14-06 Pine Island-gletsjeren i Antarktis

Pine Island-gletsjeren i Antarktis

The ice shelf on Antarctica's Pine Island Glacier lost about one-fifth of its area from 2017 to 2020, mostly in three dramatic breaks. The timelapse video incorporates satellite images from January 2015 to March 2020. For most of the first two years, the satellite took high-resolution images every 12 days; then for more than three years it captured images of the ice shelf every six days. Images are from the Copernicus Sentinel-1 satellites operated by the European Space Agency on behalf of the European Union. Credit: Joughin et al./Science Advances

14/06-2021

Pine Island-gletsjeren i Vestantarktis er en af de største gletsjere i Antarktis. Den overgås kun af sin nabo, Thwaites-gletsjeren, som har fået øgenavnet ”dommedags-gletsjeren”, idet denne gletsjer er stopklods for den bagvedliggende enorme vestantarktiske iskappe.


Forkanten på begge gletsjere er nået ud i havet og står på havbunden i 2000 til 3000 meters dybde, og det forhold betyder, at varmere havstrømme som følge af den menneskeskabte globale opvarmning i de seneste årtier dels er begyndt at smelte de ishylder, som ligger foran gletsjerne, nedefra, hvilket har gjort dem meget tyndere, og dels er nået frem til selve den undersøiske gletsjerrand.


Hvis ishylderne forsvinder helt, og begge gletsjere ender med at glide i havet, vil havniveauet stige flere meter.


Nu viser en netop udgivet videnskabelig undersøgelse i Science Advances, at ishylden foran Pine Island-gletsjeren fra 2017 til 2020 er blevet udsat for andre kræfter, som har betydet, at ishylden har mistet en femtedel af sit areal gennem nogle få, men dramatiske opbrud (se videoen foroven).


Ifølge forskerne viser deres resultater, at ishylden nu reagerer på den acceleration, som gletsjeren udviste i løbet af de sidste to årtier, hvor gletsjerens bevægelse mod havet fra 1990’erne til 2009 accelererede fra 2,5 kilometer om året til 4 kilometer om året.


Til University of Washington’s nyhedsside UWNews siger hovedforfatter på undersøgelsen glaciolog Ian Joughin:


”Vi har måske ikke den luksus at kunne regne med langsomme ændringer på Pine Island. Faktisk kan det gå meget hurtigere end forventet. De processer, som vi har studeret i denne region, ville føre til et uigenkaldeligt kollaps, men med en rimeligt afmålt hastighed. Det kan imidlertid ske meget hurtigere, hvis vi mister resten af ishylden.”


Medforfatter på undersøgelsen havfysiker Pierre Dutrieux siger til samme medie:


”Det ser nu ud til, at tabet af Pine Island-ishylden muligvis kan finde sted i løbet af det næste årti eller to i modsætning til den undersøiske afsmeltning, som kunne strække sig over 100 år eller mere. Det er således en potentiel meget hurtigere og brat ændring.”