DECEMBER

Antarktis og bilsalget i Danmark

29/12-2019: På tærsklen til et nyt årti ville det have været rart at kunne afslutte det gamle med nogle positive udviklinger på klimafronten. Nu er jeg jo ikke jubeloptimist, når det gælder det emne, men selv med min bedste vilje øjner jeg ingen lyspunkter overhovedet – tværtimod.


I øjeblikket arbejder et internationalt hold af forskere på det fjerneste og mest ugæstfrie sted på kloden – Thwaites-gletsjeren på Antarktis – for at undersøge, hvorfor denne gletsjer og andre på Jordens sydpol smelter hurtigere og hurtigere.


Med en temperatur, der i disse sommerdage på den sydlige halvkugle kan falde under -20 ºC og med blot få dage til at udføre opgaven, prøver forskerholdet at bore et hul igennem en halv kilometer is til det mørke hav nedenunder for første gang nogensinde.


Formålet er at sende en lille 3,5 meter lang fjernstyret ubåd med kameraer, sonar og instrumenter ned gennem hullet til det hulrum under isen, som en varm havstrøm har skabt. I løbet af tre år har havet bortsmeltet 13 milliarder tons is under Thwaites-gletsjeren og har således undermineret den ishylde foran gletsjeren, som hidtil har virket som en bremseklods for gletsjerens vej mod havet.


I sig selv indeholder gletsjeren nok is til at hæve det globale havniveau med 61 centimeter, hvis al isen ryger i havet. Men bag den ligger andre gletsjere, som vil gå samme vej, hvis Thwaites-gletsjeren forsvinder, og så vil det globale havniveau stige med mere end to meter.


Mini-ubådens opgaver er at registrere vandgennemstrømning, saltholdighed, iltindhold og temperatur og at fastgøre instrumenter i isen, så forskerne kan få et indtryk af, hvor meget ferskvand der strømmer ud under ishylden. Mini-ubåden vil også tage prøver fra havbunden af det grus, der stammer fra de klipper, som selve gletsjeren glider hen over på bunden. inden den hentes op igen.


De mange data vil blive lagt ind i computermodeller, der dermed skal forbedre forskernes mulig for at forudsige, hvor hurtigt gletsjeren vil glide i havet, og hvor stor stigningen i havniveauet så vil blive.


Jeg frygter naturligvis, at forskerne på Antarktis vil sige ligesom forskerne, der studerer afsmeltningen fra Grønland eller bare klimaforskere generelt: ’Det går meget hurtigere, end vi troede’.


Og hvorfor skulle det ikke gå den vej? Det er jo ikke fordi, de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser er faldet – tværtimod. Derfor vil den globale opvarmning fortsætte med at accelerere.


Jamen hvad så med de mange millioner mennesker over hele kloden, der har deltaget og stadig deltager i demonstrationer og aktioner i utallige byer verden over for at råbe politikerne op og kræve handling mod de fortsatte udledninger af drivhusgasser?


Vi danskere høre til blandt de mest bekymrede i verden over klimaet, viser undersøgelser. Jeg har dog altid undret mig over, at når de klimademonstrationer, som jeg har deltaget i, var færdige, og vi begav hjem fra Christiansborg ad strøget til Hovedbanegården, så var der tilsyneladende mange flere mennesker på gågaden, som alle var godt i gang med weekendens forbrugsfest, end der var til demonstrationen.


Derfor kommer det heller ikke bag på mig, at salget af nye benzin- og dieselbiler i Danmark aldrig har været større end i 2019. Omkring 225.000 biler blev det til i år, og ifølge FDM er det femte år i træk, at bilsalget ligger over 200.000 – og blot omkring 4 procent er hybrid- og elbiler.


Regeringen har sat et mål på omkring en halv million elbiler på vejene i 2030, men det er urealistisk siger FDM. Som forbrugerøkonom Ilyas Dogru fra FDM forklarer til DR, så er der en grund til, at regeringen alligevel gør meget lidt for at fremme salget af hybrid- og elbiler. Afgifter fra salget af diesel- og benzinbiler indbringer staten 51 milliarder kroner om året, og de penge er svære at undvære i statens samlede budget.


Men hvem er jeg til at peger finger – ’Ford v Ferrari’ er en fantastisk film, og det samme er ’The Two Popes’, og jeg er heller ikke religiøs.


Er der stadig folk derude, som tror på, at den nye regering vil nå sine løfter om en nedbringelse af Danmarks CO2-udledninger med 70 procent i 2030? Jeg har aldrig været en af dem.


Men inden vi træder ind i det afgørende årti for menneskehedens overlevelse, så husk på, at Jorden skal nok komme sig over det tab, og komme ud på den anden side som en bedre klode.

Den grønlandske iskappe tæt på sammenbrud

Melt from Greenland’s ice sheet, which will eventually reach the ocean. If the ice sheet collapses entirely, flushing ocean circulation patterns with fresh water, climate around the world would drastically change. However, new research shows that controlling carbon dioxide emissions could stave off this future.

Credit: NASA Goddard Space Flight Center

26/12-2019: I en netop offentliggjort videnskabelig artikel i Proceedings of the National Academy of Sciences fortæller forskerne, at man sandsynligvis hidtil har overvurderet den grønlandske iskappes stabilitet.


Som beskrevet i adskillige tidligere blog-indlæg foregår afsmeltningen fra isen på Grønland i øjeblikket med stadig større hastighed. Da iskappen indeholder is nok til at hæve det globale havniveau med cirka 7 meter, hvis det hele smelter, er det naturligvis vigtigt for store dele af verdens befolkning at vide, hvor hurtigt det kan gå.


Afsmeltningshastigheden afhænger af atmosfærens opvarmning, og den igangværende afsmeltning i Grønland falder sammen med den voldsomme opvarmning af Arktis siden den industrielle revolution, men det er først for nylig, at afsmeltningen har hævet sig over spændet i de naturlige variationer. Der er sket en firedobling af afsmeltningen blot i det seneste årti.


Tidligere modelberegninger viste, at den opvarmningstærskel, som kan give et isfrit Grønland, hvis den overskrides, skulle ligge mellem 0,8 og 3,2 ºC, hvor det bedste bud er en opvarmning på 1,6 ºC i forhold til det før-industrielle klima – i øjeblikket ligger vi på 1,1 ºC.


I den nye undersøgelse siger forskerne imidlertid, at overskridelse af en bestemt temperaturtærskel ikke nødvendigvis fører til et hurtigt sammenbrud af iskappen. Den tid, det tager at smelte en stor del af iskappen, kan både være afhængig af opvarmningsniveauet, og af hvor længe varmen ligger over en given tærskel, som igen er afhængig af havenes opvarmning.


Ved hjælp af en række højopløselige proxy-dataoptegnelser fra for eksempel havbundsboringer og analyse af de kemiske fingeraftryk fra fossile skaller på havbunden ud for det sydlige Grønland kunne forskerne fastslå, at de fire mellemistider fra de sidste 450.000 år alle var varmere end de nuværende klimaforhold og overskred den modelberegnede temperaturtærskel for sammenbruddet af den grønlandske iskappe på 1,6 ºC, men ved forskellig temperatur og varighed.


Den ældste mellemistid fra 425.000 til 390.000 år siden var blot en smule varmere end vort nuværende klima (~0,5 ± 1,6 º), men medførte en total afsmeltning af den sydlige del af den grønlandske iskappe, hvilket gav anledning til en stigning i havniveauet på mellem 3,9 og 7 meter.


