JULI

Forbrug

25/07-2018: Ifølge Danmarks Statistik er danskerne begyndt at købe større biler. Det skyldes angiveligt, at der i øjeblikket er fremgang i dansk økonomi, hvilket generelt øger salget af forbrugsgoder.


Danskerne bruger flere penge på at se godt ud, viser tal fra Danmarks Statistik. I slutningen af 2017 var antallet af klinikker for skønhed og hudpleje 1360, og i andet kvartal af 2017 brugte danskerne 236 millioner kroner på skønhed. Ifølge professor Mads Meier Jæger fra Københavns Universitet, der forsker i skønhed, er smukke mennesker gladere, får kortere fængselsstraffe og har lettere ved at låne penge i banken. Der er ingen ulemper ved at være smuk, siger han.


Den 24. juli offentliggjorde den britiske organisation Global Witness, som arbejder for at beskytte menneskerettigheder og miljøet, 2017-tallet for mord på oprindelige folks ledere, lokale aktivister og miljøforkæmpere.


Mindst 207 aktivister fra 22 lande var blevet dræbt – det værste år nogensinde.

Rapporten viser en stor stigning i drab relateret til forbrugsvare. Brutale angreb på de folk, der forsvarer deres land mod ødelæggende landbrug – for eksempel palmeolieplantager, hvor olien bruges i husholdningsprodukter som sæbe og kaffe – er voksende.


1. august 2018.


Denne dato markerer det tidspunkt, hvor det årlige bæredygtige forbrug af Jordens ressourcer er opbrugt. Det er den tidligste dato, der er blevet registreret. Dermed bliver fortæringen af klodens ressourcer stadig mere ødelæggende.


Med det nuværende forbrug af ressourcer som kulstof, fødevare, vand, plantefibre, land og tømmer har vi brug for 1,7 jordkloder, ifølge Global Footprint Network.


Dykker man ned i tallene fra denne organisation, kan man konstatere, at hvis resten af verdens lande havde det samme forbrug som Danmark, havde vi opbrugt et helt års ressourcer den 28. marts i år. Dette overforbrug giver os en plads blandt de 10 lande i verden med det største ressourceforbrug.


Til The Guardian siger direktøren for Global Footprint network Mathis Wackernagel:


”Vore nuværende økonomier har gang i en form for Ponzi-spil med vores klode. Vi låner Jordens fremtidige ressourcer for at holde gang i vore nuværende økonomier. Som ethvert Ponzi-spil, virker det i et stykke tid. Men i takt med, at nationer, selskaber eller husholdninger sætter sig selv i større og større gæld, vil de i sidste ende bryde sammen.”


Ifølge organisationens forskere er det enkelte menneskes tiltag ikke løsningen. Politikerne er nødt til at komme på banen. Og så ved vi, at løbet er kørt.


De fleste danskere har stadig ikke forstået budskabet: Mindre forbrug! - og de fleste politikere herhjemme taler stadig om økonomisk vækst, selvom store dele af verden falder sammen om ørerne på dem.

Ekstremt varme

A global map of the June 2018 LOTI (land-ocean temperature index) anomaly, relative to the 1951-1980 June average. Credit NASA.

23/07-2018: Det vil vist være naturligt at lade dette blog-indlæg handle om den ekstreme varme, som har ramt store dele af den nordlige halvkugle under den igangværende sommer. I denne uge ventes hedebølge i Danmark med temperaturer over 30 ºC, og mens dette skrives nærmer temperaturen sig 27 ºC her på Bornholm.


Japan blev tidligere på sommeren ramt af rekordstore regnmængder, som kostede over 200 mennesker livet og omkring 10.000 huse blev ødelagt eller oversvømmet. Derefter fulgte en hedebølge, der den 15. juli gav anledning til mellem 15 og 20 varmerekorder for denne måned, og som medførte over 40 dødsfald.


Den 28. juni registrerede man syd for Muscat i Oman en 24 timers minimumstemperatur på 42,6 ºC, hvilket betyder, at nattemperaturen ikke faldt under det niveau. Det var den højeste minimumstemperatur af den type, der så vidt vides nogensinde er målt.


I Algier målte man den 5. juli en maksimumstemperatur på 51,3 ºC, som menes at være den højeste pålidelige temperaturmåling, man har oplevet i landet. Andre dele af Nordafrika var også ramt af hedebølge mellem den 3. og den 10. juli.


I Nordamerika ramte hedebølger fra Californien i syd til Canada i nord. Nær Los Angeles måltes for eksempel en temperaturrekord på 48,9 ºC. I Canada ramte en hedebølge Quebec, hvilket førte til dusinvis af dødsfald blandt ældre og udsatte, mens dele af det østlige Canada fik kortvarig sne og kulde med temperaturer på -1 ºC i områder af Newfoundland, hvilket også er usædvanligt.


Forholdene i Nordeuropa burde vi naturligvis være bekendt med, men at temperaturen i Badufoss i Norge den 17. juli nåede 33,5 ºC, og at Kevo i Finland målte en temperatur på 33,4 ºC, mens nattetemperaturen i det nordlige Norge den 18. juli ikke nåede under 25,2 ºC havde jeg ikke bemærket. Det er stærkt bekymrende så tæt på Arktis.


