17-07 Hedebølgerne i det vestlige USA og Canada

Hedebølgerne i det vestlige USA og Canada

NASA

17/07-2021

De tre hedebølger, der har ramt det vestlige USA og Canada i løbet af de sidste fem uger har givet anledning til rekordmange naturbrande.


Den 15. juli har 71 store naturbrande og en række mindre brande alene i USA afbrændt mere end 400.000 hektar, mens Canadas Interagency Forest Fire Centre (CIFFC) sammen dato rapporterede om 4.007 naturbrande, som indtil nu har afbrændt mere end 1,25 millioner hektar.


I det tyndt befolkede Canada er 226 naturbrande i øjeblikket ude af kontrol – de fleste i British Columbia, mens antallet af de naturbrande, man har opnået kontrol med i USA, blot udgør 5 af de 71 store naturbrande – og situationen forværres time for time.


Ifølge meteorolog Matthew Cappucci fra Washington Post forventes den fjerde hedebølge med temperaturer på op til 17 ºC over det normale for årstiden at ramme området omkring Rocky Mountains i USA og dele af Canada denne weekend, hvilket vil forværre situationen yderligere for de i forvejen hårdt ramte områder i begge lande.

Men uanset hvor tragisk de igangværende naturbrande er for mennesker i de berørte stater i Nordamerika, er de blot en del af en meget større klimakatastrofe for området – nemlig de omfattende ødelæggelser af de økosystemer, som mennesker er afhængige af. Det drejer sig blandt andet om landbrug, fiskeri og ferskvand.


Hvor slemt, det nu ser ud med ferskvandssituationen i området, er Lake Mead i det sydvestlige USA et slående eksempel på.


Søen blev skabt med bygningen af Hoover-dæmningen, som blokerer Colorado-floden. Den indeholder normalt vand nok til at dække hele Connecticut med tre meter vand, men vandstanden er i dag rekordlav. Det skyldes, at vandgennemstrømningen i Colorado-floden er faldet med 20 procent i forhold til gennemsnittet for det sidste århundred. Næsten 40 millioner mennesker er afhængig af vandet fra floden.


Bureau of Reclamation, som har opsynet med området, siger, at det historiske lavpunkt i Lake Mead vil forværres yderligere i løbet af næste år, hvilket vil medføre endnu flere alvorlige nedskæringer i ferskvandsforsyningen til Californien, Utah, Arizona, Colorado, Wyoming, New Mexico og Nevada – og Mexico.


Netop Mexico vil blive særlig hårdt ramt, når det tiltagende forbrug af ferskvand til vanding af golfbaner i Phoenix, dyrkning af grønsager i Californien og vanding af haverne i Denver betyder, at Colorado-floden ebber ud i et udtørret flodleje før den når sit mexicanske floddelta.


Samtidig betyder mange års ubønhørlig hede og utilstrækkelig nedbør i grænseområdet mellem Mexico og USA, at Rio Grande-floden siden midten af 1990’erne har sendt faldende mængder ferskvand til USA.


Godt nok udformede mexicanske og amerikanske embedsfolk i 1944 en ferkvandstraktat om fordelingen af vandet fra områdets floder mellem de to lande. De kunne imidlertid ikke forudse, at befolkningstallet i områdets storbyer ville vokse fra 560.000 til omkring 10 millioner i dag.


Væksten i området er drevet af en vandforbrugende fabrikationsindustri i Mexico, som eksporterer produkter til de amerikanske markeder. Samtidig har man kunstvandet landbrug og kvæg- og minedrift i området, som konkurrerer med de voksende byer og industrier om de knappe vandressourcer.


For fisk og dermed fiskeriet langs det vestlige Nordamerika er situationen lige så katastrofal. I Alaska har hedebølger denne sommer dræbt tusindvis af fisk, idet vandtemperaturerne har oversteget den dødelige grænse for de fisk, der lever i de normalt kolde vande.


For laksefiskeriet har den varme og tørre sommer i år betydet, at fiskeriet i Sacramento-floden i Californien er truet af sammenbrud, mens antallet af laks i British Columbia og Yukon er faldet med 90 procent.


I takt med, at vandet indeholder faldende mængder ilt ved stigende vandtemperaturer, tvinges fisk som ørred og laks væk fra deres normale habitater til andre områder. Men disse lavvandede områder er måske nok mere iltholdige, men er endnu varmere og kan dermed overskride fiskenes tolerancegrænser.


Og forskningen er klar og utvetydig – vi mennesker bærer selv ansvaret for den globale opvarmning og dermed også for hedebølgerne langs det vestlige Nordamerika, og Covid-19 krisen vil forværre den udvikling viser en netop offentliggjort analyse fra Vivid Economics.


Analysen fortæller, at hovedparten af de 17,2 billioner dollars store offentlige stimuluspakker i den vestlige verden, som skal understøtte økonomien efter Covid-19 pandemien, vil skade mere end de vil gavne miljøet. Blot 10,6 procent vil have en positiv indvirkning på miljøet, viser analysen. Og analysen af den kommende stimuluspakke fra 10 EU-lande viser, at blot 8 procent af pengene herfra vil gavne naturen.


Selvom Danmark ligger i toppen af de 17 lande, som har forbedret deres grønne score siden februar, så ved man som dansker, at det siger meget lidt – se blot på de midler, der for nylig er sat til side til flere cykelstier i forhold til motorveje og andre forbedringer for bilister.


Det bliver interessant at se europæiske politikeres reaktion på det ekstreme uvejr, som har kostet mange mennesker livet i Tyskland, Belgien og Holland i de seneste dage. Selv blandt klimaforskere, der som bekendt længe har forudsagt flere oversvømmelser, hedebølger, tørker, storme og andre former for ekstremt vejr, har de seneste ugers hændelser været chokerende for mange.


Vil politikerne så træde i karakter og begynde at tage klimakrisen alvorlig? Naturligvis ikke. Det viser stimuluspakkerne efter Covid-pandemien tydeligt. Det er først og fremmest den økonomiske vækst, der betyder mest.