Det placerer temperaturtærsklen for en stor afsmeltning af den grønlandske iskappe i den lave ende af det modelberegnede temperaturspænd og inden for rammerne af den forventede temperaturstigning i løbet af de næste 80 år.


Derudover viser data fra klippegrunden under isen, at det centrale Grønland var isfrit i en eller flere af de seneste mellemistider, selv om der sandsynligvis stadig var is til stede i det sydlige Grønland i de tre seneste mellemistider.


Forskerholdet slår fast, at det er afgørende, at vi forstår de processer, der bestemte de tidligere mellemistiders tilbagetrækning og/eller bibeholdelse af den grønlandske iskappe, hvis vi skal have en idé om, hvornår vi kan forvente et kommende sammenbrud af iskappen – måske allerede i dette århundrede.


Til Inside Climate News siger medforfatter på undersøgelsen, palæoklimatolog Ulysses S. Ninnemann fra Bergen Universitet, at han håber, at den nye undersøgelse vil få folk til at forstå, at Jordens klimasystem har visse afgrunde, som det kan være svært at komme op af igen, hvis man ryger ud over kanten. Og videre siger han:


”De nye rekonstruktioner af tidligere tiders klima viser, at vi er meget tæt på en af disse afgrunde, når det drejer sig om, hvor meget mere opvarmning vi kan tåle, før de store iskapper i Grønland bliver ustabile. Nogle dele af klimasystemet reagerer langsomt, så selvom vi endnu ikke har oplevet store konsekvenser, betyder det ikke, at store og uundgåelige konsekvenser ikke ligger og venter forude.”

Trump og vindmøllerne

Donald Trump delivered a series of rambling and often nonsensical remarks about windmills on Saturday. Speaking to young conservatives in West Palm Beach, Florida, the US president said: ‘You know, I know windmills very much. They’re noisy. They kill the birds. You want to see a bird graveyard? Go under a windmill some day. You’ll see more birds than you’ve ever seen in your life.’ He then went on to talk about toxic fumes ‘spewing into the air’ and express concerns about the aesthetics of wind turbines before finally labelling himself ‘an environmentalist’ ‘I never understood wind’: Trump goes on bizarre tirade against windmills

24/12-2019: Tåben Trump holdt lørdag den 21. december endnu en af sine ikoniske taler. Især vindmøller stod for skud, og som sædvanlig var hans tale fuld af løgne, ulidelig selvros og selvmodsigelser:


”Jeg har aldrig forstået vind – I ved, jeg kender rigtig meget til vindmøller. Jeg har studeret det bedre end nogen anden.”


Men også halve sandheder som for eksempel, at vindmøller dræber så mange fugle, at områder omkring vindmøller nærmest er fuglekirkegårde.


USA’s Fish & Wildlife Service har lavet en opgørelse over trusler mod fugle i landet, og den sidste opgørelse fra 2017 fortæller for eksempel, at glas i bygninger er den største trussel, idet omkring 599.000.000 fugle dør hvert år som følge af kollision med vinduespartier i bygninger, mens blot 234.012 fugle dør om året ved kollision med landbaserede vindmøller.


I Danmark mener Dansk Ornitologisk Forening ifølge Grøn Forskel, at cirka 2000 fugle mister livet hvert år ved kollision med vindmøllerne. Til gengæld viser andre undersøgelser, at især flagermus har problemer med møllerne. I Tyskland mener man, at minimum 250.000 mister livet hvert år. Årsagen kan være, at de til forskel fra fugle navigerer ved hjælp af lydbølger.


Når Trump nævner, at Kina og Tyskland er blandt de største producenter af vindmøller, har han faktisk ret, men USA har dog en markedsandel på knap 10 procent. Ifølge WindPower monthly ser markedsandele af vindmølleproduktionen for 2018 således ud: Kina 29,9 procent, Tyskland 24,8 procent, det danske firma Vestas Wind System 20,3 procent og USA 9,8 procent gennem GE Renewable Energy, og dertil enkelte andre lande med mindre markedsandele.


Til gengæld har han helt ret, når han beskylder vindmølleproduktionen for miljøsvineri – og problemet er større, end de fleste forestiller sig.


Der er mange milliarder kroner investeret i vindenergi på verdensplan, og årsagen er naturligvis, at vindenergi er blevet udråbt til en af de grønne energikilder, som skal ”redde verden” fra klimakatastrofen. Det betyder, at de meget store kapitalinteresser, der efterhånden er bundet op på vindenergi, gør hvad de kan for at fastholde en profitabel udvikling – det har altså intet med klimaet at gøre.


Udviklingen minder i høj grad om biomasse og naturgas, hvor man nu står med nybyggede kraftværker til mange milliarder opført med store statstilskud i for eksempel EU, der i dag bliver kritiseret af eksperter for at være alt andet end CO2-reducerende (se for eksempel blog-indlæg 18/12-2019 EU omstiller til biomasse).


Derfor kan det være vanskeligt at finde oplysninger om, hvor galt det står til med den forurening, der finder sted under produktion af vindmøller og kvaliteten af produktet som for eksempel levetid og vedligeholdelse.


Ifølge et britisk konsulentfirma, der specialiserer sig i udvikling og installation af vindmølleprojekter, Renewables First – Securing a clean energy future, profitably, og hvor man i øvrigt gør meget ud af at beskrive profitmuligheder, er levetiden på kvalitetsvindmøller 20 til 25 år.


Det stemmer slet ikke overens med en artikel den 26. oktober 2018 fra DTU Vindenergi (se blog-indlæg 09/05-2019 Vindmølleindustrien og det grønne aftryk), hvor man blandt andet skriver, at vindmølleejerne oplever betydelige energitab på mange vindmøller. Årsagen hertil er blandt andet, at forkanten på vindmøllevingerne bliver udsat for regn, og det skaber slidtage-problemer. Derfor skal vindmøllevingerne ofte repareres, og det er en dyr udgift, der kan løber op i flere millioner kroner.


Artiklen fortæller, at innovationsfonden med et beløb på 11,7 millioner kroner i efteråret 2018 valgte at støtte et projekt, der skal forbedre levetiden for vindmøllevinger samt reducere service og vedligeholdelsesomkostningerne under driften af møllerne.


DTU Vindenergi skal sammen med Vestas og tyske vindmølleproducenter fremstille og teste vindmøller med forskellige coating-systemer for at se, hvilken der yder den bedste beskyttelse af møllevingen.


Det var altså sidste år, det projekt gik i gang. Inden det er afsluttet og resultaterne taget i brug, er der tusindvis af vindmøller over hele verden, som vil opleve eller allerede oplever slitageproblemer, for som det siges i artiklen:


"Forkanterosion er en stor udfordring i vindbranchen, og et solidt beskyttelsessystem er nødvendigt for at understøtte industriens fortsatte konkurrence mod de konventionelle energikilder.”


Som coating på vingerne har vindmøllefabrikanterne hidtil brugt en blanding af epoxy og såkaldte isocyanater – stoffer som er yderst giftige at arbejde med. Hos Vestas har man siden 2005 og frem til 2016 i Danmark haft 84 sager, hvor medarbejdere har fået astma, allergi eller en hudsygdom af arbejdet med coating af møllevinger hos firmaet.


Ifølge Arbejdsmiljø i Danmark (AMID) er epoxyharpikser og isocyanater farlige stoffer og materialer, der ikke må bruges, hvis de kan erstattes med ufarlige, mindre farlige eller mindre generende stoffer og materialer.


I 2008 åbnede Vestas så en vindmøllefabrik i Spanien. Selv om arbejdsmiljøreglerne i Spanien stort set er de samme som i Danmark, blev mange arbejdere her også syge som følge af helt utilstedeligt dårlige arbejdsforhold. Knapt en tredjedel af produktionen af vindmøller foregår som nævnt i Kina, og hvad det betyder for arbejdsmiljøet og naturen i den forbindelse, kan vi kun gisne om.


