APRIL

Flytrafik og CO2

29/04-2019: Der er sikkert andre læsere af denne blog, der som jeg fryder sig i deres stille sind over de mange aflysninger af flyrejser som følge af strejken blandt SAS’s piloter.


I 2018 var der mere end 35 millioner flypassagerer – nej, ikke på verdensplan, heller ikke gennem europæiske lufthavne, men gennem danske lufthavne ifølge dr.dk. For 20 år siden var tallet omkring 20 millioner, og hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil tallet ligge omkring 55 millioner i 2038.


Af den grund er Københavns Lufthavn i gang med at udvide til dobbelt størrelse i løbet af de kommende år, så man vil kunne betjene 40 millioner passagerer i stedet for de 29 millioner, som tallet ligger på i dag.


Naturligvis er det ikke kun Københavns Lufthavn, der udvider – det sker over hele verden. For eksempel er Heathrow Airport i gang med en proces, som skal ende med at give tilladelse til en tredje start- og landingsbane, men i London foregår det ikke uden omfattende protester fra for eksempel Extinction Rebellion.

Flytrafikken er nemlig en af de helt store syndere i det europæiske klimaregnskab.


Luftfarten står i øjeblikket for 3 procent af EU’s udledning af drivhusgasser, og luftfartsindustriens CO2-udledning er vokset med mere end 26 procent over de sidste fem år. På top 10-listen over EU’s værste CO2-syndere er de ni øverste kulfyrede kraftværker, mens Ryanair nu indtager en tiendeplads.


Hovedparten af alle flypassagerer har åbenbart ikke hørt det seneste budskab fra IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change), der fortæller, at hvis den globale opvarmning skal holdes under 1,5 ºC, skal de globale udledninger af CO2 nedbringes med 45 procent i forhold til 2010-niveauet i løbet af de næste 11 år og nå et stort rundt nul omkring 2050 – eller også er de ligeglade!


I en ny måling foretaget af Epinion for DR siger lidt over halvdelen af adspurgte danske flypassagerer, at de er villige til at betale en klimaafgift på flyrejser på 100 kr., men de fleste danske politikere ser ikke Danmark gå foran med et sådan tiltag – især ikke lige før et folketingsvalg.


Til dr.dk siger klimaordfører Thomas Danielsen fra Venstre:


”Det er i hvert fald meget positivt, at danskerne er villige til at gøre en forskel på det grønne område. Det glæder os meget. Men udfordringen ved en flyafgift på 100 kroner per afgang er, at det bliver klimaet ikke bedre af. Så du redder ikke klimaet, selvom du flyver videre med god samvittighed.”


Mange flyselskaber øjner allerede, hvor det bærer hen, når det drejer sig om deres forhold til klimaændringer, og SAS har da også opstillet en række klimamål, som man gerne vil leve op til.


2020-mål:


 Reduktion af udledninger fra fly med 20% i 2020 i forhold til 2010.


 Reduktion af støj ved starter med 15% i 2020 i forhold til 2010.


 Regelmæssig brug af grøn brændstof i 2020.


2030-mål:


 25% lavere CO2-udledning i forhold til 2005 (samlede udledninger)


 Brug af 17% biobrændstof – svarende til den samlede hjemlige produktion hos SAS.


 50% støjreduktion i forhold til 2010.


 100% bæredygtige materialer som tilbud til SAS-kunder.


 100% genbrug, hvor det er muligt.


2050-mål:


 >50% lavere CO2-udledninger i forhold til 2005 (samlede udledninger, og mere ambitiøst end ambitionen hos IATA (International Air Transport Association)).


Jeg skal undlade igen at komme ind på det fuldstændig umulige tiltag, som biobrændstof er, og blot henvise til tidligere blog-indlæg om dette ikke-brændstof. Og jeg skal undlade at spilde tid og plads på at sammenligne disse mål med IPCC-målene.


Læsere af denne blog er intelligente nok til at forstå, at disse SAS-mål – og IPCC-mål for den sags skyld – er totalt uden for rækkevidde allerede.


Så ’from this moment despair ends and tactics begin’!

Owen Jones meets Extinction Rebellion | We're the planet's fire alarm

27/04-2019:

Tornadoer

27/04-2019: Når det drejer sig om forskning i tornadoer, deres opståen og klimaændringers betydning for fænomenet, er USA førende i verden, og netop med hensyn til klimaændringers indvirkning ser forskerne nu en tendens, der tyder på, at der er sket en stigning i tornado-risikoen i de seneste årtier. En lige så alvorlig tendens er, at flere tornadoer er blevet observeret øst for Mississippi.


Denne udvikling falder sammen med, at den tørre klimazone i det vestlige USA også har indledt en forskydning mod øst. Samtidig tyder en fremskrivning af klimaændringerne i landet på, at alvorlige storme vil blive mere almindelige i det østlige USA.


Man har en vending i landet, der hedder tornado-udbrud. Definitionen på et udbrud stammer fra en videnskabelig undersøgelse i Science fra 2016 med titlen ’More tornadoes in the most extreme U.S. tornado outbreaks’, hvor forskerne for det første slog fast, at antallet af ekstremt kraftige tornadoer i USA var steget gennem det sidste halve århundred, og for det andet, at et tornado-udbrud nu bør defineres som seks eller flere tornadoer over en seks timers periode samme dag over hele USA.


I dag er der omkring fem E/F1+ tornadoer mere i de største udbrud i forhold til 1950’erne. Samtidig viser en anden undersøgelse i Science fra 2014, at der har været et fald i antallet af dage med tornadoer i årets løb, men en stigning i antallet af dage med mere end 30 tornadoer.


Ifølge den nyeste undersøgelse er der også sket et skift i tidspunktet på året, hvor tornadoer optræder. I gennemsnit starter sæsonen en uge tidligere i tornado-bæltet fra Nebraska til Texas, og på landsplan er der sket et fald i antallet af tornadoer om sommeren.


Til gengæld er tornado-hyppigheden øget i de kolde måneder mellem november og februar, især i den sydøstlige del af USA. Netop denne del af landet er skovrig og har mange beboelsesvogne, og da der samtidig er sket en stigning i antallet tornadoer om natten på netop den årstid, som vides at koste dobbelt så mange menneskeliv, kan udviklingen her blive alvorlig.


Mellem 1950 og 2015 har tornadoer resulteret i 4462 tilskadekomster, 316 dødsfald og ødelæggelser for over 8,5 milliarder kroner – i Europa! Alligevel har fænomenet i vores del af verden ikke for alvor været erkendt.


Hvis tornado-lignende hvirvelvinde for eksempel bliver observeret i Danmark, er de konsekvent blevet kaldt skypumper af meteorologerne, og mange har ment, at tornadoer simpelthen ikke optræder i Europa. Dog kan en simpel google-søgning hurtigt overbevise om, at skypumper – også kraftige skypumper – optræder hvert år i Danmark, og at resten af Europa faktisk har oplevet en del tornadoer.


