JUNI

Klimatestamentets sidste suk

30/06-2018: Det er nok uretfærdigt at kalde Klimatestamentets sidste udsendelse i går den 29/6 for en skuffelse, men ikke desto mindre var det en skuffelse. Udsendelsen var en direkte debat fra Ålborg Universitet med politikere fra forskellige partier, hvoraf kun to var repræsenteret – åbenbart som følge af trafikale problemer.


Klimaordførerne fra Venstre og Socialdemokratiet, henholdsvis Thomas Danielsen og Christian Rabjerg Madsen, var til stede. Men blot to politikere var tydeligvis nok til at forplumre debatten – også selv om især Anders Morgenthaler gjorde, hvad han kunne for at få dem til at forstå, at klimaforandringerne overskygger ethvert andet problem.


Endnu engang blev det understreget med al tydelighed, at selv om politikerne anerkender, at der er et problem, så er det deres altoverskyggende interesse at sikre vælgeropbakning til netop deres parti, så de kan beholde deres taburetter i Folketinget – alt andet kommer i anden, tredje eller fjerde række.


Vi har jo de politikere, vi fortjener – vi har selv valgt dem, så selvom et flertal af danskerne ifølge opinionsundersøgelser anser klimaændringer for en alvorlig trussel, er emnet stadig for ukonkret for de fleste til at indgå i dagligdagens trummerum. Selv ikke Jesper Theilgaard, som også deltog i debatten, kan kradse den overfladiske holdning væk.


Godt nok har de seneste års oversvømmelser langs vore kyster og de kraftigere nedbørsmængder gjort indtryk, også på politikerne, men de forebyggende foranstaltninger er lappeløsninger. Den alvorligste trussel er nemlig den globale opvarmning og den hastighed, hvormed den foregår.


De ekstreme vejrhændelser, som opvarmningen vil give anledning til, vil i løbet af de kommende årtier ramme tilgængeligheden af ferskvand og produktionen af fødevare i en grad, der vil give alvorlige problemer også i Danmark og i resten af den vestlige verden.


Jesper Theilgaard beskrev det enkelt og let forståeligt i programmet – det drejer sig simpelthen om den energi, der tilføres Jordsystemet. Og nej, teknologiske løsninger som geomanipulation – for eksempel kunstig ændring af skydækket eller udledning af reflekterende aerosoler i stratosfæren – er ikke løsningen. De løsninger er gentagne gange blevet afvist af forskere som værende for usikre og med uforudsete konsekvenser.


Sagen er, at de menneskeskabte klimaændringer og den globale opvarmning accelererer – det går hurtigere og hurtigere, også hurtigere end forskerne forestiller sig. Dermed kan man nok heller ikke fortænke almindelige mennesker i at have svært ved at forstå omfanget af den igangværende katastrofen.


Vi ved, at sidste måned var den varmeste maj i Danmark i 129 år, og vi ved, at denne måned har været den varmeste i de sidste 26 år. Til og med den 29. juni i år har Danmark haft 20 dage med et tørkeindeks på 9 eller højere. 2008 har stadig rekorden med 29 dage over indeks 9 på hele året, men som vejrudsigten ser ud i øjeblikket, kan vi slå den rekord i år. Varmerekorder styrer, og kulderekorder er fortid.


Som jeg vist flere gange har nævnt, bruger jeg hver dag denne sommer i Vasagård-udgravningerne her på Bornholm, og derfor har tiden på denne blog været begrænset til weekenderne, og snart kommer familien, så jeg beklager de lange ophold mellem blog-indlæggene – der er ellers nok af interessante forskningsartikler at tage hul på.


Til gengæld får jeg i øjeblikket et klart indtryk af, hvordan hårdt udendørs arbejde indvirker på fysikken med temperaturer omkring de 25 grader eller endnu højere – man bliver træt. Jeg kan nu levende forestille mig, hvordan folk under varmere himmelstrøg vil få det i de kommende årtier, når klodens gennemsnitstemperatur stiger med mellem 3 og 5 ºC eller endnu højere.

Professor Mernild, IPCC og danskerne

25/06-2018: ”Hvor mange flere skybrud skal vi have? Hvor mange giftige prognoser skal vi lægge på bordet? Hvor meget skal der egentlig til, før vi får rusket op i folk, så de ved, hvor skidt det står til?”


Det kunne lyde som noget, jeg kunne have fundet på at skrive, men det er ikke tilfældet. Udtalelsen kommer fra professor i glaciolog og klimaforandringer og direktør for Nansencentret i Bergen Sebastian H. Mernild, og den falder i en artikel på dr.dk om hans arbejde i FN’s klimapanel IPCC.