Som Grøn Forskel skriver på sin hjemmeside, så er vindmøller produceret af beton og stål, der kan genanvendes, når møllerne har udtjent deres levetid. Men vingerne er et problem at genanvende, da de er lavet af glasfiber. Vingerne kan ikke bionedbrydes, da de slidstærke plastikfibre i materialet ikke kan skilles ad. Og når forskere har en forventning om, at der fra år 2022 hvert år vil være 50.000 tons brugte vinger i Europa alene, så er det en reel udfordring.


Men, vil mange sige, er vindindustriens miljømæssige udfordringer ikke det rene vand i forhold til de store mængder CO2, som de sparer klimaet for?


Nej, for af verdens samlede produktion af energi står vindmøller blot for mindre end 6 procent, mens fossile brændstoffer står for mere end 80 procent – altså i 2019, fire år efter klimaaftalen i Paris. Samtidig forventes energibehovet at vokse støt i de kommende årtier, og det samme gør udledningerne af drivhusgasser tydeligvis.

Australien, naturbrande og ildstorme

21/12-2019: Torsdag i denne uge forudsagde Met Office (det britiske meteorologiske Institut), at 2020 vil blive endnu et af de varmeste år, man har målt, og det globale temperaturgennemsnit forventes at passere 1,1 ºC over det før-industrielle niveau.


Det hidtil varmeste år var 2016, hvor man også havde en El Niño, som er et vejrsystem i Stillehavet, der optræder med to til flere års mellemrum, og som kan resulterer i usædvanligt høje temperaturer over dele af kloden. Årene efter 2016 har alle været tæt på rekorden, og 2020 bliver altså ingen undtagelse – uden at være et El Niño-år.


I Australien sættes i øjeblikket den ene varmerekord efter den anden. Tirsdag den 16. december registrerede man en gennemsnitstemperatur for hele landet på 40,9 ºC, som dermed slog den tidligere rekord fra den 7. januar 2013 på 40,3 ºC. Men allerede dagen efter, onsdag den 17. december, blev rekorden slået igen med en gennemsnitstemperatur på 41,9 ºC – og den australske sommer har stadig to måneder tilbage, januar og februar 2020.


Ifølge dr. Karl Braganza, som er leder af klimaovervågning ved Australiens Bureau of Meteorology (BOM), skyldes situationen denne sommer tre forhold – Indian Ocean Dipole (IOD), Southern Annular Mode (SAM) (se de to videoer herunder) og klimaændringer.

Australien oplever i øjeblikket virkningen af en af de kraftigste IOD-hændelser, man har målt, og som har medført, at fugtig luft trækkes væk fra kontinentet med omfattende tørkeforhold til følge. Samtidig er SAM i en negativ fase, som skyldes opvarmning af atmosfæren højt over Antarktis, og det har været med til at øge den ekstreme varme i New South Wales og Queensland. Det har samtidig betydet, at tør og varm luft sendes hen over landet med vestenvinden.


Og så er der klimaændringerne som følge af den menneskeskabte globale opvarmning. Ifølge rapporten om klimaets tilstand fra tidligere i år er landet blevet lidt over 1 ºC varmere siden 1910, hvilket naturligvis fører til flere ekstreme hændelser.


Dr. Sarah Perkins-Kirkpatrick, som er klimaforsker ved University of New South Wales med speciale i ekstreme hændelser, siger ifølge The Guardian, at klimaændringer har betydet, at de naturlige forhold, som giver Australien rekordsættende varme, får ”en ekstra skarphed”. Uden den ekstra mængde CO2 i atmosfæren ”ville det stadig have været varmt”, men, tilføjer hun: ”Jeg tvivler meget på, at vi ville have set en rekord som i tirsdags og endnu en onsdag. Og vi er stadig blot i begyndelsen af sommeren, så der er lang vej endnu.”


De naturbrande, som har hærget det sydøstlige Australien, især New South Wales, i flere uger nu, nåede nye højder torsdag den 19. december. Det kostede to frivillige brandmænd livet og gav tre andre alvorlige forbrændinger på en dag, hvor man frygter, at mindst 40 huse er gået tabt nær byen Buxton.


Ifølge Guardian Australia vil 2019 sandsynligvis blive et usædvanligt år på grund af det antal af naturbrande, som skaber enorme tordenskyer kaldet pyrocumulonimbus eller pyroCB. Sådanne tordenstorme er frygtet af brandmænd på grund af de voldsomme og uforudsigelige forhold, de skaber på jorden.


Der har allerede været advarsler om, at dette års naturbrande vil kunne forårsage de ildstorme, som skabes, når ekstreme brande under de rette forhold skaber deres eget vejrsystem.

Fire initiated thunderstorm, captured by PhD student Nicholas McCarthy working on the BCPE.

Follow the BCPE on Twitter at @mccarthy_nfm

En videnskabelig undersøgelse offentliggjort i Nature Scientific Reports tidligere i år fortæller, at pyroCB-naturbrande kan give anledning til ekstreme vindforhold, sorte hagl og lyn. Selv om de er meget sjældne viser undersøgelsen, at klimaændringer sandsynligvis vil gøre dem mere almindelige i dele af det sydøstlige Australien.


Forskerne identificerede også bestemte regioner i det sydlige og østlige Australien – blandt andet i udkanten af Melbourne – som vil være langt mere udsat for disse hændelser end andre steder i anden halvdel af dette århundrede.


Pyrocumulonimbus-hændelser udvikles under den intense hede fra en meget omfattende og hurtigt brændende naturbrand, som giver anledning til en større hurtigt opstigende røgsøjle. Under opstigningen får et lavt atmosfærisk tryk røgsøjlen til at udvide sig og afkøles. Fugt kan så fortættes til en skytype, som kaldes pyrocumulus – altså ikke pyrocumulonimbus endnu. Pyrocumulus skyer optræder almindeligvis ved større brande.


Under de rette miljømæssige forhold kan røgsøjlen imidlertid nå endnu højere op – helt op til 15 kilometer i nogle tilfælde – og pyrocumulonimbus kan så dannes. Mens den stiger, afkøles røgsøjlen, og den øverste del af skyen danner ispartikler, der kolliderer, hvilket kan give anledning til dannelsen af lyn.


Disse tordenstorme kan skabe uforudsigelige og meget kraftige vindstød. Blæsten kan føre byger af gnister med sig, som kan antænde nye småbrande langt fra selve naturbranden, og lyn fra røgsøjlen kan gøre det samme. Man kender et tilfælde, hvor en pyrocumulonimbus-sky startede nye brande 100 kilometer foran selve naturbranden.


Der finder en større dynamisk vekselvirkning sted mellem store brande og atmosfæren, hvis luften cirka 1,5 kilometer over jordoverfladen er relativ tør, og når temperaturforskellene vokser i takt med stigende højde. Jo større temperaturforskel, jo mere ustabil kan atmosfæren blive. Sådanne forhold gør det mere sandsynligt, at en pyrocumulonimbus-hændelse vil opstå under en stor brand.


Hvis udledningerne af drivhusgasser fortsætter som hidtil, vil vi fra 2060 se en brat stigning i antallet af farlige dage under naturbrande i det sydøstlige Australien, og i stedet for at være et sommerfænomen vil de begynde at optræde i det sene forår. Store områder i Victoria og South Australia vil i gennemsnit opleve yderligere fire til fem dage hvert forår, hvor pyrocumulonimbus-hændelser kan finde sted.


