OKTOBER

Jonas Eika får Nordisk Råds Litteraturpris

Recording from the awards ceremony for the 2019 Nordic Council prizes at the Stockholm Concert Hall. Winner speech by Jonas Eika at 6:20.

Public critique of Danish prime minister Mette Frederiksen and the Social Democratic Party.


*All credits to SVT* Photographer SVT Copyright Licensed under Creative Commons (CC BY-NC-SA 4.0).


This image may be used freely for non-commercial purposes provided that the source is stated (e.g. NN – norden.org).

Havniveau og kystnære samfund

30/10-2019: Ny forskning offentliggjort i Nature Communications afslører, at mere end tre gange så mange mennesker vil være truet af stigende havniveau i løbet af de næste 80 år i forhold til tidligere beregninger.


Forskerne i undersøgelsen har anvendt en ny model, CoastalDEM (coastal digital elevation model), hvor man har udnyttet neurale netværk til at reducere fejl i den tidligere anvendte NASA-model.


Den nye model viser, at globalt set bor 190 millioner mennesker i øjeblikket under den forudsagte højeste tidevandslinje for år 2100 i et scenarie, hvor udledninger af CO2 er lave i forhold til i dag. Det er 80 millioner mere, end tidligere beregninger har vist.


Skulle det vise sig, at udledningerne af CO2 fortsætter på et højt niveau i de kommende årtier – i øjeblikket stiger de fortsat på trods af alle klimaaftaler – så viser de nye beregninger, at op til 630 millioner mennesker om 80 år vil leve under det forventede højeste årlige havniveau. Allerede om 30 år vil tallet i så fald være op til 340 millioner i stedet for de omkring 240 millioner mennesker, som man hidtil har forventet.


Forskerne anslår, at omkring 1 milliard mennesker i dag bor på landområder, der er mindre end 10 meter over den nuværende højeste tidevandslinje. Det tal omfatter også de 250 millioner mennesker, hvis dagligdag leves på landområder, der er under 1 meter over daglig vande.


Som forskerne nævner, afhænger disse tal af, hvor meget havniveauet vil stige i de kommende årtier. I øjeblikket viser de fleste beregninger havniveaustigninger på under to meter, men beregningerne har ikke taget højde for et pludseligt sammenbrud af den antarktiske iskappe – først og fremmest Den Vestantarktiske Iskappe. Nogle forskere mener, at et sammenbrud her allerede er under udvikling (se tidligere blog-indlæg), og det alene vil hæve havniveauet med 6 meter.


I det 20. århundrede steg det gennemsnitlige globale havniveau med 11 til 16 centimeter, og selv med en øjeblikkelig nedbringelse af CO2-udledningerne ligger en yderligere havniveaustigning på 50 centimeter i kortene i løbet af de næste 80 år.


Fortsætter de høje udledninger, og accelererer afsmeltningen fra Antarktis, kan stigningen i det globale havniveau nå op på mere end 2 meter, siger forskerne bag den nye undersøgelse.


Den store forskel på de tidligere tal for berørte befolkninger og tallene i den nye undersøgelse er kommet som et chok for forskerne, og til The Guardian siger hovedforfatter på den seneste undersøgelse seniorforsker ved Climate Central Scott Kulp:


”Disse vurderinger viser, hvordan klimaændringer kan ændre byer, økonomier, kystlinjer og store globale regioner i løbet af vores levetid. Efterhånden som tidevandet stiger højere end den jord, som folk kalder deres hjem, vil verdens lande i stadig højere grad stå over for spørgsmålet om, hvor meget og hvor længe kystnære forsvarsværker kan beskytte dem.”


Som jeg har nævnt adskillige gange, når talen falder på de første og største tabere som følge af den menneskeskabte globale opvarmning, fremgår det også af denne undersøgelse, at det først og fremmest vil være befolkninger i Asien, som bliver ramt.


Som omtalt i et tidligere blog-indlæg har den Indonesiske regering nu besluttet at flytte landets hovedstad som følge af det stigende havniveau. Det er blot begyndelsen – flere og flere lande vil følge trop med lignende tiltag i de kommende årtier.


Det bliver dyrt, rigtig dyrt, men det vil være dyrere ikke at gøre noget.

Rosenkjærprisen 2019

28/10-2019: Årets modtager af prisen, som P1 står for uddelingen af, blev danske Sebastian H. Mernild, der er professor i klimaforandringer og glaciologi – det vil sige viden om naturligt forekommende is. Til daglig er han administrerende direktør for Nansen Centeret i Bergen i Norge, ligesom han er hovedforfatter på den kommende FN-klimarapport fra FN’s klimapanel (IPCC).


Med Rosenkjærprisen følger 50.000 kroner og samtidig medvirker Sebastian H. Mernild i P1-programmer om klimaet:


https://www.dr.dk/radio/p1/rosenkjaerprisen-2019

Rockwool og Ranson, West Virginia

27/10-2019: I Jefferson County, West Virginia, ligger den lille idylliske by, Ranson, med knapt 5.000 indbyggere. Medianindkomsten i byen er knapt 45.000 dollars om året, hvilket er mere end 10.000 dollars lavere end det nationale gennemsnit.


De mest forurenende virksomheder i USA ligger oftest – for ikke at sige altid – i de fattigste områder af landet, hvor folk sjældent har overskud eller råd til at retsforfølge sådanne virksomheder. Men det er nok helt tilfældigt, at Rockwool har besluttet at lægge deres nye fabrik til fremstilling af stenuld i netop dette område.


I forvejen har Rockwool én anden virksomhed i USA, som er placeret i byen Byhalia i Mississippi. Netop West Virginia og Mississippi er de to fattigste stater i USA, men et forhold, som er lige så vigtigt for forurenende virksomheder, er, at begge staters miljøpolitik også ligger tæt på bunden.


Men det er nok helt tilfældigt, at ansøgning om opførelsen af virksomheden i Ranson er indgivet under Trump – fjolset, der har gjort alt, hvad der er muligt, for at sætte landets miljøbeskyttelsesagentur EPA ud af spillet til fordel for enhver forurenende virksomhed.