Det er holdningen blandt mange danskere – ikke mindst politikere – han tænker på. Han nævner, at andre steder i verden, hvor man allerede har oplevet ekstreme vejrfænomener, kræver befolkningen handling fra politikerne, og han nævner orkanen Harvey, som oversvømmede store dele af Houston i Texas sidste år.


Her blev bystyret kritiseret for ikke at have lyttet til klimaforskernes advarsler mod at opfører bygninger og boliger i lavtliggende områder. Det forhold kom til at koste menneskeliv og milliarder af dollars (blog-indlæg 29/8-2017).


I øjeblikket tilbringer jeg næsten alle uges dage i arkæologiske udgravninger ved Vasagård på Bornholm. Et hold amerikanske og canadiske arkæologistuderende deltager i udgravningerne denne sommer, og jeg kan naturligvis ikke modstå fristelsen til at bringe de menneskeskabte klimaændringer på banen.


Blandt de amerikanske studerende er klimaændringer noget, der rører dem – især de par stykker, som kommer fra Californien. Til gengæld er holdningen blandt de tilstedeværende danskere, som alle sammen er veluddannede, at klimaændringer ikke er noget, vi ikke har nogen indflydelse på, så hvorfor skal man egentlig bekymre sig om det?


De fleste andre, jeg har talt med i tidens løb, har samme holdning. Men måske møder jeg bare de forkerte mennesker, for en Eurobarometer-undersøgelse fra 2017 viser ifølge magisterbladet.dk, at ’otte ud af ti respondenter fra Danmark betragter klimaændringerne som et ”meget alvorligt problem”. Det er fire procentpoint over EU-gennemsnittet og en stigning på 14 procentpoint siden den foregående undersøgelse i 2015’.


Mernild nævner da også i artiklen på dr.dk, at hans fornemmelse er, at der er noget i gang i befolkningen. Det kommer til udtryk på den måde, at flere politiske partier fremlægger grønne planer. Han er også sikker på, at man ikke kommer uden om de menneskeskabte klimaforandringer ved næste folketingsvalg, og det er på tide, for som han siger:


”Hånden på hjertet, så er jeg meget frustreret. Og det er jeg ikke den eneste, der er. Ikke kun i IPCC-regi men også i arbejdet med Amap (Arctic Monitoring and Assessment Programme) og alle mulige andre rapporter taler vi om, hvor ringe det står til. Der sker ikke en fløjtende fis politisk, og det er da frustrerende.”


Om konklusionen i den kommende IPCC-rapport siger Mernild, at ’vi kommer til at se et billede af, at vores klode er blevet betydeligt varmere siden sidst’.


Klimatestamentet på DR P1, som jeg flere gange har rost, er desværre nået frem til sidste program. Det bliver sendt den 29. juni kl. 10.03 og bliver et timelangt direkte program, hvor filminstruktør og forfatter Anders Morgenthaler og journalist Dan Grønbech vil konfrontere de ansvarlige politikere med deres (manglende) handlinger på klimaområdet. Hvorfor er klimapolitikken ikke det vigtigste politikområde af dem alle?


Jeg håber virkelig, at DR vil følge op på Klimatestamentet med et lige så oplysende og lytteværdigt ugentligt klimaprogram. Det er nødvendigt!

Borgerforslag - Klimaopråb

23/06-2018:


KLIMAOPRÅB


ID: FT-01278


Kære politikere,


D. 11. maj 2018 lancerede 301 danske forskere et opråb, hvor de opfordrede politikerne til langt mere ambitiøs handling i kampen mod klimaforandringerne. Det er ikke kun forskerne der er bekymrede - det er den danske befolkning også. Ifølge tænketanken Concitos "klima-barometer" fra 2016 mener 86% af danskerne, at klimaforandringerne udgør et alvorligt problem. 86% er et helt overvældende flertal.


Følgende borgerforslag er et opråb fra en bekymret befolkning.


Forslaget går i al sin enkelthed ud på at sætte en pris på forurening – mere specifikt på drivhusgasser. Når der kommer en pris på udledning af drivhusgasser, vil man med ét bredt penselstrøg håndtere mange af udfordringerne ved klimaproblemerne.


Et konkret bud på handling kunne være at lægge pres fra dansk side til et forstærket samarbejde i EU om at indføre den markedsøkonomiske model kaldet "Carbon Fee and Dividend", som er anbefalet af flere internationale klimaforskere og økonomer.


