10-05 Klimamål er langt uden for rækkevidde

Klimamål er langt uden for rækkevidde

Billede af hangela fra Pixabay 

10/05-2021

Hvis de globale udledninger af drivhusgasser fortsætter med at stige i resten af dette årti, vil muligheden for at holde de globale temperaturstigninger inden for den grænse, som verdens lande blev enige om ifølge Paris-aftalen fra 2015, være forspildt, siger man – og målet var en gennemsnitlig global temperaturstigning på højst 2 ºC og helst langt under, hvis katastrofale og uoprettelige konsekvenser for kloden skal undgås.


Allerede året efter aftalen advarede eksperter om, at målene langt fra var til tilstrækkelige. Faktisk sagde eksperter fra FN, at målene ville gøre en temperaturstigning på mindst 3 ºC meget sandsynlig i løbet af de næste 80 år.


Mange lande har derfor i god tid inden de næste FN-ledede klimaforhandlinger – COP26 i Glasgow til november – lovet nye reduktioner af drivhusgasser. Det drejer sig for eksempel om Canada, Japan, Sydafrika, Argentina, Kina og ikke mindst USA, der efter fire lange år igen har fået en præsident.

Ser man på de nye løfter fra USA og andre rige lande, der jo er de lande, som udleder de fleste drivhusgasser, vil verden alligevel være på vej mod en temperaturstigning på 2,4 ºC i løbet af de næste 80 år, siger forudsigelser fra Climate Action Tracker.


Ud over at lande som Australien, Mexico, Brasilien, Rusland, Indonesien, Tyrkiet og Saudi Arabien endnu ikke har forbedret deres udledningsmål, så er det største problem, at ingen mål endnu er blevet underbygget af ambitiøse politiske tiltag.


127 lande har ellers på nuværende tidspunkt erklæret, at deres samlede udledninger af CO2 vil være nul omkring 2050. Det omfatter blandt andet landene i EU, USA og Storbritannien – og Kina i 2060. Ifølge IPCC skal man nå en reduktion af udledningerne i 2030 på 45 procent i forhold til 2010-niveauet, hvis nul udledninger skal være mulig i 2050. Blot 0,5 procent vil blive nået, som det ser ud i dag.


Langsigtede mål er simpelthen uopnåelige, hvis de ikke resulterer i handlingsplaner på kort sigt. Og sker det ikke, vil en sådan målsætning – også kaldet den danske hockeystav-model – ’skabe forvirring og fører til en farlig blanding af pragmatisme, selvbedrag og potent grønvaskning’, siger Simon Lewis i en klumme på The Guardian.


Og det er lige præcis, hvad lande som for eksempel Storbritannien, Canada, USA, Kina og Danmark er i gang med.


En sammenslutning, der kalder sig Powering Past Coal Alliance, som består af 111 medlemmer heriblandt 24 regeringer, delstatsregeringer og virksomheder, blandt andet Ørsted, er ledet af Storbritannien og Canada. Det kræves, at medlemmerne påviser, at de er på rette vej til at eliminere brugen af kulfyrede kraftværker før 2030 for i-lande og i 2050 for u-lande.


NGO-organisationen Reclaim Finance har imidlertid kunnet konstatere, at nogle medlemmer, heriblandt Storbritannien og Canada, fortsætter med at udvide brugen af kul på måder, som vil øge udledningen af drivhusgasser. Storbritannien har planer om at åbne en ny stor kulmine, mens Canada åbner adskillige nye kulminer.


Og de to største forbrugere af kul – Indien og Kina, der tilsammen står for 65 procent af den globale efterspørgsel – er ikke medlemmer af Powering Past Coal Alliance. Med en stigende efterspørgsel i nogle asiatiske økonomier er det således ikke overraskende, at Det Internationale Energiagentur (IEA) forudser en stigning i det globale kulforbrug i hvert fald frem til 2025.


Om den forudsigelse holder afhænger især af Kinas kulfyrede kraftværker, hvor hovedparten er mindre end 20 år gamle og derfor har mange års levetid tilbage. Samtidig planlægger og bygger landet stadig nye kulkraftværker.


I USA har blot én af de 10 største kulfyrede kraftværker nu officielt annonceret, at man vil lukke kraftværket – i 2028, mens et andet arbejder på at finde en slutdato. I Danmark fortæller Ørsted, at man stopper brugen af kul i 2023. Samtidig vil begge lande satse mere på biomasse, som godt nok ikke hører til de fossile brændstoffer, men på ingen måde er klimaneutral – tværtimod.


Tyskland har sat 2038 som udfasningsåret for landets brug af kul. Det overskrider langt aftalen ifølge Powering Past Coal Alliance, hvor udfasningsåret for i-lande er før 2030. Mexico har store investeringer i kul, og man er i gang med at bygge to nye kulfyrede kraftværker.


Imens fortsætter mængden af de menneskeskabte drivhusgasser i atmosfæren at vokse, og intet tyder på, at det vil ændre sig. Vi kan se frem til temperaturstigninger, der i de nærmeste årtier vil overskride et globalt gennemsnit på 4 ºC, og hvad det får af konsekvenser, har professor i Earth System Science skrevet en artikel om på The Conversation med titlen ’Climate change: how bad could the future be if we do nothing?’.