20-04 'There is no vaccine for climate change'

'There is no vaccine for climate change'

20/04-2021

Ordene er David Remnick’s, medredaktør på en netop udkommet samling af artikler fra magasinet The New Yorker om klimakrisen udgivet i bogform i The Fragile Earth, og de falder i forbindelse med et interview på The Guardian.


Havde der været en vaccine mod klimakrisen, ville ikke blot menneskeheden, men også hele dyreverden snart stå i kø for at få et stik.


Kun 2,9 procent af Jordens landoverflade betragtes i dag som faunamæssig set intakt, fortæller en ny videnskabelig undersøgelse i Frontiers i Forests and Global Change. Ser man på fordelingen af habitat i forhold til tæthed for de 15 største pattedyr og medtager områder, hvor tætheden af pattedyr er reduceret, kommer procentdelen ned på 2,8 af landjorden, som kan betragtes som intakt i funktionsmæssig forstand.


Blot 11 procent af disse områder befinder sig i eksisterende beskyttede arealer og kun 4 procent ligger i KBA’er (Key Biodiversity Areas = steder, der bidrager væsentligt til bevarelse af global biodiversitet).


Hovedforfatter på undersøgelsen, dr. Andrew Plumptre fra Key Biodiversity Areas Secretariat i Cambridge, siger til The Guardian:


”En stor del af de habitater, vi betragter som intakte, mangler arter, som er blevet jaget [og udsat for krybskytteri] af folk eller er gået tabt som følge af invasive arter eller sygdomme. Det er ret skræmmende, fordi det understreger, hvor enestående steder som Serengeti er, hvor der faktisk findes fungerende og helt intakte økosystemer.”


Dr. Andrew Plumptre indrømmer dog, at det udarbejdede kort over arters udbredelse i undersøgelsen er relativt groft tegnet, og siger, at de knapt 3 procent var en ”omtrentlig beregning”.


Ugen før kom en anden videnskabelig rapport offentliggjort i Journal of Animal Ecology, som fortæller, at der er betydelige huller i vores viden om, hvordan bestande af pattedyr reagerer på klimakrisen.


Forskerne bag denne undersøgelse kunne konstatere, at tidligere forskning på området blot bestod af 106 undersøgelser i alt, hvor man så på overlevelse og reproduktion samtidig og kun 87 arter var omfattet af undersøgelserne – det er mindre end 1 procent af alle pattedyr på landjorden.


Næsten 25 procent af pattedyrene er truet af udryddelse, og den trussel vokser i takt med klimaændringerne. Man ved for eksempel, at højere temperaturer kan mindske antallet af afkom, men hvis afkommet har en større chance for overlevelse, fordi der er mindre konkurrence, vil bestandens størrelse ikke nødvendigvis blive påvirket.


Hvis højere temperaturer på den anden side sænker både reproduktions- og overlevelsesniveauet, kan undersøgelser, der blot ser på den ene af disse faktorer, undervurderer indvirkningerne på en bestand.


Forskerne fandt også et misforhold mellem de regioner, hvor undersøgelser af klimaændringers indvirkninger på pattedyr fandt sted, og de regioner, der blev anset for at være de mest sårbare over for klimaændringer. Det betyder, at vi ved meget lidt om de komplekse klimapåvirkninger, der finder sted i de mest klimasårbare regioner på kloden.


Ikke overraskende er de mest klimasårbare regioner også de fattigste, hvor midler til en langsigtet miljøforskning ikke er til rådighed. Derfor er konklusionen i den sidste undersøgelse, at vi simpelthen ikke ved, hvordan de fleste pattedyr vil reagere på klimaændringer, advarer forskerne.


Langt værre står det til med konkret viden om klimakrisens indvirkning på insekter og padder.


Demografiske reaktioner på klimaændringer er komplekse, men forståelsen af den kompleksitet er afgørende for planlægning af en meningsfuld naturbevarelse i skyggen af den menneskeskabte globale opvarmning. Det er en så omfattende og tidskrævende opgave, at den løbske klimakrisen vil sikre, at vi aldrig når det.


Er nogen stadig i tvivl om klimakrisens alvor, så udkom den årlige rapport fra World Meteorological Organization i går den 19/04 og kan læses her: State of the Global Climate 2020.