Modellen går ud på at lægge en (stødt stigende) afgift på fossile brændstoffer, mens revenuet fordeles ligeligt blandt befolkningen. Dette vil accelerere den grønne omstilling ved at øge væksten i den vedvarende energiproduktion og dirigere forbruget væk fra de mest udledningstunge produkter/aktiviteter, uden at befolkningens formue forringes.


Den del af befolkningen som har det højeste forbrug – dem som forurener mest – vil betale mest. Den del af befolkningen som har det laveste forbrug vil modtage mere i dividende, end de betaler af afgifter.


Der lægges samme afgift på importerede varer, hvis importlandet ikke selv har en pris på forurening fra drivhusgasser. Dette vil motivere andre lande til at benytte samme model og dermed virke som en katalysator til en global løsning.


Dette borgerforslag skal ses som et klimaopråb fra befolkningen med et ønske om at finde en helhedsorienteret løsning, så vi kan se fremtidige generationer i øjnene og sige: vi gjorde alt hvad vi kunne.


Hilsen

Bekymrede borgere


Dette borgerforslag er et opråb om at klimadagsordnen skal prioriteres.

Den globale opvarmning fortsætter

NASA and NOAA are two keepers of the world's temperature data and independently produce a record of Earth's surface temperatures and changes. Shown here are 2017 global temperature data: higher than normal temperatures are shown in red, lower than normal temperatures are shown in blue. Credit: NASA's Scientific Visualization Studio

22/06-2018: Det er blot tre uger siden, at vi havde den varmeste maj, der nogensinde er målt i Danmark. På verdensplan viste maj måned i år sig at være den fjerde varmeste, man har målt. Det var til og med den 42. maj i træk og den 401. måned i træk med temperaturer, der lå over gennemsnittet for det 20. århundrede.


Disse tal fremgår af en artikel fra World Meteorological Organization (WMO), som netop er offentliggjort

.

Rekordvarme ramte dele af Nordamerika, Europa og Asien såvel som Atlanterhavet, Stillehavet og Det Indiske Ocean i maj, mens rekord koldt vejr i den måned kun blev målt i det nordvestlige Canada og det nordlige Atlanterhav syd for Grønland.


Det, der gør det endnu mere usædvanligt, er ifølge National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA), at det sker i et år med en svag La Niña, som normalt giver anledning til køligere vejr på kloden. Men altså ikke i år, hvor de globale temperaturer de fem første måneder er de højeste, man har målt netop i et La Niña-år.


For havisen i Arktis betød varmen i maj, at man målte den næst laveste udstrækning i den måned efter 2016 ifølge de sidste 40 års optegnelser, og isens udstrækning lå 8,1% under gennemsnittet for 1981-2010. Det skyldtes især, at isens udstrækning i Beringstrædet og Chukchi-havet lå langt under gennemsnittet, fordi der strømmede ekstremt varmt havvand ind i de områder.


Derudover fortsatte voldsomme vejrhændelser med uformindsket styrke i de første fem måneder, hvor for eksempel indledningen på monsunsæsonen bragte usædvanlig kraftig nedbør til Bangladesh. Østafrika blev ramt af voldsomme oversvømmelser, og tropiske cykloner hærgede Somalia, Djibouti, Yemen og Oman, som ellers sjældent rammes af disse storme. Der var støv- og sandstorme i Indien, og Pakistan blev ramt af den ene hedebølge efter den anden.


Fra vores egne vejrudsigter ved vi, at ikke blot Danmark, men hele Skandinavien og de baltiske lande led under langvarig tørke som følge af de sidste par måneders usædvanlige varme, mens andre dele af Europa som Frankrig og lande på Balkan oplevede lange perioder med masser af regn og torden, samt kraftige haglbyger (se video 13/6).


Oven i det kommer så den tidligere beskrevet accelererende afsmeltning af isen i Antarktis og en hurricane-sæson i Det Caribiske Hav, der måske bliver være end den ødelæggende 2017-sæson.


De menneskelige lidelser har allerede nu været omfattende, og som sædvanlig er det gået hårdt ud over de i forvejen fattigste lande som Yemen, Bangladesh og Somalia, hvor hundredtusindvis af mennesker i forvejen er flygtninge som følge af krig og/eller klimaændringer.


Derfor er det meget svært at føle sympati for de 311.000 husejere langs kysterne i USA, som ifølge en ny undersøgelse kan risikere at blive ramt af oversvømmelser hver anden uge i de kommende 30 år.

Line 3-rørledningen

17/06-2018: En gruppe unge amerikanere fra aktionsgruppen Youth Climate Intervenors  deltager i øjeblikket sammen med en række andre organisationer i kampen mod bygningen af Line 3, som er en ny rørledning, der skal føre olie fra tjæresand-minen i det nordlige Alberta i Canada gennem Minnesota til Superior i Wisconsin.


