24-07 Skal Danmark frygte ødelæggende vandmasser

Skal Danmark frygte ødelæggende vandmasser?

Billede af Patou Ricard fra Pixabay

24/07-2021

Sådan lyder spørgsmålet på dr.dk torsdag i denne uge – dog med tilføjelsen ’som vi har set i Tyskland?’ Og det er en kompetent klimaforsker, professor Sebastian Mernild, der svarer på spørgsmålet.


Når det gælder regnmængder, er det korte svar ja, siger Mernild. I de ramte områder i Tyskland fik man 80-150 millimeter regn – og helt op til 250 millimeter nogle steder – inden for ni til ti timer, fortæller han og tilføjer:


Noget tilsvarende så vi i forrige uge, hvor Østfyn blev ramt af op til 159 millimeter. Så noget af det, vi ser i Tyskland, har vi faktisk også set i Danmark, når vi taler nedbørsmængde over relativ kort tid.”


Han fortæller også, at vi i Danmark får 110 millimeter mere regn pr. år, end vi gjorde for 100 år siden. Vi ser et skift i nedbørsmønstret, hvor vi i de sidste 100 år har fået flere regnfulde måneder og flere dage med højere nedbørsintensitet.


Da Danmark er et meget fladere land end de fleste andre europæiske lande og ikke har floder, der kommer fra højereliggende områder, hvorfra store mængder regnvand kan akkumuleres, vil truslen være en anden.


Som vi allerede har oplevet og vil se oftere i fremtiden, kan de danske byer dog stadig få problemer med underdimensionerede kloaksystemer, som sender vandet ud i gaderne under voldsomme regnmængder.


De danske kyster og dermed mange danske byer står imidlertid overfor en anden trussel, som ifølge en ny videnskabelig undersøgelse i løbet af få år vil blive større end hidtil antaget, nemlig det stigende havniveau.


Vi ved, at det gennemsnitlige globale havniveau er stigende som følge af de menneskeskabte klimaændringer, og vi ved også, at selv små stigninger i havniveauet allerede i dag giver større oversvømmelser under stormvejr.


I de seneste år har havet omkring Danmark da også ødelagt et stigende antal sommerhuse og områder nær havet, og det er ikke længere et spørgsmål om, hvis den næste store stormflod optræder, men udelukkende et spørgsmål om hvornår. Og stormfloderne bliver kun voldsommere.


I forvejen er det almindeligt kendt – i hvert fald hvis man bor langs Jyllands vestkyst – at springflod giver højere vandstand end almindeligt højvande. Springflod optræder ved ny- eller fuldmåne, når Jorden, Solen og Månen ligger på linje, hvorved tiltrækningskræfterne virker i samme retning – og her kommer så den nye videnskabelige undersøgelse fra NASA og University of Hawaii ind i billedet.


Månen ”slingre” en smule i sit naturlige kredsløb om Jorden, som varer 18,6 år. Når Månen befinder sig i en bestemt del af dette slingrende kredsløb, trækker den lidt mere i havvandet, hvilket vil betyde, at tidevandet nogle år vil blive kraftigere – et fænomen, man har kendt siden 1728.


Når tidevandet bliver kraftigere, vil følsomme kystområder oversvømmes mere, og falder en sådan begivenhed sammen med et stormvejr, forstærkes oversvømmelserne yderligere.


Et tredobbelt sammenfald af et slingrende månekredsløb, de igangværende stigninger i havniveauet og kraftigere storme som følge af klimakrisen vil forværre konsekvenserne af det stigende havniveau tidligere, end forskerne hidtil har troet.


Når Månen næste gang påbegynder endnu en fase i sit kredsløb, vil selv almindelig springflod forværres, og det vil ifølge de nye beregninger ske allerede i midten af 2030’erne.


Det må naturligvis give anledning til alvorlig bekymring i mange danske havnebyer, men det betyder også, at den analyse, som Nationalbanken udsendte i sidste måned om havstigningernes trussel mod Danmarks finansielle stabilitet, allerede er forældet, og det må forventes, at den trussel også forværres yderligere (se blog-indlægget fra den 18/06-2021).