08-09 Landbruget og klimakrisen

Landbruget og klimakrisen

Billede af RitaE fra Pixabay 

(Se iøvrigt denne video: https://www.youtube.com/watch?v=63TxJra

En melodi, jeg holdt af, er nu ødelagt for altid

08/09-2021

I øjeblikket er det politiske slagsmål om størrelsen af landbrugets fremtidige klimaregning i gang – igen. Regeringen kræver, at landbruget reducerer CO2-udledningerne med 7,3 milliarder tons senest i 2030. Venstrefløjen kræver større reduktioner og højrefløjen flere penge til den indsats.


Forskellen fra tidligere forhandlinger om landbrugets klimatiltag er, at både politikerne på højrefløjen og landmændene klogeligt nok ikke længere afviser nødvendigheden af en indsats – direkte i hvert fald. I stedet gør man indsatsen afhængig af de midler, der stilles til rådighed.


Men landbruget er ikke længere et af de hovederhverv, som under det gældende økonomiske system kunne berettige til særlige hensyn. Blot 2-3 procent af arbejdsstyrken er ansat i landbruget, og landbrugets andel af bruttonationalproduktet er ligeledes 2-3 procent. Effektiviseringer (industrilandbrug) betyder dog, at vareeksporten udgør 13 procent, hvilket dog blot er 8 procent af den samlede eksport.


I lyset af klimakrisen må man spørge sig selv, om de tal retfærdiggør, at landbrugsarealet i 2017 udgjorde 62 procent af Danmarks samlede areal – kun 26 procent af EU’s samlede areal er opdyrket. Eller om det rimelige i, at 80 procent af Danmarks opdyrkede areal bliver brugt til at dyrke foder til især svin og malkekvæg.


I forhold til de fleste andre lande i verden er landmændene i Danmark i forvejen privilegeret, når det gælder klimaet. Man har ikke oplevet i nærheden af de klimakatastrofer, som bønder i resten af verden kæmper med.


Mange steder på kloden betyder fejlslagen høst som følge af de menneskeskabte klimaændringer sult og fattigdom for stadig større befolkningsgrupper, mens en fejlslagen høst i Danmark ”blot” giver anledning til større import af dyrefoder fra for eksempel de fældede skovarealer i Amazon-regnskoven.

Det er selvfølgelig kun et spørgsmål om tid – kort tid – før danske landmænd og danskere i det hele taget vil få klimakrisen at føle for alvor.


Som IPCC’s seneste klimarapport gør det lysende klart, så forværres klimaændringerne uanset hvilke tiltag man lokalt såvel som globalt iværksætter nu.


Skulle det lykkes at begrænse den globale opvarmning til 1,5 ºC mod alle odds, vil hyppigheden af for eksempel tørker globalt fordobles fra 1 hvert 10. år til 1 hvert 5. år. Og stiger temperaturen til 2 ºC stiger hyppigheden af tørker 2,5 gange.


I et land som Australien, der allerede er hård ramt af klimakrisen, er landbrugets udbytte faldet 23 procent i løbet af de sidste 20 år, og den udvikling vil fortsætte. Frem mod 2050 vil det samlede udbytte for landbruget falde med yderligere 13 procent.


Australien er et stort land, så der er betydelige forskelle mellem regionerne. For eksempel forudsiges høstudbyttet i Vestaustralien at falde 32 procent. Med de fortsat stigende udledninger af CO2, vurderes landmændenes profit at falde med mellem 11 og 50 procent.


De australske landmænd har ligesom danske landmænd altid tidligere kunnet hamle op med vejrliget, men med stadig større problemer med adgangen til vand, stadig flere naturkatastrofer og dermed voksende risici for landmændene vil landbrugsproduktionen i mange områder ikke længere kunne svare sig. Det vil naturligvis få store konsekvenser for især lokalsamfund i Australien.


Landbrugseksporten fra Australien til Danmark er formodentlig ret begrænset, men anderledes ser det med eksporten fra Sydeuropa til Danmark. Frugt og grønsager fra Sydeuropa udgør en stor andel af danskernes forbrug, især om vinteren. Derfor vil det få alvorlige konsekvenser også for os, når klimakrisen, der allerede nu rammer Sydeuropa, for alvor skærpes.


Ifølge en netop offentliggjort videnskabelig undersøgelse i Frontiers in Water er Europa på vej ind i en fremtid med stadig mere alvorlig til ekstrem tørke, som vil forværre de allerede eksisterende sociale, økonomiske og miljømæssige omkostninger foranlediget af vejrekstremerne i 2003, 2010 og 2018.


Blandt undersøgelsens resultater finder man for eksempel, at forskellen mellem vinter- og sommernedbør vil vokse – den vil vokse om vinteren og aftage om sommeren. For Centraleuropa vil sandsynligheden for ekstrem tørke stige med op til 25 procent i sommermånederne, mens muligheden for alvorlige til ekstreme tørker i Østeuropa og i Alperne vil vokse med 20 procent for alvorlig tørke og 40 procent for ekstrem tørke mod slutningen af dette århundrede.


For Frankrig forudser de anvendte modeller en stigning i hyppigheden af ekstreme tørker på op til 60 procent, mens sandsynligheden for ekstreme tørker i Middelhavsområdet om sommeren vil nå op på 80 procent i slutningen af dette århundrede. Værst ser det dog ud på Den Iberiske Halvø, hvor muligheden for ekstreme tørker stiger med 96 procent i juli og 88 procent i august.


Både Frankrig, Alperne, Middelhavsområdet og Den Iberiske Halvø vil kunne imødese en stigning i hyppigheden af ekstreme sommertørker på mere end 50 procent. Selv danske landmænd vil forhåbentlig være i stand til at forstå, at sådanne forhold vil gøre det umuligt at opretholde en produktion af fødevare i store dele af Europa.


Det er ganske enkelt usmageligt, at landbruget og dets støttepartier, Venstre og Konservative, stadig satser på den mest klimaødelæggende landbrugsproduktion overhovedet. Produktion af kød bør straks udfases. De få, der i givet fald mister deres job, kan med lethed få job i andre erhverv i øjeblikket – og Danmark bliver et meget bedre sted at leve, hvis man i stedet satser på økologisk landbrug, som i 2018 blot udgjorde 10.5 procent.


Intet tyder imidlertid på, at den nuværende regering tør tage et så modigt – og livsnødvendigt – skridt.