Historisk set er der optegnelser helt tilbage til græske og romerske filosoffer, som fortæller, at man har spekuleret over tornado-fænomenet. Fra det 17. århundrede og frem til slutningen af Anden Verdenskrig var europæiske forskere og meteorologer førende i studierne af tornadoer, mens det amerikanske Weather Bureau frem til Anden Verdenskrig forbød brugen af ordet ”tornado”, fordi regeringen var bange for at skabe panik (i dag er det så ordet ”klimaændringer”, der er forbudt under tåben Trumps ledelse).


De fleste klimamodeller forudsiger, at der med opvarmningen af atmosfæren vil optræde stadig flere dage årligt, hvor forhold, der understøtter dannelsen af tornadoer, er til stede. Derfor har et hold europæiske forskere i de seneste år sat sig for at ændre den brede offentligheds holdning til forekomsten af europæiske tornadoer. Målet er at påvise, at fænomenet optræder jævnligt i regionen, selv om den rapporterede hyppighed og intensitet – indtil videre – er lavere end i USA.


Problemet med tornado-observationer er i modsætning til for eksempel temperaturmåling, som foretages med et termometer, at det dels kræver tilstedeværelsen af en observatør og dels et eksisterende system til indsamling af disse observationer.


Til det formål er citizen science-projekter, hvor almindelige borgere kan indrapportere observationer, som så kan verificeres af meteorologer og forskere, nok den bedste fremgangsmåde, hvis man skal opbygge en fælles europæisk tornado-database.


Et eksempel på et sådan projekt findes allerede og kaldes European Severe Weather Database. Som det fremgår af titlen indeholder denne database også oplysninger om alle andre alvorlige vejrfænomener.


Om det bliver nødvendigt at oprette en tornado-varslingstjeneste i de europæiske lande i lighed med den amerikanske vil tiden vise, men den stadig større udbredelse af grønne energikilder som vindmølleparker og solcelleanlæg vil før eller senere føre til, at tornadoer også vil forårsage ødelæggelser på disse i Europa (se denne video: https://www.youtube.com/watch?v=Egdtlnv6Gio).

Afsmeltning fra den grønlandske indlandsis

Photographer Peter Prokosch (http://www.grida.no/resources/3612)

24/04-2019: ”Der, hvor vi står nu, er et helt nyt sted for indlandsisen. Vi ved godt, det ændrer sig, men når vi kigger på de lange tidskalaer, er vi uden for enhver tvivl inde i en periode, der er helt exceptionel, hvor indlandsisen bare buldrer derudad,” siger postdoc ved Københavns Universitet Anders Anker Bjørk til dr.dk.


Anders Anker Bjørk er med i et internationalt forskerhold, som netop har offentliggjort en undersøgelse på PNAS med titlen ’Forty-six years of Greenland Ice Sheet mass balance from 1972 to 2018’.


Det er lykkedes forskerne at rekonstruere den grønlandske iskappes massebalance fra 1972 til 2018. Man gjorde det ved hjælp af en omfattende undersøgelse af tykkelsen, overfladehøjden, hastigheden og overflade-massebalancen hos 260 gletsjere i Grønland over de sidste 46 år – blandt andet ved hjælp af gamle satellitfotografier af indlandsisen.


Set over ti års-intervaller skiftede massebalancen fra et plus på omkring 47 gigatons i perioden 1972 til 1980 til et massetab på omkring 51 gigatons i perioden 1980 til 1990. I perioden 1990-2000 skete der en stigning i massetabet fra cirka 41 gigatons til 187 gigatons i perioden 2000-2010 og til 286 gigatons i perioden 2010-2018.


Forskerne mener således at kunne påvise, at smeltevand fra den grønlandske indlandsis har bidraget til en stigning i havniveauet på 13,7 millimeter siden 1970, og halvdelen af denne stigning er sket i løbet af de seneste otte år. Med andre ord accelererer stigningen kraftigt og vil fortsætte med at accelerere i de kommende mange årtier.


Dermed tyder alt på, at den grønlandske indlandsis har overskredet en tærskel, hvor det ikke længere er muligt at bremse afsmeltningen.


Selv om vi stopper al udledning af CO2 i dag vil den globale opvarmning fortsætte, fordi den CO2, vi allerede har udledt, vil fortsætte sin vej op gennem atmosfæren i adskillige århundreder endnu, og Arktis ser man allerede nu en opvarmning, der er dobbelt så stor som i resten af verden.


Andre videnskabelige undersøgelser påviser, at afsmeltningen fra Antarktis også er accelereret. Afsmeltningen går nu seks gange hurtigere end før 1979, og Antarktis har frem til i dag bidraget med omkring 13 millimeter til stigningen i havniveauet (se blog-indlæg 17/01-2019 Afsmeltningen fra Antarktis).


At havniveauet ifølge IPCC’s mest pessimistiske forudsigelse kan stige med omkring 1,2 meter i løbet af de næste 80 år og ikke endnu mere skyldes udelukkende, at man på daværende tidspunkt (2015) ikke havde medtaget tal for afsmeltningen fra Antarktis, da de blev anset for at være for usikre.


Med de nye undersøgelser af både Antarktis og af den grønlandske indlandsis kan resultatet blive de fem meter, som flere og flere forskere anser for sandsynligt i dette århundrede – og stigningen vil fortsætte i de kommende århundreder til al isen er smeltet.


Om den nyeste undersøgelse i Grønland siger den franske glaciolog Eric Rignot fra forskerholdet til nyhedsbureauet AFP ifølge dr.dk:


”Når man ser på udviklingen gennem flere årtier, så er det bedst, hvis man lige sætter sig ned, inden man gransker resultaterne. Det er skræmmende, så hurtigt det forandrer sig.”

Greta Thunberg, Anna Taylor and Caroline Lucas on the new climate movement

23/04-2019: The 16-year-old Swedish climate activist Greta Thunberg and Anna Taylor from the UK Student Climate Network join the Green party MP, Caroline Lucas, and the Guardian's Zoe Williams to discuss how to address the climate crisis and where to go from here for Guardian Live.

‘We will never stop fighting’: Greta Thunberg joins London climate

22/04-2019: 'The politicians and people in power have gotten away with not doing anything at all to fight the climate crisis ... but we will make sure they don't get away with it any longer,' climate activist Greta Thunberg said to cheers and applause from hundreds of protesters in London's Marble Arch.

Global befolkningseksplosion?

21/04-2019: En artikel på dr.dk den 19/04 har denne overskrift: Klimaforskere vil bremse voksende befolkning med ét barns-politik.


I artiklen citerer man flere danske klimaforskere for at mene, at klodens voksende befolkning er det suverænt største klimaproblem, og at det voksende antal mennesker - efter deres mening - gør endnu mere skade.

