24-03 Ødelæggende fiskeri med bundtrawl

Ødelæggende fiskeri med bundtrawl

24/03-2021

Fiskeri med bundtrawl indebærer, at store net slæbes henover havbunden. Med den form for fiskeri er det stort set umuligt at styre, hvilke arter man får i nettet, og derfor er fiskeri med bundtrawl forbundet med markant større bifangst end andre former for fiskeri, og de fleste af disse fisk overlever ikke turen i trawlet, men smides i havet igen.


Danmark er blandt de 10 lande i verden, der sammen med Kina, Rusland, Italien, Storbritannien, Frankrig, Holland, Norge Kroatien og Spanien fanger flest fisk med bundtrawl.


Ud over at den form for fiskeri giver anledning til et massivt spild af ressourcer, så ødelægger bundtrawlet havbunden og forstyrre havets naturlige liv. I to tredjedele af den danske del af Østersøen og 85 procent af den danske del af Nordsøen er fiskeri med bundtrawl den væsentligste årsag til forstyrrelsen af havbunden.


Nu påviser en banebrydende ny undersøgelse offentliggjort i Nature og skrevet af 26 havbiologer, klimaeksperter og økonomer, at bundtrawlsfiskeriet ud over at ødelægge havenes produktivitet og biodiversitet også betyder, at store mængder CO2 frigives fra havbunden.


Havbunden indeholder den største pulje af organisk kulstof på kloden og er et yderst vigtigt reservoir for langvarig lagring af CO2. Hvis disse bundsedimenter ikke forstyrres, kan det organiske kulstof forblive i havbunden i årtusinder. Sker det imidlertid, kan det aflejrede kulstof genmineraliseres til CO2.


Det kan i så fald betyde en yderligere forsuring af havene, hvilket i forvejen er ved at blive et alvorligt problem for de organismer i havet, som har et ydre kalkskelet – for eksempel koraller, plankton og krill, der udgør fødegrundlaget for en lang række dyr i verdenshavene og dermed kan vende op og ned på havenes økosystemer.


Den ledende forsker på undersøgelsen, dr. Enric Sala, siger til The Guardian:


”Livet i havet har globalt været for nedadgående som følge af overfiskning, habitat-ødelæggelse og klimaændringer. I denne undersøgelse har vi udviklet en ny metode til at identificere de steder, der – hvis de beskyttes effektivt – vil kunne forbedre fødeproduktion og beskytte livet i havet samtidig med, at kulstofudledningerne reduceres.”


I øjeblikket er blot 7 procent af verdenshavene underlagt en eller anden form for beskyttelse, men ifølge undersøgelsen vil den optimale beskyttelsesstrategi være 45 procent, hvorved man vil opnå 71 procent af de optimale biodiversitetsfordele, 92 procent af fordelene for fødeforsyningen og 29 procent af kulstoffordelene.


Resultaterne viser også, at vi burde kunne beskytte helt op til 71 procent af havene. Så vil vi opnå en beskyttelse af biodiversiteten på 91 procent og kulstoffordele på 48 procent, og det vil ikke få nogen indflydelse på det fremtidige udbytte fra fiskeriet.


For nylig forpligtede en koalition af 50 lande – The High Ambition Coalition (HAC) – sig til at beskytte næsten en tredjedel af Jorden fra 2030 for at bremse ødelæggelsen af naturen og den langsomme udryddelse af dyreliv. Det skete i starten af året på One Planet-topmødet i Paris. Da knapt 71 procent af Jordens overflade er dækket af vand, skulle man derfor umiddelbart mene, at en stor del af den beskyttelse netop vil være til gavn for verdenshavene.


Chefen for FN’s Konvention om Biologisk Diversitet, Elizabeth Maruma Mrema, sagde i den anledning ifølge The Guardian:


”En ting er at forpligte sig, noget helt andet er at levere. Men når vi har forpligtet os, skal vi levere. Og med en fælles indsats, kan vi kollektivt levere.”


På samme møde lovede man i øvrigt at investere milliarder af pund i en ”Great Green Wall” i Afrika og søsætte en ny traktat om bæredygtig økonomisk støtte til ulande.


Desværre er det sådan med løfter om økonomisk støtte fra verdens rige lande til verdens fattige lande, at de aldrig er blevet opfyldt. På klimatopmødet i København i 2009 påtog Danmark sig sammen med andre rige lande at støtte grøn omstilling og klimatilpasning i udviklingslandene. De rige lande lovede at øge klimabistanden gradvist, så den i 2020 skulle udgøre $100 mia. USD om året.


Tiden går, og løfterne er ikke blevet indfriet. Derfor er der kun én kommentar til de nyeste løfter på One Planet-topmødet fra os i klimabevægelserne, og ingen gør det bedre en Greta Thunberg:


LIVE from #OnePlanetSummit in Paris:


Bla bla nature

Bla bla important

Bla bla ambitious

Bla bla green investments

Bla bla great opportunity

Bla bla green growth

Bla bla net zero

Bla bla step up our game

Bla bla hope Bla bla bla...*


*locking in decades of further destruction

twitter.com/oneplanetsummi…