16-01 Svindel med kulstofkreditter

Svindel med kulstofkreditter

16/01-2021

Store virksomheder over hele kloden har set skriften på væggen – de fortsatte udledninger af kulstof truer den verden, som disse firmaer opererer i.


Mere end 1000 virksomheder over hele Jorden har indtil videre fremsat løfter om at reducere deres udledninger af drivhusgasser til nul senest i 2050, og mange har endda lovet at gå endnu længere.


Microsoft, Amazon, L’Oreal og andre forpligter sig i øjeblikket til at omstille deres aktiviteter til en eller anden form for kulstof-neutralitet. Man lover, at man samlet set vil udlede nul drivhusgasser eller ligefrem vil opnå negativ kulstofudledning – det vil sige samlet set fjerne mere kulstof fra atmosfæren, end de producerer.


De fleste virksomheder er i større eller mindre grad afhængige af fossile brændstoffer i deres virke – for eksempel flyselskaber. Det gør det vanskeligt at nå deres reduktionsmål alene ved reduktion af kulstofudledninger i produktionen, derfor vælger mange at gøre brug af kulstofkreditter.


Kulstofkreditter blev indført med vedtagelsen af Kyotoprotokollen i 1997. De bruges til at give virksomheder og lande mulighed for at kompensere for en overskridelse af deres kvote for udledninger og at belønne dem, der har udledt mindre, end deres kvote tillader, ved at give dem mulighed for at sælge den resterende kvote videre.


Kvoter tildeles normalt landene gennem internationale aftaler. De enkelte regeringer kan også tildele kvoter til virksomheder eller individer. Det mest omfattende kvotesystem er det, som er defineret i Kyoto-aftalen, hvor man binder næsten alle de industrialiserede lande til et kvotesystem for de vigtigste drivhusgasser.


De kulstofkreditter, som virksomhederne køber for at modregne deres egne kulstofudledninger, kan være projekter over hele verden, der reducerer udledninger eller fjerne CO2 fra atmosfæren andre steder. Disse projekter omfatter vindmølleparker eller solcelleanlæg, men det kan også være plantning og dyrkning af nye skove eller beskyttelse af allerede eksisterende skove.


Markedet for kulstofkreditter er ikke overraskende i stor vækst og vil ifølge en netop opdateret rapport om det globale frivillige kulstofmarked have en værdi på mindst 550 milliarder kroner i 2050 og måske endda op til 3 billioner kroner. Det er en stigning på mindst 200 gange i forhold til det beløb, som blev brugt i 2020, nemlig 2,5 milliarder kroner.


Mange forskere og miljøfolk har længe været skeptiske over for det forhold, at virksomheder køber kreditter for at reducere udledninger andre steder i verden i stedet for selv at reducere udledningerne.


I en artikel på The Conversation giver to af forfatterne bag den nye opdaterede rapport, Mark Maslin og Simon Lewis, da også et eksempel på, hvor galt det kan gå.


Den franske energigigant Total bekendtgjorde for nylig, at man med skib havde afsendt sin første ladning af ”kulstofneutral flydende naturgas”. Naturgas er som bekendt et fossilt brændstof, og fossile brændstoffer er hovedårsagen til de voksende udledninger af CO2. Derfor var det selve transporten af lasten, som firmaet delvist modregnede med investeringer i en vindmøllepark i Kina.


Problemet er, at vindmølleparken har været i drift siden 2011 og allerede havde udstedt kulstofkreditter for mere end 2 millioner tons CO2. Med andre ord har dette projekt kørt i de sidste ni år uden den yderligere finansiering fra salg af kreditter til Total. Dermed er det yderst usandsynligt, at det seneste salg har resulteret i fjernelse af mere kulstof fra atmosfæren.


Ifølge forskerne viser deres rapport, at markedet for kulstofkreditter allerede indeholder mange hundred millioner kreditter, som heller ikke har nogen som helst indflydelse på de globale CO2-udledninger – én kulstofkredit giver tilladelse til at udlede 1 ton CO2.


Sådanne eksempler har fået den tidligere direktør for Bank of England Mark Carney til at oprette en ekspertgruppe for den private sektor, der skal sikre, at købere på kulstofkreditmarkedet i 2021 kan have større tillid til, at deres investeringer faktisk fjerner drivhusgasser fra atmosfæren.


Dette tiltag er yderst nødvendigt, hvis det hele ikke skal ende i varm luft og ”greenwashing”, især når BP og mindst 15 luftfartsselskaber, heriblandt Easyjet, British Airways og Emirates står og tripper for at købe aflad – nåh nej, kulstofkreditter.


I forvejen har jeg ingen tillid til, at de i dette blog-indlæg nævnte multinationale selskaber har reelle hensigter om at nedbringe deres CO2-udledninger, hvis det koster så meget som en krone på bundlinjen. 30 år til med udledninger af drivhusgasser er under alle omstændigheder den sikre død for menneskeheden.


Om Total på forhånd har vidst, at deres kulstofkreditter fra Kina var værdiløse, må stå hen i det uvisse. De har ikke ønsket at kommentere artiklen på The Conversation.