JULI

Alvorlig situation omkring Arktis

29/07-2019: The Arctic Circle is suffering from an unprecedented number of wildfires in the latest sign of a climate crisis. With some blazes the size of 100,000 football pitches, vast areas in Siberia, Alaska and Greenland are engulfed in flames. The World Meteorological Organisation has said these fires emitted as much carbon dioxide in a month as the whole of Sweden does in a year


Subscribe to Guardian News on YouTube ► http://bit.ly/guardianwiressub

Alvorlig gletsjerafsmeltning opdaget

Underwater melting can also intensify calving along the glacier's face. Credit: David Levine

27/07-2019: Langs kontinenterne omkring Arktis løber mange gletsjere og iskapper direkte ud i havet – for eksempel omkring Grønland og i Alaska, og omkring Antarktis er situationen den samme.


Disse gletsjere og iskapper udsættes for afsmeltning fra luften over dem og fra havet langs den undersøiske isrand.


Det er en kompliceret model, man bruger for at beregne afsmeltningen, og beregningerne er opdelt i tre hovedkomponenter – sne- og overfladeafsmeltning, kælvning af isbjerge fra gletsjerrande, og afsmeltningen af den is, der ligger under havniveau.


Hidtil har det været den sidste komponent, som har været sværest at få styr på, idet forskerne har haft begrænset viden om, hvad der sker under havet tæt på gletsjerranden. Man ved dog med sikkerhed, at afsmeltningen fra disse gletsjere går hurtigere og hurtigere både omkring Arktis og omkring Antarktis.


Nu er det imidlertid lykkedes et hold forskere ved hjælp af en kombination af radar, sonar og time-lapse fotografering at opnå de første detaljerede målinger af de undersøiske ændringer over tid langs sådanne gletsjere.


Over to år foretog en gruppe glaciologer, havforskere og ingeniører målinger af afsmeltningen fra LeConte-gletsjeren i det sydøstlige Alaska. Og forskerne fandt, at tidligere teorier om afsmeltning var for simple, når det gjaldt gletsjere og iskapper, som løb direkte ud i havet.


En af medforfatterne til den undersøgelse, som blev offentliggjort i Science i går den 26/07, havforsker Rebecca Jackson fra Rutgers University, siger til Inside Climate News:


”Vi burde være i stand til at forudsige smeltehastigheder ud fra forholdene i havet … (men) de hænger slet ikke sammen på den måde, vi forventede.”


Ud over luft- og vandtemperaturer kan både vandets saltholdighed, havstrømme og gletsjerens form alle spille en rolle i påvirkningen af disse gletsjeres afsmeltning, viser det sig. Faktisk kan afsmeltning under vandet destabilisere gletsjervæggen, så kælvning forstærkes.


Derudover fandt forskerne, at hurtigtløbende små smeltevandsfloder skabte så meget røre langt nede i havvandet, at næringsstoffer blev hvirvlet op og brugt som føde for plante- og dyreplankton nær overfladen.


Hvilken indflydelse denne påvirkning af økosystemet har, ved man endnu ikke, men længere smeltesæsoner som følge af den globale opvarmning betyder, at mere ferskvand løber ud i havet tidligere på året.


Den vigtigste konklusion af denne undersøgelse er imidlertid, at den observerede afsmeltning foregår op til 100 gange hurtigere, end man indtil nu havde regnet med.


Det er således yderst vigtigt hurtigst muligt at foretage nye videnskabelige undersøgelser af disse gletsjer- og iskappeafsmeltninger for at få klarhed over, hvor omfattende denne udvikling er, hvis man skal være i stand til at sige noget om de kommende årtiers havniveaustigninger – som måske i dag er ramt helt ved siden af.

Ny hedebølge

26/07-2019: Den igangværende og anden hedebølge denne sommer ser på nuværende tidspunkt ud til at blive værre end juni-hedebølgen. Den 25/07 er nye varmerekorder blevet sat i Frankrig, Belgien, Holland og Tyskland, og ligeledes i England forventes varmerekorder slået.


Direktøren for Afdelingen for Klima og Vand hos WMO (World Meteorological Organization), Johannes Cullmann siger:


”Så intense og omfattende hedebølger har de menneskeskabte klimaændringers signatur. Det er i overensstemmelse med de videnskabelige resultater, der bærer vidnesbyrd om hyppigere, længerevarende og mere intense hedebølger i takt med, at koncentrationen af drivhusgasser fører til en stigning i de globale temperaturer.”


Nyhederne flyder over med beretninger fra folk i hele Vesteuropa, der beskriver, hvor ulideligt det er med temperaturer over 35 ºC. Så er det måske værd at huske på, at for omkring 80 procent af verdens befolkning er det noget, man i dag oplever hvert år.


I juni i år ramte temperaturen 48 ºC nær Delhi lufthavn på den varmeste juni-dag, den Indiske hovedstad nogensinde har haft, og i den indiske delstat Rajasthan passerede temperaturen 50 ºC.


Hedebølger dræber i øjeblikket tusindvis af mennesker hvert år, og varmen ledsages ofte af naturbrande og fejl på elektricitetsforsyningen, netop når der er mest brug for aircondition. Og det bliver blot værre i de kommende år – også i Europa.


For at forstå, hvor farlig varmen vil blive for mennesker i nær fremtid, skal man huske på, at når temperaturen overstiger 35 ºC, er menneskekroppen afhængig af at kunne svede for at holde kroppens indre temperatur nede på et sikkert niveau, hvor organerne stadig fungerer.


Kroppens naturlige afkølingssystem fungerer kun indtil den såkaldte ’våd kolbe’-temperatur når 35 ºC – det vil sige, at hvis luftfugtigheden samtidig er 100, betyder det, at kroppen ikke længere kan komme af med varmen ved at svede, og man dør i løbet af kort tid uanset hvor meget vand, man drikker, og selv om man opholder sig i skygge foran en blæser.


Indtil nu har klimatiske forhold, der fremmer den kombination, stort set ikke været til stede, men i takt med den globale opvarmning vokser luftens evne til at indeholde større mængder fugtighed, og derfor frygter forskere, at det fænomen vil optræde med større hyppighed i de kommende år.