”ROCKWOOL koncernen er verdens førende leverandør af innovative produkter og systemer baseret på stenuld, som forbedrer miljøet og livskvaliteten for millioner af mennesker,” skriver virksomheden nemlig på sin hjemmeside, så hvor slemt kan det være?


Den knapt 50.000 kvadratmeter store fabrik med sine 65 meter høje skorstene har fået tilladelse til at forarbejde 650 tons råmaterialer dagligt, hvortil der skal anvendes 84 tons kul – dagligt.


Samtidig har Rockwool fået tilladelse til at udlede farlige og kræftfremkaldende kemikalier, som dels gør virksomheden til den næst mest forurenende virksomhed i West Virginia og dels langt overskrider de grænser for udledninger af farlige kemikalier, som virksomheder i Danmark må udlede.


For eksempel vil udledningerne af kvælstofoxider (NOx) være næsten 50 procent højere end lignende anlæg i Danmark, mens fenol-udledninger og udledninger af formaldehyd vil være henholdsvis 200 og 300 procent højere end her i landet.


Ja, men Rockwool overholder faktisk de danske regler – her i landet. Og man har for nylig ombygget virksomheden i Vamdrup og vil gøre det samme i Norge, hvilket vil reducere udledningen af for eksempel drivhusgasser med op til 80 procent. Hvorfor sker det så ikke i USA?


På et møde (se videoen herunder) i foråret i New York sagde Rockwools kommunikationsdirektør Shawn Torbert:


”Vi har ingen problemer med at bruge vedvarende energi, men West Virginia har ikke taget dette valg endnu.”


Hvor kynisk kan man være!


Rockwool-fabrikken kommer til at ligge tæt på skole og daginstitutioner i byen. Virksomheden vil dagligt få leveret råmaterialer med store lastbiler, som også skal køre de færdige produkter væk igennem det lille samfund, og Potomac-floden, som er vigtig for den lokale drikkevandsforsyning, løber tæt forbi. Derudover kommer skatteyderne i staten til at betale 15 til 18 millioner dollars i støtte til svineriet.


Som bekendt har Danmark forpligtet sig til at udfase brugen af kul til energiproduktion i 2030, så med mindre den danske regering øjeblikkelig griber ind over for Rockwool og får stoppet byggeriet, vil klimahykleriet hos danske politikere være åbenbart for enhver. Og så er der det komplet usmagelige i, at en dansk virksomhed – den største i verden inden for sit felt – uden politisk indgriben kan få lov at sætte menneskers liv og førlighed på spil, når blot det sker uden for landets grænser.


I øjeblikket er lederen af organisationen ’Resist Rockwool’, Tracy Danzey, i Danmark og har indledt en protestmarch på 100 kilometer fra Kalundborg til København i sin kamp mod Rockwool-fabrikken i sin hjemby.


Jeg er sikker på, at Extinction Rebellion Danmark har en fredelig støtteaktion på vej, men jeg kan jo tage fejl. Det er svært at følge med, når man ikke er på Facebook, naturligvis ikke.

Jefferson County, West Virginia is threatened by Rockwool, a toxic polluter. The residents fight back with non-violent moral direct action. As Rockwool digs in, the resistance escalates. Who will win? Stay tuned!

Facebook og XR Danmark

'So you won't take down lies?': Alexandria Ocasio-Cortez challenges Facebook CEO

Mark Zuckerberg faced a gruelling examination from the Democratic lawmaker Alexandria Ocasio-Cortez on Wednesday, with questions over the Cambridge Analytica scandal and Facebook’s reluctance to police political advertising. The Facebook CEO declined to disclose when he found out the company was harvesting and selling user data to influence elections. She also asked Zuckerberg about his 'dinner parties with far-right figures' and if at those meetings he addressed the popular rightwing theory that Facebook cracks down on conservative speech, a question Zuckerberg also dodged

Subscribe to Guardian News on YouTube ► http://bit.ly/guardianwiressub

24/10-2019: Denne video har ikke umiddelbart noget at gøre med kampen for et klima, som vore børn og børnebørn kan leve med – undtagen at Facebook af alt for mange medier og organisationer bliver brugt til at formidle informationer til netop vore børn og børnebørn.


XR Danmark er – utroligt nok – en af de organisationer, hvilket fik mig til at sende nedenstående mail til dem den 7. oktober:


Selv om Klimakrisen er det vigtigste, man kan beskæftige sig med, er det ikke en undskyldning for ikke at vide, hvad der ellers sker i samfundet.


Facebook er et privatejet amerikansk forretningsimperium ledet af milliardæren Mark Zuckerberg, og det eneste formål er med alle midler at tjene penge.


Extiction Rebellion Danmark skal ikke bruge Facebook til at fortælle sine medlemmer om noget som helst vigtigt – det er lysende klart for enhver undtagen XR Danmarks ledelse tilsyneladende.


Dette uddrag er fra en uge gammel artikel i The Conversation:


In summer 2019, Facebook was hit by a US$5 billion fine from the US Federal Trade Commission (FTC), as well as a US$100m fine from the Securities and Exchanges Commission over its involvement in the Cambridge Analytica data scandal. The company also possibly faces fines of further billions in Europe for violating data protection laws.

But Facebook made US$16.6 billion from advertising in the three months to June 30, 2019 alone.


Kom nu ind i kampen, XR Danmark.


Jeg har endnu ikke modtaget et svar og skal derfor endnu engang advare mod at bruge Facebook som kommunikationskanal ved kommende aktioner – det burde være indlysende, især efter at politiet i London mandag den 14. oktober forbød enhver demonstration fra Extinction Rebellion UK i den britiske hovedstad.


Kampen for en bedre verden skærpes, og Facebook skal slet ikke være en del af den kamp!

Nedbrydning af ishylder i Antarktis

Satellite images made into this video show polynyas (open-water regions) forming at the ends of basal channels beneath shear margins of the East Getz Ice Shelf. A new study in Science Advances illuminates how warm ocean water and ice dynamics conspire to weaken the edges of Antarctica's ice shelves, making them more vulnerable to breakup.

Image and videos: Karen Alley/Wooster and NASA MODIS/MODIS Antarctic Ice Shelf Image Archive/NSIDC.