I morgen påbegyndes en retssag mod det canadiske energiselskab Enbridge, der står for bygningen af rørledningen, hvis den godkendes.


Tjæresand er den mest forurenende af de fossile brændstoffer, og det kræver enorme mængder energi at hente den op og omdanne den til olie. Omkring 760.000 tønder om dagen skal i givet fald føres i gennem rørledningen.


Godkendes Line 3, vil det yderligere forstærke udledningerne af CO2 og dermed ramme os alle.


Mere om retssagen og om Line 3 finder du her.

Antarktis

Credit: Image courtesy USGS, NASA, National Science Foundation, and the British Antarctic Survey. Caption by Aries Keck

17/06-2018: Som det har været omtalt i mange medier i den sidste uges tid, viser ny forskning offentliggjort i Nature, at i den periode, som undersøgelsen omfatter – 1992 til 2017 – har afsmeltningen fra Antarktis bidraget med en vandstandsstigning i verdenshavene på 7,6 millimeter.

Alene i de seneste fem år, fra 2012 til 2017, er afsmeltningen næsten tredoblet med en gennemsnitlig havstigning på 0,6 millimeter om året. I perioden frem til 2012 var den årlige havstigning på 0,2 millimeter årligt.

Forskningen, der er udført i et omfattende internationalt samarbejde ledet af professor Andrew Shepherd fra University of Leeds og seniorforsker Erik Ivins fra NASA’s Jet Propulsion Laboratory i Californien, har også haft dansk deltagelse gennem DTU Space.

Lektor og klimaforsker Shfaqat Abbas Khan fra DTU Space siger til dtu.dk:

”Uanset hvilken metode eller teknik, der anvendes, så er der her klar evidens for, at afsmeltningen af isen på Antarktis accelererer i disse år.”

Undersøgelsen indgår i projektet Ice Sheet Mass Balance Inter-comparison Exercise (IMBIE) og støttes af både den europæiske rumorganisation ESA og NASA i USA, og arbejdet har involveret 84 forskere fra 44 internationale organisationer, som har brugt 24 satellit-undersøgelser af isen til at danne et overblik over udviklingen i Antarktis.

Om vandstandsstigningens direkte betydning for Danmark siger professor René Forsberg fra DTU Space:

“De globale havstigninger som følge af isens afsmeltning er ikke ens fordelt. Afsmeltningen i Antarktis vil få direkte betydning for vandstanden omkring Danmark, mens afsmeltningen fra Grønlands indlandsis stort set ikke betyder noget her. Derfor er det vigtigt at følge afsmeltningen i Antarktis meget nøje, og det store spørgsmål er selvfølgelig, om den fortsætter i samme omfang de kommende år.”

To af forfatterne til undersøgelsen, Thomas Slater og Andrew Shepherd, skriver i en artikel på netmediet The Conversation samtidig med offentliggørelsen af forskningen i Nature, at hvis hele den antarktiske iskappe smeltede, som den har gjort før, vil det globale havniveau stige med 58 meter.

Så vidt jeg husker er det en mindre nedgradering af havstigningen i forhold til tidligere. Det skyldes naturligvis, at man takket være de fine målemetoder, som i dag er til rådighed, får et mere nøjagtigt tal for den samlede mængde is i Antarktis. Skulle den situation opstå, at al isen smelter, betyder det for Danmark, at måske 1000 mennesker mere kan stå tørskoet på himmelbjerget:)

Dog siger de to forskere, at et scenarie, hvor hele iskappen smelter, er usandsynlig. Jeg har imidlertid gentagne gange gjort opmærksom på, hvor ofte forskerne er blevet chokeret over den udvikling, som de menneskeskabte klimaændringer og den globale opvarmning har sat i gang – så lad os nu se.

De to forskere gør for øvrigt opmærksom på, at den igangværende afsmeltning og termiske udvidelse af de varmere have om få årtier vil lægge et alvorligt pres på samfund og økonomier over hele verden.

Formålet med denne store IMBIE-undersøgelser er at skaffe tilstrækkelig med viden om afsmeltningen i Antarktis til, at man kan forudsige fremtidige havniveaustigninger med større nøjagtighed til gavn for beslutningstagere og forhåbentlig dermed folk i almindelighed.

Slater og Shephard slutter af med at fastslå, at det for dem virker stadig mere usandsynligt, at det bliver muligt at begrænse den globale opvarmning til 2 ºC inden udgangen af dette århundrede, som det ellers var forudsat i klimaaftalen i Paris i 2015.