For eksempel siger professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet til dr.dk:


”Problemstillingen er, at der bliver flere mennesker, og at vi bliver rigere, hvilket fører til stigende forbrug og udledning af CO2 og andre klimagasser. Så jo færre mennesker, der er er til at øge forbruget, jo mindre vil problemet være.”


Både klimaforsker Eigil Kaas og professor i ferskvandsøkologi Kaj Sand-Jensen, begge fra Københavns Universitet, er enig i dette udsagn, og alle tre nævner Indien som et land, hvor ét barns-politik burde indføres sammen med visse lande i Afrika.


Det vil føre for vidt på denne blog at belære dem om, hvordan 500 års kolonialisme og imperialisme og de sidste 150 års kapitalisme har ført til den situation, som disse lande i dag befinder sig i, med udbredt fattigdom og styret af diktatorer støttet af en ganske lille superrig elite og vestlige såkaldte demokratier.


Det er først og fremmest foranlediget af de vestlige landes umådeholden udplyndring af disse fattige landes ressourcer, som til og med fortsætter den dag i dag gennem hovedsageligt vestlige multinationale selskaber udelukkende med det formål at kunne leverer forbrugsvare, som tilfredsstiller ønsker og behov hos købedygtige forbrugere og ikke mindst sikre selskabernes fortsatte profit – uden hensyn til miljø og klima især i de lande, hvor ressourcerne hentes til en pris, der er uanstændig lille.


I en artikel på The Conversation fra den 18/04 fortæller postdoc Joseph McQuade fra University of Toronto, at hvis vi skal forstå den nuværende miljømæssige katastrofe, hvor vi befinder os i en verden med stadig større fødevaremangel og naturbrande og en masseudryddelse af koralrev allerede i 2040, er vi nødt til at gå i dybden med kolonialismens rolle.


For eksempel fortæller han, hvordan britisk kolonialisme fik omdannet den malaysiske halvø til plantage-økonomi for at imødekomme den industrielle efterspørgsel i USA og England på billig gummi.


Denne politik begrænsede de økonomiske muligheder hos fattige malaysiere, indere og kinesere, som blev tvunget til at rydde store områder med regnskov for at kunne overleve – selvfølgelig på bekostning af lokale økosystemer. Og denne politik fortsætter den dag i dag, hvor det nu er efterspørgslen på palmeolie og tømmer, der driver udplyndringen.


Joseph McQuade henviser til en artikel med titlen ’Mining and the African Environment’, som fortæller, at Afrika står overfor et nyt mine-’eventyr’ takket være en voksende efterspørgsel i Nordamerika, Indien og Kina på grundstoffet tantal, som er et vigtigt komponent i produktionen af elektronik. Det vil naturligvis forværre den allerede eksisterende miljøkrise.


Så mens folk i den vestlige verden fra deres lænestole i deres aircondition-afkølede hjem debatterer, hvorvidt klimaændringer bør tages alvorligt, lider hundredtusinder af mennesker allerede under konsekvenserne, siger han.


Når professor Jørgen E. Olesen siger, at vi bliver rigere, hvilket fører til stigende forbrug og udledning af CO2og andre klimagasser, så må det jo hovedsageligt være mennesker i den vestlige verden, han tænker på.


Med hensyn til hans anden påstand om, at vi bliver flere og flere mennesker, udbygger han i en anden artikel på dr.dk den 20/04 sin påstand, idet han siger:


”… det skrækkelige vil bare være, hvis resten af verden med 10–11 milliarder mennesker skal op og svine lige så meget, som vi gør. Og det kommer til at ske, hvis vi ikke gør et eller andet.”


Tallet 10-11 milliarder mennesker har han fra en FN-rapport fra Afdeling for Økonomi og Sociale Anliggenderfra 2017, hvoraf det fremgår, at verdens befolkningstal i 2050 vil være 9,8 milliarder og i 2100 11,2 milliarder.


Flere og flere forskere mener imidlertid, at disse tal er forkerte. I stedet vil der ske det, at befolkningstallet i midten af dette århundrede vil have nået mellem 8 og 9 milliarder for derefter at begynde at falde.


En af grundene til denne udvikling er, at flere og flere mennesker søger mod byerne. I dag lever over halvdelen af verdens befolkning i bymæssig bebyggelse, og det tal forventes at vokse til 66 procent i 2050 ifølge endnu en rapport fra FN’s Afdeling for Økonomi og Sociale Anliggender.


Når folk – og især kvinder – i fattige lande flytter til byer fra landet, betyder det, at børn går fra at være en fordel i for eksempel markarbejdet til at være en belastning, idet endnu en mund skal mættes med den alt for ofte meget lave løn, som de nye tilflyttere kan opnå for deres arbejde på for eksempel de fabrikker, som leverer forbrugsgoder til Vesten.


Mulig adgang til skoleuddannelse, medier og fællesskab med andre kvinder betyder, at mange kvinder opnår større selvstændighed, og dermed også kontrol over, hvornår de bliver gravide.


I dag har de to folkerigeste nationer i verden, Kina og Indien, således en fødselsrate på henholdsvis 1,6 og 2,3, mens det femte folkerigeste land Brasilien har en fødselsrate på 1,7. Til sammenligning er tallene for Danmark, Storbritannien og USA henholdsvis 1,7 og 1,8 og 1,8.


Ifølge de tre danske klimaforskere er det jo udledningen af CO2, der er årsagen til de ødelæggende klimaændringer. Hvis vi så ser på, hvilke 12 lande, der har de mest CO2-forurenende indbyggere, ser listen ifølge globalis fra 2014 sådan ud:


Qatar 45,42 tons, Trinidad og Tobago 34,16 tons, Kuwait 25,22 tons, Bahrain 23,45 tons,

Forenede Arabiske Emirater 23,30 tons, Brunei 22,12 tons, Saudi-Arabien 19,53 tons, Luxembourg 17,36 tons, USA 16,49 tons, Oman 15,44 tons, Australien 15,37 tons og Canada 15,12 tons.


Halvdelen af disse lande er blandt de 15 lande med de største oliereserver.


Det første afrikanske land på listen er Libyen på en 23. plads med 9,19 tons. Det andet afrikanske land på er Sydafrika på en 25. plads med 8,98 tons, og det tredje afrikanske land er Ækvatorialguinea med 4,73 tons på en 60. plads.


Indien ligger på en 113. plads med en udledning pr. indbygger på 1,73 i 2014, mens Danmark ligger helt oppe på en 46. plads med 5,94 tons.


Alligevel vælger de tre forskere at stigmatisere de lande og deres indbyggere, der takket være de rige landes enorme overforbrug og fortsatte ødelæggende stræben efter økonomisk vækst i kapitalismens navn, er i første række, når død og ødelæggelser som følge af de menneskeskabte klimaændringer for alvor sætter ind.