21/10-2019: Fire amerikanske forskere mener nu, at de har identificeret de processer, som betyder, at store flager af is brækker af polare ishylder.


Omkring tre fjerdedele af de antarktiske iskappers afgrænsning til det omgivende hav ender i såkaldte ishylder, som er isens forlæggelse ud i havet. Ishylderne flyder på vandet, men vokser i tykkelse ind mod selve iskappen, hvor mange rammer havbunden, inden de når klippekysten under isen.


På havbunden er der forhøjninger og kløfter, som sammen med ishylderne bremser de bagvedliggende ismassers vej ned mod havet. Det er netop de forhold, der betyder, at der dannes gletsjerspalter (crevasse) i isen i svækkede områder af den udstrømmende is, især hvor udstrømningen af isen går hurtig.


Det nye i forskernes undersøgelse, som er blevet offentliggjort i ScienceAdvances, er, at når de svækkede områder, som skyldes isens passage over ujævnheder i klippegrunden på vej mod havet, bliver en del af selve ishylden, kan varme havstrømme angribe isen og smelte den nedefra netop der, hvor isen er mest sårbar, og det er den især tættest på klippekysten.


Is består af ferskvand, og varmt smeltevand lægger sig oven på koldt saltvand. Dette ferskvand søger mod de steder under de flydende ishylders ujævne underside, hvor den er tyndest. I nogle tilfælde danner det varme ferskvand under hylderne en såkaldt ”omvendt flod”, som kan blive flere kilometer bred og mange kilometer lang.


Læsere af denne blog vil vide, at varme havstrømme under isen omkring Antarktis har været omtalt før, og de fire forskere opdagede da også virkningerne af disse havstrømme som nedsynkninger i den ellers jævne overflade på isen allerede for flere år siden.


Man har vidst, at der her dannes polynjaer (åbne huller i havisen) langs isranden i Antarktis, men forskerholdet påviste ved hjælp af satellitbilleder, at polynjaer dannes de samme steder år efter år, hvilket netop viser, at det varme havvand kanaliseres langs den isdækkede klippekyst under de tynde og svækkede områder i ishylderne.


Medforfatter på undersøgelsen CIRES-seniorforsker Ted Scambos fra CU Boulder siger til Eurekalert:


”Det, vi ser nu, er en ny proces, hvor varmt vand skærer sig op i ishylderne nedefra. Ligesom når man skærer i glas, svækker revnen hylden, og i løbet af få årtier er den brudt igennem og har løsnet ishylden, så den hurtigere kan flyde til havs.”


Selv om denne undersøgelse har fokuseret på Antarktis, kan resultaterne også overføres til Grønland og dens store iskappe.


Det er endnu for tidligt at sige, om undersøgelsens resultater får betydning for afsmeltningen i Antarktis, men tidligere undersøgelser viser allerede, at den fortsatte globale opvarmning og dermed den yderligere opvarmning af havene også omkring Antarktis vil betyde en accelererende afsmeltning af iskapperne.


Hurtigere nedbrydning af ishylderne, der ellers virker som en bremseklods for de bagvedliggende gletsjere, betyder, at disse gletsjere hurtigere glider ud i havet. Det betyder så, at de enorme mængder is på Antarktis får fri bane mod det stadig varmere hav, der omgiver dette kontinent. Det vil for alvor sætte fart på det stigende havniveau.


To af forskerne bag undersøgelsen, Ted Scambos og Karen Alley, vender tilbage til Antarktis dette efterår for at fortsætte deres arbejde med isens dynamik på kontinentet.

'There is no climate emergency'

18/10-2019: Som overskriften mere end antyder, kan vi nu ånde lettet op: Klimakrisen er afblæst.


Det er i hvert fald udgangspunktet for en erklæring, som i dag den 18. oktober bliver præsenteret for offentligheden gennem pressekonferencer, der bliver afholdt i Bruxelles, Rom og Oslo.


Erklæringen er underskrevet af omkring 500 forskere fra hele verden. Det er et imponerende højt antal forskere – altså indtil man hører, at alene i USA er der 20.000 deltagere på de årlige møder i American Geophysical Union.


Endnu mindre imponerende er det, at de fleste af de akademikere, der har underskrevet dette skrift, har ingen eller blot ringe kendskab til klimaforskning (tjek selv efter). Dertil kommer, at nogle af medunderskriverne har forbindelser til politiske tænketanke – med andre ord folk, som bliver betalt for at nedvurdere klimaforskningen.


Cand. phil. i fysik fra Oxford University Rasmus E. Benestad, som skriver på bloggen RealClimate, har sammen med kolleger undersøgt de mest udbredte klimabenægter-artikler og fundet, at de alle sammen var baseret på mangelfulde metoder og analyser.


Formålet med erklæringen er angiveligt at påvirke EU og FN, og det vil ganske givet lykkes at få nogle politikere til at hoppe på dem galej, hvis de ikke allerede står der. Godt nok kan det i øjeblikket virke som om, at alle politikere helt ud til det yderste højre har fået en klimaprofil – selv klimatosserne i Dansk Folkeparti – men husk på, at det udelukkende handler om klister til taburetterne.


Jeg har ikke tænkt mig at spilde mere tid på det sludder, som erklæringen præsenterer os for. Rasmus Benestad gør det fremragende på RealClimate.

Migranter og flygtninge fra Afrika

17/10-2019: I denne uge meddelte de italienske myndigheder, at man havde lokaliseret mindst 12 druknede fra en båd med omkring 50 mennesker, som kuldsejlede i hårdt vejr den 8. oktober ud for den italienske ø Lampedusa i Middelhavet.


Man havde reddet 22 overlevende fra båden, og samtidig fandt man ligene af 13 kvinder, heriblandt en 12-årig pige. De overlevede fortalte, at dusinvis af mennesker, heriblandt otte børn, stadig manglede.


Ifølge de overlevende havde båden forladt Libyen hovedsageligt med folk fra afrikanske lande syd for Sahara, hvorefter den sejlede langs kysten til byen Sfax i Tunesien, hvor yderligere 15 mennesker steg om bord før turen mod Sicilien.