Samtidig fortæller et lækket udkast til en rapport fra FN’s Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC), at den menneskeskabte globale opvarmning vil passere 1,5 ºC om cirka 20 år, hvis udledningerne af CO2 fortsætter med den nuværende hastighed, og ifølge klimaforsker og Climate Analytics-direktør Bill Hare vil det så ikke engang være muligt at begrænse den globale temperaturstigning til 3 ºC.

Til The Guardian siger Hare:

”Med baggrund i allerede offentliggjorte artikler gør denne IPCC-rapport det klart for enhver, at der er store forskelle mellem en opvarmning på 1,5 og en på 2 grader, både når det gælder de naturlige systemer og de menneskelige systemer. Med en opvarmning på 2 grader er de tropiske koralrev stort set tabt – med 1,5 grader har de en lille chance for overlevelse.”

Ekstremt haglvejr

13/06-2018: Hvornår vejret opfører sig mere ekstremt som følge af den menneskeskabte globale opvarmning, eller hvornår der blot er tale om bedre nyhedsdækning, kan være svært at afgøre på kort sigt.

Weekendens voldsomme haglvejr over dele af Balkan virker umiddelbart ekstremt. Hagl på størrelse med æbler er i hvert fald ødelæggende, som det fremgår af Vores vejr kl. 18.55 den 11. juni.

Flere hundrede huse fik ødelagt taget alene i Slovenien den 8. juni, men jeg bed især mærke i bemærkningen fra en indbygger om, at hans solcellepaneler på taget naturligvis også var totalt ødelagt.

Med den rekordvarme forsommer, vi har haft indtil nu i Danmark, er der lagt op til voldsomt vejr senere på sommeren. Om det vil give anledning til lige så kraftige haglbyger som i Sydeuropa, vil tiden vise.

Hvis vi er uheldige, kan den 20 ha store nystartede solcellepark vest for Aakirkeby her på Bornholm få en kort levetid. Og hvordan ville det anlæg, som blev vist i Vores vejr-indslaget, klare et så voldsomt haglvejr?

Oversvømmelser langs USA's østkyst

08/06-2018: Grundvandet står den 7. juni nu så lavt på Anholt, at myndighederne frygter, at der trænger havvand ind i drikkevandet.

Til dr.dk siger direktør Henrik Hardal fra Vandcenter Djurs:

”Det har aldrig før været et problem på Anholt. De mængder vand, vi har indvundet på Anholt, ligger langt under det, vi kan indvinde. Det burde ikke kunne opstå, men vejret er jo blevet ekstremt.”

I USA er det til gengæld antallet af oversvømmelser, som får National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) til at råbe vagt i gevær.

Det er NOAA’s årlige rapport fra Center for Operational Oceanographic Products and Services, som man har udarbejdet siden 2014, der fortæller, at antallet af dage med forhøjet vandstand er steget betydeligt.

Alene i det meteorologiske år 2017, som går fra maj 2017 til april 2018, viste NOAA’s tidevandsmålinger, at den gennemsnitlige årlige hyppighed af oversvømmelser som følge af forhøjet tidevand ved 98 af deres målestationer langs den amerikanske kyst satte rekord med 6 dage pr. område, hvilket er en fordobling i forhold til for 30 år siden. 27 af stationerne (Alaska ikke medtaget) var på højde med eller brød deres individuelle rekorder for dage med oversvømmelse som følge af forhøjet tidevand.

Det bemærkelsesværdige er, at disse hændelser var såkaldte ”solskins-oversvømmelser”, hvor veje og hjem simpelthen blev oversvømmet af det indkomne tidevand uden hjælp fra stormvejr.

Værst ramt var det nordøstlige USA og Den Mexicanske Golf, hvor Boston i Massachusetts og Atlantic City i New Jersey begge oplevede 22 dage med oversvømmelser, mens tallet for Galveston i Texas var 18 dage.

Det forventes, at en mild El Niño vil indtræffe sidst i 2018 og et stykke ind i 2019, og det kan resultere i, at antallet af oversvømmelser i den periode kan blive højere end normalt ved omkring halvdelen af målestationerne. Det vil hovedsageligt finde sted langs lokaliteter på vest- og østkysten.

Samlet set forventes hyppigheden af oversvømmelser som følge af forhøjet tidevand at blive omkring 60% højere i 2018 langs de amerikanske kyster i forhold til begyndelsen af dette århundrede, og årsagen er naturligvis det stigende havniveau, som skyldes udstrømning af smeltevand fra gletsjere og iskapper, og at havene udvider sig som følge af den menneskeskabte globale opvarmning.

