22-02 'Slut fred med naturen'

'Slut fred med naturen'

22/02-2021

”Menneskeheden fører en meningsløs og selvdestruktiv krig mod naturen,” sagde FN’s Generalsekretær António Guterres sidste år under en tale på Columbia Univesity, og fortsatte:


”At slutte fred med naturen er den altoverskyggende opgave i det 21. århundrede. Det burde have allerhøjeste prioritet for enhver, uanset hvor man er.”


Sammen med direktøren for FN’s Miljøprogram (UNEP) Inger Andersen har Guterres forud for UNEP’s femte kongres i dag den 22. februar og i morgen udsendt den første syntese-rapport med titlen ’Making Peace With Nature: A scientific blueprint to tackle the climate, biodiversity and pollution emergencies’.


Her opfordrer man til forstærkede tiltag for at beskytte og genskabe naturen og de naturbaserede løsninger for at opnå bæredygtige udviklingsmål inden for tre komplementære dimensioner, nemlig den sociale, den økonomiske og den miljømæssige dimension.


Først og fremmest skal der ske en dybtgående samfundsmæssig og økonomisk omstilling med tiltag, der erstatter bruttonationalprodukt (BNP) som et økonomisk mål med et, der reflekterer naturens sande værdi.


Samtidig skal der lægges en kraftig skat på udledning af kulstof. CO2-afgifter er et effektivt instrument til regulering af drivhusgasser og er anvendt i mange lande, skrev den samfundsøkonomiske tænketank Kraka i en rapport sidste år. Det tiltag har også længe været anbefalet af førende klimaforskere som James Hansen.


Som jeg har omtalt i adskillige blog-indlæg (for eksempel ’Statsstøtte til fossile brændstoffer’ den 25/09-2019) fortsætter statsstøtten til olieselskaberne i de fleste af verdens lande, og vi taler om billioner af dollars hvert år. Den nye rapport kalder simpelthen det forhold ’perverst’, og det kan ikke siges bedre.


Den globale fødevareproduktion – især landbruget – står for store ødelæggelser af naturen og skal omstilles til bæredygtig drift. Her er problemet også økonomisk støtte, som mange lande i verden yder til den måde, landbrugsdriften foregår på i dag. Rapporten anslår, at der ydes støtte på 1 million dollars i minuttet, og de penge bør i stedet investeres i bæredygtig og regenerativ fødevareproduktion, både i landbruget og på havet.


Lykkes det os at afslutte krigen mod naturen, vil det ikke betyde dårligere levestandard eller opgivelse af kampen mod hungersnød. ”Tværtimod,” siger Guterres. ”At opnå fred med naturen og sikre dens velbefindende og opbygge de kritiske og undervurderede goder, som den leverer, er simpelthen nøglen til en rig og bæredygtig fremtid for alle.”


I forbindelse med rapportens offentliggørelse sagde den danske direktør for UNEP Inger Andersen ifølge The Guardian:


Vi behøver blot at se på den igangværende pandemi forårsaget af COVID-19 – en sygdom, der er overført fra dyr til mennesker – for at vide, at den naturlige verdens fint tunede system er blevet ødelagt.”


UNEP og WHO (World Health Organization) har tidligere udtalt, at den grundlæggende årsag til pandemier er ødelæggelsen af den naturlige verden, som betyder, at endnu værre pandemier venter i fremtiden, med mindre der gribes ind.


Man kunne frygte, at årsagen til, at klimakrisen stadig er i gang og forværres dag for dag, er uvidenhed om de nødvendige tiltag i den del af verden, hvor informationer er en mangelvare. Men det er jo ingenlunde tilfældet i Danmark – tværtimod.


Den socialdemokratiske regering her i landet, som først og fremmest kom til magten med løftet om en alvorlig indsats mod klimakrisen, fejler til stadighed, og det kan ikke være manglende viden om krisens alvor.


For eksempel udtalte Klimaminister Dan Jørgensen i et interview i Børsen tirsdag den 19.maj 2020, at CO2-afgifter var en ”skrivebordsøvelse”, og at Klimarådets forslag til indførsel af CO2-afgifter var en ”Georg Gearløs-agtig model”. Han påstod derudover, at ingen lande i verden har indført en sådan regulering af CO2-udledning.


Analysenotat fra Kraka beskriver imidlertid, at CO2-afgifter opfylder klimalovens mål om en omkostningseffektiv reduktion af CO2-udledningen, samt at regulering af CO2-udledning ved hjælp af afgifter er anvendt i en lang række lande.


I Danmark er afbrænding af biomasse blevet næsten tidoblet i de sidste 11 år. Knapt 75 procent af biomassen er træ, hvor cirka halvdelen er importeret fra blandt andet USA, Canada og Rusland. Men biomasse er ikke klimaneutral, viser omfattende videnskabelige undersøgelser.


Selvom der nu er aftalt nye lovkrav, der blandt andet betyder, at biomassen skal komme fra lovligt fældede træer og at fældede træer skal genplantes, og at der fremover ikke må bruges biomasse fra lande, hvis skove er i tilbagegang, medmindre det kommer fra bæredygtigt forvaltede skove, eller der er tale om restprodukter, er det altså ifølge eksperter slet ikke nok til at gøre biomasse grøn.


Hertil sagde klimaminister Dan Jørgensen blandt andet: ”… På sigt skal vi bruge langt mindre biomasse. Men i mange tilfælde er vi endnu ikke der, hvor vi har andre alternativer til kul, som jo skal udfases så hurtigt som muligt”.


Det var før den netop indgåede aftale om en reduktion af affaldsforbrænding i Danmark. Ifølge den grønne tænketank CONCITO kan den aftale nemlig betyde en øget brug af biomasse, hvorfor den politiske aftale om affald bør genovervejes.


For blot tre uger siden besluttede regeringen at sige ja til en gasledning til Lolland og Falster på trods af, at eksperter som for eksempel Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, fraråder det.


Til dr.dk sagde han, at naturgasledningen er en glidebane, hvor vi ender med at blive mere afhængige af naturgas end at få en grøn omstilling. Og klimaminister Dan Jørgensen lægger da heller ikke skjul på, at det først og fremmest er en beslutning, der skal ”holde hånden under rigtig, rigtig mange arbejdspladser i den her del af landet”.


Således kommer klimakrisen hele tiden i anden række til fordel for økonomisk vækst og forbrug – både herhjemme og i resten af verden.


Den afgående formand for OECD Ángel Gurría prøvede dog som en af sine sidste handlinger, før en ny formand træder til, at råbe de 37 medlemmer af den internationale organisation for økonomi og udvikling op, idet han ifølge The Guardian for få dag siden udtalte:


Den absolut vigtigste og umiddelbare trussel, som skal bekæmpes, er COVID-19 og dens helbredsmæssige, økonomiske og sociale konsekvenser. Men den generationsmæssigt set allervigtigste forpligtelse er at beskytte kloden … Vi er på kollisionskurs med naturen, og vi må og skal ændre retning for kommende generationers skyld.”