De første tegn på, at en sådan situation allerede er ved at opstå visse steder på kloden, så man i den sydvestlige del af Asien for et par år siden. Og med den fortsatte opvarmning er der udsigt til, at nogle af de tættest befolkede områder på kloden kan overskride denne tærskel i løbet af de næste 80 år.


Det drejer sig for eksempel om området omkring Den Persiske Golf, Sydasien og Den Nordkinesiske Slette, der tilsammen huser flere milliarder mennesker.


En ny videnskabelig undersøgelse offentliggjort i Nature Climate Change har undersøgt konsekvenserne af tropiske cykloner, der jo i forvejen forudsiges at blive kraftigere som følge af den globale opvarmning, hvis disse ledsages af farlige hedebølger. Netop en sådan kombination bliver mere sandsynlig, fandt forskerne, og forventes at optræde hvert år, hvis den globale opvarmning når 4 ºC.


Som udgangspunkt brugte man ødelæggelserne i Puerto Rico efter hurricane Maria i september 2017. Orkanen gav anledning til en af de største strømafbrydelser, man kender, og den varede i månedsvis.


Netop el-forsyningen er afgørende, når temperaturen stiger, da aircondition er livsvigtig, hvis man skal overleve de høje temperaturer i forbindelse med hedebølger, og adgang til en stabil elektricitetsforsyning bliver derfor lige så vigtig, som adgang til drikkevand.


Derfor ønsker forskerne med deres undersøgelse at pege på et hul i planlægning og forberedelser omkring livstruende katastrofer, hvor ødelæggende cykloner efterfølges af ekstreme hedebølger.


Allerede i dag er sådanne naturkatastrofer mulige langs tæt befolkede kyststrækninger, og mange flere mennesker kan være truet, når den globale opvarmning når 2 ºC – og naturligvis er det igen hovedsageligt verdens fattigste lande, der rammes. Det er samtidig også disse lande, der har den dårligste el-forsyning.


Millioner af menneskers overlevelse kommer således til at afhænge af, om en stabil strømforsyning er til stede til at drive airconditionanlæg efter disse naturkatastrofer. I forvejen vil behovet for mere elektricitet vokse betydeligt alene i den vestlige verden, hvor det for eksempel i Danmark formodentlig snart bliver almindeligt med airconditionanlæg.


Globalt set forventes efterspørgslen på elektricitet alene til kølesystemer i løbet af de næste 30 år at stige med det, der i dag svarer til den samlede kapacitet af el-produktionen i USA, EU og Japan.

Klimaflygtninge

How Climate Changes Drives Migration To The U.S. - NBC News

Juan de Léon Gutierrez was the third child to die in U.S. custody since December, 2018. NBC News retraced his steps back to his parents’ home in the Dry Corridor of Guatemala, and saw crops of subsistence farmers there failing for the third year in a row. As millions of families are left with little to no food, Mexico and Central America could see as many as 3.9 climate migrants by 2050.

Subscribe to NBC News: http://nbcnews.to/SubscribeToNBC

Watch more NBC video: http://bit.ly/MoreNBCNews

24/07-2019: I denne uge indførte Trump en regel, som er uden fortilfælde, og som betyder, at titusindvis af asylansøgere nægtes retten til at søge tilflugt i USA, idet der indføres stop for asyl til enhver, der har passeret gennem et andet land uden at søge om beskyttelse og er blevet afvist der.


’Vi ønsker en permanent og mere omfattende grænsekontrol. En kontrol, hvor der er tilstrækkeligt mandskab bistået af moderne teknologi til stede ved grænserne, og hvor asylansøgere kan afvises på selve grænsen. Grænsekontrollen er afgørende for at sikre USA og amerikanernes tryghed, og så markerer den, hvor USA begynder og slutter. Grænsekontrollen er et uundværligt værn mod migrationspresset på Amerikas Forenede Stater, den verserende terrortrussel og grænseoverskridende kriminalitet.’


Erstat de markerede ord med henholdsvis Danmark, danskernes, Danmark og Europa, så er citatet af Kristian Thuelsen Dahl fra DF’s hjemmeside. Og her gik man og troede, at Trump var den største tåbe!


For asylansøgerne ved den mexikanske grænse til USA er sagen meget alvor. Langs grænsen er der et stigende antal asylansøgere fra Afrika, Sydasien, Venezuela og Caribien, men langt det største antal kommer fra Guatemala (se videoen øverst), El Salvador og Honduras, og siden januar i år har grænsepatruljerne arresteret 363.300 familiemedlemmer – og ingen af dem vil være berettiget til asyl ifølge den nye regel.


En stadig større del af disse asylansøgere er i dag reelt klimaflygtninge.


For eksempel er Honduras i Mellemamerika blandt de lande i verden, som er mest sårbare over for klimaændringer, siger det amerikanske Bureau for International Udvikling, fordi landet er meget udsat for klimarelaterede risici. I perioden fra 1998 til 2017 var Honduras blandt de tre lande i verden, som har været hårdest ramt af dårligt vejr – blandt andet fordi hurricane Mitch ødelagde landet i 1998.


Situationen bliver kun værre, især i det vestlige Honduras, forudsiges det. Temperaturen forventes nemlig at stige mere her end i andre områder af Mellemamerika. Landet er samtidig et af de fattigste lande i den vestlige verden, og sammen med en økonomisk ustabil situation med tiltagende vold og en svag ledelse af landet har befolkningen stort set ikke andre muligheder end at forlade deres hjem.


For Mellemamerika og Mexico forudsiger Verdensbanken, at næsten 4 millioner mennesker kan ende som klimaflygtninge i løbet af de næste 30 år.


Der har i de senere år været sat spørgsmålstegn ved begrebet klimaflygtninge. Nogle forskere har ment, at der ikke har været grundlag for den betegnelse, og at årsagerne til flygtningestrømme skulle findes andre steder som for eksempel borgerkrige forårsaget af indre politiske stridigheder. I dag viser forskning imidlertid, at der er nogle bemærkelsesværdige forbindelser mellem konflikter og sikkerhed på den ene side og klimaændringer på den anden side.