Forskerne understreger da også, at det kun bliver værre, og at der skal handles nu, hvis katastrofer, der er endnu værre end de, der udspillede sig i løbet af 2017, hvor tre alvorlige hurricanes var med til at forværre situationen, skal undgås.

Det er ikke overraskende, at en stat som Florida for alvor kommer til at stå for skud i de kommende år, når det drejer sig om oversvømmelser. Den sydlige tredjedel af staten er ikke mere end højst to meter over det nuværende havniveau. Tidligere oplevede man blot en dag om året, hvor forhøjet tidevand gav oversvømmelser – nu sker det to gange om måneden på visse tider af året.

Til The Guardian siger geolog Andrea Dutton fra University of Florida:

”Der er en klar opadgående udvikling i den type oversvømmelser [solskins-oversvømmelser]. Ekstreme hændelser som hurricanes kan måske godt være bristepunktet, men denne form for hyppige oversvømmelser er en forsmag på det, der bliver dagligdag i fremtiden. Vi er nødt til at omtænke vort forhold til kystlinjen, for den vil blive ved med trække sig tilbage så langt ud i fremtiden, vi kan se.”

Opvarmning i Nordvestgrønland

NASA's Earth Science News Team

Cracks in the front of a glacier as it reaches the ocean. Credit: NASA/Adam Klein

07/06-2018: I de sidste par uger har det været sparsomt med nye offentliggjorte opdagelser inden for klimaforskningen. Til gengæld har der været adskillige undersøgelser, som bekræfter den igangværende udvikling – den accelererende menneskeskabte globale opvarmning.


En af disse undersøgelser blev offentliggjort den 4. juni og fortæller, at det nordvestlige Grønland under den geologiske epoke, der kaldes Holocæn, som strakte sig over cirka 11.500 år fra afslutningen af den sidste istid frem til i dag, i de første 3.000 år blev udsat for en usædvanlig kraftig opvarmning over denne del af iskappen.


Det lykkedes endda forskerne at fastslå, at en tilsvarende opvarmning over samme område også havde fundet sted i den sidste mellemistid fra 116.000 til 130.000 år siden i den såkaldte Eem-mellemistid, som var en varm periode med for eksempel højere sommertemperaturer i Danmark end i dag.


Opdagelserne bygger på fundet af fossile myg – blandt andet den art som kaldes chironomid eller dansemyg – i såkaldte lakustrine sedimenter, som er bundaflejringer i de søer, der blev dannet i området i de to perioder.


Med kendskab til de forhold, som nutidens arter af dansemyg foretrækker for at kunne fuldende deres livscyklus – sommertemperatur, vandets pH-værdi, mængden af næringsstoffer i søvandet – kan forskerne fastslå, at temperaturen i juli må have været 5,5 til 8,5 ºC varmere end i dag, hvor gennemsnitstemperaturen ligger på 2 til 5 ºC, og de resultater kommer bag på forskerne.


Om disse forskningsresultater siger en af vore meget dygtige klimaforskere professor Sebastian H. Mernild til dr.dk:


”Fortiden skal anvendes som et kompas til at blive klogere på nutiden og fremtiden. Dengang var det andre forhold, der påvirkede klimaet. Men i dag er det CO2-koncentrationen i atmosfæren, og derfor kan vi forvente, at forandringerne vil ske hurtigere end tidligere.”


Klimaforskernes computermodeller for ’worst case’-scenarier – scenarier, hvor atmosfærens indhold af CO2 fortsat vokser – viser, at de globale gennemsnitstemperaturer kan stige 5 til 8 ºC. Med resultaterne i denne undersøgelse er det scenarie blevet mere sandsynligt – det er altså sket før i et område, hvor det ikke var forventet.


Som professor Mernild også understreger til dr.dk:


”Alt det CO2 vi udleder til atmosfæren i dag har en meget lang levetid. Cirka 50 procent eksisterer i atmosfæren i mere end 100 år. Og cirka 20 procent eksisterer deroppe i 1000 år.”


Hvad det kommer til at betyde for afsmeltningen af den grønlandske iskappe følges selvfølgelig med stor interesse blandt forskerne. Foreløbig har de danske polarforskere gjort status over udviklingen i den grønlandske indlandsis og den arktiske havis i 2017.


Her siger man, at efter et snerigt efterår og vinter fulgte en kølig sommer med en svag smeltesæson. Det medførte, at indlandsisen kom styrket ud af sæsonen. Mens iskappen mistede 268 gigatons (268 milliarder tons) is i gennemsnittet fra 2000 til 2016, var der altså en lille tilvækst på 44 Gt i 2017. Dette skal dog ses i lyset af, at den samlede ismasse, som Grønlands indlandsis har tabt over de sidste 15 år, er cirka 3600 Gt.


