12-06 Sådan ender det

Sådan ender det?

Billede af Tumisu fra Pixabay

12/06-2021

I denne weekend afholder verdens syv rigeste lande – G7-landene – topmøde i Cornwall, hvor landenes håndtering af klimakrisen vil være et af de vigtigste emner.


De syv lande – Storbritannien, USA, Canada, Italien, Frankrig, Tyskland og Japan – har ifølge en ny analyse støttet olie-, kul- og gasindustrien med 189 milliarder dollars i perioden fra januar 2020 til marts 2021, mens de samme lande blot har brugt 147 milliarder dollars på rene energiformer i den samme periode.


Om det forhold siger FN’s generalsekretær António Guterres til The Guardian:


”Jeg er mere end skuffet. Jeg er bekymret for konsekvenserne. Vi er nødt til at sikre, at vi vender den udvikling og ikke fortsætter ad samme vej. Det er nu klart for enhver, at vi har nået ’a point og no return’.”


Og hans bekymring er naturligvis videnskabeligt funderet.


I sidste måned offentliggjorde Nature Communication en undersøgelse fra forskere ved Department of Civil & Environmental Engineering på University of California, der viste, at sandsynligheden for kraftigere og længerevarende tørker i løbet af det sidste århundred voksede i Nord- og Sydamerika, Middelhavsområdet, det vestlige og sydlige Afrika og i Østasien. Årsagen var entydigt drivhusgasser og aerosolforurening som følge af menneskelige aktiviteter.


Medforfatter på undersøgelsen, Amir AghaKouchak, siger til Climate News Network:


”At vide hvor, hvordan og hvorfor tørkesituationen i verden er blevet forværret er vigtig, da disse hændelser direkte og indirekte påvirker alt lige fra vildthabitater til landbrugsproduktion til vores økonomi.”


Også i sidste måned afholdt European Geosciences Union (EGU) en online-konference, hvor en række nye undersøgelser af ekstrem varme som resultat af den globale opvarmning blev fremlagt.


Her fremgik det, at mange af de modeller, man bruger til disse beregninger, undervurderer den umiddelbare trussel mod klodens mest følsomme områder, nemlig de tæt befolkede tropiske regioner.

Selv om forskerne stadig mere indtrængende advarer om, at den globale opvarmning vil få sandsynligheden for dødbringende hedebølger til at stige brat, anser store dele af verdenssamfundet endnu ikke hedebølger som en trussel. Men hedebølger er blot en af de mange konsekvenser af den menneskeskabte globale opvarmning.


Forskerne bag en artikel offentliggjort i EGU’s Earth System Dynamics med titlen ’Interacting tipping elements increase risk of climate domino effects under global warming’ siger det således:


’Med den voksende globale opvarmning er der en øget risiko for, at én eller flere tærskler i klimasystemet kan nå et kritisk punkt, hvor de kan blive overskredet med alvorlige konsekvenser for det globale klima, økosystemer og samfund.’


Et sæt af omstændigheder, som kunne udløse en global klimakatastrofe, kunne være, hvis den grønlandske iskappe påbegyndte en ustoppelig afsmeltning, som sender store mængder ferskvand ud i Det Arktiske Hav. Det vil yderligere opbremse systemet af havstrømme i Nordatlanten (AMOC) og forhindre, at strømmen af varmt overfladevand fra troperne, som Golfstrømmen er en del af, når frem til Nordeuropas kyster.


Den situation vil øge sandsynligheden for, at omfattende og vedholdende tørke vil ødelægge Amazonregnskoven og betyde, at regionen ubønhørligt forvandles til savanne. Sydhavet omkring Antarktis vil blive varmere, og opvarmningen kunne være stor nok til at fremskynde sammenbruddet af Den Vestantarktiske Iskappe, hvilket vil give anledning til endnu større stigninger i det globale havniveau og samtidig forstærke den globale opvarmning yderligere, skriver Tim Radford fra Climate News Network.


I artiklen i Earth System Dynamics skriver forskerne, at Jordsystemet består af en række store undersystemer, som kaldes ’tipping elements’. Disse undersystemer kan gennemgå omfattende og sandsynligvis uoprettelige ændringer som reaktion på miljømæssige og menneskeskabte forstyrrelser, når der sker en tvungen overskridelse af blot én kritisk tærskel.


Når den udvikling først er sat i gang, kan selve overskridelsesprocessen vare fra år til årtusinder afhængig af systemernes respektive reaktionstider. Blandt disse ’tipping elements’ er for eksempel dele af kryosfæren som den grønlandske og den antarktiske iskappe, dele af biosfæren som for eksempel Amazonregnskoven, nordlige skove og koralrev og store atmosfæriske og havmæssige cirkulationsmønstre som monsunsystemer og AMOC.


Med den fortsatte globale opvarmning bliver det stadig mere sandsynligt, at den kritiske grænse for nogle tærskler kan blive overskredet sandsynligvis allerede i dette århundrede med alvorlige konsekvenser til følge.


Til Climate News Network siger Jonathan Donges, en af medforfatterne:


”Vi ændrer fremtidsudsigterne, og det er ikke til vores fordel. Risikoen er tydeligvis stigende, jo mere vi opvarmer vores klode. Den stiger betydeligt mellem en temperatur på 1 ºC og 3 ºC.”


I øjeblikket er den gennemsnitlige globale temperaturstigning 1,1 ºC.