Den 11/07 i år blev en analyse med titlen ’Climate as a risk factor for armed conflict’ offentliggjort i Nature. Målet med analysen var at give en udførlig og balanceret vurdering af forholdet mellem klima og konfliktrisici og prøve at afstemme modstridende resultater i sammenlignende og empirisk forskning.


Resultaterne viste, at der var bred enighed om, at klimaændringer i det mindste havde spillet en lille rolle i tidligere væbnede konflikter i nogle lande, og at global opvarmning sandsynligvis vil øge risikoen for sådanne voldshandlinger i fremtiden.


En af analysens forfattere, adjunkt i Jordsystemforskning ved Stanford University, Marshall Burke, siger til Scientific American, at ændringer i klima kan spille en direkte rolle i interne konflikter, idet højere temperaturer for eksempel potentielt skærper psykologiske faktorer, der øger risikoen for, at folk begår voldshandlinger. Sådanne forhold kan også påvirke begivenheder indirekte gennem andre faktorer som økonomisk udvikling.


Professor i internationale forhold ved University of California, San Diego, David Victor, siger om det, at klimapåvirkede økonomiske problemer med større sandsynlighed vil ’ske steder, der allerede befinder sig på afgrundens rand’ som for eksempel i Bangladesh med stadig flere oversvømmede kystområder.


Når det gælder klima og internationale konflikter er det imidlertid sværere at påvise en forbindelse, idet meget færre konflikter af den art har fundet sted siden anden verdenskrig. På den anden side kan forskerne heller ikke med sikkerhed afvise, at klimaændringer ikke vil påvirke internationale konflikter i fremtiden.


Og netop flygtningestrømme over landegrænser som den nuværende situation ved den amerikanske-mexicanske grænse og situationen i det sydlige Europa ser nogle forskere som en afgørende del af et klima/konflikt-billede. Ekstreme vejrhændelser som følge af klimaændringer kan direkte øge strømmen af flygtninge.


En videnskabelig rapport fra slutningen af 2017 offentliggjort i Science viser, at antallet af asylansøgere, der indtil da ankom til Europa siden år 2000, steg i de år, hvor temperaturen var højere end gennemsnittet.


Solomon Hsiang, professor i samfundspolitik og direktør for Global Policy Laboratory ved University of California, Berkeley, har sammen med andre forskere kigget på historiske begivenheder for at se, om klimatiske faktorer har øget risikoen for konflikt, og siger til Scientific American om asylansøgerne til Europa:


Disse mennesker hævder ikke selv at være klimaflygtninge, men er flygtninge, der søger politisk asyl. Men der ser ud til at være en forbindelse til, om stedet, de kommer fra, har ekstreme perioder med varme, som ødelægger afgrøderne. Det er netop på den måde, at lokale økonomiske nedture kan blive til lokale konflikter, hvilket betyder, at folk prøver at komme væk fra disse områder.”


Med den accelererende globale opvarmning vil antallet af klimaflygtninge uden tvivl vokse eksplosivt, og det er kun et spørgsmål om tid, før de første bådflygtninge sydfra driver i land langs Bornholms sydlige kyster.


Mangel på mad og vand er og bliver hoveddrivkraften.

Global overophedning

22/07-2019: En ny hedebølge er på vej op over Europa denne sommer og ventes at ramme Danmark i denne uge med temperaturer, der lokalt kan nå 32 ºC.


Den første halvdel af sommeren har dog her i landet været normal på alle parametre, idet gennemsnitstemperaturen i den periode blev 15, 6 grader mod dekadenormalen på 15,3 grader. I samme tidsrum sidste år var gennemsnittet 16,7 grader, mens den i 2017 lå på blot 14,8 grader.


Selv om temperaturen i resten af Europa ikke ventes at nå samme højde som under den ekstreme hedebølge i juni, ventes der stadig temperaturer over 40 grader på dele af kontinentet.


Anderledes alvorligt ser det ud i USA og Canada, hvor de østlige dele af begge lande forventes at blive ramt af ekstremt høje temperaturer, der allerede nu har kostet menneskeliv i USA.


Det amerikanske National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) har bekræftet, at Jorden har haft den varmeste juni måned, man nogensinde har målt – altså varmere end sidste rekordholder juni 2016. Og rekorden gælder både overfladetemperaturer over land og over hav.


Af de 10 varmeste juni-rekorder har de ni optrådt siden 2010, mens en enkelt er fra 1998 og optræder som den ottende varmeste juni.


Europa generelt har også oplevet den varmeste juni nogensinde, nogle steder med daglige gennemsnitstemperaturer op til 10 ºC højere end normalt. Men også ellers køligere egne af kloden som Baffin Island i Canada, det nordlige Sibirien og dele af Antarktis havde temperaturer, som lå markant over gennemsnittet. Det samme gjaldt Grønland, Alaska, Afrika, Asien og dele af Sydamerika.


De globale land- og havtemperaturer for første halvdel af dette år ligger sammen med 2017 som den næsthøjeste rekord for perioden januar til juni i de 140 år, man har målt temperaturen. Ifølge NOAA var kun 2016-halvåret varmere.


Temperaturer er blot en del af historien. Som beskrevet i adskillige blog-indlæg er havisens udstrækning i Arktis vigtig for klimaet især på den nordlige halvkugle, og denne juni så man den næstlaveste udstrækning i de 41 år, man har optegnelser fra – kun overgået af havisens rekordlave udstrækning i juni 2016.


Til gengæld var udstrækningen af den Antarktiske havis i år den laveste, man har målt.

Greta Thunberg: ‘They see us as a threat because we’re having an impact’

‘Everyone is welcome. Everyone is needed’: Greta Thunberg photographed in her home city, Stockholm, March 2019. Photograph: Michael Campanella/The Guardian

Greta Thunberg: ‘They see us as a threat because we’re having an impact’


21/07-2019: The climate activist answers questions from famous supporters and Observer readers, with an introduction by Ali Smith

Global fødevaresikkerhed og klimaet

19/07-2019: FN har udsendt en ny statusrapport om organisationens 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.