De tre danske forskeres forslag er i høj grad et etisk dilemma, en hån mod mennesker i verdens fattige lande og ikke løsningen på noget som helst – tværtimod.

Klimapolitik i Danmark

18/04-2019: ”Klimaforandringerne foregår i et så højt tempo, at de er til fare for verdensøkonomien og dermed også dansk økonomi.”


Sådan siger professor i økonomi på Aarhus Universitet og formand for Det Økonomiske Råd, Michael Svarer, ifølge dr.dk i går den 17/04. Videre siger han:


”En af de største trusler mod dansk økonomi er klimaet. Klimaet er en udfordring for den globale økonomi og samfundet i det hele taget, og den udvikling, vi ser i CO2-udledning og temperaturstigningen, går alt for stærkt.”


For læsere af denne blog er det naturligvis ikke nogen nyhed, men det er bemærkelsesværdig, at flere og flere eksperter tør tage bladet fra munden og sige tingene så klart – især når det blot er mindre end fem måneder siden, at regeringen fyrede den formand for klimarådet, professor Peter Birch Sørensen, som de selv havde udpeget, fordi rådet udtalte kritik af regeringens klimaplan.


I et interview i Politiken sagde Peter Birch Sørensen blandt andet om fyringen:


”Der opstod en diskussion mellem ministeren og mig. Ministeren mente, at da vi var rådgiver for regeringen, skulle vi rådgive om de målsætninger, regeringen havde stillet op, og derfor var det ikke relevant at kritisere regeringen for ikke at leve op til 40 procent-målet. Det havde vi en kontrovers om.”


Og hermed brød Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt også loven!


Og han gjorde det for at tilsløre, at regeringens højt profilerede klimaplan ikke er andet end varm luft, der udelukkende har til formål at sikre genvalg og ikke på nogen måde har til formål at modvirke klimaændringerne.


Ifølge Klimaloven er Klimarådet uafhængigt og vælger således selv sine opgaver, og rådet arbejder derfor også uafhængigt af skiftende regeringers politik. Dermed kan en minister ikke pålægge rådet at tage bestemte emner op. Det kan derfor ikke undre, at professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, Michael Gøtze, finder sagen betænkelig.


Til Politiken sagde Lars Chr. Lilleholt, at han ikke kan genkende Peter Birch Sørensens referat af mødet. Gad vide om han kan genkende sig selv, når han kigger i spejlet.


Læs i øvrigt denne udmærkede artikel i Ingeniøren, hvor det forklares, hvorfor regeringens klimaplan er varm luft, og som fortæller, hvor mange muligheder der er for at svindle med udledningskvoter for CO2 for at få det hele til at se pænere ud ikke blot i Danmark, men i hele verden – naturligvis med alvorlige konsekvenser for klimaet og fremtiden.


Om Danmarks rolle i det store globale klimapuslespil siger professor Michael Svarre til dr.dk, at selvom Danmark er en undseelig brik i dette puslespil, bør vi efter hans mening gå forrest i klimakampen for at tage toppen af den accelererende opvarmning af kloden.


Det repræsentative såkaldte demokrati, vi har i Danmark, giver os efter fire laaaange år nu igen mulighed for at rykke lidt rundt på den politiske fordeling af Folketingets taburetter.


Vil det så på nogen måde få indflydelse på det vigtigste emne overhovedet – den menneskeskabte globale opvarmning og de deraf følgende klimaændringer, som kommer til at ødelægge fremtiden for vore børn?


Overhovedet ikke!

A Message From the Future With Alexandria Ocasio-Cortez

17/04-2019: What if we actually pulled off a Green New Deal? What would the future look like? The Intercept presents a film narrated by Alexandria Ocasio-Cortez and illustrated by Molly Crabapple.

Extinction Rebellion ​'shutdown' London

17/04-2019: As thousands of protesters use roadblocks and glue to paralyse parts of central London, the Guardian's Bruno Rinvolucri finds out how the public and the police are reacting to the disruption.

Myggeoverførte sygdomme

15/04-2019: "Vi er nødt til at gøre alt, hvad vi kan, for at begrænse de faktorer, der bidrager til den globale spredning af Ae. Aegypti og Ae. Albopictus, hvis vi skal bremse en fremtidig byrde af de sygdomme, som disse myg smitter med,’ siger forskerne i en ny undersøgelse offentliggjort i Nature Microbiology i marts i år.


Aedes aegypti er den latinske betegnelse for gul feber-myggen, mens Aedes albopictus kaldes tigermyg. Og de faktorer, som bør begrænses, er blandt andet den menneskeskabte globale opvarmning, der betyder, at de ideelle levesteder for disse myg vokser i udbredelse, men også den manuelle spredning af myggene gennem den verdensomspændende handel med vare, stadig flere internationale flyrejser og den voksende migration er vigtige faktorer.


De sygdomme, der tales om, er for gul feber-myggen, der stammer fra Afrika, blandt andet chikungunya-feber, zikavirus, denguefeber og gul feber, mens tigermyggen, der stammer fra Asien, også kan overføre denguefeber og chikungunya-feber.


I dag er begge myggearter almindelige i tropiske og subtropiske områder over hele kloden. Alene denguefeber har siden 1990 bredt sig kraftigt i Sydamerika, og zigavirus, som gav anledning til en voldsom stigning i antallet af børn født med for små hoveder i Brasilien i de seneste år, spredte sig i 2016 op gennem Florida, hvor også denguefeber og malaria så småt er på vej.


I en anden ny undersøgelse offentliggjort i PLOS har forskerne set på risici for en global ekspansion og omfordeling af myggeoverførte virussygdomme i takt med klimaændringerne.


Konklusionen af denne undersøgelse er blandt andet, at i løbet af de næste 100 år kan næsten en milliard mennesker blive udsat for deres første kontakt med de to føromtalte myggearter, hvor især Europa vil blive hårdt ramt. Forudsætningen for denne forudsigelse er dog ifølge forskerne et såkaldt worst case-scenarie, hvor det ikke lykkes at dæmpe den globale opvarmning.


Men selv om det delvis lykkes at dæmpe opvarmningen, vil vi stadig være vidne til den største udbredelse af tigermyggen. Det hænger sammen med, at en for stor opvarmning betyderat det bliverumuligt for den at overleve i de allerede varme troper med worse case-scenariet.


Gul feber-myggen derimod vil under alle omstændigheder kunne sprede sig til det sydlige Asien og et stykke ned i Afrika syd for Sahara – og altså også store dele af Europa, hvor selv England og Skandinavien i løbet af blot få årtier vil opleve tilfælde af de myggeoverførte sygdomme.