Men hændelserne i Australien i disse måneder er blot en forsmag på, hvad resten af verden kan opleve med globale temperaturstigninger i de kommende årtier på 3 til 4 ºC.


Videoen herunder fra 2003 skildre endnu en konsekvens af voldsomme naturbrande:

This video, featured on the Catalyst TV show broadcast on ABC TV on 6 June 2013, was taken by Kambah resident Tom Bates. It contains some spectacular things, recorded on video for the first and only time. On the afternoon of the 18th January, 2003, the fires that had been burning to the west of Canberra were influenced by elevated fire danger and enhanced atmospheric instability. These produced a series of blow-up fire events across the landscape, which in turn produced a set of pyro-cumulonimbus (pyroCb) fire clouds. These are still amongst the most extreme fire clouds ever recorded. They produced many of the phemomena associated with severe thunderstorms, including a severe tornado. The mid-level winds that afternoon carried the storms cells to the east-southeast, towards Canberra's urban edge. While many people in their path were focussed on staying alive, Tom Bates was sufficiently out of harm's way to use his video camera to record events. What he captured is -- globally -- unique. He was standing just west of the car park at the very southern tip of Kambah Playing Fields, looking northwest to Mt Arawang. A prominent part of the footage is the football goal post of the southern playing field.

To 0:17 -- we see fire struggling to surge over the top of Mt Awawang or around the southern flank. Clearly the fire on the hidden face of the hill is of an extreme nature. The purplish glow is typical of footage taken under a pyroCb, and reflects the difficulties that digital cameras have operating in such low-light contexts.

To 0:52 -- we see some spotfires start of the face seen by the camera and move to image right at 30 km/hr. These speeds have never before been recorded.

To 0:56 -- just before the camera pans right we see something never before recorded -- a landscape-scale flashover. Here partial combustion products in the air over the hillside suddenly receive an injection of oxygen and they complete their combustion within the space of two film frames -- say 120 ha in 0.04 seconds. No other instance of this has ever been recorded on video.

To 1:25 -- here the photographer has seen what caused the flashover. A large tornado is moving around the limb of Mt Arawang, in the vicinity of Kambah Fire Station. There is no other record on video of a confirmed fire tornado. At this point the tornado is moving over fire, and much lofted flame is visible. It has now shrunk a basal diameter of 0.25km, and has horizontal winds in excess of 250km/hr.

To 2:15 -- after panning to a dark field and returning, the camera has a better aperture setting and we can see far more detail in the tornado as it tracks to the east-southeast. The vertical air speed in over 150km/hr. To 3:21 -- the photographer describes the conditions where he is -- being sand-blasted, etc. We see debris falling out of the sky, and see people walking past apparently without noticing the spectacle behind them.

Photographer: Tom Bates. Copyright: ACT Emergency Services Agency. Access to this video is provided to ensure a safer community.

EU omstiller til biomasse

18/12-2019: En række EU-lande med Finland, Tyskland og Holland i spidsen er både i gang med at omstille kulfyrede kraftværker til afbrænding af biomasse og opføre nye store biomasse-kraftværker.


Det sker på trods af, at forskere i flere år har kritiseret brugen af træpiller og flis i kraftværker, dels fordi biomasse på ingen måde er klimaneutral, men tværtimod fører til udledning af store mængder CO2, og fordi udviklingen truer verdens skove.


Klimatænketanken Sandbag fortæller i en ny rapport, at den planlagte biomasse-omstilling, som de europæiske kraftværker er i gang med, vil ende med at kræve fældning af skov i en størrelsesorden på 2700 kvadratkilometer om året, hvilket giver 36 millioner tons træpiller. Det svarer til den nuværende globale produktion.


Alligevel vil det blot leverer 64 TWh (terawatt-timer) elektricitet, hvilket er mindre end 2 procent af EU’s el-produktion. Faktisk svarer det til den kapacitet, som EU tilfører hvert år med grønne energikilder som sol og vind.


Hovedparten af de anvendte træpiller importeres fra Canada og USA, og det medfører naturligvis store miljømæssige omkostninger at transportere træet tværs over Atlanterhavet.


EU’s kontrolorgan betragter imidlertid stadig biomasse som et kulstofneutralt bæredygtigt alternativ, idet man siger, at de træer, der plantes i stedet for de fældede, kan absorbere lige så meget kulstof, som træpiller frigiver under afbrænding i kraftværker. Forskerne mener derimod, at plantning af nye træer ikke vil kunne opsuge den mængde CO2 over en tidshorisont, som er relevant i forhold til målene i Paris-aftalen fra 2015.


Alex Mason fra Verdensnaturfondens EU-kontor siger ifølge The Guardian, at afbrænding af skov bogstaveligt talt er det modsatte af det, vi burde gøre, og videre siger han:


”Som 800 forskere sidste år påpegede, vil omstilling af kulkraftværker til biomasse øge udledninger i årtier, om ikke århundreder, fremover. Den nye rapport er yderligere bevis på, at EU skal bruge den nye ’EU Green Deal’ til at fikse EU’s bioenergi-regler, før den besluttede tikkende tidsbombe gør mere skade.”


I øjeblikket giver EU arealstøtte (landbrugsstøtte) til etablering af såkaldt energiplantning – det vil sige plantning af træer som pil, der er særlig velegnet til produktion af træpiller – altså også i Danmark. Der er således mange penge i at fremme brugen af biomasse, og herhjemme er biomasse til brug i danske kraftværker langt den største modtager af støtte fra staten.


Uofficielle beregninger viser, at den direkte og indirekte støtte i Danmark her i 2019 er på over 5,8 milliarder kroner. Det er er mere end den samlede støtte til sol- og vindenergi. Ifølge TV2 siger Jette Bredahl Jacobsen, der er medlem af Klimarådet og professor i miljø- og ressourceøkonomi på Københavns Universitet:


”Man favoriserer biomasse over sol- og vindenergi, som er mere klimavenlige alternativer. Konsekvensen er, at man i vores optik bruger samfundets ressourcer på en uhensigtsmæssig måde.”


I Klimarådets hovedrapport fra 2018 om ’Biomassens betydning for grøn omstilling – Klimaperspektiver og anbefalinger til regulering af fast biomasse til energiformål’ siger man, at diskussionen om biomasse er særlig markant her i landet, fordi en stor del af Danmarks grønne omstilling har været drevet af biomasse. Som det ser ud, er der ikke noget, der tyder på, at dette vil ændre sig i den nærmeste fremtid. Det skyldes blandt andet, at biomassen i Danmark har specielt fordelagtige rammevilkår i form af tilskud og fritagelse for afgifter samtidig med, at konkurrerende teknologier (grønne energikilder) hæmmes af reguleringer.


Konklusionen for Danmarks vedkommende er, at kul, naturgas (se tidligere blog-indlæg) og biomasse stadig udgør en betydelig del af energiforsyningen. Den nye regering får en kæmpe opgave i de kommende måneder med at aflyse disse tre former for brændsel, hvis vi skal begynde at tænke på en CO2-reduktion på 70 procent i løbet af blot 10 år.


Og jeg er helt sikker på, at det ikke kommer til at ske.

Kul i EU's energiforsyning

16/12-2019: Nonprofitorganisationen Sandbag er en tænketank om klimaændringer med base i Bruxelles og London, og de har udarbejdet en analyse med titlen ’The Great Coal Collapse of 2019 – Mid year analysis of the EU power sector’.


Af analysen fremgår det, at energiproduktion med anvendelse af kul i EU faldt med 19 procent i første halvdel af 2019, og faldet skete i næsten alle de EU-lande, der anvender kul.