I den forbindelse sagde FN’s generalsekretær António Guterres, at selv om en række af tiltag er blevet iværksat af regeringer over hele verden, så er det stadig de mest udsatte befolkninger og lande, der lider mest. Han pegede på klimaændringer som et af de mest bekymrende nøgleområder og sagde ifølge World Meteorological Organisation (WMO) på et møde den 16. juli:


”Klimaændringer sker hurtigere, end vi handler. Vi har oplevet tre afgørende rekorder blive sat for øjnene af os. For det første har koncentrationen af drivhusgasser nået det højeste niveau i de sidste 3-5 millioner år – og dengang var Jordens temperatur op til 3 grader varmere, og havniveauet var hele 10 til 20 meter højere. For det andet fortæller WMO os, at vores klode nu vil opleve de fem varmeste år i træk – fra 2015 til 2019 – man nogensinde har målt. Vi behøver blot at se på hedebølgerne i Europa, Sydasien og andre steder for yderligere beviser på det. Og for det tredje stiger havniveauet med stadig større hastighed. Faktisk forudsiger nogle forskere allerede nu, at havniveauet kan blive dobbelt så højt i slutningen af dette århundrede, end de nuværende fremskrivninger viser.”


I mandags udkom så 2019-rapporten fra FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO).


Rapporten afslører, at en kombination af klimaændringer, konflikter og økonomisk stagnation nu betyder, at de seneste årtiers fremskridt i bekæmpelse af hungersnød og fejlernæring nu er vendt.


FAO vurderer, at 820 millioner mennesker i dag lider af fejlernæring mod 785 millioner i 2015. Samlet set står næsten 2 milliarder mennesker overfor en moderat til alvorlig fødevaresituation, hvor de ikke har regelmæssig adgang til næringsholdig kost.


Som sædvanlig ligger de hårdest ramte områder i Afrika, Latinamerika, Caribien og vestlige dele af Asien, men også i lande med middelindkomster stiger hungersnøden. Af de 77 lande, hvor hungersnød vokser, har 66 af dem oplevet økonomisk nedtur mellem 2011 og 2017.


Samtidig med FAO-rapporten udgav OECD (Organization for Economic Cooperation and Development) en rapport, som viser, at landbrugsproduktionen, hovedsageligt som følge af teknologiske fremskridt, forventes at stige med 15 procent i løbet af det næste årti.


På trods af gentagne advarsler fra klimaforskere om de skadelige konsekvenser for klimaet af verdens kød- og mejeriproduktion forventes stigningen i afgrødeproduktionen hovedsageligt at gå til kvægfoder, fordi efterspørgslen på kød og mejeriprodukter især i Kina fortsætter med at vokse.


Som OECD-rapporten påpeger, er der altså ikke endnu et globalt fald i mængden af fødevare, men maden når simpelthen ikke frem til dem, der har mest behov for det i de lande, der for eksempel er ramt af konflikter, har en dårlig infrastruktur eller er ramt af begge dele som følge af klimarelaterede katastrofer som oversvømmelser og tørker.


Af de 4 milliarder tons føde, der produceres årligt på kloden, går en tredjedel til spilde af forskellige grunde som for eksempel mangel på tilstrækkeligt gode opbevaringsforhold i de varme lande og simpelt madspild i de rige lande, påpeger rapporten.


Konklusionen må være, at den mest skadelige landbrugsproduktion, nemlig kød- og mejeriproduktionen, fortsætter med at vokse og vil alene af den grund gøre det umuligt at nå i hvert fald nogle af FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.


Velbekomme!

Havvindmøller ved Bornholm

Havvindmøllepark ved Anholt

17/07-2019: ’Udskældte vindmøller på land blev droppet: Nu vil en gruppe bornholmere selv sætte dem op på vand’ er en overskrift på en artikel på dr.dk den 15 juli.


Angiveligt har en lille gruppe bornholmere besluttet at forsøge at etablere en kystnær vindmøllepark på ti møller ved Rønne Bakke, som ligger nogle kilometer ud for den sydbornholmske kyst.


Det er meningen, at borgergruppen Bornholms Havvindmøllelav til efteråret skal afholde sin stiftende generalforsamling.


De landvindmøller, som man fra Regionskommunens side gerne have set ud fra visionen om, at Bornholm skal være selvforsynende med grøn el i 2025 (”Bright Green Island”-projektet), var ikke populære blandt borgerne, blandt andet fordi det ville have krævet fældning af skov omkring Østermarie, hvor de skulle have ligget på det tidspunkt.


For knapt tre år siden blev emnet taget op til diskussion på et møde i Enhedslisten Bornholm, som jeg på det tidspunkt var medlem af. Den eneste på det møde, som klart gik ind for vindmøller på land, var ’formand’ Morten Riis, men altså uden opbakning fra gruppen, der ligesom jeg foretrak havvindmøller.


Det er derfor, at jeg med nogen forbavselse ser, at Morten Riis nu er medstifter af den nye borgergruppe. Det kan nogle gange være godt at se, at en politiker skifter holdning, hvis vedkommende er blevet klogere – også selv om personen blot er lokalpolitiker. Dengang var han ikke alene ude af trit med folkestemningen, men også med sin viden om landvindmøller og klimaændringer generelt.


Nu er Morten Riis så igen ude af trit med udviklingen.


Men lad os starte med, hvad borgergruppen faktisk har forstået, nemlig at Bornholms elforbrug vil vokse i fremtiden blandt andet på grund af flere elbiler på de bornholmske veje og mange andre forhold i forbindelse med den globale opvarmning (se forskellige blog-indlæg om el-forbrug).


Men netop den menneskeskabte globale opvarmning er skyld i forhold, som i det meste af verden har gjort brugen af vindmøller problematisk.