Årsagen til disse vejrfænomener er sandsynligvis, at jetstrømmen, som løber fra vest mod øst i 7 til 12 kilometers højde i toppen af troposfæren omkring Arktis, og sombevæger sig omkring Jorden i en varierende bølgebevægelse, der formes af placeringen af de kolde og varme luftmasser, højtryk og lavtryk, samt fordelingen af landmasserne på kloden, er usædvanlig svag i øjeblikket.


Den globale opvarmning, som blandt andet betyder, at mængden af havis i Arktis svinder ind, påvirker nemlig jetstrømmen på den måde, at farten mindskes og bølgebevægelserne bliver større. Mellem jetstrømmens større bølgetoppe og bølgedale blæser vinden så syd-nord og nord-syd. Store områder får derfor varm luft sydfra og andre områder får kold luft nordfra.


Når jetstrømmens hastighed samtidig svækkes giver det anledning til stabile højtryk over nogle områder og stabile lavtryk over andre områder.


Ekstreme vejrsituationer er en konsekvens af den menneskeskabte globale opvarmning, og har været forudsagt i årtier. Da de globale udledninger af CO2 fortsætter med at stige, vil de ekstreme vejrhændelser fortsætte med at vokse i omfang og hyppighed – og de vil optræde med stadig kortere mellemrum.


Sidste år oplevede Danmark rekordstore regnmængder på de forkerte tidspunkter, og i år oplever vi rekordhøje temperaturer på de forkerte tidspunkter. Det vil især ramme landmændene med fejlslagen høst og konkurser til følge.


Når vejrekstremer som disse også står i kø i resten af verden er konsekvenserne indlysende – endnu mindre vand og endnu mindre mad til stadig flere mennesker.


(Billedet øverst viser de globale temperaturer for juni 2018 – af gode grunde er billedet for juli ikke klar. Ikke desto mindre er juni værd at dvæle ved, idet juni 2018 blev den tredje varmeste juni sammen med juni 1998 i de 138 år, man har målinger fra – kun overgået af juni 2015 og juni 2016).

Klimaændringer før og nu

Researchers say temperature and sea level rises could be much more extreme than previously believed. Photograph: Tracey Nearmy/AAP

08/07-2018: Det er ferie – jeg ved det godt, selv om det for mig er ferie året rundt her på Bornholm – og selv om de fleste klimaforskere sandsynligvis også holder ferie, gør klimaet det åbenbart ikke.


Japan er i øjeblikket ramt af et voldsomt uvejr med meget kraftig regn og store oversvømmelser i den centrale del af landet. Allerede nu er dødstallet højere end under det voldsomme uvejr i samme region i 2014, som kostede 74 mennesker livet. 1,6 millioner mennesker er beordret til at forlade deres hjem, og yderligere omkring tre millioner opfordres til at rejse hjemmefra.


Det er imidlertid en ny videnskabelig rapport, som blev offentliggjort i Nature Geoscience den 25. juni, der giver anledning til dette blog-indlæg.


Et internationalt hold af forskere fra 17 lande har set på observationer af spor fra tre varme perioder i løbet af de sidste 3,5 millioner år. I det tidsrum har der været adskillige intervaller hvor klimaforholdene var 0,5 til 2 ºC varmere end under den før-industrielle periode, som kaldes holocæn (perioden efter den sidste istid).


Selv om der er forskel på, hvordan de fremtidige menneskeskabte klimaændringer udspiller sig i forhold til tidligere perioder med opvarmning, kan disse perioder dog levere indsigt i potentielle klimaindvirkninger under den igangværende opvarmning og deres konsekvenser for økosystemer især i løbet af de kommende århundreder. Ofte er denne tidsskala ikke dækket af klimamodelberegninger.


Først og fremmest slår forskerne fast, at hvis den globale opvarmning ikke stiger med mere end 2 ºC, er risikoen lav for løbske feedback-processer som følge af et øget indhold af drivhusgasser i atmosfærens.


Til gengæld viser deres undersøgelse, at med en gennemsnitlig global opvarmning på mellem 1 og 2 ºC optrådte der førhen en kraftig polar opvarmning, som var ledsaget af en betydelig forskydning af klodes klimazoner og af den rumlige fordeling af økosystemer både på landjorden og i havet – forhold som allerede er undervejs i dag.


Den voldsomme afsmeltning, som finder sted i Antarktis og på den grønlandske iskappe har været meget i medierne og på denne blog i flere måneder, og denne undersøgelse fortæller da også, at en vedholdende opvarmning med temperaturer, der var noget højere end dem, som vore klimamodeller forudsiger i dag, førte til en betydelig reduktion af den antarktiske og den grønlandske iskappe og til havniveaustigninger på adskillige meter over det, der forudsiges i dag, men over en tidsskala på mange århundreder.


Imidlertid er forskellen på tidligere varme perioder og situationen i dag, at den menneskeskabte globale opvarmning, som vi nu oplever, går meget hurtigere.


