09-04 Jordens ressourcer og 'grøn' energi

Jordens ressourcer og "grøn" energi

09/04-2021

09/04-2021: Billedet af Jorden set fra rummet er den bedste illustration af, at vore ressourcer er begrænsede. Når vi er løbet tør, er der ikke mere. Skulle nogen forledes til at tro, at Månen er et reservelager, så læg mærke til størrelsesforholdet på billedet herover.


Og ressourceforbruget på kloden er enormt og vokser hastigt hvert eneste år. Alene i Danmark lå materialeforbruget pr. indbygger i 2019 hele 86 procent over gennemsnittet for EU-landene. Især forbruget af sand, grus og sten samt biomasse er markant større i Danmark, viser tal fra Danmarks Statistik.


Ifølge The Circularity Gap 2020 er det globale materialeforbrug tredoblet siden 1970 og har nu passeret 100 milliarder tons om året med kun 8,6 procent heraf i form af genanvendte råstoffer. Prognoser gengivet i rapporten forudser et globalt materialeforbrug i 2050 på op til 184 milliarder ton, skriver Jørgen Steen Nielsen i Information.


Til samme avis siger professor Katherine Richardson, leder af Science Sustainability Centre på Københavns Universitet:


”Vi får jo budskaber som disse hvert år, men de har ikke den nødvendige effekt, fordi der hersker et narrativ om, at teknologien vil løse vore problemer. Så snart vi har fundet den rette dims, kan vi fortsætte med business as usual.”


”Men teknologi kan jo ikke skabe ressourcer eller erstatte den fosfor, der er livsnødvendige for planterne, eller substituere biodiversitet med noget andet. Så vi er nødt til at lave om på business as usual. Vi er nødt til at bringe vores efterspørgsel ned, nødt til at skabe en cirkulær økonomi, nødt til at ændre systemet, så det ikke længere betaler sig at bruge og smide væk.”


Mere end 20 metaller er afgørende for omstillingen til grøn energi, skriver forskerne bag en videnskabelig artikel, som blev offentliggjort i Nature Communication for cirka et halvt år siden. Det drejer sig for eksempel om jern, kobber, aluminium, nikkel, kobolt, litium, platin, sølv og en række sjældne metaller.


Energiteknologier med lavt kulstofforbrug kræver almindeligvis flere metaller at producere for at opnå det samme energiudbytte som energi baseret på fossile brændstoffer. For eksempel kræver solcelleanlæg 40 gange mere kobber end brug af fossile brændstoffer, og vindenergi kræver 14 gange mere jern.


I de sidste 10 år er mængden af elbiler på verdensplan vokset med 50 procent om året og nåede i 2018 5,1 millioner. Med den hastighed vil der være 100 millioner elbiler i 2030. For at det kan ske, skal produktionen af litium sandsynligvis fordobles, men også kobber bliver et problem.


Kobber er det næstbedste metal til at lede elektricitet – sølv er det bedste. Derfor bruges 75 procent af verdensproduktionen af kobber til elledninger og elektrisk udstyr, og er derfor helt uundværlig i moderne samfund.


For eksempel bruger en benzindrevet bil 25 kilogram kobber, mens en tilsvarende elbil bruger 75 kilogram. I produktionen af vindenergi har man beregnet, at for hver MW bruges der 3,6 tons kobber. Derudover er kobber en afgørende del af solpaneler og batterier til lagring af el.


Produktionen af kobber nærmer sig imidlertid et kritisk punkt. Markedsanalyser viser, at den årlige mangel på kobber kan nå 10 millioner tons om mindre end 10 år – hvis nye miner ikke starter op.


Med manglen på kobber stiger priserne selvfølgelig. og det gør det attraktivt for mineselskaber at indlede jagten på nye kobberaflejringer. Ikke tidligere udnyttede aflejringer ligger imidlertid i fjerne og svært tilgængelige områder som Andesbjergene, det arktiske område og i dybhavet.


Dybereliggende kobberminer vurderes at have et lavere indhold af kobber i klippen. Det betyder, at mængden af affaldsprodukter og farlige grundstoffer som arsenik, der anvendes under udvindingen, vil vokse. Man har beregnet, at hvis efterspørgslen skal efterkommes, vil det medføre, at mængden af affaldsprodukter i perioden 2000 til 2050 vil være ni gange større end i hele det foregående århundrede.


De eksisterende kobberminer har allerede haft ødelæggende indvirkninger på natur og miljø, og de massive miljøødelæggelser, som for eksempel Panguna-minen i Papua New Guinea gav anledning til, udløste til og med en borgerkrig i området.


Forskning fra 2019 viste, at 65 procent af de kobberaflejringer, som endnu ikke var blevet udnyttet, lå i områder, hvor vandforsyningen i forvejen ikke er tilstrækkelig. Næsten halvdelen af disse områder ligger tæt på oprindelige folks land, og mere end 60 procent ligger tæt på områder, der er kritiske for biodiversitetsbevarelse. Halvdelen ligger i socialt og politisk set skrøbelige lande som Den Demokratiske Republik Congo.


Spørgsmålet er så, om den planlagte såkaldte grønne omstilling skal føres ud i livet ledsaget af geopolitiske konflikter og kampe om ressourcerne, eller om det vil lykkes klimakampens mange aktører at overbevise politikerne om, at økonomisk vækst, endeløst forbrug og den evige jagt på profit ikke er vejen.


Eller som professor Katherine Richardson udtalte til Information:


”Vil vi forbruge alle de ressourcer, som vores børn og børnebørn og deres efterkommere har ret til? Hvis vi ikke vil det, må vi lære at leve inden for vores eget budget.”