Jeg har flere gange beskrevet, hvordan langvarige stillestående højtryk over Californien gjorde det nødvendigt for den ellers velforsynede delstat, når det drejer sig om vindmøller, måtte importere store mængder strøm fra omkringliggende delstater. Om Danmark kan komme i en lignende situation ved ingen på nuværende tidspunkt.


Et andet og langt alvorligere problem er først for nylig kommet til offentlighedens kendskab.


Det viser sig, at de møllevinger, som alle de multinationale vindenergiselskaber bruger, bliver slidt i stykker langt hurtigere end forventet. Det betyder hyppige millionudgifter for vindmølleparkerne, når møllevingerne skal udskiftes længe før end beregnet.


Jeg har naturligvis beskrevet det i tidligere blog-indlæg, men gør det gerne igen, da det har betydning for de almindelige mennesker, som kan blive lokket til at investere i vindmølleparker af for eksempel lokalpolitikere, der ikke ved, hvad de taler om.


Synderen er den voldsomme nedbør – skybrud – som bliver stadig hyppigere i takt med den globale opvarmning, og som betyder, at atmosfæren kan indeholde større og større mængder fugt.


Problemet er så stort, at Innovationsfonden i Danmark med et beløb på 11,7 millioner kroner i efteråret 2018 har valgt at støtte et projekt, der skal forbedre levetiden for vindmøllevinger samt reducere service og vedligeholdelsesomkostningerne under driften af møllerne.


Følgende store spillere på det globale vindmøllemarked er med i projektet: Vestas Wind Systems A/S, Siemens Gamesa Renewable Energy, LM Wind Power, Hempel A/S og tyske Covestro Deutschland AG. Det understreger problemets alvor.


Indledningen på en artikel i DTU Vindenergi fra den 26. oktober 2018 fortæller:


Som det er i dag oplever vindmølleejerne betydelige energitab på mange vindmøller. Årsagen hertil er bl.a., at forkanten på vindmøllevingerne bliver udsat for bl.a. regn, og det skaber slitage-problemer. Derfor skal vindmøllevingerne ofte repareres, og det er en dyr udgift, der ofte løber op i flere millioner kroner’ (se billedet øverst i denne artiklen).


I artiklen siger seniorforsker på DTU Vindenergi og projektkoordinator for DURALEDGE, som projektet hedder, Leon Mishnaevsky Jr.:


”Med projektet vil vi blandt andet udvikle et nyt beskyttende coating-system, som det hedder. Det nye beskyttende system vil gøre vindmøllernes overflader mere modstandsdygtige mod slitage fra vejr og vind. Dermed vil vindmøllerne være mere holdbare, så der produceres mere vindenergi samtidig med, at vedligeholdelsen bliver billigere.”


Hvor lang tid, det tager at udvikle en ny coating, vides endnu ikke. Men man formode, at eksisterende vindmølleparker vil være de første til at få udskiftet møllevinger, når problemerne er løst. Om den nye coating så også bliver mere miljøvenlig end den nuværende meget giftige blanding af epoxy og isocyanater, kan man blot håbe på.


Frem til 2016 havde Vestas nemlig 84 sager, hvor medarbejdere fik astma, allergi eller en hudsygdom af arbejdet med coating af møllevinger hos firmaet. Så flyttede Vestas produktionen til Spanien, hvor coatingen nu foregår, som det ses på dette link – altså stadig under dybt kritisable forhold for medarbejderne.


Man kunne få den mistanke, at den kraftigt voksende produktion af vindmøller – og for den sags skyld solceller – på verdensplan måske langt fra er bæredygtig. Kina står i dag for størstedelen af produktionen af vindmøller og solceller, og landet er ikke kendt for sine miljøhensyn og hensyn til arbejdsforhold.


Andre problemer for den bornholmske borgergruppe kommer artiklen på dr.dk også ind på.


For eksempel ønsker gruppen, at vindmølleparken skal have en effekt på 90 til 100 megawatt (MW), hvilket er langt over øens nuværende energiforbrug, der på en typisk sommerdag ligger på omkring 40 MW.


Som regel vil man sende den overskydende strøm ud i el-nettet, men søkablet, der sender strøm fra Sverige til Bornholm og vice versa, kan kun transportere 50 megawatt strøm, hvilket betyder, at der vil være strøm, som går til spilde.


Her mener gruppen, at batteriteknologien bliver bedre, så man kan opbevare den overskydende strøm fra møllerne og bruge den til de vindstille dage. I et tidligere blog-indlæg beskriver jeg problemerne med netop batteriteknologien, som kan læses her: 13/01-2019 Litium og elbiler.


Det burde ikke være ukendt for Morten Riis, at multinationale selskaber gør, hvad de kan, for at beskytte deres profit. Med andre ord kan man ikke vide, om der er endnu flere forhold omkring opbygningen og brugen af vindmølleparker, som endnu ikke er kommet til offentlighedens kendskab.


De problemer, som andre havvindmølleparker har haft med udsigten til vindmøllerne fra land, mener Morten Riis ikke spiller nogen særlig rolle her på øen, idet han siger til dr.dk:


Jeg tror, at der også vil være nogle, som kan være utilfredse med den her løsning, men mange af generne er jo væk ved en havvindmølle. Det er groft sagt kun udsigten, som vil blive forstyrret af de her møller, så jeg er egentlig ikke så bekymret.”


Til det skal jeg blot citere et lille uddrag af en knapt tre uger gammel artikel også på dr.dk:


To kommende vindmølleparker ved den jyske vestkyst bliver nu flyttet efter store lokale protester.


Vesterhav Syd og Nord skal stå ud for Ringkøbing Fjord og Thyborøn og tilsammen producere strøm til at dække behovet hos 380.000 danske husstande.


Men både sommerhusejere og lokalpolitikere har protesteret over udsigten, og derfor vil ejeren, svenske Vattenfall, nu stille de i alt 41 vindmøller længere ud i havet.’


Her er altså tale om, at folk, som har penge nok til to boliger, der ofte begge står tomme i hver sin halvdel af året eller udlejes for profit, skal bestemme, hvad der potentielt kunne være godt for samfundet som helhed – det er naturligvis helt urimeligt. Staten burde ekspropriere disse boliger. Det ville være til stor gavn for naturen, som bliver betydeligt forringet af disse sommerhusområder.


