og medforfatter på rapporten, Nafkote Dabi, siger ifølge The Guardian:


”Det er svært at sige præcist, hvor meget land der vil kræves, da regeringer ikke har været åbne om, hvordan de planlægger at nå deres løfter om netto nuludledninger. Men mange lande og selskaber taler om nyplantning og genplantning af skov, og så er det vigtige spørgsmål: Hvor skal disse landarealer komme fra?”


I øjeblikket vil de samlede planer om udligning af CO2-udledningerne fra verdens lande og selskaber snart overstige det areal – svarende til Indiens størrelse – som kunne bruges til udligning uden at ødelægge verdens landbrugsproduktion. Hvis udligning af udledninger gennem skovbrug overdrives, kan fødevarepriser stige med 80 procent frem mod 2050 ifølge nogle beregninger.


Dabi siger videre:


”Allerede i dag går mange hundrede millioner mennesker verden over sultne i seng. Vi er nødt til at rådføre os med de forskellige nationer om, hvordan de har tænkt sig at bruge deres landarealer, og nationerne og selskaberne er nødt til at reducere deres udledninger først [før der gribes til udligningstiltag]. Vi er også nødt til at reducere udledninger fra landbruget, som globalt set er den næststørste kilde til udledninger.”