25-08 Fortidens klimaændringer og fremtiden

Fortidens klimaændringer og fremtiden

Eksempler på stumper af forstenet træ fra Nordøstgrøndland (egen samling)

25/08-2021

Om ikke andet tydeliggør den seneste klimarapport fra IPCC (AR6) et stort behov for at forstå Jordens klimasystem (se de to foregående blog-indlæg).


Man kan komme et stykke af vejen ved at tage ved lære af tidligere tiders klimaændringer, og geologiske optegnelser kan bringe os endnu nærmere en forståelse. Måske vigtigst af alt kan optegnelserne advare os om udfaldet af Jordens igangværende klimakrise.


En sådan klimaændring skete brat for 56 millioner år siden – PETM (Paleocene-Eocene Thermal Maximum) – og bruges ofte som en analog til vores nuværende klimakrise.


En netop offentliggjort videnskabelig rapport i Communications Earth and Environment leverer afgørende detaljer om den begivenhed med fokus på Grønland og den rolle, som øget vulkansk aktivitet i området mellem Island og Grønland spillede.


Den vulkanske aktivitet betød, skriver tre af forskerne bag undersøgelsen på The Conversation, at enorme mængder lava spredte sig over et stort areal i det område, som senere blev til Island. I undergrunden opvarmede magmaen sedimenter, som var meget rige på organisk materiale, så meget, at det oplagrede kulstof blev omdannet til drivhusgasser.


Der var tale om mange billioner tons drivhusgasser, som blev sluppet ud i atmosfæren. Konsekvenserne var de samme som i dag – syreholdigheden i havene steg og de globale temperaturer steg til mellem 5 og 8 ºC. De miljømæssige konsekvenser var omfattende. I dyreverdenen flygtede de dyr, der kunne, mens resten uddøde, og det hele udspillede sig på få tusinde år.


De vulkanske processer betød for eksempel, at havmiljøet omkring det nordøstlige Grønland blev forvandlet til lavvandede flodmundinger, floder og vegetationsrige flodsletter, som mange fossiler fra området beviser. Rekonstruktioner af det arktiske drivhusklima på den tid fortæller om frodige og sumpede skovbeklædte landskaber beboet af koldblodede krybdyr, pattedyr og flodhestelignende dyr.


Undersøgelsen fortæller også, at gennemstrømningen af vand mellem Atlanterhavet og Arktis blev bremset, da nyt land dukkede op mellem Grønland og Norge som følge af den vulkanske aktivitet.


Fra geologiske optegnelser ved man, at afbrydelse af kritisk havcirkulation kan medføre farlig forsuring og iltmangel i havene såvel som forværre klimaforstyrrelser. Den opståede kontinentale bro tillod imidlertid, at dyr og planter fik større mulighed for at bevæge sig omkring. Arter kunne simpelthen udvandre til køligere klimaer og dermed udslippe virkningerne af opvarmningen.


Der er imidlertid intet formildende at hente i ovenstående beskrivelse i forhold til den klimakrise, som vi og vore børn skal leve med i de kommende årtier. Den vigtigste forskel er, at ovenstående klimaforandringer for 56 millioner år siden udspillede sig over flere tusinde år. I dag udledninger af drivhusgasser næsten 10 gange hurtigere end dengang, viste en videnskabelig undersøgelse i 2019, og allerede nu kan man se tegn på, at vores økosystemer er i gang med en destabilisering. Og som omtalt i et tidligere blog-indlæg viser havcirkulationen i Atlanterhavet tegn på en opbremsning.


Selv om de tre forskere skriver, at læren fra klimakatastrofen for 56 millioner år siden kan give vigtig viden om den nuværende krise, er det under alle omstændigheder for sent. Videnskabelig forskning tager tid, og tid har vi ikke mere af – og netop det forhold er også det vigtigste budskab i den seneste rapport fra IPCC.