Halvdelen af faldet blev erstattet af vind- og solenergi, og halvdelen skyldtes en omstilling fra kul til naturgas. Hvis den udvikling fortsætter i resten af året, vil det reducerer CO2-udledningerne i EU med blot 1,5 procent. Kulforbruget er allerede faldet med 30 procent fra 2012 til 2018.


Dog siger man, at selv om dette fald fortsætter i resten af året, vil kulforbruget i energiproduktionen stadig stå for 12 procent af EU’s udledninger af drivhusgasser i 2019.


I forbindelse med analysen udarbejdede man et såkaldt stribediagram over de enkelte EU-landes kulforbrug over de sidste 5 år. Af diagrammerne fremgår det tydeligt, hvorfor Polen ikke ville være med til at nedbringe sine CO2-udledninger på linje med resten af EU i de netop afslutte COP25-forhandlinger – landet har det største kulforbrug af samtlige EU-lande.


Diagrammet for Danmark vil nok overraske de fleste. Når man lytter til politikerne herhjemme – især fra den forrige regering – får man det indtryk, at Danmark nærmest er det mest grønne land i verden, når det drejer sig om energiproduktion.


Alle EU-landes stribediagrammer vises i analysen. Jeg har valgt nogle få EU-lande, man kan sammenligne Danmark med :

Hvor mange kulfrie dage havde dit land?

COP25

15/12-2019: FN’s konference om klimaændringer COP25 er slut.


Klimarepræsentanter fra alle verdens lande har sammen med en lang række ngo’er de sidste 14 dage forhandlet i Madrid om at nå en klimaaftalen, som af mange er blevet udråbt til at være den vigtigste klimaaftalen nogensinde.


Det er klodens fremtid, der er på spil.


Den danner det afgørende grundlag for næste års klimaforhandlinger i Glasgow – COP26 – hvor omkring 200 af verdens ledere forventes at være til stede for endelig at bekræfte de vigtige opstillede mål for nedbringelse af de CO2-udledninger som indtil videre fortsætter med at stige.


De vigtigste resultaterne fra dette års COP-forhandlinger er følgende:














Vi ser frem til COP26.

Arktis, jetstrøm og fødevaresikkerhed

Arctic Report Card: Update for 2019 - Tracking recent environmental changes, with 12 essays prepared by an international team of 81 researchers from 12 different countries and an independent peer-review organized by the Arctic Monitoring and Assessment Programme of the Arctic Council.

13/12-2019: Den årlige tilstandsrapport for Arktis fra den amerikanske National Atmospheric and Oceanic Administration (NOAA) er netop udsendt, og som forventet er det stærkt bekymrende læsning.


Den gennemsnitlige årlige lufttemperatur over land nord for 60º N var fra oktober 2018 til august 2019 den næst varmeste siden år 1900 (2012 var den varmeste). De stigende lufttemperaturer giver voldsomme ændringer i Arktis, der påvirker økosystemer og samfund både regionalt og globalt.


Den grønlandske iskappe mister nu 267 milliarder metrisk tons is om året og bidrager i øjeblikket til stigningen i havniveauet med 0,7 millimeter årligt. I Nordamerika var det arktiske snedække i maj 2019 det femte laveste i de sidste 53 år, mens juni-snedækket var det tredje laveste.


I Canada, det østligste Rusland og på de nordlige bjergskråninger i Alaska øges plantevæksten på tundraen, og den tøende permafrost i hele det arktiske område anslås nu at frigive netto 300 til 600 til tons kulstof til atmosfæren.


For havene i Arktis betyder opvarmningen, at havisen optræder senere på vinteren og smelter tidligere om sommeren. Havoverfladens gennemsnitlige temperatur i august i år var 1 til 7 ºC varmere end august-gennemsnittet for perioden 1982 til 2010 i Beaufort- og Chukchi-havet, Laptev-havet og Baffin-bugten.


Den 18. september i år var havisen i Arktis på sit laveste niveau og dækkede et område på 4,15 millioner kvadratkilometer. Det er 2 millioner kvadratkilometer mindre end det gennemsnitlige minimum for den tid på året og et fald på 33 procent.


Det mest foruroligende er, at den ældste is, som er mere end fire år gammel, og som tidligere dominerede havisen i Arktis, nu blot udgør en brøkdel af isen. I marts 1985 udgjorde gammel is 33 procent af den arktiske havis, men i marts i år var det blot 1,2 procent. Dermed vokser udsigten til et isfrit Arktis om sommeren i nær fremtid.


Lektor i Earth Sciences ved Dartmouth College Erich Osterberg, som ikke var involveret i rapporten, siger til The Guardian:


”Det er voldsomme og skræmmende ændringer selv for os videnskabsfolk, som lever af denne forskning. Det er dramatisk. Det er faktisk først i de sidste 10 til 20 år, at disse ændringer er stukket helt af.”


Men det bliver om muligt endnu mere alvorligt, for udviklingen i Arktis vil ramme hele verdens fødevareforsyning, og årsagen er jetstrømmen.

Med en opvarmning i Arktis, der er dobbelt så stor som i resten af verden, betyder det, at temperaturforskellen mellem det høje nord og middelbreddegraderne på den nordlige halvkugle påvirker intensiteten af den jetstrøm, som krydser Nordatlanten på sin vej omkring kloden fra vest til øst, og som bestemmer vejrsystemernes rute her. Jetstrømmen svækkes og begynder at bugte mere (se video herunder).

Den bugtende jetstrøm hænger sammen med et fænomen, som kaldes Rossby-bølger. Ifølge Den Store Danske kan Rossby-bølger let identificeres på de daglige vejrkort, hvor de ses som store bølger på overgangszonen mellem den kolde polarluft og den varme tropeluft. De er normalt orienteret vest-øst og bevæger sig med en fart, der afhænger af de aktuelle vindstyrker og bølgernes længde.


De korte bevæger sig mod øst, mens de længste bølger enten er stillestående eller vestgående. Bølgebevægelsen i Rossby-bølgerne omfordeler kold og varm luft og sender betydelige mængder varme fra troperne mod polerne.


I en netop offentliggjort videnskabelig rapport i Nature Climate Change fortæller forskerne, at Rossby-bølger i forbindelse med en kraftigt bugtende jetstrøm vil gøre vedholdende ekstremt vejr mere sandsynlig – heriblandt længere hedebølger, tørker og langvarige perioder med regn. Og oven i kommer så de stigende temperaturer.


Som eksempel nævner forskerne den alvorlige og langvarige hedebølge, som ramte Europa i 2018. Den ville stort set have været umulig uden klimaændringer. Og i år blev Europa ramt af to på hinanden følgende hedebølger i juni og juli – dog af kortere varighed end i 2018 – som satte høje temperaturrekorder.


Forskerne fandt, at perioder med sommervarme må forudses at blive mere vedholdende på middelbreddegrader på den nordlige halvkugle – som for eksempel i Europa og Nordamerika – ved en gennemsnitlig global temperaturstigning på 2 ºC sammenlignet med det nuværende klima med en opvarmning på cirka 1 ºC.


Ligeledes fandt man, at tørre og regnfulde perioder må forventes at blive længerevarende, når den globale opvarmning når 2 ºC. For eksempel vil det centrale og østlige Nordamerika have 13 procent større sandsynlighed for to uger uden regn. I den centrale Europa vil sandsynligheden for at opleve syv dage med uafbrudt kraftig nedbør stige med cirka 18 procent.


