20-01 Alvorlig global vandmangel truer

Alvorlig global vandmangel truer

Billede af roegger fra Pixabay

20/01-2021

El Niño er en naturlig tilbagevendende klimahændelse, som globalt sender temperaturerne i vejret. Denne hændelse medvirkede til at gøre 2016 til året med den højeste gennemsnitlige globale overfladetemperatur, der nogensinde er målt. Det er nu fastslået, at 2020 tangerede rekorden fra 2016, og det skete trods af fraværet af en El Niño. Havde dette klimafænomen været til stede, var 2020 klart blevet det varmeste år.


Den gennemsnitlige globale overfladetemperatur var i 2020 1,25 ºC varmere end i den før-industrielle periode fra 1850 til 1900 og dermed meget tæt på de 1,5 ºC, som vi ifølge klimaaftalen fra Paris helst ikke skal overstige. Og de seks varmeste år har været alle årene siden 2015.


Flere videnskabelige undersøgelser – blandt andet én, som blev offentliggjort i Nature Climate Change i begyndelsen af i år – slår nu fast, at de gennemsnitlige globale temperaturer snart vil overskride 2 ºC alene som følge af de udledninger af menneskeskabte drivhusgasser, vi allerede har sendt op i atmosfæren.


Alvoren af det budskab understreges af endnu en videnskabelig undersøgelse, som blev offentliggjort den 11. januar i år i Nature Climate Change. To tredjedele af Jordens landoverflade er på vej til at miste vand i takt med den globale opvarmning, siger forskerne bag undersøgelsen.


Forskerne har studeret, hvordan Jordens lagring af vand modulerer det hydrologiske kredsløb og dermed bliver en afgørende faktor for tilgængeligheden af vand og en indikator på tørke. Resultaterne har for første gang gjort det muligt at påvise, hvordan klimaændringer i løbet af dette århundrede vil kunne påvirke tilgængeligheden af ferskvand på landjorden fra alle tilgængelige kilder.


De to tredjedele af landjorden, hvor tilgængeligheden af vand vil falde, vil især ramme de områder på den sydlige halvkugle, som i forvejen er ramt af en knaphed på vand, der truer fødevaresikkerhed og fører til migration og konflikter.


For eksempel oplevede indbyggerne i Capetown i Sydafrika og landmændene omkring byen for tre år siden en så kritisk vandmangel, at man begyndte at tælle dagene til vandressourcerne var udtømt – Day Zero. Med skrappe restriktioner på brugen af vand lykkedes det lige akkurat at holde skindet på næsen til regnen kom.

På den nordlige halvkugle står især Californien og Mexico i øjeblikket over for alvorlige restriktioner i vandforbruget. I Californien har en række år med tørke forværret situationen, og efter et år med meget lidt nedbør står Mexico City nu også over for restriktioner i lighed med de, som Capetown oplevede.


Men det er kun begyndelsen, siger forskerne. Der er voksende bekymring for, at mange regioner på kloden vil opleve lignende vandkriser i de kommende årtier i takt med, at stigende temperaturer forværrer tørkeforholdene.


Globalt set kan hver 12. menneske på Jorden opleve ekstrem tørke hvert eneste år mod slutningen af dette århundrede som følge af faldende ferskvandsforsyninger. I slutningen af det 20. århundrede var det tal cirka et menneske ud af 33. Og naturligvis rammer knapheden på vand ikke kun mennesker, men alle dele af biosfæren.


I modsætning til andre undersøgelser har forskerne bag den nye undersøgelse fokuseret på et mere holistisk billede af ændringerne i den samlede adgang til vand på landjorden. For eksempel har man været i stand til at fange nuancerne i skovenes evne til at trække vand op fra dybe grundvandsressourcer i de år, hvor det øverste jordlag er blevet mere tørt.


Med den faldende adgang til vand har især disse resultater vakt alvorlig bekymring hos forskerne for situationen langs Amazonfloden og for situationen i Australien, i det sydlige Afrika, i Middelhavsregionen og i dele af USA. I de regioner forventes nedbøren at falde betydeligt i takt med klimaændringerne, hvor stigende temperaturer vil øge fordampningen.


Man har tidligere antaget, at regnskove, hvor træerne har dybe rødder, måske bedre kunne modstå kortvarige tørker, fordi rødderne kunne nå ned til dybtliggende vandførende lag. Men de nye resultater indikerer, at nedgangen i den samlede vandmængde – også de dybtliggende vandførende lag – kan føre til større vandmangel i tørkeperioder, hvor træerne ellers har mest brug for de vandførende lag, hvilket så kan forværre fremtidige tørker.


Forskerne fandt, at antallet af moderate til alvorlige tørker, som går ud over forsyningerne af ferskvand, vil vokse frem til midten af det 21. århundrede og derefter være stabile, hvis det altså lykkes verdens lande at nedbringe deres udledninger af drivhusgasser.


Men ekstrem til exceptionel udtørring af ferskvandsforsyningerne kan fortsat stige frem mod slutningen af dette århundrede. Det vil yderligere true adgangen til vand i de regioner, hvor forsyningerne forudsiges at falde.


Stiger udnyttelsen af grundvand til kunstvanding og andre behov, kan den beregnede reduktion af vandforsyningerne og stigninger i antallet af tørke blive endnu værre.