Normalt arbejder man i klimaforskningen med perioder på mellem 20 og 30 år, hvis man skal sige noget definitivt om en udvikling i klimaet. Netop i denne tid er det mere end 30 år siden, at Danmark fik sin seneste kulderekord – siden har der kun været varmerekorder.


På den baggrund vil jeg godt lægge hovedet på blokken og spå, at vi er i gang med en global opvarmning – i hvert fald i Danmark.

Havfugle og havets hedebølger

A flock of northern gannets over a nest colony site on Shetland in 2006. Photograph: Alamy

04/06-2018: Shetlandsøerne er en skotsk øgruppe nord for Skotland. Øgruppen består af 32 øer, og på den sydlige spids af hovedøen ligger Sumburgh Head. Her har man kunnet nyde synet af en lang række havfugle, som yngler på den 100 meter høje og stejle klippeside.


Tusindvis af lunder, lomvier, alke, rider, stormfugle m.fl. samles hvert forår for at lægge æg på klippesiderne – det vil sige indtil i år. Dette forår er der uhyggeligt stille langs klipperne.


I år 2000 talte man for eksempel mere end 33.000 lunder i det tidlige forår, men sidste år var det tal faldet til 570. Antallet af rider er faldet fra mere end 55.000 i 1981 til 5.000 i 2011 og falder fortsat. Antallet af arktiske terner lå i år 2000 på omkring 9.000, men i år er antallet nede på cirka 110.


Talsmand for Royal Society for Protection of Birds (RSPB) Euan Dunn siger til The Observer:


”Det drejer sig om apokalyptiske tal. Vi oplever en meget dramatisk udvikling – en udvikling, som aldrig tidligere i hele ornitologiens historie har fundet sted deroppe.”


Ifølge forskerne er der bred enighed om, at hovedårsagen er, at fødekilder forsvinder. Havfugle er stærkt afhængige af tobis, og bestandene af denne fisk har været kraftigt på retur som følge af overfiskning, og da det blev begrænset og bestandene var på vej op igen, satte den menneskeskabte globale opvarmning for alvor sit aftryk på havtemperaturen, som er steget betydeligt i Nordsøen og i Nordatlanten.


Stigende havtemperaturer er imidlertid ved at blive et alvorligt problem over hele verden. Ud over fiskebestande påvirkes tang, koraller og andre dyr i havet.


I lighed med opvarmningen af atmosfæren giver de stigende havtemperaturer også anledning til hedebølger i vandet, og som det er tilfældet med hedebølger på landjorden er hedebølgerne i havet hverken regelmæssige eller jævne. De kan optræde når som helst på året – vinter eller sommer, og den ødelæggende indvirkning på plante- og dyrelivet er ligeså slem som på landjorden.


Som det gælder mange andre forhold i havet har forskerne manglet data og redskaber til at forstå det globale mønster af hedebølger i verdenshavene og deres biologiske konsekvenser – 71% af Jordens overflade er trods alt dækket af vand.


På et møde i starten af 2015 nedsatte man derfor en arbejdsgruppe af forskere med ekspertise inden for atmosfærisk klimatologi, havforskning og økologi, som udviklede en definition på fænomenet, nemlig en langvarig periode med usædvanligt varmt vand på en bestemt lokalitet og usædvanlig for den tid på året.


Med den definition som udgangspunkt har man kunnet konstatere, at hedebølger i havet over hele kloden i det sidste århundred er blevet hyppigere og længerevarende. Antallet af dage med hedebølger i havet steg med 54% fra 1925 til 2016. Alene fra 1987 til 2016 steg hyppigheden med 34%, og deres varighed voksede med 17%.


Et maritimt økosystem, der i løbet af det 20. århundrede oplevede 30 dage med ekstrem varme, vil i dag kunne opleve 45 dage med hedebølge. Og det kan være ødelæggende for et økosystem.


Netop en sådan ekstrem hedebølge i havet ud for det vestlige Australien i 2011 betød, at områdets kelpskove døde og blev erstattet af søgræs. Selv efter at havtemperaturen igen var blevet normal, vendte økosystemet ikke tilbage til den oprindelige tilstand. Og dette eksempel er blot et af mange i de seneste år – tænk blot på Great Barrier Reef.