I går tirsdag reddede den italienske kystvagt en båd med 180 mennesker om bord, mens de maltesiske myndigheder hjalp en anden båd med 75 migranter om bord. Onsdag ankom et norsk skib til byen Tatanto med 176 migranter om bord.


Samtidig arbejder EU på en aftale, der skal klargøre, hvad der skal ske med de migranter og asylansøgere, som reddes på åbent hav nord for den libyske kyst af enten hjælpeorganisationer, handelsskibe eller militærfartøjer. Det sker, selvom antallet af migranter og asylansøgere, der kommer til Europa via Middelhavet, er faldet drastisk i det seneste år.


Fire EU-lande, Malta, Tyskland, Frankrig og Italien, er klar til at indgå en aftale om en model, der vil betyde, at Tyskland og Frankrig hver især skal tage 25 procent af de personer, som bliver reddet. De opfordrer andre EU-lande til at følge trop.


Den danske udlændige- og integrationsminister Mattias Tesfaye siger, at en sådan omfordelingsordning er ”et skridt i den forkerte retning” for ”Jeg tror, det vil få endnu flere til at søge mod Europa. Og vi ved ikke engang, om det er flygtninge, der har brug for beskyttelse”.


Han mener i stedet, at der er brug for at øge hjælpen i de områder, hvor folkene kommer fra. Det skal blandt andet ske ved at øge den danske støtte til FN’s humanitære bistand.


Som det fremgår af ovenstående, omtales de mennesker, der reddes i Middelhavet oftest uden yderligere dokumentation som migranter eller asylansøgere i medier og af politikere, mens betegnelsen flygtninge bruges stadig mindre, og betegnelsen klimaflygtninge stort set aldrig.


Det er ganske enkelt usmageligt, når journalister i deres dækning og politikere i deres lovgivning overser bagvedliggende årsager til flygtningestrømme og i den grad tilsidesætter menneskelige hensyn åbenbart af frygt for de voksende nationalistiske og højreradikale bevægelser i EU og i resten af verden – det eneste, der opnås, er yderligere radikalisering og polarisering.


Når fædre og mødre med deres børn begiver sig ud på en så ubeskrivelig farefuld rejse væk fra Afrika – i øvrigt yderligere vanskeliggjort af, at EU betaler kriminelle militser i det sydlige Libyen for at stoppe flygtningestrømme – så ER det flygtninge, der i allerhøjeste grad har brug for beskyttelse, Mattias Tesfaye.


Når politikere som Mattias Tesfaye og politikere på højrefløjen så taler om i stedet at hjælpe i flygtningenes nærområderne, så er der udelukkende tale om, at man kynisk ignorerer de forhold, som disse mennesker flygter fra.


Concern Worldwide og Welthungerhilfe har netop udsendt deres 14. rapport ’Global Hunger Index (GHI)’, som er en rangliste over hungersnød og sult i 117 lande. Selvom der er sket fremskridt siden år 2000, så advares der om, at verden stadig er langt fra målet om nul hungersnød i 2030, en aftale, som verdens ledere ellers er blevet enige om.


Rapporten slår fast, at klimakrisen er skyld i et alarmerende højt niveau af hungersnød i verden. Situationen er ”alvorlig” eller ”alarmerende” i 47 lande og ekstremt alarmerende i ét land: Den Centralafrikanske Republik. I Chad, Madagaskar, Zambia og Yemen kategoriseres situationen som alarmerende.


I forhold til 2010 er ni landene i dag værre stillet – Den Centralafrikanske Republik og Madagaskar er blandt disse. Sammen med Chad og Zambia er det lande, der ligger syd for Sahara.


Rapporten fremhæver, at vores ageren har skabt en verden, hvor det bliver stadig vanskeligere i tilstrækkelig grad at give menneskeheden en bæredygtig ernæring. Klimaændringer påvirker det globale fødevaresystem på måder, der øger truslerne mod de mennesker, der allerede i dag lider under hungersnød og underernæring.


Klimaændringerne påvirker fødevarernes kvalitet, og det kan føre til udvikling af giftstoffer på afgrøderne og forringe næringsværdien af de dyrkede fødevarer, idet det kan reducere indholdet af proteiner, zink og jern i produkterne.


Rapporten viser, at antallet af underernærede mennesker på kloden er stigende, og at stigningen er størst i afrikanske lande, der ligger syd for Sahara – især i de lande, som samtidig er ramt af konflikter og tørke.


I forordet til rapporten siger Irlands tidligere præsident, Mary Robinson:


”Med en stigning i antallet af sultne mennesker fra 785 millioner i 2015 til 822 millioner i 2018 kan vi ikke længere tillade os at betragte 2030-agendaen og klimaaftalen fra Paris som frivillig og noget, som er op til hver enkelt medlemsstat.”


I stedet må der kræves fuld implementering af begge traktater for at sikre en verden, som det er muligt at leve i for vore børn og børnebørn, siger hun.


”Det kræver et ændret tankesæt på globalt politisk niveau,” tilføjer hun og slutter:


”Den næste generation er vore dages aktivister. Den næste generation omfatter også de børn, hvis sundhed og trivsel formes af underernæring, og hvis fremtid vil blive afgjort af vore klimahandlinger – eller mangel på samme.


Klimasammenbruddet sætter fokus på skrøbeligheden af vores fælles eksistens, og vi er alle sammen nødt til at leve op til de universelle forpligtelser vi har over for hinanden, overfor Jorden og over for dens fremtid.”

Ferskvand

15/10-2019: Efter de voldsomme nedbørsmængder i sidste uge, hvor især Syd- og Sønderjylland blev hårdt ramt – i Vejen faldt en halv måneds regn på blot 24 timer – og de mange tilfælde af skybrud, som har ramt ikke blot Danmark, men hele verden i de senere år, kan det være svært at forestille sig, at ferskvand er ved at blive en mangelvare over hele Jorden.


Dette paradoks fik sidste år forskere fra Australiens University of New South Wales til at undersøge problemet, og skurken er udtørring af jorden som følge af den globale opvarmning. I de kommende årtier vil tørkelignende forhold blive almindelige, især i områder som allerede er tørre.