Forskningsresultaterne viser imidlertid også, at der allerede er en betydelig stigning i sandsynligheden for, at høsten af livsvigtige afgrøder som hvede, majs og sojabønner kan slå fejl samtidig. For sojabønner vil en global fejlslagen høst som følge af klimakrisen kunne reducere udbyttet med 12,5 millioner tons – langt mere end de 7,2 millioner tons, som gik tabt ved den hidtil største samlet fejlslagen høst i 1988-89.


Ifølge Climate News Network sagde hovedforfatter på undersøgelsen Kai Kornhuber, kandidat ph.d. fra Potsdam Institute for Climate Impact Research (PIK) i Tyskland:


”Vi fandt en ikke tilstrækkelig undersøgt sårbarhed i fødevaresystemet. Når disse globale vindmønstre er på plads, ser vi en 20 gange større stigning i risikoen for samtidige hedebølger i vigtige afgrødeproducerende regioner. Under disse hændelser opstår der faktisk en global struktur i den ellers ret kaotiske cirkulation.”


Medforfatter på undersøgelsen, dr. Dim Coumou fra Institute for Environmental Studies ved VU Amsterdam og PIK, siger ligeledes til Climate News Network:


”Normalt forventes et lavt høstudbytte i en region at blive udlignet af gode høstudbytter andre steder. Men disse bølger kan forårsage reduceret høstudbytte i adskillige vigtige fødevareproducerende områder samtidigt og bringe den globale fødevareproduktion i fare.”

Open Water: Greenlanders on the climate crisis

10/12-2019: A glimpse into the lives of three Greenlanders: a hunter, a ship’s captain and a fisherman, individuals whose very existence and heritage is intertwined with the Arctic Ocean. Like many who live in the polar north, their fortunes straddle the extremes of summer and winter. Faced with a drastically changing environment, these seafarers reflect on their past, their present and uncertain future with a complex mix of emotions

Subscribe to The Guardian on YouTube http://is.gd/subscribeguardian

Smeltevand på Grønlands iskappe

Thousands of supraglacial lakes form each spring and summer on top of the Greenland Ice Sheet. When they drain, they send torrents of water to the base of the ice sheet, lubricating the interface between rock and ice. That allows the ice sheet to flow faster to the ocean and discharge ice into ocean, which causes sea levels to rise faster.

Credit: Photo by Laura Stevens, Woods Hole Oceanographic Institution

10/12-2019: For første gang er det lykkedes britiske forskere ved hjælp af droner at observere smeltevand dræne væk fra overfladen på en stor gletsjer i Grønland.


I en forskningsartikel i Proceedings of the National Academy of Sciences beskriver forskerne den hurtige delvise tømning af en smeltevandssø på Store Gletsjer i det Nordvestlige Grønland i 2018.


De så sprækker dannes i isen og i løbet af kort tid blive til såkaldte moulins (gletsjermøller, som er lodrette skakter i isen). Tidligere antog man, at delvise tømninger skete langsomt, når smeltevandssøer løb over uden den store dynamiske påvirkning. Forskerne var imidlertid i stand til at fastslå, hvordan sprækker opstår under de store smeltevandssøer, som samler sig på overfladen af Store Gletsjer.


Det viser sig, at delvis dræning kan forårsages, når smeltevand fryser til is igen (vand udvider sig, når det fryser til is) nede i allerede eksisterende sprækker, hvorved nye sprækker dannes. Antalletaf sprækkeforbindelser giver anledning til dannelsen af moulins, som bevirker, at en del af overfladesmeltevandet koncentreres i bunden af iskappen hen over hele smeltesæsonen.


Den delvise tømning af smeltevand, som forskerne observerede, skete uden varsel, da søen var blevet så stor, at den kunne genaktiverede en allerede eksisterende sprække, der havde drænet smeltevand et år tidligere.


Gennem de opståede moulins forsvandt i et tilfælde fem millioner kubikmeter vand ned gennem gletsjerisen på blot fem timer. Da gletsjeren typisk er en kilometer tyk, var det måske verdens længste vandfald, som forskerne blev vidne til. Som andre forskere har påpeget, kan smeltevand, som når bunden af gletsjerne, virke som smøremiddel, der får gletsjerne til at bevæge sig hurtigere hen over klippebunden.


I dette tilfælde løftede gletsjeren sig omkring en halv meter, sandsynligvis som følge af smeltevandsfloden under isen, og fire kilometer længere nede mod havet voksede gletsjerens fart fra to meter om dagen til mere end fem meter om dagen.


Medforfatter på undersøgelsen Tom Chudley fra Scott Polar Research Institute i Cambridge siger til Climate News Network:


”Det er muligt, at vi har undervurderet virkningerne af disse gletsjere på den samlede ustabilitet i den grønlandske iskappe. Det er sjældent muligt at observere den hurtige dræning fra disse søer. Vi var heldige at være på det rette sted på det rette tidspunkt.”


Til Climate News Network siger leder af projektet Poul Christoffersen:


”Disse gletsjere bevæger sig allerede ret hurtigt, så virkningen af smeltevandssøerne forekommer måske ikke så dramatisk, som hvis det havde været langsommere gletsjere andre steder, men den samlede virkning er faktisk meget betydelig.”


Som følge af de vanskelige vilkår for videnskabelige undersøgelser på selve isen har forskere hidtil hovedsageligt måtte ty til satellitmålinger af gletsjerudstrømningen og overfladeafsmeltningen, når omfanget af den samlede afsmeltning skulle fastslås. Alligevel har man været i stand til at beregne, at den grønlandske iskappe skrumper med en milliard tons om dagen som følge af den temperaturstigning, som skyldes de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser, der som bekendt fortsætter med at vokse.

Klima(f)lov

03/06-2019: Bekæmpelse af klimaforandringer står højt på dagsordenen hos mange vælgere og flere af partierne. Og det diskuteres, hvordan en ny klimalov kunne se ud.

07/12-2019: ”Vi er også glade for, at vi har kunnet lande en bred aftale, hvor vi betoner væksten, skabelse af arbejdspladser og også at der ikke må opstå store sociale ubalancer, som en følge af det her meget ambitiøse mål. Vi har haft en vis skepsis i begyndelsen, men er glade for at så mange partier nu slutter kreds om en fornuftsbaseret klimapolitik,” siger klimatossepartiet DF’s nye klimaordfører Morten Messerschmidt umiddelbart efter mødet, hvor man opnåede enighed om klimaloven med et flertal af partier.


Allerede her bør man blive bekymret.


Som bekendt er Bagmandspolitiet nu inddraget i sagen mod Morten Messerschmidt om mulig svindel med EU-midler, hvor han allerede har erkendt fejl i sagen. Hvordan vasker man en så alvorlig anklage væk – man udnævner ham til klimaordfører i det parti, som indtil det for DF historisk dårlige Folketingsvalg for nylig IKKE havde en klimapolitik.

Når denne mand så taler om, at klimaloven ”betoner væksten” og er ”en fornuftsbaseret klimapolitik”, så ringer alle alarmklokker.


Men lad os foreløbig komme tvivlen om værdien af klimaloven til gode i hvert fald indtil foråret, hvor partierne bag loven skal i gang med at forhandle en klimahandlingsplan på plads.