Men sådan er virkeligheden ikke.


Hvad er så løsningen på det voksende el-forbrug ikke kun på Bornholm, men over hele verden?


Man kan konstatere, at ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) vil vindenergi i 2023 dække 6 procent – seks procent – af verdens samlede energibehov. Og omkring 80 procent af energibehovet dækkes i dag stadig af fossile brændstoffer. Frem mod 2050 forventes energibehovet på verdensplan i øvrigt at stige med en femtedel.


Så helt grundlæggende er løsningen ’System Change, Not Climate Change!’


Nej, det er ikke et Karl Marx-citat – manden er død for 136 år siden, og burde også for længst være det i Enhedslisten.

XR Rebellion Against Big Oil Continues

14/07-2019: The Rebellion Against Big Oil Continues - Tuesday 2nd of July - Carmen Royal Opera House Action


Taking visual and musical cues from Bizet’s Carmen, members of Extinction Rebellion Arts and Culture visited members of the Oil and Gas Climate Initiative, a coalition of major oil and gas companies created to promote a climate-friendly image for some of the world’s largest polluters, declared a crime scene at their offices and called on company directors and employees to “do the right thing by your loved ones and the rest of all humanity…cease exploration, act now and join Extinction Rebellion”. Each company was left with their very own copy of the Extinction Rebellion Handbook, ‘This is Not a Drill’.


While the procession itself was silent, the ceremony at each stop was conducted with full noise and visuals. Musicians played a reworked Carmen’s Habanera sung by Simone Ibbett-Brown, an opera singer of East Anglian/Jamaican descent who has previously performed with English National Opera and at the Royal Opera House in a workshop of Na’ama Zisser’s Mamzer.


The action disrupted the arrival of the paying audience to the evening’s performance of Bizet’s Carmen, which is due to be screened nationwide via the BP-sponsored Big Screens event.


Film by Zoe Broughton


Learn more and #RebelForLife #TheTimeIsNow


Website: https://Rebellion.Earth


World Map of Extinction Rebellion Groups: http://bit.ly/2wri78B

Summer Uprising Starts on 15 July: Time To Rebel - Extinction Rebellion

13/07-2019: Starting Monday 15 July, we rise up in an organic, decentralised and coordinated action with one main message: ACT NOW!


Throughout the week, rebels will disrupt central spaces in five cities with the support of local groups from across the UK:


• Bristol (XR South West England) • Cardiff (XR Wales)


• Leeds (XR North England) • Glasgow (XR Scotland)


• London (XR Central and South England)


ACTIONS AT EACH CITY


Each of the five actions are being organised independently and operate on different schedules, so stay tuned to the main Extinction Rebellion UK page as well as local XR websites and social media channels for each plan:


• Extinction Rebellion Bristol • Cardiff Extinction Rebellion


• Extinction Rebellion Scotland


• Extinction Rebellion Leeds


• Extinction Rebellion London


However, we can guarantee civil disobedience, family friendly spaces, love and music and an object of significance to be core elements at every site.

Grønland smelter i varmen

The top left map shows the melt extent on June 12, the peak of the recent warm event. The top right map shows the difference between the average number of melt days for January 1 to June 20, relative to the 1981 to 2010 average, and the amount of melting that has occurred this year. The lower panel shows the melt area day-by-day for 2019 and several other years with mid-June excursions in melting, showing that the event of 2019 was a record surface melt area for June 12. Data are from the MEaSUREs Greenland Surface Melt Daily 25km EASE-Grid 2.0. Credit: National Snow and Ice Data Center/Thomas Mote, University of Georgia

12/07-2019: Afsmeltningen på den grønlandske indlandsis har hen over afslutningen på foråret mellem den 11. og den 20. juni været betydeligt højere end gennemsnittet for perioden 1981 til 2010.


Med undtagelse af den sydligste del af Grønland og et område langs den sydvestlige side af indlandsisen, hvor afsmeltningen indtil nu har ligget under gennemsnittet, så har adskillige områder haft mere end 10 døgn flere smeltedage end normalt, og nogle få områder har endda haft mere end 20 døgns smeltedage.


Det største afsmeltningsareal blev nået den 12. juni, hvor optøning bredte sig fra øst- og vestkysten ind i landet til en højde på 3000 meter. Et område på lige over 700.000 kvadratkilometer med afsmeltning blev nået og satte dermed rekord for en afsmeltning så tidlig på sæsonen.


Det er en relativ tør vinter og et varmt forår foranlediget af et højtryk og en cirkulation af luften med uret omkring Grønland, der bragte den varme luft op sydfra og gav en solrig begyndelse på sommeren.


Den lille mængde sne, der faldt i løbet af vinteren, smeltede hurtigt og blottede isen med dens mørkere overflade langs vestkysten tidligere end normalt. Nyfalden sne reflekterer cirka 80 procent af Solens energi, mens is reflekterer mellem 40 og 50 procent afhængig af mængden af støv- og sodpartikler, som gør overfladen mørkere og dermed nedsætter albedo-effekten.


Situationen på den grønlandske indlandsis kan følges på Polar Portal, hvor daglige kort med målinger er tilgængelig (se billedet herunder).

Skove og CO2

10/07-2019: I sidste uge offentliggjorde et forskerhold en ny undersøgelse, der ifølge forskerne viser, at genskabelse af skov på globalt plan kan hjælpe med at nedtage CO2 fra atmosfæren og dermed mindske konsekvenserne af de igangværende menneskeskabte klimaændringer.


Med det nuværende klima er der grundlag for et løvtag, som dækker 4,4 milliarder hektar. Hvis man fratrækker allerede eksisterende skove, landbrugsarealer og byers parker, er der plads til yderligere 0,9 milliarder hektar blivende skov. Det svarer til 500 milliarder træer, og når de er vokset op, vil de kunne oplagre mere end 200 gigatons CO2, hvilket svarer til 25 procent af den samlede mængde CO2 i atmosfæren i dag.