Til Eurekalert siger leder af undersøgelsen professor Ashish Sharma:


”Vi forventede, at mængden af nedbør ville stige, da varmere luft kan indeholde mere fugt – og det er også, hvad klimamodellerne forudsiger, men det, vi ikke forventede, var, at på trods af de ekstra nedbørsmængder over hele verden, tørre de store floder ud.”


Årsagen er udtørring af jorden i afvandingsområderne. Tidligere var jorden fugtig før regnstorme ankom, hvilket tillod overskydende vand at løbe ud i floderne, men i dag er disse områder mere tørre og opsuger derfor mere nedbør, således at mindre vand når frem til vandløbene.


De fleste steder i verden er byer og landmænd netop afhængige af floder og vandløb, og når jorderne generelt er mere tørre, har landmændene brug for mere vand til at dyrke de samme afgrøder. De steder, hvor forholdene i forvejen er tørre, er manglen på vand derfor særligt alvorlig.


Omkring en tredjedel af den nedbør, der falder som regn, er såkaldt ’blåt vand’ - det vil sige det vand, som når søer, floder og vandførende lag, og som bruges til at dække menneskelige behov. De resterende to tredjedele af regnvandet er såkaldt ’grønt vand’, som hovedsageligt bibeholdes i jorden som fugt og anvendes af landskab og økosystemer.


Situationen i dag og i fremtiden er, at stadig mindre vand ender der, hvor vi har mulighed for at oplagre det til senere brug. Samtidig oversvømmer den kraftigere nedbør den infrastruktur til bortledning af overskydende vand, som byer og storbyer allerede har opbygget, hvilket betyder flere og flere oversvømmelser i den bymæssige bebyggelse.


Mange byer verden over investerer i dag i bedre vandafledning for at komme problemet til livs – således også Vejle, som de voldsomme nedbørsmængder i sidste uge gik hårdt ud over. For fire år siden havde byen investeret over 40 millioner kroner i bedre infrastruktur til vandafledning, men lige lidt hjalp det – regnmængderne vokser og vokser i vores del af verden.


Vandet i de vandførende lag – grundvandet – er verdens største ressource af ferskvand og bruges i udstrakt grad til kunstvanding og er dermed afgørende for den globale fødevaresikkerhed. Men allerede i dag pumpes grundvandet op med en hastighed, der tørlægger flere og flere brønde på verdensplan, hvilket også betyder, at kildespring, der er ophav til vandløb og floder, tørre ud.


I en ny undersøgelse offentliggjort i Nature siger forskere fra Holland og Canada, at i løbet af blot 30 år vil op til 79 procent af de jorder, der er afhængig af grundvand, have nået grænsen for naturlig kunstvanding i takt med, at brøndene løber tør. Sådanne konsekvenser opleves allerede i dag i Midtvesten i USA og i Indusdal-projektet mellem Afghanistan og Pakistan.


I en varmere verden vil planter og dyr – og dermed mennesker – have brug for mere vand, men en varmere verden betyder samtidig, at risikoen for ekstrem tørke vokser mange steder.


Til Climate News Network siger hovedforfatter på undersøgelsen hydrolog dr. Inge de Graaf fra University of Freiburg:


”Hvis vi fortsætter med at pumpe så meget grundvand op i de kommende årtier, som vi har gjort indtil nu, vil et kritisk punkt blive nået, også for områder i det sydlige og centrale Europa som for eksempel Portugal, Spanien og Italien såvel som nordafrikanske lande. Klimaændringer kan endda accelererer denne proces, da vi forventer mindre nedbør, hvilket yderligere vil øge oppumpning af grundvand og give anledning til, at tørre områder fuldstændig vil tørre ud.”

Fænologisk mismatch

11/10-2019: Der er sikkert andre end mig, som ikke kendte ordet fænologi, men denne videnskabsgren beskæftiger sig med forhold, der kan være afgørende vigtig for klodens fremtid i lyset af klimakrisen.


Ifølge Gyldendals Den Store Danske er fænologi læren om klimatiske faktorers indflydelse på periodiske, årligt tilbagevendende livsytringer hos planter og dyr som for eksempel løvspring, løvfald, blomstring, æglægning, fugletræk og vinterdvale. De levende organismers livsprocesser er tilpasset årstidernes skiften, hvor de årlige ændringer i temperatur og nedbør, samt især af dagslængden har stor biologisk betydning.


Der skal således ikke megen fantasi til at at forestille sig konsekvenserne af den menneskeskabte globale opvarmning på sådanne forhold. Det vil ganske enkelt ramme alle Jordens økosystemer.


Forskningen i indvirkningerne på økosystemerne er stadig i sin vorden, da der er rigtig meget, man endnu ikke forstår omkring konsekvenserne af det igangværende klimatiske sammenbrud og den måde, hvorpå det påvirker vores skrøbelige natur.


I dag er det imidlertid indlysende, at arter og økosystemer, der allerede er svækket af habitat-ødelæggelser, hensynsløs landbrugsdrift, invasive arter og forurening, står overfor en ny alvorlig trussel, der til og med kan bidrage til klima-feedbacks – processer, der forstærker den globale ophedning.


Knortegåsen er et eksempel på det sidste. Når den vender tilbage til New Jersey fra sit træk, sker det tidligere, fordi foråret i dag kommer tidligere i alle Jordens tempererede og polare zoner. Det betyder, at dens planteføde mister mere masse i forhold til tidligere, og dermed ændres dette økosystem fra at absorbere mere kulstof til at udlede kulstof, der forstærker nedbrydningen af klimaet.


Det kalder forskerne for fænologisk mismatch, og antallet af eksempler på det vokser fra år til år.


Et andet eksempel er de fugle, der lever i de europæiske egeskove – blandt andet blåmejsen, musvitten og broget fluesnapper. Når deres unger er udruget, skal de fodres med larver, men i dag kommer larverne frem tidligere på året. Det betyder, at antallet af larver topper, inden alle fugleunger er udruget.


Forskerne forventer, at dette fænologiske mismatch vil blive forværret i takt med den fortsatte globale opvarmning. Allerede i dag viser hollandske undersøgelser, at antallet af broget fluesnapper i landet er faldet med mere end 90 procent.