Direktør Christian Ibsen fra den grønne tænketank Concito udtrykker sin begejstring for aftalen på denne måde til DR P1:


”Helt generelt er det en rigtig, rigtig stor dag for dansk klimapolitik. Vi har et Folketing på tværs af hele Folketinget, som har 167 mandater, der nu står bag ved en af de mest ambitiøse klimalove, vi har set i verden, og som sætter en klar retning over de næste årtier. Det her er så bredt, og der er så mange partier med, gør jo at denne lov sætter en ramme som kommer til at holde lige meget hvilken regering der kommer til at sidde over de næste årtier, og som sætter en klar retning over de næste årtier. Det her, det er så bredt, og at der er så mange partier med, gør jo, at denne her lov bliver en ramme, som kommer til at holde, lige meget hvilke regering der sidder over de næste årtier, og som har en klar ambition og en klar mekanik for, hvordan en til hver tid siddende regering skal overholde de mål, som er fastlagt ...”


Det lyder jo fantastisk. Og jeg var på nippet til selv at føle en vis glæde – indtil jeg hørte klimaminister Dan Jørgensen senere i samme program svare på et spørgsmål fra den ene af de to dygtige og kompetente studieværter, som spurgte:


”Dan Jørgensen, noget helt centralt i den her lov er jo den rolle, som klimarådet kommer til at spille. I styrker Klimarådet, de får flere medlemmer og de får også større indflydelse. Det er også dem, der skal have en stor andel i den klimahandlingsplan, som skal tænkes ind, og som skal laves til foråret, og som skal tænkes ind hvert år, når der skal laves en finanslov. Men hvis jeg nu kigger på finansloven, som I lige har landet også i den her ugen, så har klimarådet været ude og sige, at de ikke var tilfredse, altså, det var en god begyndelse, det I har lavet, men man burde for eksempel have puttet afgifter på flyrejser ind og have gjort mere, for at få flere el-biler på vejene. Altså, hvordan kan borgerne stole på, at I følger klimarådets anbefalinger frem mod 2030, når I ikke gør det nu?”


”Altså, for det første vil det altid være sådan, at Folketinget er over klimarådet. Det er klart. Den her lov vi lavede i går, den afspejler på lange stræk klimarådets anbefalinger, men selvfølgelig ikke 100 procent, og det er fordi, der vil være tilfælde, hvor vi ikke er enige, og der vil være tilfælde, hvor der også er andre prioriteter. Klimarådet er jo for eksempel ikke sat til at se på, om vi skal lave minimumsnormeringer i børnehaver. Det har vi så prioriteret, at det vil vi gerne, og derfor så vil der være den form for afvejelser hver gang man laver politik i Danmark, det er klart. Det, der bare sker med det her, det er, at regeringen skal gøre mere for at holde os på rette spor for at nå de 70 procent.”


Sagt med andre ord: Politik er politik, og politikerne bestemmer, altså når økonomiske interesser er tilgodeset. Det er for eksempel fortsat økonomisk vækst og bevarelsen af det forbrugersamfund, som politikerne kalder velfærdssamfundet i håb om, at bismagen dulmes.


Og hvad angår reduktionen af CO2-udledningerne på 70 procent. Ingen ved som sagt, hvordan det skal ske – hverken her i landet eller i resten af verden.

CO2-niveauet, naturgas og Baltic Pipe

06/12-2019: Det forudsiges, at ved udgangen af denne måned vil de globale udledninger af CO2 i 2019 have sat en ny rekord med en samlet mængde på 36,8 milliarder tons. Det betyder, at udledningerne er vokset med 62 procent siden de første internationale klimaforhandlinger med henblik på at løse CO2-problemet begyndte i 1990.


Disse tal fremgår af den 14. Global Carbon Budget-rapport fra Global Carbon Project offentliggjort den 4. december samtidig med, at COP 25 er i gang i Madrid, hvor man for 25. gang skal prøve at nå til enighed om en reduktion af de menneskeskabte CO2-udledninger.


På trods af alle erklæringer og løfter fra alverdens lande om en begrænsning af udledningerne stiger de altså fortsat – 1,5 procent i 2017 og 2,1 procent i 2018. Men i 2019 forventes stigningen imidlertid at blive omkring to tredjedele mindre end de to foregående år.


Umiddelbart lyder det jo som om, at stigningen så er på vej til at stoppe, men sådan forholder det sig ikke, og årsagen er ifølge en netop offentliggjort videnskabelig undersøgelse i Environmental Research Letters én af de tre fossile brændstoffer, nemlig naturgas.


De samlede udledninger af CO2 i 2018 og 2019 domineres stadig af Kina, USA og EU, som tilsammen bidrager med 52 procent af de globale udledninger. Selv om kraftværkers brug af kul, der er det mest CO2-forurenende fossile brændstof, er faldet med omkring 10 procent i både USA og i EU, men er steget i Kina med 0,8 procent og i Indien med 2 procent, så er CO2-udledningerne fra olie og især naturgas vokset støt i årtier og viser ingen tegn på en opbremsning.


I løbet af det sidste årti er udledningerne fra brugen af olie vokset med 1,4 procent om året, mens udledningerne fra naturgas er vokset med 2,4 procent om året, og de ventes at stige til 2,6 procent i 2019. Dermed er naturgas den største bidrager til dette års stigning i de globale CO2-udledninger.


Årsagen til det voksende marked for naturgas skyldes flere faktorer. Først og fremmest er det fracking-’eventyret’ i USA, der giver landet rigelig med billig naturgas, som i flydende form kan eksporteres til andre lande. Siden 2013 har Australien også tredoblet sin eksport af flydende naturgas, og er nu den største eksportør.


Og efterspørgslen på dette billige fossile brændstof er stor i for eksempel Asien og Amerika, hvor adskillige lande har opbygget importfaciliteter til naturgassen. For nylig åbnede USA derfor fem nye terminaler til eksport af flydende naturgas for yderligere at fremme eksporten.


Sådanne eksport- og importfaciliteter koster mange milliarder dollars at opbygge, og sammen med nye dyre naturgasdrevet kraftværker bliver der i øjeblikket investeret enorme summer over hele kloden i dette fossile brændstof.


Hovedforfatter på undersøgelsen Rob Jackson, professor i Jordsystemforskning ved Stanford’s School of Earth, Energy & Environmental Sciences, siger ifølge Inside Climate News:


”Jeg er stærkt bekymret over den fart, hvormed udbygningen af vor naturgas-infrastruktur foregår her i USA og globalt, fordi disse faciliteter vil producere forurening i mange årtier fremover.”


Godt nok har naturgas været med til at mindske afbrændingen af kul i USA og i Europa, siger forskerne, men globalt set erstatter den ikke andre fossile brændstoffer – tværtimod. Brugen af naturgas vokser så hurtig, at udledningerne af drivhusgasser fra dette fossile brændstof i løbet af de næste seks år vil overstige faldet i udledninger fra det mindskede forbrug af kul, og forklaringen er på linje med resultater fra andre undersøgelser, siger Jackson:


”Globalt set bruges hovedparten af den nye naturgas ikke til at erstatte kul, men til at levere mere energi. Det er den afgørende følgevirkning – og det samme gælder i øvrigt også grønne energikilder. Vi har brug for grøn energi, der erstatter fossile brændstoffer og ikke blot supplerer dem.”


Men netop de enorme kapitalinteresser, der i dag er bundet op på naturgas, gør det usandsynligt, at det vil lykkes at bremse den fortsatte stigning i udledningen af drivhusgasser – og det her på bloggen mange gange nævnte ”lokale” projekt Baltic Pipe er et sørgeligt eksempel på den udvikling. Byggeriet af denne naturgasledning, som fra Norge skal gå ned gennem Nordsøen, tværs over Danmark og gennem Østersøen til Polen, er så småt gået i gang.


Hidtil har det danske statsejede Energinet meldt ud, at Baltic Pipe-projektet er til gavn for klimaet, fordi kul vil blive erstattet med gas i Polen – netop den påstand, som den ovennævnte nye videnskabelig rapport imødegår.


