13-03 Verdens skove og global opvarmning

Verdens skove og global opvarmning

13/03-2021

Udenfor tropebæltets regnskove findes områder med tempereret regnskov. Tempereret regnskov er hjemsted for mange særlige arter arter og tilpasninger, men har færre arter end tropisk regnskov.


Tempereret regnskov findes i for eksempel New Zealand, Australien og langs Canadas og USA’s vestkyst. Nordamerikas største tilbageværende tempererede regnskov ligger i det sydøstlige Alaska og er et af de mest uberørte og intakte økosystemer på den nordlige halvkugle.


Hele økosystemet strækker sig mere end 2000 kilometer fra nord til syd, og lagre mere kulstof i dets skovområder end nogen anden skov. Regionen kan oplagre mere end 1000 tons kulstof pr. hektar i biomasse og jord.


Nu viser en ny videnskabelig undersøgelse offentliggjort i Bioscience, at de igangværende klimaændringer er på vej til at ødelægge skoven.


Opvarmningen betyder i dag, at sneen om vinteren bliver til regn, og samtidig smelter områdets gletsjere hurtigere end de fleste andre steder på Jorden. Det fører til højere vandtemperatur i vandløbene og højere jordtemperaturer i skovbunden, hvilket får træerne til at dø. En af forskerne bag undersøgelsen, Brian Buma, siger til EurekAlert:


”Det drejer sig om et utroligt landskab i et relativt kompakt område, hvor vi har lige så meget kulstof i form af biomasse, som i 8 procent af de andre 48 stater til sammen. De mere end 60 meter høje træer og den dybe jord – det er simpelthen lag på lag af liv. Og landområdet er så sammenflettet med vandet, at enhver ændring i den ene betyder voldsomme ændringer hos den anden, både ned langs vandløbene og i havet.”


Verdens træer fjerner enorme mængder kulstof fra atmosfæren gennem fotosyntese og lagre det i træernes stammer og i jordbunden. Faktisk er skov det mest effektive middel, vi har i dag til at hive kulstof ud af atmosfæren. Når videnskabelige undersøgelser viser, at klimakrisen nu er så alvorlig, at den globale opvarmning i sig selv ødelægger verdens skove, øger det situationens alvor, for undersøgelsen i Bioscience er blot en af mange, som peger i samme retning.


”Nu vil være et godt tidspunkt at besøge nationalparker med store træer,” siger Nate McDowell fra Pacific Northwest National Laboratory i USA ifølge The Guardian.


Nate McDowell er hovedforfatter på en ny forskningsartikel i Nature Climate Change, som forudsiger, at halvdelen af de nåletræer, som udgør hovedparten af træerne i skovene i det sydvestlige USA, kan være døde i 2050, og årsagen er klimaændringer. Globale temperaturstigninger og de ekstreme tørker, som følger med, truer skovene.


Tørker skaber ofte så ugunstige vilkår for træer, at selv træer, der ville have mange årtiers vækst foran sig, pludselig bukker under for insektangreb og sygdomme eller naturbrande, der hærger, når miljøet tørrer ud.


Netop det sydvestlige Nordamerika har i det seneste årti været ramt af langvarig tørke. De omfattende naturbrande i Californien er et vidnesbyrd om situationens alvor, men også New Mexico har netop overstået de to tørreste årtier i de sidste 1200 år, og her har omfattende naturbrande også hærget.


Selvom områderne i det sydvestlige USA jævnligt udsættes for naturbrande, har man hidtil anset dem for en vigtig del af naturens kredsløb, hvor naturbrandene luger ud i mindre træer og giver mere plads til resten. Sådan er det ikke længere.


Økolog Craig Allen, som oprettede US Geological Survey’s New Mexico Landscapes Field Station, har brugt omkring 40 år på at studere skove og landskaber i Jemez-bjergene. Den naturlige omskiftelighed er nu takket været klimaændringerne forvandlet til megatørkelignende forhold, siger Allen.


Med en række fotografier taget af det samme område, der blev hærget af en mega-naturbrand i 2011 dokumenterer han, at landskabet ikke længere indeholder træer, men i stedet er overtaget af græs og buske – før mega-naturbranden kunne man ikke se mere end 20 meter frem for træer. I dag forventer han, at træerne i bjergene i det sydvestlige USA knapt vil kunne eksistere fra midten af dette århundrede.


Som det fremgår af artiklen i Nature Climate Change, viser forskning, at trædødeligheden i nogle af de tempererede og tropiske regnskove er mere end fordoblet i de seneste årtier. For eksempel har klimaændringer i Amazon-regnskoven forlænget den tørre årstid og har samtidig givet anledning til mindre nedbør i nogle områder.


En videnskabelig undersøgelse fra 2018 fortæller netop, at de træer i Amazon-regnskoven, der foretrækker mere tørre forhold, trives bedst, mens de træer, der foretrækker fugtige forhold – og det er hovedparten af træarterne i Amazon-regnskoven – dør i stort tal.


En anden videnskabelig undersøgelse offentliggjort i ScienceDirect for knapt et år siden fortæller, at situationen ikke er meget bedre for de centraleuropæiske skove.


I 2018 oplevede Centraleuropa en af de værste og længstvarende hedebølger. I først og fremmest Østrig, Tyskland og Schweiz havde tørken haft omfattende indvirkninger på skovenes økosystemer. Trædødeligheden blandt mange arter i regionen var uden fortilfælde.


Året efter konstaterede forskerne uventede kraftige følgevirkninger på træerne, hvilket tyder på, at træernes fysiologiske restituering var blevet svækket af tørken året før. Derfor forventer forskerne, at trædødeligheden vil fortsætte i de kommende år.


Man skulle forvente, at en så entydig konklusion fra en række forskere om tilstanden hos verdens skove ville få indflydelsesrige kræfter i verdens velstående lande til at træde i karakter for at stoppe denne udvikling. Men det er ikke tilfældet. Det er stadig økonomisk vækst og profit, som styrer klodens fremtid.


Godt nok har verdens store banker og investeringsfirmaer lovet at trække sig fra investeringer i energiselskaber, der bruger fossile brændstoffer. Vi taler først og fremmest om JP Morgan Chase, Wells Fargo, Citigroup og Bank of America, skriver journalisten Georgina Gustin på Inside Climate News.


Det drejer sig naturligvis om et halvhjertet forsøg på at få en grøn profil. I stedet satser disse kapitalistiske profitjægere nu på intensivt landbrug – den form for landbrug, der er fødevaresystemets største kilde til udledning af drivhusgasser, nemlig kød- og mejeriproduktion. Selvfølgelig sker det i forventningen om en voksende global efterspørgsel på netop disse fødevareprodukter.


Intensivt landbrug og fældning af skov er hovedsageligt drevet af kvægproduktion og står for næsten en fjerdedel af de globale udledninger af drivhusgasser. I 2030 vil kvægproduktionen alene opbruge næsten halvdelen af verdens kulstofbudget, hvilket er den mængde drivhusgasser, som vi kan tillade os at udlede globalt uden at overskride de globale klimamål.


Dermed er ’the last supper’ snart indenfor rækkevidde. Velbekomme.