Jo tættere på polerne man kommer, jo mere udtalt er sådanne mismatch, fordi temperaturerne stiger meget hurtigere her end det globale gennemsnit. I Grønland betyder det forhold, at det tidspunkt, hvor der er flest insekter har rykket sig mere end en dag om året siden midten af 1990’erne.


Tidspunktet for udklækning af æggene hos fugle som den lille insektædende Sandløber, der indtil videre er almindelig i Grønland, er imidlertid uændret. Sandløberen kan ikke yngle tidligere, idet dens æg i så fald vil være mere udsat for at blive spist af de arktiske ræve, så når ungerne er udruget har insektbestanden toppet. Forskerne ved endnu ikke, hvordan det vil påvirke bestanden af denne fugl.


Fænologisk mismatch rammer også planter. Der er for eksempel orkidé-arter, som efterligner visse insekters udseende for at tiltrække disse insekter. Bi-orkideen ligner lidt en bestemt biart og udsender duftstoffer, som får hanbien fra denne art til at prøve at parre sig med orkideen, hvorved blomsten bestøves.


Orkideens blomstring falder sammen med det lille tidsrum, hvor hunbierne normalt dukker op, men varmere forår betyder, at bierne nu kommer frem tidligere, hvilket sandsynligvis reducerer orkideernes chance for at blive bestøvet.


I betragtning af, hvor vigtig insektbestøvning er for eksempel for landbruget og for funktionen af økosystemer i almindelighed, bør sådanne mismatch vække stor bekymring, siger forskerne. Det mest bekymrende er dog, at indvirkningerne af de asynkrone forhold ikke begrænser sig til de direkte involverede arter. De kan sprede sig hele vejen igennem et økosystem med uoverskuelige konsekvenser.


Hvis vi skal have bare en lille chance for at bevare den levende klode og udgå udryddelse af millioner af arter, så er vi nødt til at gøre meget mere for at bremse ødelæggelsen af klimaet.

Why we need political action to tackle the oil, coal and gas companies (Video)

09/10-2019: The Guardian reveals the 20 fossil fuel companies whose relentless exploitation of the world’s oil, gas and coal reserves can be directly linked to more than one-third of all greenhouse gas emissions in the modern era. Global environment editor, Jonathan Watts, explains how they have continued to expand their operations despite being aware of the industry’s devastating impact on the planet.


Subscribe to Guardian News on YouTube ► http://bit.ly/guardianwiressub

Byer giver op overfor klimakrisen

07/10-2019: Jeg bliver nødt til at starte med en kommentar til en overskrift på dr.dk i dag den 7/10:


Kommuner i opråb til regeringen: Spyt tocifret milliardbeløb i fond til kystsikring - Staten skal betale for kystsikring, når havniveauet stiger, kræver KL.


Som skatteborger forlanger jeg, at man lytter til eksperter (se tidligere blog-indlæg om kystsikring og stigende havniveau eller læs for eksempel denne artikel). Milliardbeløb til kystsikring er spild af penge – især hvis det er til beskyttelse af sommerhuse (mange endda nyopførte), som for længst burde være fjernet af ejerne selv og for egen regning.


I sidste måned fortalte jeg i et blog-indlæg, at den indonesiske regering har besluttet at flytte hovedstaden Jakarta til en ny og højere beliggenhed i provinsen Øst-Kalimantan på Borneo 1.000 kilometer væk blandt andet som følge af det stigende havniveau. Arbejdet på den nye hovedstad forventes påbegyndt i løbet af to år, og skal være afsluttet i 2024.


Hidtil har historier om klimakrisens trussel mod byer drejet sig om småbyer på fjerntliggende øer i Stillehavet, som er på nippet til at forsvinde i havet, eller langt nordpå langs den arktiske kyst i Alaska, hvor den optøende permafrost sender småbyer samme sted hen.


Nu rammer klimakrisen imidlertid også europæiske byer.

Fairbourne in north Wales: ‘To watch it go under water would be heartbreaking’

Kommunalbestyrelsen i det walisiske grevskab Gwynedd i den nordvestlige del af Wales har besluttet, at byen Fairbourne ved Barmouth-bugten skal nedlægges, og at indbyggerne skal flytte. Man har ligesom i Indonesien opgivet kampen mod det stigende havniveau.


I første omgang er der tale om en langsigtet flytning – over 26 år, men forværres forudsigelserne om havniveaustigningen, eller rammer en storm, som ødelægger digerne, fremskyndes flytningen.


Det drejer sig om cirka 410 hjem og 850 indbyggere, der kan blive Storbritanniens første klimaflygtninge. Det forventes ikke, at beboerne vil modtage nogen form for kompensation for tabet af deres hjem, og genhusningsplaner er ikke på plads.


En af byens indbyggere, Bev Wilkins, siger til The Guardian:


”Det er et wake-up call for hele landet. Det samme vil ske andre steder. Nogle gange skal man med egne øjne se det ske for andre – vi er simpelthen bare de første.”


Langs Englands smuldrede østkyst ud til Nordsøen oplever småbyer, at huse er gået tabt – ligesom langs den danske Nordsø-kyst – som følge af den accelererende kysterosion, men ingen er endnu blevet opgivet. Det er dog blot en stakket frist. En nylig rapport fra et rådgivningspanel til den britiske regering siger, at frem mod 2080’erne kan op til 1,5 millioner ejendomme i England være truet af betydelige oversvømmelser.

An aerial view of the village of Bondo, located at the border between Italy and Switzerland. Two years ago, 3 million cubic meters of rock fell down the mountain, killing eight hikers and triggering a chain reaction that caused massive flooding that destroyed bridges, roads and homes. Photograph: Thomas Cristofoletti/Ruom

Langt fra havet inde midt i Europa giver klimakrisen anledning til en lige så alvorlig trussel mod småbyer: Alperne er begyndt at smuldre som følge af den globale opvarmning.


Klodens bjergområder kaldes for den tredje pol, idet man både oplever hård kulde, permafrost og gletsjere i verdens bjergegne – i hvert fald indtil nu. I de sidste 120 år er temperaturen i for eksempel Alperne steget knapt 2 ºC, næsten dobbelt så meget som det globale gennemsnit.


