15-07 Brug af biomasse til energi ødelægger naturen

Brug af biomasse til energi ødelægger naturen

15/07-2021

’Bioenergi udgør omkring 2/3 af Danmarks samlede forbrug af vedvarende energi. Mange former for biomasse kan anvendes til energi. Nogle biomasser er vegetabilske f.eks. halm, træ og alger. Andre biomasser er animalske f.eks. husdyrgødning og fedt fra dyr. Biomasse kan brændes direkte eller forarbejdes til forskellige former for brændsler f.eks. træpiller, biogas eller flydende biobrændstoffer. Mange kraftvarmeværker har omstillet fra fossile brændsler til biomasse, og produktionen af biogas er i kraftig vækst. Energistyrelsen arbejder med støtte, love og regler for brug af bioenergi,’ siger Energistyrelsen på deres hjemmeside.


I Global Afrapportering 2021 fra samme energistyrelse siger man, at Danmarks globale klimapåvirkning er faldet fra 1990 til 2019. Det forklarer Energistyrelsen med faldet i udledningerne herhjemme i Danmark. En stor del af det fald kommer fra, at Danmark i langt højere grad bruger biomasse og mindre kul på kraftvarmeværkerne.


Til det siger Klimarådet, at når afbrænding af biomasse regnes for CO2-neutralt samtidig med, at de skovrelaterede drivhusgasudledninger ikke er opgjort på en måde, så det kan indgå i det forbrugsbaserede klimaaftryk, er der en risiko for, at billedet af de faldende udledninger i det forbrugsbaserede klimaaftryk ikke er retvisende.


Klimarådets formand Peter Møllgaard udtrykker det således:


Den måde, virksomhedernes og borgernes forbrug påvirker skove rundt omkring i verden, er en meget vigtig del af vores globale klimapåvirkning. Klimarådet opfordrer Energistyrelsen til at arbejde videre med en metode til opgørelse af denne type af udledninger. Ambitionen skal være, at vi på dette område får et billede, som er så retvisende som muligt.”


Men problemet med biomasse er selvfølgelig meget større end blot det danske forbrug.

For et par måneder siden kunne man foran EU-parlamentet i Bruxelles se en plakat opsat af de grønne grupper i parlamentet med følgende tekst: “the EU burns forests as fuel”.


Det er indlysende, at bioenergi kræver kolossale landarealer og dermed truer menneskers levegrundlag, smålandbrug og naturarealer – områder der huser verdens truede arter og modvirker klimaforandringer.


Netop biodiversitet er sammen med klimaændringer de to største udfordringer for menneskeheden og vores klode, idet der er en voksende erkendelse af, at at klima, biodiversitet og menneskelig trivsel er uløseligt knyttet sammen, men politisk er disse udfordringer hidtil blevet behandlet som to helt adskilte problemer med separate love og beslutningsprocesser.


Denne problemstilling blev erkendt i et netop udgivet udkast til FN’s Konvention om Biologisk Diversitet, hvor man slår fast, at biodiversitet ikke bør skades af anstrengelserne for at tackle klimaændringerne.


Men hvordan sikrer man sig, at løsninger på det ene af disse altafgørende problemer ikke forværrer det andet. Det har mere end 50 førende forskere inden for biodiversitet og klima netop søgt at give et svar på med en rapport udgivet af IPBES, der er en uafhængig mellemstatslig organisation, i samarbejde med IPCC: ’Launch of IPBES-IPCC Co-Sponsored Workshop Report on Biodiversity and Climate Change’.


En af forskerne bag rapporten, seniorlektor Michelle Lim fra Macquarie Law School på Macquarie University opstiller i en artikel på The Covensation de ifølge rapporten fire vigtigste trin til beskyttelse af klima, biodiversitet og menneskelig trivsel:


Beskyt og genetabler kulstofrige økosystemer


Det punkt er den vigtigste prioritet for fælles handling på klima- og biodiversitetsområdet. Det er imidlertid afgørende, at sådanne tiltag involverer og tager hensyn til lokale samfunds behov. De skal også tage højde for fremtidige klimaforhold.


Drastiske nedskæringer i udledninger af kulstof


Gennem lagring af kulstof i skove, vådområder og andre økosystemer kan naturen gøre meget for at tackle klimaændringer. Der er brug for ambitiøse reduktioner i udledninger af drivhusgasser fra sektorerne i den globale økonomi over en bred kam. Uden sådanne tiltag vil det være så godt som umuligt at genskabe og beskytte naturens økosystemer.


Øget bæredygtige landbrugs- og skovbrugsmæssige praksisser


Fødevaresystemet bidrager med op til en tredjedel af de samlede menneskeskabte udledninger af drivhusgasser. Landbrugssektoren skal øjeblikkeligt reducere spild. Og hvis mennesker – især i de rige lande – spiser mindre kød, vil det også være med til at adressere udledninger og tab af biodiversitet. Indenfor skovbrugssektoren kan forvaltning og omhyggelig udvælgelse af arter mildne klimaet og samtidig være godt for biodiversiteten.


Afskaf skadelige støtteordninger


Regeringers støtte til aktiviteter, der skader miljøet – som for eksempel afbrænding af fossile brændstoffer – bør ophøre.


For klimabevidste mennesker er ovenstående på ingen måde nyt. Rapporten er således blot endnu en opfordring fra forskerne til politikerne om at komme i gang med arbejdet – og nej, Dan Jørgensen, Danmark er ikke i nærheden af at leve op til forventningerne på klimaområdet, og intet tyder på, at det vil ske hverken i Danmark eller i resten af verden.


Seniorlektor Michelle Lim slutter da også artiklen på The Conversation med at fastslå, at de ovenstående fire punkter ikke vil være lette at opfylde, idet hvert eneste punkt er betinget af en revolutionering af økonomien og samfundsmæssige forandringer.


Ikke-bæredygtigt forbrug og produktion er hovedårsager til klimaændringer og tab af biodiversitet. Vores rapport kræver en omstilling af individuelle og samfundsmæssige værdier væk fra materialisme. Vi er også nødt til at udfordre det dominerende verdenssyn, hvor man sidestiller fortsat økonomisk vækst med menneskelig trivsel, siger Michelle Lim.