Sidste weekend sagde den ledende forsker på undersøgelsen, professor Jan Semenza, på et møde i European Congress of Clinical Microbiology and Infectious Diseases i Amsterdam:


”Klimaændringer er ikke den eneste eller for den sags skyld den vigtigste faktor i stigningen af smittebærende sygdomme i Europa, men de er – sammen med andre faktorer som globalisering, socioøkonomisk udvikling, urbanisering og omfattende ændringer i brugen af land – forhold, som er nødt til at blive italesat for at begrænse deres indførsel og spredning.”


Allerede i dag oplever man denguefeber i Kroatien og i Frankrig og malaria i Grækenland, mens man ser Vest Nil-virus i det sydøstlige Europa og chikungunya i Italien og Frankrig. Men, siger forskerne, det er måske blot toppen af isbjerget, og man opfordrer til en nøje overvågning af situationen, hvis myndighederne ikke skal miste kontrollen over disse alvorlige sygdomme.


Allerede i dag oplever de europæiske lande omkring Middelhavet, at man nu til tider er en del af den tropiske region, og netop Middelhavslandene vil ifølge mange forskere i de kommende årtier opleve tilstande, der mere og mere ligner forhold, som man ser dem i det nordlige Afrika med udbredt ørkendannelse (se blog-indlæg 02/04-2017 Tørke omkring Middelhavet).

Fredage For Fremtiden/Forskere For Fremtiden

12/04-2019: I skrivende stund har over 4000 forskere fra hele verden – og tallet vokser fortsat – skrevet under på en støtteerklæring til skoleelever og andre unge i mange lande, der fortsætter deres fredagsstrejker for klimaet.


I forskernes brev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science skriver de blandt andet:

”Den omfattende græsrodsmobilisering i form af de unges klimabevægelse – heriblandt Fridays for Future, School (eller Youth) Strike 4 Climate, Youth 4 Climate og Youth Climate Strike – viser, at unge forstår situationen. Vi anerkender og støtter deres krav om hurtig og slagkraftig handling.


Vi ser det som vores samfundsmæssige, etiske og akademiske ansvar at fastslå følgende i utvetydige vendinger:


Kun hvis menneskeheden reagerer hurtigt og beslutsomt, kan vi begrænse global opvarmning, bremse den igangværende masseuddøen blandt dyre- og plantearter og bevare det naturlige grundlag for fødevareforsyning og trivsel for nuværende og fremtidige generationer.


Det er, hvad de unge mennesker ønsker at opnå. De fortjener vores respekt og fulde opbakning.”

Hele brevet i Science kan læses her: https://science.sciencemag.org/content/364/6436/139.2


Den foreløbige liste over forskere, der har underskrevet støtteerklæringen, kan læses her: https://science.sciencemag.org/content/sci/suppl/2019/04/10/364.6436.139-b.DC1/aax3807-Hagedorn-SM.pdf


Den 24. maj har de unge erklæret global klimastrejkedag, og forskere fra hele verden vil deltage under parolen Scientists For Future (Forskere For Fremtiden på danske skilte). Forhåbentlig vil det blive en mindeværdig begivenhed med millioner af deltagere verden over.


Skulle der være en eller to nye læsere på denne blog, som endnu ikke har forstået situationens alvor, så skal man blot starte med at læse forrige blog-indlæg og derefter bevæge sig baglæns gennem resten. Så savner man ikke argumentation for at deltage.

BBC: Victoria Derbyshire om Extinction Rebellion

10/04-2019:

Lille temperaturstigning med alvorlige konsekvenser

A map of the January 2017 LOTI (land-ocean temperature index) anomaly shows that most of North America and Siberia were much warmer than the 1951-1980 base period. Much of the rest of Asia was also relatively warm. Parts of Antarctica are gray because data from stations there had not yet been received. Credit: NASA/GISS

10/04-2019: Det er umuligt at nå målet fra Paris-aftalen i 2015 om at begrænse den gennemsnitlige globale opvarmning til 2 ºC i fremtiden – det er de fleste klimaforskere enige om. Allerede nu ligger den globale opvarmning på 1,1 ºC over det før-industrielle niveau, så løftet om at arbejde frem mod det endnu mere ambitiøse mål om en stigning i den globale gennemsnitstemperatur på blot 1,5 ºC er selvfølgelig endnu mere urealistisk.


For at prøve at forstå, hvad fremtiden vil bringe med en gennemsnitlig global temperaturstigning på blot en halv grad op til to grader-målet har et hold japanske forskere i samarbejde med forskere fra udlandet udarbejdet et ’event-to-event hydrological intensification’ indeks (E2E) offentliggjort i Nature Scientific Reports.


Med nye regnemetoder til evaluering af intensiveringen af perioder med nedbør og tørker i en verden, hvor den globale opvarmning allerede går hurtig, er forskerne nået frem til, at selv om oversvømmelser og tørker generelt vokser i intensitet, så kan de mest ekstreme hændelser blive op til 10 gange kraftigere.


Fra nyhederne husker de fleste nok ekstreme oversvømmelser i for eksempel Europa, Nordamerika eller Asien bare i de sidste tolv måneder, og undersøgelsen viser, at netop i disse områder vil ekstreme oversvømmelser i løbet af de næste 80 år blive op til 10 gange værre.


Som andre undersøgelser allerede har påvist kan landene omkring Middelhavet til gengæld blive udsat for tørker, der i intensitet også kan blive op til 10 gange kraftigere.


Til EurekAlert udtaler hovedforfatter på undersøgelsen, Gavin D. Madakumbura:


”Vore resultater viser, at hændelser med ekstrem tørke eller nedbør i stigende grad vil optræde samtidig, som for eksempel det omslag fra ekstrem tørke til alvorlig oversvømmelse, der har fundet sted i Californien i den seneste tid. Taler vi om sikring af vandforsyning og afbødning af katastrofer, vil der være betydelige fordele ved at begrænse den globale opvarmning til 1,5 ºC for at dæmpe stigningen i hændelse-på-hændelse forløb.”


Desværre ligger den udvikling altså slet ikke i kortene – tværtimod.


I en rapport fra FN Miljø fra 2017 slår man fast, at selv med en fuld implementering af målene for udledning af drivhusgasser ifølge Paris-aftalen fra 2015 vil man kun nå en tredjedel af vejen til det, der kræves, hvis verden skal undgå de værste konsekvenser af klimaændringerne.


Det vil betyde en stigning i den globale gennemsnitstemperatur på mindst 3 ºC i de næste 80 år. Og forlader USA Paris-aftalen, som de har sagt, de vil i 2020, ser fremtiden endnu mørkere ud.


Så store temperaturstigninger var ikke emnet for den foreliggende undersøgelse – men vil vi overhovedet bryde os om at læse en undersøgelse om konsekvenserne af gennemsnitlige globale temperaturstigninger på 1½, 2 eller 4 ºC over det nuværende niveau i løbet af de næste otte årtier.