Som i resten af verden forsvinder bjerggletsjerne med stadig større hast og således også i Alperne, hvor for eksempel en stor del af Mont Blanc-gletsjeren Planpincieux truer med at bryde sammen. Allerede nu er halvdelen af bjergkædens gletsjere forsvundet, og resten forventes at være smeltet i 2050.


Gletsjere er med til at sikre Alpernes stabilitet, idet de understøtter klipperne og beskytter bjergene mod regn, så længe der er koldt nok. Hvis vand siver ind i klipperne, kan det føre til erosion, og det samme er tilfældet med permafrosten – klipper og jord, der er permanent frosset. Når permafrosten tør, kan vand kile sig ind og lirke klipperne løs.


Faldende klipper er nu blevet en så stor trussel, at man har set sig nødsaget til at lukke mange populære bjergstier rundt om i Alperne efter at faldende klippestykker har dræbt turister.


I Schweiz er stenskred blevet så voldsomme, at gader og veje er blevet blokeret og infrastruktur er blevet ødelagt. I nogle tilfælde er millioner af kubiktons klipper rullet ned af bjergsiderne og har knust turister. Selv for forskerne er det umuligt at forudsige, hvornår og hvor den næste katastrofe vil optræde.


Et godt eksempel er Piz Cengalo, som ellers blev overvåget nøje af eksperter. I august 2017 hørte indbyggerne i den lille bjerglandsby Bondo en morgen en høj rumlen og måtte i hast flygte.


Mere end 3 millioner kubikmeter klipper rullede ned af Piz Cengalo-bjerget og dræbte otte bjergvandrere på sin vej. Stenlavinen udløste voldsomme mudderskred, som styrede mod landsbyen og begravede den. To år senere er elektricitets- og vandforsyningen stadig ikke helt på plads. Ligene af de otte bjergvandrere ligger stadig under stenlavinen.


10 minutter fra byen Davos, som hvert år huser World Economic Forum, rullede 300.000 tons klipper ned ad Flüela Wisshorn-bjerget i marts i år. En populær skirute går gennem området, men heldigvis skete det om natten. Forskere fra Institute for Snow and Avalanche Research fik først kendskab til hændelsen flere timer senere.


Marcia Phillips, som er forsker ved instituttet, siger til The Guardian:


”I øjeblikket har vi indtryk af, at meget mere vil komme ned, og forholdene er helt sikkert blevet mere ustabile.”

Torsdags kveld 5.September 2019, så raste store deler av Veslemannen og Spiret.

Men vi skal ikke længere væk end til Norge. Også her betyder den globale opvarmning, at bjergene smuldrer, og så sent som i sidste måned ramte en række voldsomme jordskred dele af fjeldpartiet Veslemannen i Romsdal.


Over hele verden trues byer i bjergene af smuldrende bjergkæder og byer langs kysterne af stigende havniveau forårsaget af den menneskeskabte globale opvarmning, og truslen vokser år for år.

Klimakrisen fløjter kampen af

05/10-2019: Jeg har flere gange beskrevet, hvordan den globale opvarmning vil udsætte menneskekroppen for stadig større varmestress og dermed gøre det umuligt at udføre arbejde eller dyrke idræt udendørs flere og flere steder på kloden.


Nu bliver det snart muligt at se konsekvenserne af ekstrem varme på Live TV. Olympiaden 2020 skal afholdes i Japan fra den 24. juli til den 9. august, og VM i fodbold skal afholdes i Qatar fra den 21. november til den 18. december 2022. I begge lande bygges der på livet løs for at få infrastrukturen klar til disse begivenheder.


I Japan har denne sommers varme alene i perioden 29. juli til 4. august slået 57 mennesker ihjel over hele landet. Siden den 24. juli har temperaturen ligget over 31 ºC, og i løbet af august nåede den daglige gennemsnitstemperatur 34.8 ºC.


Qatar er et af verdens varmeste steder om sommeren, så afvikling af fodbold-VM i november og december var simpelthen et krav – temperaturen på det tidspunkt ligger i gennemsnit på cirka 24 ºC. Til gengæld er arbejdsforholdene for de gæstearbejdere, der opfører idrætsfaciliteterne, umenneskelige.


Der er 2,6 millioner indbyggere i landet, men hårdt fysisk arbejde bliver udført af migrantarbejdere fra en række asiatiske lande. Normalt ligger antallet på omkring 800.000, men i forbindelse med fodbold-VM er arbejdsstyrken øget til cirka 1,9 millioner mennesker.


De mange hundred tusinde arbejdere knoklede i temperaturer på op til 45 ºC denne sommer, og arbejdet fortsætter to somre endnu. Selv om myndighederne i Qatar har indført arbejdsforbud fra midt i juni til september i tidsrummet 11.30 til til 15, så dør hundredvis af arbejdere i landet hvert år som følge af varmestress.


Det sker selvom arbejderne er unge raske mænd mellem 25 og 35 år. Selv i de kølige måneder bliver 22 procent af dødsfaldene tilskrevet varmerelaterede forhold, mens det i sommermånederne er 58 procent, viser en ny undersøgelse offentliggjort i Cardiology Journal.


Til The Guardian siger professor i kardiologi dr. Dan Altar, som ledede undersøgelsen:


”Tilfælde af hjertestop blandt unge mænd er meget lav, men alligevel dør hundredvis af dem hvert år i Qatar som følge af kardiovaskulær årsager. Som kardiolog må jeg ud fra det drage den klare konklusion, at disse dødsfald er forårsaget af dødbringende hedeslag. Deres kroppe kan ikke klare den varmestress, de udsættes for.”


Der findes en international standard for klimaets påvirkning af den menneskelige krop – WBGT-indekset, som står for Wet Bulb Globe Temperature Index. Foruden lufttemperaturen (tørretemperatur) og luftfugtigheden refererer WBGT også til vindhastigheden, våd kolbe-temperaturen og strålingstemperaturen (klodens temperatur) for at bedømme varmestress udendørs.


