16-05 Storbyer, klimakrisen og flygtninge

Storbyer, klimakrisen og flygtninge

16/05-2021

Konsulentfirmaet Verisk Maplecroft specialiserer sig i analyser af vigtige politiske, økonomiske, sociale og miljømæssige risici, der kan påvirke multinationale virksomheder og investorer. Lederen af firmaets forskningsafdeling i klimaændringer og miljø Will Nichols er hovedforfatter på en netop udsendt analyse af de miljømæssige risici i verdens storbyer i 2021 – Environmental Risk Outlook 2021.


Man har vurderet 576 af de største bycentre i verden og er nået frem til, at 99 af verdens 100 miljømæssigt set farligste byer ligger i Asien. Indien har det største antal på 43 byer, mens Kina kommer på en andenplads med 37 byer.


Den farligste by er Jakarta i Indonesien, men 414 byer er vurderet til at have et højt til ekstremt højt trusselsniveau som følge af en kombination af forurening, svigtende vandforsyninger, ekstrem varmestress, naturlige risici som for eksempel jordskælv og sårbarhed over for klimaændringer – tilsammen har disse byer et befolkningstal på 1,4 milliarder mennesker.


Udenfor Asien har Mellemøsten og Nordafrika den største andel af byer, der ligger i højrisikokategorien, og i den region er tyrkiske og iranske byer dominerende. Blot en enkelt by ligger uden for disse to regioner. Det drejer sig om Lima i Sydamerika – dog ligger Mexico City, Santiago og Los Angeles ikke langt bagefter.


Ser man først og fremmest på den menneskeskabte globale opvarmning og dens konsekvenser har de afrikanske lande syd for Sahara 40 af de 45 mest klimafølsomme byer i verden. Ikke alene vil kontinentet blive ramt hårdest af tørke, hedebølger, storme og oversvømmelser, men regionen er samtidig det kontinent, der er dårligst rustet til at klare følgerne.


Verisk Maplecroft-rapporten har en høj grad af pålidelighed. Den har nemlig til formål at sikre, at multinationale virksomheder ikke taber penge på deres engagement i tredjeverdenslande, hvor indtjeningen er størst, og samtidig skal den sikre, at investorernes profitter ikke er truet – pengenes magt.


I dag lever over halvdelen af verdens befolkning i bymæssig bebyggelse, og det tal forventes at vokse til 66 procent i 2050 ifølge en rapport fra ourworldindata.org.


Netop verdens storbyer vil i højere grad blive påvirket af hedebølger i fremtiden på grund af den såkaldte varmeø-effekt, der blandt andet skyldes trafik, infrastruktur, opvarmning af huse, aircondition, industri, asfalt, mursten og cement. Hvis den globale opvarmning når 2º C i 2050, vil storbyerne være 4º C varmere.


Et hold europæiske forskere offentliggjorde i 2019 en videnskabelig artikel i Earth’s Future, hvor man så på de risici, som de hurtigt voksende befolkninger i afrikanske byer vil blive udsat for frem mod år 2100 som følge af den menneskeskabte globale opvarmning.


Ifølge undersøgelsen er der på nuværende tidspunkt ingen megabyer med mere end 20 millioner indbygger på kontinentet, men forskernes resultater viser, at der i de kommende årtier alene i Afrika vil være mellem 6 og 22 megabyer med mere end 20 millioner mennesker afhængig af, hvilke af de anvendte klimascenarier det ender med. Alene på grund af befolkningstilvæksten vil antallet af dage, hvor folk er i risiko for varmerelaterede dødsfald, dog under alle omstændigheder vokse.


Leveforholdene i u-landenes storbyer ligger i forvejen langt fra det begreb om anstændig levestandard, som befolkningerne i de rige landes storbyer er vant til – passende boliger til alle med en behagelig temperatur året rundt, rindende vand i hanerne og helst vaskemaskine og køle/fryseskab.


Konsekvensen er forudsigelig – folk flygter fra fattige lande til rige lande.


I forvejen flygter millioner af mennesker verden over hvert år fra deres hjem som følge af farligt vejr forårsaget af klimaændringer. Alene i de sidste seks måneder har mere end 10 millioner mennesker måtte forlade deres hjem som følge af klimarelaterede begivenheder ifølge Røde Kors og Røde Halvmåne.


En af hovedårsagerne er klimarelaterede oversvømmelser, som vokser i omfang over hele kloden. Selv om det hovedsageligt er fattige lande, der rammes hårdest, oplevede det østlige Australien for nylig, at tusindvis af mennesker måtte forlade deres bolig som følge af en såkaldt hundredårs-oversvømmelse.


Et internationalt hold af forskere under ledelse af Weather and Climate Risks Group fra ETH Zurich offentliggjorde for nylig en undersøgelse i Environmental Research Letters, der fortalte, at naturkatastrofer siden 2008 har drevet 288 millioner mennesker på flugt fra deres hjem. Det er tre gange flere end det antal mennesker, der har måtte forlade deres hjem som følge af krig, konflikter og vold.


Ikke overraskende fortæller undersøgelsen også, at det især går ud over de samfundsøkonomisk dårligst stillede befolkningsgrupper – altså verdens fattige. Mens regeringer og FN har lavet globale aftaler om flygtninge og migranter, har man hidtil i en vis grad overset de mennesker, der må forlade deres hjem som følge af naturkatastrofer.


Netop de klimarelaterede naturkatastrofer forventes ifølge undersøgelsen af vokse med op til 110 procent i de kommende årtier frem mod slutningen af dette århundrede – og det er endda under forudsætning af, at verdens lande overholder Paris-aftalens mål om en global opvarmning på højst 2 ºC.


Fortsætter udledningen af drivhusgasser med at stige i samme takt som i dag, kan strømmen af folk, der flygter bare fra oversvømmelser, blive op til 350 procent højere. Man må så håbe, at disse mennesker er klar over, at Danmark ikke er blandt de lande, der overholder aftaler med FN om flygtninge og migranter.


Næh, vi laver vore egne inhumane aftaler:


“Lejre i udlandet, hvor man deporterer mennesker, som er uønsket i ens land...!!!?? Åh, hvad dælen er det nu, de hedder?? Jeg ved det godt! Har det lige på tungen! Åh, kom nu....kan godt huske det. Giv mig et sekund...hmmm...ok, jeg er blank, giv mig en ledetråd @regeringDK !!”


Inden jeg får besøg af ”de socialdemokratiske dødspatruljer”, så var det altså Pilou Asbæk, jeg citerede. Jeg er dog sikker på, at en dansk regering skifter holdning, når vi selv står i vand til livet.