Som bekendt er stigningen i atmosfærens indhold af drivhusgasser steget i de sidste tre år og har nu rundet 411 ppm, og den udvikling ser ud til at fortsætte i 2019 – også herhjemme, hvor vi ellers har ’verdens bedste klimaplan’. 5,5 millioner tons CO2 var stigningen i Danmark sidste år.


Heldigvis har vi også verdens klogeste klimaminister, Lars Christian Lilleholt (V), der beroligende udtaler til dr.dk:


”Der er tale om en meget, meget lille stigning. Det skyldes, at det har blæst mindre i 2018, end det har gjort tidligere år.”

Vigtige indikatorer på klimaændringer i Arktis: 1971-2017

08/04-2019: Som nogle af mine følger fra min tidligere blog, klimakaos.com, måske har bemærket, er jeg tilbage med denne blog. Jeg havde ellers besluttet at lægge blog-aktiviteten på hylden på grund af frustration over tingenes tilstand, hvad klimaet angår, og min nye interesse for arkæologi, som optog – og stadig optager – meget tid.


Den samme frustration har altså fået mig til tasterne igen – klimaændringerne går simpelthen for stærkt. Forskningsresultater vælter frem samtidig med, at klimarelaterede katastrofer tager til i antal og omfang.


Denne video, blandt andet produceret af en række danske forskere med Jason Box i spidsen, illustrerer et af de meget alvorlige problemer, nemlig den hastige opvarmning af Arktis.


https://iopscience.iop.org/article/10.1088/1748-9326/aafc1b

Klimaforandringer før og nu

Peter Prokosch (http://www.grida.no/resources/3584)

08/04-2019: ’Ny forskning bekræfter: Klimaforandringerne er menneskeskabte’, lyder overskriften på dr.dk denne weekend.


Pyh, så behøver jeg ikke at rette i de flere hundrede indlæg på denne blog.


Historien er, at det er lykkedes et hold forskere fra Potsdam Institute for Climate Impact Research at udarbejde en computermodel, som med stor nøjagtighed viser, hvordan overordnede naturlige processer har styret klimaet i de sidste knapt 3 millioner år og samtidig viser, at de klimaforandringer, der har fundet sted i de sidste 150 år må være menneskeskabte.


Undersøgelsen fortæller, at variationer i Jordens kredsløb bestemmer farten på istidernes og mellemistidernes cyklus på den nordlige halvkugle i løbet af kvartær-epoken, som begyndte for omkring 2,7 millioner år siden og vare frem til i dag. De mekanismer, der omsætter regionale og sæsonmæssige variationer i Solens indstråling til istidernes skiften med mellemistider, mangler man dog stadig at få styr på.


perioden før kvartær-epokens istider begyndte – i den periode, som kaldes Pliocæn, der blev indledt for 5,3 millioner år siden og varede frem til kvartærtiden – mener man, at CO2-niveauet og dermed den globale temperatur var højere, hvilket kan have forhindret dannelsen af større iskapper.


I kvartær-epoken blev klimaet koldere og iskapperne voksede i størrelse – istiderne blev kraftigere og påbegyndte en regelmæssig vekslen mellem istid og mellemistid med en varighed på cirka 41.000 år.Blandt andet fra iskerner i Grønland, der rækker 800.000 år tilbage i tiden, ved man, at atmosfærens indhold af CO2 netop i den periode var væsentlig lavere end under pliocæn.


Denne regelmæssige vekslen mellem istider og mellemistider ændrede sig imidlertid i tidsrummet fra 1,2 millioner år siden til for 700.000 år siden under den såkaldte midtpleistocæn-omstilling, hvor istiderne blev længere og varede omkring 100.000 år, og mellemistiderne blev kortere og varede omkring 15.000 år.


Én hypotese forklarer denne omstilling med et faldende CO2-niveau i løbet af kvartær-epoken, mens en anden peger på, at mængden af regolit kan have spillet ind. Regolit består af pulveriseret klippestykker og fragmenter af mineraler fra det oprindelige grundfjeld. Det stammer fra forvitring af bjerge og klipper, og menes at have dækket jordoverfladen på den nordlige halvkugle, hvor de fleste landområder befinder sig, i mange årtusinder inden kvartær-epoken.


Når iskapperne under kvartær-epoken voksede, skubbede de regolit-materialet foran sig og blottede de underliggende klippelag, når de trak sig tilbage. Denne proces ændrede fordelingen af regolit, og kan gradvist have påvirket istidernes cyklus. For eksempel glider iskapper lettere hen over et gruslag end et fast klippeunderlag og bliver derved mere mobile.


Det er også blevet påvist, at når iskapper når langt ind i områder, der er dækket af regolit, giver det anledning til dannelse af støv, som lægger sig oven på de sydlige områder af iskapperne på den nordlige halvkugle. Det nedsætter isens albedo og forstærker afsmeltning. Den samme proces ses i dag på den grønlandske iskappe, hvor det er industriens forurening, der lægger sig på isen og gør den til tider nærmest sort.


Den computermodel, som forskerne har anvendt til deres mange beregninger af klimaændringer over de sidste 3 millioner år, kaldes CLIMBER-2. Den inddrager modeller af atmosfæren, havene, vegetation, globalt kulstof og støv og derudover den tredimensionelle termomekaniske iskappemodel kaldet SICOPOLIS.


Ud over at computermodellen nøjagtigt viser, hvordan overordnede naturlige processer har styret klimaet gennem de sidste 3 millioner år, fortæller den også entydigt, hvordan vi mennesker har påvirket klimaet i nyere tid, og at naturlige processer ikke kan forklare de klimaforandringer, som udspiller sig i øjeblikket.


Årsagen er vore voldsomme udledninger af CO2 på geologisk set meget kort tid gennem afbrænding af fossile brændstoffer. CO2-niveauet har ganske enkelt ikke været højere i løbet af de sidste 3 millioner år.


Til dr.dk siger klimaprofessor Sebastian Mernild fra Nansencenteret i Bergen om situationen i dag på baggrund af den nye undersøgelse:


”Kigger vi på udledningerne siden 1990, er de kun gået én vej i gennemsnit: mod højere værdier. Og 2018 er det år, hvor vi har udledt allermest CO2 til atmosfæren. Det, synes jeg, er bekymrende. Jeg kan ikke se, hvad der i den nære fremtid skal ændre det her. Godt nok satser vi på vind og forskning, men det er bare ikke nok. Så der er ikke noget, der fortæller mig, at udledningen af CO2 vil bøje af i nærmeste fremtid.”

CO2, skove og biobrændstof

We are calling on the UN Convention on Biological Diversity (UNCBD), UN Framework Convention on Climate Change (UNFCCC), governments and NGOs to put Natural Climate Solutions at the heart of their policies.

06/04-2019: En af de mange løgne, der med rund hånd deles ud af politikere i debatter om klimaændringer, er, at biobrændstof er et CO2-neutralt alternativ til fossile brændstoffer.