WBGT-indekset er dermed den eneste indikator til at bestemme klimaeffekterne på menneskekroppen og er endnu mere nøjagtigt end varmeindekset, fordi det tager flere parametre med i beregningen. Det er internationalt anerkendt, at en WBGT-aflæsning på 28 ºC eller mere overskrider den grænse, hvor menneskekroppen begynder at blive alvorligt påvirket af varmestress.


Selv om Qatars myndigheder altså hævder, at man gør alt for at sikre arbejderne ordentlige arbejdsforhold ved for eksempel at begrænse arbejdsdagens længde i sommerperioden, og selv om man har også lovet at sikre bedre lønforhold, så er ingen af løfterne er blevet indfriet i diktaturstaten Qatar, som ifølge IMF er verdens rigeste land.


Migrantarbejderne må betale et højt rekruteringsbidrag for at få lov at arbejde i landet, og ud over de dårlige arbejdsforhold får de et meget lille løn og er lige så fattige, når de rejser tilbage til hjemlandet, som da de ankom.


Alligevel mødes verdens lande til VM i fodbold på de stadioner, hvor hundredvis af arbejdere har mistet livet.


Hvor mange idrætsudøvere der vil bukke under på grund af ekstrem varme i Japan og Qatar, kan vi som sagt følge på Live TV i 2020 og 2022. I 2020 er CO2-indholdet i atmosfæren steget yderligere og i 2022 endnu mere – og dermed også den globale opvarmning. De seneste fem år 2015 til 2019 er globalt set de varmeste, man nogensinde har målt. I december 2022 vil det være de syv varmeste år i streg.


Sport og politik skal ikke blandes, siges der, og ingen af delene påvirkes tilsyneladende af klimakrisen – endnu.

Orkaner bliver mere ødelæggende

The global water cycle plays a pivotal role in the transport of sediment and nutrients through the Earth system, as exemplified in this Landsat-7 image of the North Carolina coast. The image was taken on September 23, 1999, one week after Hurricane Floyd hit the continent. Along with soil swept away by the flood waters, the estuaries were filled with human and animal waste, fertilizers, and pesticides.

Credit: NASA Goddard Space Flight Center; Water Cycle Study Group.

03/10-2019: I disse dage rammer hurricane Lorenzo Irland og derefter England, men rammer ikke ifølge de seneste prognoser Danmark.


Som en kategori 5-orkan satte Lorenzo ifølge National Hurricane Center i USA sidste weekend rekord som den kraftigste hurricane, der er blevet registreret så langt mod nord og øst i Atlanterhavet. Siden har den dog mistet styrke og rammer Europa som en kraftig storm.


Den irske meteorologiske tjeneste advarer om vindhastigheder på 65 til 80 kilometer i timen med vindstød på 100 til 130 kilometer i timen i den vestlige del af landet, og der advares om, at stormfloder vil forårsage oversvømmelser og ødelæggelser. Ligeledes kan kraftig nedbør forårsage oversvømmelser i den vestlige og nordvestlige del af Irland.


Tropiske cykloner kan forstærkes til hurricanes i Atlanterhavet og tyfoner i Stillehavet, når havvandet under dem er tilstrækkelig varmt, og med en varmere atmosfære kan de indeholde store mængder regn. Hyppigheden af disse vejrfænomener øges sandsynligvis i takt med den globale opvarmning.


Et hold forskere har i en ny undersøgelse offentliggjort i Nature analyseret 120 års optegnelser over tropiske cykloner, som har ramt kysten langs North Carolina. Analysen viser, at 36 tropiske cykloner har ramt denne kyststrækning siden slutningen af 1990’erne, og at seks af de syv storme, der har indeholdt mest nedbør i løbet af de 120 år, har optrådt i de sidste to årtier.


Hyppigere og mere intense tropiske storme har langtrækkende konsekvenser for økosystemer langs kystlinjer. Indvirkningerne kan vare i måneder eller år efter, at stormene har ramt. Det går ud over de værdifulde økosystemers stabilitet, robusthed og restituering.


Forskerne bag undersøgelsen har i årtier målt de næringsstoffer, som udledes i de kystnære økosystemer langs Albemarle-Pamlico Sundet i North Carolina, der ligger mellem Outer Banks, og som er en 200 kilometer lang række barriereøer, og hovedlandet. Vand fra seks floder løber ud gennem flodudmundingen, som er USA’s næststørste.


Albemarle-Pamlico Sundet huser op til 80 procent af det sydøstlige USA’s rekreative områder og kommercielle fiskeri. Med kun fire udløb til Atlanterhavet gennem Outer Banks er udvekslingen af vand med det store hav begrænset.


Når stormfloder efter orkaner sender vand ind i sundet, kan det blive i området i op til et år, før det flyder ud i havet igen. Stormflodsvandet indeholder en blanding af organisk stof fra jorderosion oppe ad floderne, stormflodsvand fra byområder, som indeholder kloakvand, og udvaskninger fra sumpe og marsk- og vådområder.


Forrådnelse af det organiske materiale fører til alvorlig iltmangel i de dybe dele af sundet, hvilket skaber døde zoner, som dræber de skaldyr, krabber og hvirvelløse dyr, der understøtter områdets fiskearter.


I de sidste fire år er Albemarle-Pamlico Sundet blevet ramt af tre store storme. Alle tre har ramt sundet inden habitaterne og vandkvaliteten var blevet genskabt fra den forrige stormflod.


Med den voksende stormaktivitet og de ledsagende stigende nedbørsmængder over hele kloden er forskerne ikke i tvivl om, at resultater fra deres undersøgelser langs North Carolinas kyst også vil gælde for kyststrækninger overalt på Jorden.


Faktisk mener forskerne, at deres undersøgelse viser et markant skifte i den måde kyststrækninger vil blive ramt på fremover, og de gør opmærksom på, at omkring 40 procent af klodens befolkning lever indenfor 100 kilometer fra kyststrækninger. En stor del af disse mennesker er dybt afhængig af kystområdernes muligheder for mad og arbejde.


Som den seneste rapport fra FN bekræfter, har klimaændringerne omfattende og dramatiske indvirkninger på verdens oceaner og dermed på menneskehedens fremtid.