Et andet eksempel, som forskerne fremhæver, er ’The Blob’, der var et område af varmt vand i det nordlige Stillehav, som blev liggende i flere år fra 2014 til 2016. Fiskeri i området måtte opgives, og det gav anledning til massestrandinger af havpattedyr. Også de fremherskende vejrmønstre over det nordvestlige Stillehav ændredes.


Forskernes opgave bliver nu at prøve at beregne fremtidige forandringer under forskellige opvarmningsscenarier, men allerede nu slår forskerne fast, at med den store sandsynlighed for fortsat opvarmning af havoverfladen i resten af dette århundrede kan vi globalt forvente at se flere hedebølger i havet med store konsekvenser for havets biodiversitet – og for alt andet liv, der er afhængig af havets fødemængder, heriblandt havfugle og mennesker.


For tiden hører vi ofte om usædvanlige fisk, som dukker op i områder, hvor man ikke tidligere så disse arter. Forskerne nævner for eksempel, at tropiske fiskearter nu er almindelige i havnen i Sydney. Herhjemme er det vel kun et spørgsmål om tid, før den store hvide haj dukker op langs vore badestrande.


Så god ferie i sommerlandet;)

Tjæresand i Canada

Steel pipe to be used in the pipeline construction of Kinder Morgan Canada’s trans mountain expansion project. Photograph: Dennis Owen/Reuters

01/06-2018: ”Vi har en fantastisk klimaplan, som også omfatter en afgiftspålæggelse af kulstofforurening – altså en investering i ren innovation. Men vi er også nødt til at sælge vores naturressourcer på markedet, så vi gør begge dele.”


Man kunne tro, at denne udtalelse stammer fra energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) i forbindelse med regeringens fremlæggelse af ’ det mest grønne energiudspil nogen regering nogensinde har præsenteret – og det mest ambitiøse’, men det er ikke tilfældet.


Det er en udtalelse fra den canadiske miljøminister Catherine McKenna i forbindelse med kritik af, at landets regering under ledelse af Justin Trudeau har tænkt sig at udvinde så meget olie som muligt fra landets tjæresand – i alt 173 milliarder tønder olie kan der være tale om, viser beregninger.


Olie fra tjæresand er det mest forurenende fossile brændstof, der findes, og antager vi, at det lykkes Trudeau at få afsat al olien, vil næsten en tredjedel af det resterende kulstofbudget, der skiller os fra en stigning i den globale gennemsnitstemperatur til 1,5º C, være opbrugt – i øjeblikket har stigningen i gennemsnitstemperaturen rundet 1º C i forhold til temperaturen før den industrielle revolution.


Og for at nå målet bekendtgjorde den canadiske regering i tirsdags, at man ville nationalisere den 60 år gamle Kinder Morgan-rørledning, som bringer olien fra tjæresandet i Alberta til udskibning i British Columbia. Den gamle utætte rørledning vil koste de canadiske skatteydere 4,5 milliarder dollars.


Ifølge Bill McKibben er den beslutning naturligvis overhovedet ikke i orden. Canadierne udleder allerede mere kulstof pr. capita end måde amerikanerne og saudiaraberne, og udgifterne til at rense op i tjæresand-komplekset i Alberta, som er ’det største og grimmeste ar på Jordens overflade’, vurderes allerede nu at overskride det samlede udbytte af al den olie, der findes i området.


Under valgkampen i 2015 lovede Justin Trudeau, at intet projekt ville blive godkendt baseret på så mangelfulde forløb, som under den daværende premierminister Stephen Harper. I stedet lovede han evidens-baserede beslutninger, respekt for oprindelige folks rettigheder, indstilling af støtte til fossile brændstoffer og en aggressiv klimaplan.


Som det er tilfældet med de fleste politikere, er der rigtigt langt fra løfter under en valgkamp til virkeligheden på magtens tinde. Her gør man, hvad der er opportun. Hvem kan længere huske Baltic Pipe-projektet, som skal føre norsk naturgas i rørledninger tværs over Danmark til Polen – det projekt skrider fremad i bedste velgående (se f.eks. blog-indlæg fra den 22/01-2018 Naturgas). Men nu har regeringen jo fremlagt ’det mest grønne energiudspil nogen regering nogensinde har præsenteret’.


Hykleriet er himmelråbende – også herhjemme.


Maj måned blev den varmeste maj, der nogensinde er målt i Danmark. Den 129 år gamle rekord på 13,8º C blev slået med 1,3 grad, og er nu 15,1º C. Antallet af solskinstimer blev også en rekord med 363 solskinstimer – 16 timer mere end den gamle rekord fra 2008.


Politikerne over hele verden skal nok sørge for, at disse rekorder ikke holder ret længe.