Endnu en videnskabelig undersøgelse offentliggjort i Nature for et par dage siden skyder blandt andet den påstand ned.


Udgangspunktet for undersøgelsen er den såkaldte Bonn Challenge fra 2011, hvor den tyske regering og International Union for Conservation of Nature (IUCN) har opstillet et mål om at genoprette 350 millioner hektar skov frem til 2030. 43 lande hovedsageligt i tropiske og subtropiske områder deltager i projektet – heriblandt Brasilien, Indien og Kina.


Træer er rigtig gode til at trække CO2 ud af luften og låse det fast i økosystemer på en sikker og billig måde. Hvis klimamålet fra Paris-aftalen i 2015 om, at man skal prøve at begrænse den globale opvarmning til 1,5 ºC skal lykkes, kræver det, at der er trukket mindst 200 milliarder tons CO2 ud af atmosfæren senest om 80 år samtidig med, at vi i 2050 er ophørt med at udlede CO2. Ingen ved, hvordan man skal indfange så meget CO2, men skove kan bringe os en fjerdedel af vejen ifølge IPCC.


Træer vokser og optager kulstof hurtigere omkring ækvator, og landområder er billige, og derfor er det også her, man ser flest lande forpligte sig til at genskabe skov. Indtil videre er det dog blot 24 af de 43 lande, der har udarbejdet og offentliggjort detaljerede planer for genopretning af skove.


Der er tre metoder til at forsøge at nå målet. Den billigste er, at lade nedbrudt og opgivet landbrugsjord vokse til med naturlig vegetation af sig selv, og på cirka en tredjedel af det samlede areal, der stilles til rådighed, vil det foregå på den måde.


Den mest populære metode, som udgør 45 procent af arealet, er imidlertid at lave monokultur-plantager på marginale landbrugsjorder, hvor en bestemt træart, der er særlig profitabel, udgør plantagen – for eksempel Eukalyptus, der bruges til papir, eller gummitræer, hvor saften bruges til gummi.


På de sidste 21 procent vil man lave agroforestryhvilket betyder, at afgrøder og nyttetræer dyrkes sammen. Nogle afgrøder drager fordel af træer som for eksempel kaffe, der kan vokse under deres skygge, eller majs, der drager fordel af mere kvælstof i jorden, når det dyrkes sammen med træer. Træerne kan give tømmer, frugt eller nødder, eller bruges som brændsel.


Når to tredjedele af de områder, der globalt er lagt ud til genskabelse af skov, som kan optage COog i øvrigt fremmer biodiversitet, hvis det er naturskov, således bruges til at dyrke afgrøder, giver det anledning til alvorlig bekymring.


Forskernes analyser viser, at hvis samtlige 350 millioner hektar land blev brugt til naturlig skov, ville det fjerne 42 milliarder tons kulstof i løbet af 80 år. Men hvis den nuværende fordeling med beplantning afplantager, naturlig skov og agroforestry blev opretholdt på det samlede areal, vil den fjernede mængde kulstof blive reduceret til 16 milliarder tons. Og hvis kommercielle monokulturer blev anvendt på samtlige 350 millioner hektar, ville det kun fjerne 1 milliard tons kulstof.


Forskellen skyldes først og fremmest, at naturlig skov fortsætter med at fjerne kulstof fra atmosfæren i mange årtier, mens plantager høstes cirka hvert tiende år, hvilket betyder, at næsten alt det kulstof, som er oplagret i træerne, vender tilbage til atmosfæren, når plantageaffald og træprodukter – hovedsageligt papir og pap – rådner.


Ifølge IPCC er et vigtigt element i forsøget på at begrænse den globale opvarmning til højst 1,5 ºC anvendelsen af bioenergi med indfangning og oplagring af kulstof (BECCS) i kraftværker i stedet for fossile brændstoffer. Denne teknologi forventes at fjerne 130 milliarder tons kulstof, men kræver, at der plantes afgrøder til dette biobrændstof.


I 2050 forventes det, at yderligere et areal på en til to gange Indiens størrelse skal bruges til bioenergi-afgrøder til erstatning af fossile brændstoffer samtidig med, at vi skal være ophørt med at udlede CO2. Og nåh ja, BECCS-teknologien eksisterer kun på papiret.


Hvis dette enorme område med bioenergi-afgrøder forudsætter, at hele det areal, der er udlagt til naturlig skov, beplantes med disse afgrøder, vil der blot blive fjernet 3 milliarder tons CO2 fra atmosfæren i løbet af de næste 80 år – og klodens biodiversitet vil have fået endnu et alvorligt knæk.

Og så må vi i øvrigt håbe, at der stadig er plads til at dyrke fødevare på de resterende arealer.


Som beskrevet i et tidligere blog-indlæg (17/02-2019 BECCS og CO2) er der ikke i disse beregninger medtaget, at for eksempel plantning og fældning af bioenergi-træer, omdannelse af træmassen til træpiller og transport til kraftværket i sig selv skaber store mængder CO2.


Undersøgelsens to forskere, professor Simon Lewis og postdoc Charlotte Wheeler, slutter deres resumé i The Conversation med følgende bemærkning:


’Det vil være et markant og positivt eftermæle på det 21. århundrede, hvis det kunne lykkes at genskabe Jordens økosystemer til tidligere tiders storhed samtidig med, at det lykkes at begrænse klimaændringerne, men ikke hvis regeringer og deres rådgivere foregiver, at enorme kommercielle monokulturer af træer kaldes genskabelse af skov.’


Og de tilføjer:


’Vores forskning er et led i den fornyede interesse i genskabelsen af økosystemer, der kan hjælpe med at dæmpe klimaændringer. Vi har begge underskrevet et åbent brev offentliggjort i The Guardian af ledende forskere og aktivister, som kræver et velfinansieret program for genskabelse af økosystemer, der skal sikre klimamålet på 1,5 ºC under overskriften ”naturlige klimaløsninger”’

Klimaændringer og træer i Australien


NASA Earth Observatory image by Lauren Dauphin

04/04-2019: ”Et af de forhold, der virkelig stak ud denne marts, var, at temperaturer over gennemsnittet optrådte stort set overalt – i mere end 99 procent af landet.”


Der er hverken tale om Danmark, som ellers ifølge en ny opgørelse lavet af TV2 med udgangspunkt i data fra klimaforskningscentret hos Climatic Research Unit og Hadley Centeret i England (HadCRUT4) i gennemsnit er blevet 1,02 grader varmere i løbet af de sidste 30 år, eller Canada, der ifølge en ny rapport fra Environment and Climate Change Canadai gennemsnit er blevet 1,7 grader varmere siden 1948.


