22-08 stigninger i havniveauet er stadig uafklaret

Stigninger i havniveauet er stadig uafklaret

22/08-2021

I lighed med usikkerheden omkring afsmeltningen af klodens permafrost-lag som beskrevet i sidste blog-indlæg er stigningerne i det globale havniveau også forbundet med stor usikkerhed.


I forhold til den sidste rapport fra IPCC (AR5) er der imidlertid sket fremskridt i den måde Resumé for Beslutningstagere i AR6 behandler emnet ifølge professor i oceanografi og klimatolog Stefan Rahmstorf.


På siden RealClimate beskriver han sine tre hovedindtryk:


● Forudsigelserne om havniveauet i år 2100 er igen blevet opjusteret.


● IPCC har introduceret et nyt højrisiko-scenarie, hvor man fastslår, at en global stigning, der nærmer sig 2 meter i 2100 og 5 meter i 2150 ikke kan udelukkes i et scenarium med meget høje udledninger af drivhusgasser – det skyldes meget stor usikkerhed omkring de processer, der vedrører iskapper.


● IPCC har lagt flere overvejelser i de langsigtede stigninger i havniveauet efter år 2100.

Ovenstående graf er en tydelig illustration af, hvordan stigningen i havniveauet begynder langsomt, men på længere sigt stikker helt af og vil oversvømme mange kystbyer og udslette hele ø-samfund.


At stigningen i havniveauet accelererer, konkluderede IPCC’s AR4 allerede i 2007. Siden år 1900 er stigningen i accelerationen vokset betydeligt. I perioden 2006-2018 er stigningstakten steget med 3,7 millimeter om året, hvilket er næsten tre gange så meget som i perioden 1901-1971, hvor den lå på 1,3 millimeter om året.


I den nyeste rapport, AR6, konkluderer man, at ”hovedårsagen til den observerede stigning i det gennemsnitlige globale havniveau siden 1970 med meget stor sandsynlighed skyldes antropogene (menneskeskabte) påvirkninger.”


Konklusionen er resultatet af såkaldte ”bidrags-undersøgelser”, hvor man ved hjælp af en kombination af data, modeller, mønsterpåvisning og statistikker over alle mulige menneskeskabte og naturlige faktorer forsøger at skelne mellem de observerede ændringer.


På det helt grundlæggende fysiske niveau kan man dog kun konkludere, at opvarmning vil bevirke, at isen på landjorden smelter, og at det sker hurtigere, når det bliver varmere, hvilket også får havvandet til at udvide sig, hvorved det uundgåelige resultat er stigninger i havniveauet.


Om perioden frem til år 2100 siger IPCC’s AR6:


”Det er så godt som sikkert, at det gennemsnitlige globale havniveau vil fortsætte med at stige i løbet af det 21. århundrede som reaktion på den fortsatte opvarmning af klimasystemet.”


Hvis man ifølge Stefan Rahmstorf ser på tallene fra de seneste tre rapporter, fremgår det, at de er steget for hver ny rapport. Det illustrerer det faktum, siger han, at IPCC har været for forsigtig tidligere (det er ikke en dyd, når det drejer sig om risikovurdering) og har været nødt til at opjustere igen og igen.


I den seneste rapport deler IPCC usikkerhed op i to typer i forsøg på også at dække usikkerheder i de processer, som vi ikke med sikkerhed kan lave modeller over. Forskerne skriver således:


”Det er vigtigt at fastslå, at de sandsynlige fremskrivninger ikke omfatter de iskappe-relaterede processer, hvor bestemmelse af omfanget er meget usikker eller bliver karakteriseret som yderst usikker.


Større stigninger i det globale havniveau før år 2100 kan forårsages af et tidligere end forudset kollaps af havbaserede ishylder, en pludselig og omfattende indledning på ’Marine Ice Sheet Instability (MISI)’ (beskriver sandsynligheden for, at iskapper, der står på grund under havniveau, destabiliseres pludseligt) og Marine Ice Cliff Instability (MICI) (kollaps af den mur af is, som rager op af havet langs Antarktis, når de beskyttende ishylder er væk), og en ændring i massebalancen på overfladen af den grønlandske iskappe og istabets dynamik.


En kombination af disse processer kan bidrage med en stigning i havniveauet på mere end én meter frem mod 2100, men sandsynligheden er lav for en så omfattende udvikling i et scenarie med høje udledninger af CO2.”


Bemærk, at denne usikkerhed kun peger i én retning, nemlig op, skriver Stefan Rahmstorf. Når det gælder klimakrisen er det simpelthen ikke nok blot at se på, hvad der sandsynligvis vil ske. Det er endnu vigtigere at forstå de risici, der er til stede.


Med Paris-aftalen og en stor portion held kan vi måske nøjes med en stigning i havniveauet på mindre end en meter. Men med fortsatte uformindskede stigninger i udledninger, er en katastrofal stigning på 2 meter lige så sandsynlig, som en totalt ødelæggende stigning på 7 meter.


Ikke alene vil det være ekstremt vanskeligt og meget dyrt – hvis det overhovedet er muligt – at afskærme byer som New York mod stormfloder som følge af så høje havniveauer. Vi vil også se omfattende kysterosion over hele verden. Allerede nu giver ”solskins-oversvømmelser” store problemer med den nuværende havniveaustigning på 20 centimeter – for eksempel langs den amerikanske østkyst, slutter Stefan Rahmstorf.


Netop som dette skrives er orkanen Henri på vej mod den amerikanske østkyst. Den forventes at medbringe store mængder regn.