10-08 Rapporten fra FN's klimapanel IPCC

Rapporten fra FN's klimapanel IPCC

10/08-2021

Den længe ventede første del af den sjette vurderingsrapport (AR6) fra IPCC, FN’s klimapanel, med titlen Climate Change 2021: the Physical Science Basis udkom i går den 9. august.


For klimainteresserede i almindelighed og læsere af denne blog i særdeleshed er der ingen overraskelser – situationen er præcis så alvorlig, som mange klimaforskere gennem en årrække har forsøgt at fortælle verden.


Blandt andet slår rapporten fast, at selv med det mest optimistiske scenarie, hvor det faktisk lykkes det globale samfund stort set at tøjle udledningerne af drivhusgasser, er der blot 50:50 chance for, at de globale temperaturer vil holde op med at stige senere i dette århundrede.


Man kendte i forvejen rapportens konklusion om, at det kun vil lykkes at begrænse temperaturstigningen til 2 ºC i dette århundrede, hvis man netto når nul udledninger frem til 2050, men nu er et vigtigt forbehold blevet tilføjet: De globale udledninger skal toppe inden for de næste få år!

For at forstå, hvor alvorlig og uopnåelig den tilføjelse er, behøver man blot at se på udledningerne af metan – den kraftigste drivhusgas. Dets ”opvarmningspotentiale” er mere end 80 gange større end CO2’s.


Tidligere i år udsendte FN’s Climate & Clean Air Coalition en rapport med titlen ’Global Methane Assessment’. Om undersøgelsens resultater sagde hovedforfatteren professor Drew Shindell ifølge The Guardian:


”Metanudledningerne stiger i øjeblikket hurtigere end på noget andet tidspunkt i de 40 år, man har observeret udviklingen. På trods af Covid … røg metanudledningen i vejret – det går den forkerte vej meget, meget hurtigt.”


Af hensyn til alle på kloden bør vi reducere metanudledningerne i løbet af de næste 20 til 30 år, sagde han i øvrigt – det var i maj i år. Og manden har sandsynligvis ret. Det kan ikke gøres hurtigere, da metanudledningerne hovedsageligt stammer fra dyr i industrilandbrug, fra skifergasproduktion og fra dårligt vedligeholdt konventionel udvinding af olie og gas.


Indtil nu har verden konsekvent mislykkedes med at aftale og vedtage konkrete tiltag som svar på klimakrisen. Og manglen på handling har afgørende betydning, fastslår IPCC-rapporten, da fremtidige temperaturstigninger hænger nøje sammen med udledningerne af de menneskeskabte drivhusgasser.


I den forbindelse er det vigtigt at huske, at det er meget lettere at bremse udledningerne af CO2 til atmosfæren end at fjerne dem, og jo mere vi udleder, jo mere ødelægger vi de økosystemer, der naturligt opsuger CO2.


En af hovedforfatterne på IPCC-rapporten, professor i klimaforskning ved University of Reading Ed Hawkins, sagde ifølge The Guardian:


”Vi oplever allerede nu klimaændringer som for eksempel hyppigere og mere ekstreme vejrhændelser, og for mange af disse hændelser gælder det, at de ikke længere kan bremses,”


Selv om det skulle lykkes verden at begrænse den globale opvarmning til 1,5 ºC – i dag er den 1,1 ºC – er nogle af de langvarige konsekvenser, som allerede er på trapperne, sandsynligvis uundgåelige og uoprettelige.


Ifølge IPCC-forskerne omfatter det stigninger i havniveauet, afsmeltningen af isen i Arktis og opvarmningen og forsuringen af verdenshavene. Drastiske reduktioner af udledninger kan muligvis forhindre endnu værre klimaændringer, men verden vil ikke vende tilbage til de mere moderate vejrmønstre, som vi havde før klimakrisen.


Ifølge Nature understreger rapportens samlede vurdering klimaforskernes ihærdige forsøg på at fastslå, hvor meget temperaturen vil stige, hvis udledningerne til atmosfæren fortsætter, og rapporten giver det hidtil bedste bud på den udvikling i løbet af det 21. århundrede.


Et nøgletal, som forskerne har gjort brug af i fremskrivningen, er ”klimafølsomheden”, som er et mål for, hvor stor en langsigtet opvarmning, man kan forvente på Jorden ved en fordobling af atmosfærisk CO2 i forhold til det før-industrielle niveau.


Selv om IPCC’s bedste beregning fortsat er 3 ºC, indsnævrer rapporten usikkerheden omkring dette tal til et sandsynligt område på 2,5 til 4 ºC. I IPCC’s sidste vurderingsrapport fra 2013 blev området for klimafølsomheden fastslået til mellem 1,5 og 4,5 ºC.


Uanset hvilken temperaturstigning det ender med – og der er absolut grund til at frygte det værste – så vil den globale opvarmnings konsekvenser for f.eks. gletsjere, iskapper og verdenshave fortsætte i århundreder eller endda årtusinder ifølge rapporten.


Klimaændringerne vil vokse i omfang over hele kloden i de kommende årtier, fortæller rapporten. Og det handler ikke blot om temperatur. Forskellige regioner vil opleve vidt forskellige konsekvenser af klimakrisen. Ifølge WMO (World Meteorological Organization) drejer det sig for eksempel om, at:


● Klimaændringer intensiverer vandkredsløbet. Det betyder kraftigere regnvejr ledsaget af oversvømmelser så vel som kraftigere tørker i mange regioner.


● Klimaændringer vil påvirke nedbørsmønstre. På høje breddegrader vil nedbøren sandsynligvis vokse, mens man har beregnet, at den sandsynligvis vil aftage i store dele af subtroperne. Ændringer i monsunregnen forventes også at varierer fra region til region.


● Kystområder vil opleve havstigninger gennem hele det 21. århundrede, som vil give hyppigere og mere alvorlige oversvømmelser af lavtliggende kystnære områder, hvilket vil bevirke kysterosion. Ekstreme stormfloder, der tidligere optrådte cirka én gang på 100 år, kan nu optræde hvert år mod slutningen af dette århundrede.


● Fortsat opvarmning vil forstærke optøning af permafrost og tab af sæsonmæssigt snedække, smelte gletsjere og iskapper og betyde tab af havis i Arktis om sommeren.


● Ændringer i verdenshavene vil blandt andet give anledning til yderligere opvarmning, hyppigere maritime hedebølger, havforsuring og reduceret iltniveau, som tydeligvis skyldes menneskelig påvirkning. Disse ændringer påvirker både havenes økosystemer og de mennesker, som er afhængige af dem, og påvirkningerne vil fortsætte resten af dette århundrede.


● Når det gælder verdens storbyer, vil nogle aspekter af klimaændringerne muligvis forstærkes, heriblandt opvarmning (da bymæssige bebyggelser normalt er varmere end deres omgivelser) og oversvømmelser fra kraftig nedbør og havstigninger i kystbyer.


Mandagens klimarapport vil i løbet af det kommende år blive efterfulgt af yderligere to rapporter, hvor den anden vil fokusere på indvirkningerne af klimakrisen, mens den tredje og sidste vil fokusere på mulige løsninger – altså endnu et år før de ifølge forskerne bedste tiltag kan iværksættes.