08-27 Regn i Grønland

Regn i Grønland

The top maps show daily melt extent for the Greenland Ice Sheet for August 14, 15, and 16, 2021. The lower left map shows cumulative melt days for 2021 through Aug 16. The lower right graph shows daily melt extent during mid-summer for all years in the satellite record with a maximum melt extent greater than 800,000 square kilometers (309,000 square miles). The graph areas depict the daily melt area for the 1981 to 2010 average, the interquartile range, and the interdecile range. All melt events observed by the NSIDC satellite record are circled in cyan; the rain (red circle) and melt event of 2021 is the only event of this type in the 43-year record. 
Credit: National Snow and Ice Data Center/T. Mote, University of Georgia

27/08-2021

Den 20. august har dr.dk følgende nyhed:


’Historisk regn falder på toppen af Grønlands indlandsis: For første gang siden man begyndte at måle vejret i 1987, er der observeret regn på toppen af Grønlands indlandsis - på forskningsstationen Summit Camp, der ligger i 3.216 meters højde.’


Regnen faldt den 14. august, og i tre dage – 14. til 16. august – lå temperaturen i området over frysepunktet. Man registrerede udbredt regnvejr syd og vest for Grønland med usædvanlige målinger fra adskillige afsidesliggende vejrstationer i området.. Ved South Dome, som er det højeste punkt på den sydlige del af iskappen med en højde på 2.850 meter, viste satellitmålinger afsmeltning i den højde alle tre dage.


I alt faldt der 7 milliarder tons regnvand i de tre dage, og det er den største mængde, man har registreret siden målingerne begyndte i 1950. Det er også første gang i den periode, at regn er faldet på Grønlands højeste top i stedet for sne.


Begivenheden er stærkt alarmerende, skriver Adjunct Research Fellow Willow Hallgren fra Centre for Planetary Health and Food Security ved Griffith University på The Conversation. Den grønlandske iskappe er den næststørste på kloden efter Antarktis, og den indeholder tilstrækkeligt med is til at hæve havniveauet med op til 7 meter. I forvejen bidrager afsmeltningen fra Grønland i øjeblikket med 60 procent af den stigning i det globale havniveau, som stammer fra iskapperne, selv om Grønland er meget mindre end Antarktis.


Årsagen menes at være, at halvdelen af den grønlandske afsmeltning skyldes stigende lufttemperaturer – i Arktis er den gennemsnitlige temperaturstigning som bekendt dobbelt så høj som i resten af verden – mens det meste af istabet i Antarktis skyldes havvand, der smelter de gletsjere, som fra land glider ud i havet. Tabet af is fra både Grønland og Antarktis accelererer og er seksdoblet siden 1990’erne.


I de senere år falder regnen i Grønland stadig længere mod nord, og en større del af regnen falder om vinteren, hvilket bestemt ikke er normalt for de områder af Grønland, hvor temperaturer under frysepunktet sædvanligvis betyder snefald.


Især var det chokerende, at temperaturer over frysepunktet optrådte så sent i Grønlands sædvanligvis korte sommer. På den tid af året er store områder af is blottet som følge af manglen på sne. Når det så regner, løber større mængder af regnvand og smeltevand ud i havet.


Afsmeltningen bliver under de forhold selvforstærkende, idet den lunere regn kan smelte sneen, hvorved den underliggende mørkere is blottes, og den is absorberer mere sollys. Derved stiger temperaturerne ved overfladen og fører til yderligere afsmeltning.


Denne selvforstærkende afsmeltning kaldes ”is-albedo positive feedback”, men desværre er det ikke den eneste positive feedback-proces, der destabiliserer den grønlandske iskappe. Når iskappen mister højde under afsmeltning, fører det til endnu hurtigere afsmeltning, fordi temperaturerne stiger ved lavere højde. Det kaldes ”positiv højdeafsmeltnings-feedback”.


Problemet med positive feedback-processer er, at de kan fører til overskridelser af tærskler (blog-indlæg den 22/09-2020: Tipping-points) i for eksempel klimasystemet, og tærskler, der overskrides i klimasystemet, kan give anledning til bratte og irreversible ændringer, der uvægerligt vil forværre klimakrisen.


Selvom forskning i klimasystemets tærskler stadig er i sin vorden, siger den seneste rapport fra Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC), at sådanne tærskler ikke kan udelukkes. I rapporten identificerer man flere mulige tærskler som for eksempel den omfattende afsmeltning af den arktiske havis og optøningen af den metanholdige permafrost.


Tidligere i år påviste en videnskabelig undersøgelse, at den grønlandske iskappe måske er tæt på at overskride en tærskel, hvor afsmeltningen vil accelererer – endda selvom den globale opvarmning bliver bremset.


Ifølge Willow Hallgren sender udviklingen et indtrængende budskab til menneskeheden: Grundig forskning og ikke sødladen politisk spin skal dikterer klimatiltagene i de kommende år – det vil give os de bedste chancer for at redde kloden.