10-03 Dele af troperne kan blive ubeboelig

Dele af troperne kan blive ubeboelig

10/03-2021

Med den fortsatte globale opvarmning vokser bekymringen for, at store områder af troperne bliver ubeboelig for mennesker. Bekymringen for den situation vokser i takt med, at den globale gennemsnitlige temperaturstigning fortsætter i takt med de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser.


Troperne dækker groft set en bælte omkring Jorden mellem 20 grader nord og 20 grader syd. Det omfatter lande som Mexico, Libyen og Indien på den nordlige halvkugle og dele af Brasilien, Madagaskar og nordlige områder af Australien på den sydlige halvkugle plus lande i Sydøstasien på begge sider af ækvator.


Netop dette bælte har været grundlaget for en ny videnskabelig undersøgelse offentliggjort i Nature Geoscience, hvor de tre forskere, Yi Zhang, Isaac Held og Stephan Fueglistaler, har undersøgt, hvordan kombinationen af høje temperaturer og høj luftfugtighed – ’våd kolbe’-temperaturen – betyder, at dele af troperne bliver ubeboelige uden omfattende investeringer i infrastruktur.


Menneskers evne til at regulere deres kropstemperatur afhænger af temperaturen og fugtigheden i den omgivende luft. Vores hud er lidt køligere end vores normale indre kropstemperatur på 37 ºC. Det betyder, at overskydende kropsvarme bevæger sig mod huden og udskilles i form af sved, men hvis ’våd kolbe’-temperaturen passerer 35 ºC, bliver kroppen ude af stand til at afkøle sig selv, og det kan have dødelige konsekvenser.


I undersøgelsen påviser forskerne, at ’våd kolbe’-temperaturen kontrolleres af atmosfæriske dynamikker – en viden, der er underbygget af 40 års observationer. Og deres resultater viser, at for en gennemsnitlig stigning i temperaturen på 1 ºC i troperne, forudsiger de globale klimamodeller også en stort set ensartet stigning i ekstrem ’våd kolbe’-temperatur på cirka 1 ºC mellem 20 ºN og 20 ºS.


Det betyder, at den globale temperaturstigning skal begrænses til 1,5 ºC, hvis man skal undgå, at ’våd kolbe’-temperaturen passerer 35 ºC i tropiske områder. Men samtidig advares der i undersøgelsen om, at farlige forhold i troperne allerede kan optræde før tærsklen på 1,5 ºC overskrides.


Allerede i dag er den gennemsnitlige globale temperaturstigning på cirka 1,18 ºC, og mange forskere mener, at 1,5 ºC vil være nået inden for de næste 10 år.


I dag lever omkring 40 procent af verdens befolkning i tropiske lande, og det tal forudsiges at stige til omkring halvdelen af Jordens befolkning i 2050. Ekspert i klimarisici Mojtaba Sadegh fra Boise State University siger, at undersøgelsen fint analysere, hvordan stigende temperaturer kan gøre store dele af troperne ubeboelig som følge af manglen på betydelige investeringer i infrastruktur, og videre siger han ifølge The Guardian:


”Hvis denne tærskel overskrides, er infrastrukturer som opholdsrum med aircondition en absolut nødvendighed for menneskers overlevelse. I betragtning af, at størstedelen af de berørte områder udgøres af lavindkomstlande, vil det være en udfordring at få den nødvendige infrastruktur på plads. Teoretisk set kan ingen mennesker klare en ’våd kolbe’-temperatur på over 35 ºC, uanset hvor meget de drikker.”


Et forhold, der bekymrer forskere lige så meget, er udsigterne for produktionen af fødevare. Ekstreme hedebølger rammer også vandforsyningen og vil gøre det endnu vanskeligere at dyrke afgrøder især i Indien, hvor vandmanglen i nogle af de vigtigste landbrugsområder allerede er katastrofal, så ud over forhold, der vil gøre det livsfarligt at opholde sig udendørs om dagen, vil disse for de flestes vedkommende meget fattige mennesker også blive ramt af sultkatastrofer.


Anden forskning fortalte i 2017, at klimaændringer kan have bidraget til næsten 60.000 selvmord blandt indiske bønder over de sidste tre årtier. Undersøgelsen fra University of California, Berkeley, viser, at en temperaturstigning på blot 1º C på en almindelig dag i løbet af vækstperioden kunne sættes i forbindelse med yderligere 67 selvmord i forhold til gennemsnittet.


En temperaturstigning på 5 ºC på en almindelig dag i vækstperioden gav 335 flere selvmord, mens temperaturstigninger uden for vækstperioden ikke gav anledning nogen bemærkelsesværdig indvirkning på antallet af selvmord.


Det er naturligvis bøndernes fortvivlende dårlige økonomiske situation, der i sidste ende bringer folk til selvmord. Mange landbrugsfamilier har gæld til banker hængende over hovedet, og en fejlslagen høst gør det umuligt at afdrage på lån, og mindst tre indiske delstater har set sig nødsaget til at afskrive bøndernes enorme gæld for at lægge en dæmper på voksende uro.


Sidste år fandt en videnskabelig undersøgelse offentliggjort i ScienceAdvances, at hændelser med potentielt dødbringende høj fugtighed og varme er fordoblet mellem 1979 og 2017, og at op til 3 milliarder mennesker kan ende i temperaturforhold, der ligger over det temperaturspænd, hvor menneskeheden gennem de sidste 6000 år har haft sin opblomstring.