Om undersøgelsens resultater siger lederen af forskerholdet professor Tom Crowther fra ETH Zürich i Schweiz til The Guardian:


”Det, der virkelig kommer bag på mig, er den størrelsesorden. Jeg troede, at genskabelse af skov godt nok ville ligge i top 10, men det er langt mere effektfuld end alle andre foreslåede løsninger på klimaændringerne.”


Forskerne påpeger dog, at fortsætter opvarmningen af kloden, kan det globale løvtag blive reduceret med omkring 223 millioner hektar i løbet af de næste 30 år – og den største nedgang vil finde sted i troperne. Derfor skal der handles hurtigt, hvis muligheden for at bruge skov til at fjerne CO2 fra atmosfæren skal iværksættes.


Ikke alle er dog enige i undersøgelsens resultater.


The Conversation påpeger professor i Jordsystem-forskning ved UCL, Mark Maslin, og professor i klimaændringer ved University of Leeds, Simon Lewis, at godt nok kan opvokset skov oplagre en masse kulstof, men den fulde kapacitet opnås først efter flere hundrede år og ikke efter nogle årtier, som undersøgelsen ellers antager.


Ifølge de nyeste beregninger fra IPCC kan nye skove i gennemsnit oplagre 57 milliarder ekstra kulstof i løbet af de næste 80 år. Det svarer til en sjettedel af det kulstof, der allerede befinder sig i atmosfæren.


Maslin og Lewis siger, at genskabelse af skov blot bør være et af mange tiltag mod klimaændringer. Den største trussel mod for eksempel tropisk skov i dag er menneskers fældning af træer og rydning ved hjælp af afbrænding – ikke mindst i Brasilien, hvor den stærkt højreorienterede Jair Bolsonaro er ved magten.


Genskabelse af skov har kun en effekt, hvis Jordens nuværende skovområder bevares, og nye beregninger viser, at regnskovsarealer på størrelse med en fodboldbane forsvinder hvert minut.


I en tidligere undersøgelse har Crowther sammen med to andre forskere anslået, at det globale antal træer i dag er omkring 3 billioner, hvoraf 1,3 billioner befinder sig i tropiske og subtropiske skove. De beregnede, at 15 milliarder træer fælles hvert år, og at det globale antal træer er faldet med cirka 46 procent siden starten på menneskehedens civilisation.


En ny rapport fra World Meteorological Organization (WMO) fortæller, at de igangværende klimaændringer allerede er en trussel mod klodens skove – især på den nordlige halvkugle, hvor de største landmasser befinder sig.


Her sker opvarmningen hurtigere end på kloden som helhed. Det betyder, at skovene tørre ud og gør dem mere udsatte for naturbrande. En nyere undersøgelse påviser, at klodens nordlige skove nu brænder med en hastighed, som man ikke har set i de sidste 10.000 år.


Skovbrande frigiver kuldioxid til atmosfæren, der bidrager til den globale opvarmning. For eksempel betød en enorm skovbrand i Canada i 2014, at mere end 7 millioner hektar skov brændte og frigav 103 millioner tons kulstof til atmosfæren, hvilket svarer til halvdelen af det kulstof, som alle planter og træer i Canada typisk absorberer på et år.


De store mængder sodpartikler fra sådanne skovbrande på den nordlige halvkugle lander ofte på sneen og isen i Arktis. Det sollys, som normalt ville blive reflekteret af den hvide sne og is, absorberes i stedet af det mørke sodlag. Det accelerer opvarmningen i Arktis, som i forvejen er dobbelt så høj som i resten af verden.


Hermed øges også risikoen for naturbrande i dette område, der yderligere kan sætte fart i afsmeltningen af permafrosten, hvorved der frigives mere metan, som er en endnu kraftigere drivhusgas end CO2.


Som omtalt i forrige blog-indlæg har den omfattende hedebølge i i Europa i juni allerede givet anledning til omfattende skovbrande her. Det er desværre en udvikling, som den igangværende klimakrise vil forværre yderligere.


System Change, not Climate Change!

Havisen omkring Antarktis

08/07-2019: Den netop overstået hedebølge i Europa hænger sammen med det stadig større tab af havis i Arktis, som vil ende med at gøre Nordpolen isfri om sommeren om få år (se tidligere blog-indlæg om Arktis). Arktis er nemlig et isdækket hav omgivet af kontinenter.


Antarktis derimod er et kontinent omgivet af hav, og havisen omkring Antarktis er langsomt vokset i udbredelse om vinteren gennem de 40 år, man har observeret havisen ved hjælp af satellitter.


Den nåede et maksimum i 2014, men i de tre efterfølgende år styrtdykkede udbredelsen af havisen og nåede det laveste niveau i 2017. Den voksede igen en smule i 2018, men i år er udbredelsen af havisen igen faldende.


En ny undersøgelse offentliggjort i Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS) fortæller, at hvis man ser på havisens udbredelse samlet set over de 40 år, fortsætter den med at vokse, men kun halvt så hurtigt i perioden 2015-2017 som i perioden 1979-2014.


Ser man nærmere på de fem sektorer (se billedet), som den antarktiske havis er inddelt i, fremgår det, at i fire af sektorerne har udviklingen været den samme, nemlig en faldende hastighed i udbredelsen på 50 procent i løbet af de 40 år.


I den femte sektor – Bellingshausen-havet og Amundsen-havet – ser man imidlertid den modsatte udvikling. Her er havisens gennemsnitlige årlige udstrækning samlet set faldet i løbet af de første tre årtier og nåede et minimum i 2007. Siden er havisens udstrækning vokset.


Den svindende havis i Arktis følger en ”naturlig” udvikling, som er drevet af stigende temperaturer i atmosfæren over Nordpolen, smeltende is på de omgivende kontinenter, optøningen af permafrost, længere vækstsæsoner, øget kysterosion og varmere have – alt sammen takket være den menneskeskabte globale opvarmning.