Nej, det drejer sig om verdens arealmæssigt sjettestørste land, nemlig Australien. Og manden, der udtaler sig til Guardian Australia, er Blair Trewin, som er senior-klimatolog ved Bureau of Meteorology (BoM) i landet. Baggrunden er, at gennemsnitstemperaturen i marts 2019 har ligget 2 ºC over normalen for denne måned, og at den årlige gennemsnitstemperatur i landet er steget mere end 1 ºC siden 1910.


Med den varmeste sommer nogensinde oplevede mange områder konsekvenserne af, at sommernedbøren i Australien blev mindre end normalt. Dermed ser det ud til, at denne sommer også vil ligge blandt de 10 tørreste, der er målt. To tropiske cykloner kunne ikke ændre på det, selv om dele af det nordlige Queensland, den østlige del af Northern Territory og det nordøstlige South Australia fik langt over den gennemsnitlige nedbørsmængde i form af ekstrem nedbør på kort tid.


Rapporten fastslår, at den regn, som skal til for at udligne manglen på vand i tørkeramte områder, udeblev. Samtidig forventer meteorologerne, at temperaturer over gennemsnittet vil fortsætte i de kommende år.


I et i forvejen tørt land som Australien kan denne udvikling hurtig blive katastrofal, og nu råber et hold forskere vagt i gevær.


Landets oprindelige træbevoksning er begyndt at forsvinde, og forskerne har nu startet et citizen science-projekt, hvor man beder almindelige mennesker om hjælp til at registrere, hvor slemt det står til med Australiens træer simpelthen ved at tage billeder af døende træer med smartphones, der også har GPS.


Det bliver stadig tydeligere for enhver, at klimaændringerne allerede er i gang, konstaterer videnskabsfolkene, og derfor ønsker man at vide, hvor i landet klimatruslen mod træerne er størst i håb om at kunne afhjælpe nogle af konsekvenserne.


Hvordan den oprindelige bevoksning vil reagere på disse ændringer vil nemlig blandt andet påvirke biodiversitet, vandforsyning, risici for naturbrande og oplagring af kulstof, og desværre er det et komplekst problem, som forskerne endnu ikke har det fulde overblik over.


Alle planter foretrækker et gennemsnitligt klima, som giver de bedste vækstbetingelser – deres såkaldte ’klima-niche’, og i Australien har mange træarter små klima-nicher. Forskerne ønsker at vide, hvad der sker med de arter, som tvinges til at forlade deres nicher. Vil der ske en gradvis migration, og kan de holde trit med klimaet?


Det er imidlertid den tredje mulighed, som forskerne frygter mest, og som vil få uoverskuelige konsekvenser for landet, nemlig en massedød blandt træer. Forsøg på at identificere de omstændigheder, der skal til, for at den situation opstår, anser forskerne for at være den vigtigste opgave. Rapporter i den videnskabelige litteratur om udbredt trædød forskellige steder i verden bliver stadig mere almindelig.


Selv om planter i Australien er vant til at klare store variationer i nedbør, kan forudsigelserne om, at mere alvorlig tørke og flere ekstreme hedebølger venter, bevirke, at deres tolerance overfor tørkestress overskrides.


Mellem 1996 og 2010 oplevede Australien den såkaldte ’Millennium Drought’ - den værste tørke i mands minde, men der blev næsten ikke registreret oplysninger om trædød – måske på grund af manglende koordinering af oplysninger.


Selv om den igangværende tørke ikke har været så langvarig endnu, er den mere intens, og forskerne håber derfor, at de med citizen science-projektet vil have flere informationer til rådighed, som kan sige noget om, hvad fremtiden kan bringe.

Blomsterbestøvende insekter forsvinder

02/04-2019: Lasioglossum pauxillum er det latinske navn på en ny bi i den danske natur, som fik sit foreslået nye navn i december 2018, nemlig lersmalbi. En anden bi, andrena cineraria eller sorthvid jordbi, findes allerede i den danske natur, og fælles for de to arter er, at de også findes i England.


Ifølge en ny undersøgelse fra Centre for Ecology and Hydrology (CEH) nær Oxford er disse to biarter i stor fremgang i det engelske landskab, og sammen med svirrefluer og andre biarter udgør de 10 procent af det samlede antal af blomsterbestøvende insekter, som klarer sig godt i øjeblikket.


Det specielle ved netop lersmalbier og sorthvid jordbier er, at de er vigtige bestøvere af markafgrøder som for eksempel raps, og sammen med invasive biarter som for vedbendsilkebi, colletes hederae, der først kom til det engelske hovedland i 2001 og siden er vokset i antal med 16 procent om året, trives de i det moderne landbrug.


Undersøgelsen, der trækker på 750.000 observationer af insekter foretaget af frivillige mellem 1980 og 2013, brugte opgørelser over bestande af 353 vilde biarter og arter af svirrefluer over store områder af Storbritannien.


Endelig en succeshistorie oven på de foruroligende resultater fra blandt andet en stor tysk undersøgelse sidste år, der påviste en nedgang i antallet af flyvende insekter i Tyskland på omkring 75 procent – skulle man tro. Men undersøgelsens konklusion er naturligvis en hel anden og meget alvorlig.


Undersøgelsens samlede resultat viser nemlig, at 33 procent af vilde blomsterbestøvende arter har oplevet en nedgang i perioden fra 1980 til 2013, mens der endnu ikke har kunnet påvises en klar tendens for resten (bortset fra de 10 procent, der voksede i antal). Nedgangen i antallet af arter kommer oven i de tab, deroptrådte før 1980, og som andre undersøgelser har dokumenteret.


Forskerne påviste markante forskelle i nedgang i forhold til arternes geografiske fordeling. Især i højlandet udviste arterne en nedgang på 55 procent, mens faldet hos de sydlige arter var omkring 25 procent, hvor hovedparten af faldet var sket efter 2006. Forskerne mener, at den klimatiske opvarmning kan have spillet en rolle, men også den fortsatte ødelæggelse af vilde habitater og den udbredte brug af pesticider spiller ind.


Når det fåtal af arter, som bestøver vore afgrøder, oplever en fremgang, sikrer det på ingen måde fremtiden. Skulle der opstå en situation, hvor disse arter også går til grunde, er der ingen blomsterbestøvere til at erstatte dem.


For – endnu engang – at slå fast, så er de voldsomme tab af insekter, som flere og flere videnskabelige undersøgelser påviser over hele verden, yderst alvorlig, da de indgår som meget vigtige komponenter i næsten ethvert økosystem. De er simpelthen grundlaget i de fleste fødesystemer på landjorden.


Til The Guardian siger professor Dave Goulson fra University of Sussex, som ikke deltog i denne undersøgelse, at hvis nedgangen i antallet af arter også skyldes klimaændringer, ”så kan vi forvente en langt hurtigere nedgang i antallet af disse insekter i fremtiden, da klimaændringerne dårligt nok er kommet i gang.”