16-03 Fald i stigningen af CO2-udledninger

Fald i stigningen af CO2-udledninger

16/03-2021

Endelig!


Fem år efter vedtagelsen af klimaaftalen i Paris er væksten i de globale udledninger af CO2 begyndt at vakle. I dag ligger udledningerne 7 procent under 2019-niveauet ifølge en analyse fra Global Carbon Project. Årsagen er naturligvis den globale nedgang i økonomiske aktiviteter i forbindelse med COVID-19 pandemien.


Faldet i udledningerne i 2020 var størst i USA med 12 procent, mens EU var lige i hælene med et fald på 11 procent. Udledningerne i Indien faldt med 9 procent, mens udledningerne i Kina blot viste et fald på 1,7 procent.


Dykker man imidlertid ned i tallene for udledninger, som et hold forskere har gjort i en artikel i Nature Climate Change med titlen ’Fossil CO2 emissions in the post-COVID-19 era’, forsvinder en gryende optimisme som dug for Solen.


En nedgang i stigningen af udledninger blandt de 64 lande, hvor udledningerne rent faktisk faldt i 2016-2019 i forhold til 2011-2015, var kun 0,16 gigatons om året i gennemsnit, hvilket blot er en tiendedel af det fald, som er nødvendigt, hvis klimamålene fra Paris skal nås. Blandt de 150 lande, hvor udledningerne af drivhusgasser steg, var stigningen i gennemsnit 0,37 gigatons om året.


De reducerede udledninger i 2020 som følge af Covid-19 pandemien vil ikke i sig selv føre til langvarige fald i udledninger, da de midlertidige tiltag stort set ikke har nogen indvirkning på den globale infrastruktur, som er baseret på de fossile brændstoffer, der understøtter verdensøkonomien, konkluderer forskerne.


Det er først og fremmest transportsektoren – på land og i luften – der har betydet et indhug i CO2-udledningerne, og her er det først og fremmest den faldende trafik på vejene, der er årsagen. Kan vi så forvente, at biltrafikken fortsat vil ligge på et lavt niveau, når samfundet igen bliver ”normalt” – overhovedet ikke.


Elbiler udråbes som den store åbenbaring i den forbindelse, og de rige lande i verden kappes om at love flest grønne biler til deres borgere. Således også den danske regering, der har et mål om ’500.000 grønne biler i Danmark i 2030. Det vil sige el-, opladningshybrid- og brintbiler. Dem er der i dag kun omkring 12.000 af. Målet skal sætte en klar retning. Og det skal sikre, at bilfabrikanterne introducerer deres nye elbiler på det danske marked.’


Man ”overser”, at produktionen af de mange grønne biler – både her og i resten af verden – er rettet mod markedet for personbiler, og ”glemmer”, at den mest forurenende trafik på vejene er varebiler og lastbiler, der er i brug det meste af dagen, mens langt hovedparten af personbilerne holder stille 90 procent af tiden.


Ifølge beregninger fra EnergyCentral forventes produktionen af batterier i 2028 i øvrigt at ligge på et niveau, der svarer til 40 millioner elbiler årligt. Alene i 2019 blev der globalt produceret næsten 100 millioner biler, varevogne, busser, og lastbiler. Kun en brøkdel var grønne biler.


I øvrigt vil elbiler kun komme de rige lande til gode, da den nødvendige infrastruktur som elforsyning og ladestandere ikke er tilgængelig i det meste af resten af verden og ikke bliver det i lang tid fremover.


Selv om flytrafikkens direkte indflydelse på den opvarmning, som skyldes menneskelige aktiviteter, blot er omkring 3 procent, så påvirker flytrafikken klimaet på mange andre måder, der på kort sigt bidrager mere til den globale opvarmning, end CO2-udledning fra flyene gør.


For eksempel skriver professor Keith Shine fra University of Reading i en e-mail til Ingeniøren:


”Hvis flytrafikken fortsætter som nu, vil klimaeffekten fra flyskabt skydannelse fortsætte lige så længe, flyene flyver. Og hvis flytrafikken fortsætter med at vokse, bliver det værre.”


Ifølge hans beregninger kan højdeeffekterne fordoble flytrafikkens opvarmning i forhold til CO2 – helt præcist 1,9 gange. Ser man i et kortere tidsperspektiv, kan højdeeffektens opvarmning dog være op til 4,9 gange højere end CO2-udledningen alene.


Ifølge klimaforsker og professor ved Københavns Universitet Eigil Kaas ligger de fleste 'normale' skyer så lavt, at de sender mere varme ud fra Jorden, end de holder på. Men højdeeffekterne fra flyene ligger så højt i atmosfæren, hvor det også er koldt, at de totalt set holder på mere varme end de reflekterer. Og den opvarmning er altså ifølge de seneste studier flere gange højere end den, der skyldes CO2-udledningen i sig selv – set i et kort perspektiv, fortæller han til Ingeniøren.


Udledningerne fra den internationale flytrafik var ikke inkluderet i Paris-aftalen. I stedet har FN arbejdet på en ’Carbon Offsetting and Reduction Scheme for International Aviation (CORSIA), som betyder, at flyselskaber, som flyver internationalt, og som tilslutter sig planen, forpligter sig til at kompensere for udledninger, som ligger over 2020-niveauet gældende fra januar 2021 – Covid-19 har dog betydet en foreløbig udsættelse af det projekt.


Tilsyneladende har SAS været på forkant med den udvikling. På deres hjemmeside kan man læse følgende:


Vi har gennem længere tid CO2-kompenseret for alle vores medarbejderes flyrejser. Siden april 2018 har vi inkluderet kompensation for de omkring 1,5 millioner ungdomsbilletter, vi sælger hvert år. I begyndelsen af 2019 tog vi det næste skridt, og SAS har siden CO2-kompenseret alle billetter, som er tilknyttet et EuroBonus-nummer. EuroBonus er med omkring 5,6 millioner medlemmer det mest populære loyalitetsprogram for rejsende i Skandinavien. Det betyder, at vi nu CO2-kompenserer for godt 40 procent af den CO2, vores virksomhed udleder.”


”CO2-kompensationen baseres på verificeret statistik, og selve kompensationen håndteres af Natural Capital Partners, som er en kendt aktør, der har specialiseret sig i at arbejde med virksomheder for på bedst mulig vis at reducere og kompensere for de udledninger, vores flyvninger genererer.”


CO2-kompensation som den, SAS og mange andre virksomheder tilbyder, er i bedste fald en illusion og i værste fald ren svindel. Der har været mange eksempler på netop det i de seneste år, som det fremgår af bogen ’Upsetting the Offset: The Political Economy of Carbon Markets eller denne artikel i Nature: ’The inconvenient truth of carbon offsets’.


Ofte er det et løfte om at bruge et beløb til plantning af skov et eller andet sted i verden eller investering i grønne energiprojekter, men i virkeligheden drejer det sig om at skabe et fantasibillede om en kapitalisme uden krise ved at genoplive det kapitalistiske løfte om, at vi kan nyde overforbruget uden at bekymre os for meget om klimakrisen – man fortæller en forførende historie om magt og status, hvor andre rydder op efter én.