Hvorfor det modsatte har været tilfældet omkring Antarktis, når vi taler om havis, er indtil videre en gåde for forskerne. Man har undersøgt forskellige forhold som for eksempel ozonhullet og en mulig forbindelse med ENSO (El Niño-Southern Oscillation), men det er ikke lykkedes at finde en entydig forklaring på, hvorfor havisen stadig vokser i udbredelse – omend betydeligt langsommere.


Det, der for alvor bekymrer forskerne, er imidlertid, at man således heller ikke har en entydig forklaring på, hvorfor udbredelsen af havisen på blot tre år faldt fra et maksimum på 12.776.000 kvadratkilometer i 2014 til et minimum på 10.749.000 kvadratkilometer i 2017 – et fald på 2.027.000 kvadratkilometer på blot 3 år.


Til sammenligning nåede Arktis over perioden på de 40 år sit gennemsnitlige årlige maksimum i 1982 med en udstrækning af havisen på 12.400.000 kvadratkilometer, hvilket faldt til et minimum i 2016 med en udstrækning på 10.135.000 kvadratkilometer – et fald på 2.265.000 kvadratkilometer på 34 år.


Adskillige videnskabelige undersøgelser har siden 2016 set på, hvad årsagen til denne markante udvikling i Antarktis kan skyldes, og de viser, at en række faktorer må være i spil.


For eksempel havde en kraftig nordgående atmosfærisk strøm medført en hurtig tilbagetrækning af isen i Weddell-havet, et usædvanligt tidligt forår i november 2016 gav en hurtig tilbagetrækning af isen i Ross-havet og andre steder, og en usædvanlig kraftig El Niño, der toppede i december 2015 frem til februar 2016, betød usædvanligt varmt havvand i Bellingshausen-havet, Amundsen-havet og i Ross-havets østlige områder.


Kort sagt en usædvanlig udvikling – i hvert fald i forhold til klimanormalen for Antarktis.


Forskerne håber, at de mange data, som nu er indsamlet over en knapt fire årtier lang årrække, er tilstrækkelige til få en lidt bedre forståelse af Jordens meget indviklede klimasystem, hvor rigtig mange kendte faktorer – og sikkert nogle ukendte – påvirker hinanden og resulterer i en menneskeskabt klimakrise med indtil videre uoverskuelige konsekvenser for det samlede Jordsystem.

Ekstrem hedebølge i Europa - status

Map showing the anomalies in temperature (°C) estimated from ERA5 during the 5-day period of 25-29 June 2019. (Credit: ECMWF, Copernicus Climate Change Service).

03/07-2019: Den ekstreme hedebølge, som ramte det meste af Europa den sidste uge i juni, er aftagende. Men den nåede at sætte de varmerekorder, som meteorologerne i forvejen havde advaret om.


45,9 ºC er en temperatur, som man kan forvente i august i Furnace Creek i Death Valley, Californien, der for øvrigt har rekorden som det varmeste sted på Jorden. Men temperaturen blev målt i Gallargues-le-Montueux i Frankrig den 28. juni.


Ved mindst 13 meteorologiske målestationer i landet blev den tidligere nationale varmerekord på 44,1 ºC fra hedebølgen i august 2003 slået, og i alt tre stationer meldte om temperaturer over 45 ºC.


Det anslås, at mindst 15.000 mennesker døde i 2003 som følge af varmerelaterede forhold alene i Frankrig, mens det samlede dødstal for Europa menes at have været 70.000. Takket være meteorologernes advarsler var myndighederne denne gang forberedt og kunne stort set forebygge større tab af menneskeliv blandt småbørn og ældre.


Tyskland fik ligeledes en ny national varmerekord for juni måned, da temperaturen den 30. juni ifølge den tyske vejrtjeneste nåede op på 39,6 ºC. Ved ikke mindre end 243 målestationer i landet blev der sat nye varmerekorder for juni måned, og ved adskillige af stationerne fik man den højeste temperatur, der nogensinde er blevet målt. 223 målestationer registrerede temperaturer på 35 ºC eller over.


Østrig fik den varmeste juni, der er blevet målt, med en temperatur, som ligger 4,5 ºC over det normale gennemsnit for måneden.


I Schweiz toppede hedebølgen den 30. juni. Ud af 85 målestationer målte 43 nye juni-rekorder, hvoraf seks var den varmeste temperatur, man har målt på noget tidspunkt. I byen Davos i 1594 meters højde målte man en rekordtemperatur på 29,8 ºC.


I Tjekkiet blev der den 26. juni målt en ny national rekord for juni med en temperatur på 38,9 ºC i byen Doksany, og Polen meldte ligeledes om rekordhøje temperaturer.


I Spanien udsendte den nationale meteorologiske og hydrologiske agentur rød alarm, som indikerer temperaturer over 40 ºC i dele af Nordspanien. I den catalanske by Girona i det nordøstlige Spanien nåede temperaturen den 28. juni den højeste temperatur, der nogensinde er målt Catalonien, nemlig 43,9 ºC. Der blev samtidig advaret om meget høj risiko for naturbrande samtidig med, at en naturbrand allerede hærgede i Catalonien. Andre steder i Europa – blandt andet i Frankrig og Tyskland – hærger naturbrande stadig.


Forskerne har selvfølgelig allerede set på, hvor stor sandsynligheden for den seneste hedebølge i Europa er, og deres resultater viser, at de menneskeskabte klimaændringer vil betyde, at intense hedebølger som denne er 10 gange mere sandsynlig i dag end for et århundred siden.


Geert Jan van Oldenborgh fra Det Kongelige Hollandske Meteorologiske Institut siger til The Guardian:


”Hvis den observerede udvikling i hedebølger fortsætter, vil en hedebølge som den seneste blive normen i juni måned – også selvom målet om en opvarmning på 2 ºC fra Paris overholdes. Både observationer og modeller viser en tydelig udvikling mod kraftigere hedebølger. Den observerede udvikling er imidlertid kraftigere end modellerne viser, og vi ved endnu ikke hvorfor.”


Den europæiske vejrtjeneste Copernicus Climate Change Service (C3S) har netop offentliggjort, at denne juni blev den varmeste, man nogensinde har målt – både globalt og i Europa.


God ferie!