Sammenligner man palæo-observationer med resultaterne fra klimamodeller, tyder meget på, at fraværet af visse feedback-processer i modellerne giver anledning til, at de modelbaserede klimafremskrivninger måske undervurderer den langsigtede opvarmning som reaktion på fremtidige faktorers påvirkning af klimaet – og måske også de kommende havniveaustigninger – med en faktor på to. Med andre ord kan vi så forvente en fordobling af det forventede havniveau om 80 år.

Om målet for den globale opvarmning i klimaaftalen fra Paris og på grundlag af deres nye undersøgelse siger Katrin Meissner fra University of New South Wales’s Climate Change Research Centre, som er en af undersøgelsens hovedforfattere, til The Guardian:


”To grader kan forekomme ubetydelig, når man ser det på papiret, men konsekvenserne er ret voldsomme, og for økosystemerne er ændringerne dramatiske. Klimamodeller forekommer troværdige, når det drejer sig om scenarier med lave udledninger over korte perioder – for eksempel de kommende årtier frem til år 2100, men når ændringen bliver større og mere vedholdende … det ser ud som om, de undervurderer klimaændringerne.”


En anden af undersøgelsens hovedforfattere, professor Hubertus Fischer fra University of Bern, siger:


”Observationer af tidligere varme perioder viser, at et antal forstærkende mekanismer, som er mangelfuldt repræsenteret i klimamodeller, øger den langsigtede opvarmning ud over det, som klimafremskrivninger ellers antyder. Det tyder på, at kulstofbudgettet for at undgå en global opvarmning på 2 ºC måske er langt mindre end beregnet, hvilket efterlader et meget lille spillerum for fejl, når Paris-målene skal overholdes.”


I en fjorten dage gammel rapport fra UNESCO fortælles det, at med de nuværende CO2-udledninger kan samtlige 29 koralrev, som befinder sig på organisationens Verdensarvliste, være døde om 80 år med mindre disse udledningerne reduceres drastisk.


Og sådan kan man blive ved med at referere den ene rapport og nyhedshistorie efter den anden med mere og mere alvorlige advarsler om konsekvenserne af de menneskeskabte klimaændringer. I længden bliver det lidt trættende. Havde der blot været det mindste tegn på, at de, der styrer vore liv – pengemændene og politikerne – havde forstået budskabet, men nej.


Her på Bornholm håber vi på en ordentlig skylle på torsdag efter to måneder med tørke – man lærer at glæde sig over de små ting.

Barentshavet

Kort: Sigrid Lind / Ola Reibo

01/07-2018: Endnu en videnskabelig undersøgelse fortæller, at opvarmningen i Arktis går hurtigere og hurtigere.


To havforskere og en klimaforsker fra Norge, Sigrid Lind, Randi B. Ingvaldsen og Tore Furevik, har ved hjælp af hydrografiske observationer foretaget af det norske havforskningsinstitut og den russiske søsterorganisation PINRO fra perioden 1970 til 2016 undersøgt forbindelsen mellem ændringer i tilstrømningen af is og den stigende opvarmning af havet i det nordlige Barentshav.


Ifølge undersøgelsen, som er offentliggjort i Nature Climate Change i denne uge, er der siden omkring 2005 sket en dramatisk stigning i havtemperaturen og en forøgelse af saltholdigheden i den del af Barentshavet, der kan sætte i forbindelse med en nylig nedgang i indstrømningen af havis og et tilsvarende fald i mængden af ferskvand.


På grænsen mellem lagene med det varme og salte Atlanterhav i dybden og det kolde og ferske arktiske hav foroven foregår der en hård kamp. Denne lagdeling er nemlig vigtig for opretholdelsen af det arktiske økosystem, men stadig mindre mængder havis betyder, at lagdelingen udviskes, idet det dybe atlantiske vandlag får større mulighed for at trænge op mod overfladen, når det øverste lag af ferskvand udtyndes.


Dermed ser vi endnu et eksempel på en positiv feedback-proces – en proces, der forstærker en igangværende udvikling – hvor det varme og saltholdige atlanterhavsvand forstærker opvarmningen af Arktis yderligere, hvilket giver anledning til endnu mindre havis. Fortsætter denne udvikling – og det gør den med sikkerhed – vil området i det nordlige Barentshav være isfrit året rundt om blot få år.


Til det norske havforskningsinstitut (IMR) siger Sigrid Lind:


”De overordnede konsekvenser af et helt isfrit Barentshav uden arktisk vand – og uden det arktiske økosystem i nord – er stadig usikre. Vigtige kommercielle fiskearter spiser loddefisk, som igen spiser arter, der lever langs isranden. For isbjørne og andre arktiske arter, som er tilpasset det kolde, isdækkede arktiske havmiljø, kan situationen blive kritisk.”


Den norske øgruppe Svalbard ligger i denne del af Barentshavet og har i adskillige år haft problemer med mange isbjørne, der har gjort det farligt at færdes selv i byområdet på hovedøen. Det problem bliver løst, når øgruppen bliver isfri året rundt. Men formodentlig var det ikke den løsning, man havde forestillet sig for år tilbage.