21-07 Støtten til fossile brændstoffer

Støtten til fossile brændstoffer

Billede af Lorenzo Cafaro fra Pixabay 

21/07-2021

BloombergNEF og Bloomberg Philanthropies har netop udsendt en rapport med titlen ’Climate Policy Factbook’ med undertitlen ’ De tre vigtigste områder for klimahandling’.


Forordet er skrevet af Michael Bloomberg, og her skriver han blandt andet:


”Selvfølgelig er hvert lands planer for at genopbygge deres økonomi [efter COVID-19] forskellig. Men to ting står klart: For det første er vi nødt til at stå sammen for at genopbygge en robust global økonomi, der er i stand til at modstå den næste globale krise. For det andet er den krise her allerede. Den hedder klimaændringer.”


Rapporten fokuserer på tre nøgleområder, hvor verdens regeringer bør handle nu:


Udfasning af eksisterende støtte til fossile brændstoffer: Regeringer, statsejede virksomheder og offentlige finansinstitutioner fortsætter med at give milliarder af dollars hvert år som støtte til produktion og forbrug af fossile brændstoffer.


Fremskynde afgifter på kulstof: Flere regeringer end nogensinde lægger afgift på udledninger med den hensigt at afskrække brug af kulstof-intensive brændstoffer og fremme renere teknologier. Uden kulstofafgifter betaler forurenere intet for de langvarige skader, de forårsager på miljøet.


Afdækning af klimarisici skal være lovpligtig: Der er voksende krav om, at selskaber skal være forpligtet til at rapportere de klimarisici, som de står med. Hvis sådanne afsløringer gøres lovpligtige, bør det gøre selskaber bedre i stand til at forberede sig på de fysiske indvirkninger af klimaændringer og konsekvenserne af en omstilling til en økonomi med lavt kulstofforbrug, og samtidig vil det hjælpe investorer til bedre at forstå og tage højde for disse risici.


Udfasning af eksisterende støtte til fossile brændstoffer er ikke uden grund det første punkt i rapporten. Allerede i 2009 blev G20-landene enige om at udfase ”virkningsløs” statsstøtte til fossile brændstoffer, men fik aldrig defineret ordet ”virkningsløs”. Således er der stort set ikke gjort fremskridt på det område.


Rapporten afslører da også, at siden vedtagelsen af klimaaftalen fra Paris i 2015 har alene G20-landene betalt knapt 21 billioner kroner til den fossile brændstof-industri, og medlemsstaterne fortsætter med at yde betydelig finansiel støtte til produktion og brug af fossile brændstoffer.

Rapportens forfattere er utvetydige i deres holdning til den udvikling. I betragtning af den eskalerende klimakrise kalder de støtten til kul, olie og gas ”dumdristig”.


Til The Guardian siger Antha Williams, som sidder i ledelsen for miljøafdelingen hos Bloomberg Philanthropies:


”På papiret erkender globale ledere og regeringer klimaudfordringens presserende karakter, og alle G20-lande har leveret ambitiøse og bindende tilsagn om at neddrosle udvikling af fossile brændstoffer og omstilling til en økonomi med lavt kulstofforbrug. Men i virkeligheden er disse landes tiltag indtil videre uendeligt langt fra det, som er nødvendigt. I takt med, at rækken af klimakatastrofer forværres i hele verden, er den fortsatte udvikling af den fossile brændstof-infrastruktur intet mindre end dumdristig. Vi har brug for mere end blot ord – vi har brug for handling.”


For at føje spot til skade er 11 af G20-landene i gang med at bygge og/eller godkende kulfyrede kraftværker ifølge rapporten.


I Kina er 247 kulfyrede kraftværker under konstruktion eller godkendt til opførelse. I Indien er tallet 66, Indonesien 33, Tyrkiet 20, Sydafrika 8, Sydkorea 7 og Japan 7. I Australien er 3 godkendt til opførelse, Rusland 2, Mexico 1 og Brasilien 1.


Som den opmærksomme læser vil konstatere, er der ingen medlemmer af EU blandt de ovenstående nationer. I de lande foregår støtten til de fossile brændstofindustrier ofte på en anden måde ifølge et interview i Information med økonomiprofessor Daniela Gabor fra universitetet i Bristol.


Tidligere i år udarbejdede Gabor en rapport sammen med Greenpeace og en række kolleger fra britiske universiteter, hvor de dokumenterer, at Den Europæiske Centralbank, ECB’s, opkøbsprogrammer understøtter en sort økonomi.


Til Information siger hun:


”Som de opererer nu, gør centralbankerne klimakrisen værre. Når de accepterer, at bankerne kommer og låner penge af dem og stiller sikkerhed med obligationer i fossile virksomheder, så subsidierer de reelt de store CO2-udledere.”


Godt nok har ECB faktisk annonceret ændringer til sin pengepolitiske strategi, så der skal tages højde for klimaforandringer og den grønne omstilling. Hvor lang tid, der går fra en annoncering af et tiltag i den størrelsesorden, til det i givet fald er implementeret fuldt ud, står hen i det uvisse.


Når det gælder de kulfyrede kraftværker, der bygges i dag, ved man, at de formodentlig har en levetid på mellem 25 og 30 år – og samtidig stiger de globale udledninger af CO2 fortsat.