I virkeligheden drejer det sig om at gøre Polen uafhængig af naturgas fra Rusland, når den nuværende gaskontrakt mellem de to lande udløber den 1. oktober 2022 – netop den dato, hvor Baltic Pipe skal stå klar.


Som nævnt i tidligere blog-indlæg er projektet til og med støttet af EU-kommissionen, og som alle andre nye naturgasanlæg vil det sikre, at Polen er afhængig af fossile brændstoffer i de næste 50 år.


Naturligvis vil hellere ikke den nye socialdemokratiske regering forsøge at stoppe dette projekt uanset partiets klimaløfter – så lidt er de værd, og så meget betyder storpolitik. Det vil derfor være op til dig og mig, hvis den tåbelige udvikling i vores nærområde skal stoppes.


Man kunne forvente, at en sådan opgave ville have været oplagt for en bevægelse som Extinction Rebellion, og havde det været i England, ville tiltag allerede være i gang. Nu er vi i Danmark, og den danske afdeling er åbenbart mere interesseret i hyggeture til udlandet!


Læs i øvrigt videre på noah.dk/balticpipe om, hvad der så kan gøres – her kan man også blive medlem af miljøorganisationen NOAH, som arbejder seriøst med klimaproblemerne.

Middle Earth: the fight to save the Amazon's soul

In the heart of the Amazon rainforest, an alternative climate conference is taking place that brings together youth activists, indigenous leaders, scientists and forest dwellers. In a region known as Middle Earth, they are building a new alliance and demonstrating that the rainforest is central to life on Earth, even though Brazil backed out of hosting this year's official UN climate talks after the election of Jair Bolsonaro as president

Subscribe to The Guardian on YouTube ► http://is.gd/subscribeguardian

EPA, industriforurening og klimakrisen

01/12-2019: Når man søger på EPA (USA’s Environmental Protection Agency) sker der sjove ting.


Da tåben Trump blev præsident, medførte det store ændringer for det ellers hæderkronede Miljøbeskyttelsesagentur, som i sin tid blev oprettet af den tidligere præsident Richard Nixon.


Først og fremmest blev ledelsen udskiftet med industrifolk, som naturligvis længe havde haft et horn i siden på agenturet, der tillod sig at lave bestemmelser til fordel for miljøet, som gjorde det vanskeligt at være en stor forurenende amerikansk virksomhed.


I øjeblikket hedder lederen af EPA Andrew R. Wheeler, som er advokat, og han stod for energi- og naturressourceforhold i det advokatfirma, hvor han tidligere arbejdede. En af hans klienter var det store kulselskab Murray Energi.


Helt i tråd med Trumps synspunkter, blev enhver henvisning til klimaændringer fjernet fra EPA’s hjemmeside til stor utilfredshed for mange af de ansatte. Adskillige forlod agenturet, mens andre prøver at få det bedste ud af det. For eksempel er der nu tilføjet et smalt banner øverst på forsiden med følgende ordlyd:


’Vi har foretaget nogle ændringer på EPA.gov. Hvis de informationer, du leder efter, ikke er her, vil du måske kunne finde dem på EPA Web Archive eller på Januar 19, 2017 Web Snapshot.’


Søger man på ordet ’Climate Change’, er alle artiklerne ældre end 2016.


Det, der fik mig ind på EPA’s hjemmeside var imidlertid ordet Superfund, da det optræder i en artikel på Inside Cilimate News. Superfund viser sig at være en uformel betegnelse for ’Comprehensive Environmental Response, Compensation and Liability Act (CERCLA)’, som blev sat i værk af den amerikanske kongres i 1980.


Formålet med denne lov er at give EPA tilladelse til at oprense forurenede pladser. Man har hjemmel til at tvinge de ansvarlige for forureningen til enten selv at rydde op eller kompensere regeringen for en EPA-ledet oprensning. Hvis ansvarlige for forureningen ikke kan findes, har EPA midler og bemyndigelse til selv at foretage en oprensning.


Nu viser det sig imidlertid ifølge en ny rapport fra det amerikanske Government Accountability Office (GAO), at næsten 60 procent af de forurenede pladser, der befinder sig på ikke-statsejede områder, er truet af konsekvenserne af klimaændringer som for eksempel naturbrande og forskellige former for oversvømmelser.


Rapporten fortæller, at der er risiko for, at giftige stoffer kan blive vasket ud i omgivelserne af stormfloder efter hurricanes eller af oversvømmelser som følge af kraftig nedbør. Ligeledes kan naturbrande forårsage, at sundhedsfarlige giftstoffer bliver sendt op i luften.


Der nævnes et eksempel fra Bridgewater i New Jersey, hvor 27 ikke-sikrede søer med kemisk affald fra mere end 90 års fremstilling af medikamenter og kemiske produkter ligger inden for rækkevidde af stormfloder efter kraftige hurricanes. I 2011 blev stedet oversvømmet efter Hurricane Irene, hvilket ifølge EPA’s målinger gav anledning til betydelig forurening.


I 2017 var hurricane Harvey årsag til, at affaldsdepoter langs San Jacinto-floden nær Houston blev ødelagt, hvilket medførte, at høje niveauer af det stærkt kræftfremkaldende dioxin blev registreret i området.


En af de voldsomme naturbrande i Californien i 2018 nær Iron Mountain-minen ved Redding ødelagde næsten det vandrensningsanlæg, som ligger i forbindelse med minen, og som blandt andet indeholder kobber, cadmium og zink. Disse stoffer er meget giftige for fisk og andet dyreliv i vandløbene.


Rapporten fra GAO fik demokratiske medlemmer af kongressen til at sende et brev til EPA’s leder Andrew Wheeler, hvori det blandt andet siges:


”Manglen på ressourcer til de regionale embedsmænd er en direkte konsekvens af EPA-hovedkvarterets manglende vilje til at adressere klimaændringer som strategisk målsætning.”


Direktør for Sabin Center for Climate Change Law på Columbia University Michael Gerrard siger til Inside Climate News:


”Det, vi har set indtil videre, er virkelig blot begyndelsen. Alle fremskrivninger siger, at antallet af kystnære storme og mængden af nedbør over land kun går en vej, og det er op, og det vil støt øge antallet af de Superfund-pladser, som er truet.”


Og naturligvis gælder det ikke kun USA. Overalt i verden vil industriens forureninger af enhver slags ende der, hvor det bliver et voldsomt problem for natur og mennesker som følge af ekstremt vejr i alle afskygninger.


Fra vores egen baghave kan nævnes den massive olieforurening på Nordals. Her dumpede virksomheden Danfoss omkring 300 tons olieprodukter – lovligt – i løbet af 1950’erne og 1960’erne.


Ifølge dr.dk viser sitikprøver, at der i vandet ud for stranden er fundet omkring fire tons af det kræftfremkaldende stof vinylklorid. Det omfang er kommet som en overraskelse for Region Syddanmark, og man anslår, at det kan blive en kostbar affære at rydde op.


Heldigvis er Danfoss en ansvarlig dansk virksomhed, der naturligvis vil bidrage økonomisk til oprydningen, og til dr.dk siger pressechef Mikkel Thrane:

”Vi er selvfølgelig meget kede af denne her sag. Vi har haft på fornemmelsen, at der var tale om en alvorlig forurening. Nu har vi fået klarlagt omfanget af den, og der viser det sig, at det er en seriøs og alvorlig forurening. Og derfor er der også et ønske om at få det her løst så hurtigt, som det overhovedet kan lade sig gøre.”


Så lad os håbe, at det bliver ordnet inden det stigende havniveau sætter en stopper for oprydningen.