Arkæologi

ARKÆOLOGI

på Bornholm

De sidste dage i september tilbringes på Sorte Muld med at opsamle overfladefund i de to udgravninger inden det hele dækkes til for vinteren med presenninger.

René og Marianne er i gang i den ene udgravning, mens Sven og Marianne herunder arbejder i den anden udgravning.

Finn Ole tager sig som sædvanlig af pressedækningen - her er det Bornholms Radio. I frokostpausen (herunder) viser René (til venstre), hvor stor den guldgubbe var, han var så heldig at finde ved siden af den ene udgravning - eller også er det noget andet, han fortæller

16/09-2020: Tæt ved Bølshavnvej ligger en overpløjet gravhøj fra bronzealderen. To uger i september er gået med at blotlægge resterne af den overpløjede høj.

I den første uge blev de øverste 20-30 centimeter fjernet med gravko, hvorefter holdet af frivillige - her er det fra venstre Tot, Povl, Birthe og Marianne - Chefarkæolog Finn Ole, arkæolog Carsten og museumsassistent René gik i gang med det hårde arbejde med at lokalisere gravhøjens nøjagtige placering.

Ugen efter blev mere jord fjernet, og hele gravhøjens fundament kunne blotlægges. I midten ligger en større sten - om det er en bautasten eller toppen af grundfjeldet er ikke afgjort endnu.

Rundt om den tidligere gravhøj dukkede en række brandgrave op, hvor almindelige menneskers aske var lagt ned. Her er arkæolog Michael i gang med at skabe et overblik over antallet. Hidtil har vi kun fundet keramikskår af dårlig kvalitet, kul og små rester af knogler i nogle af brandgravene.

Carsten, der er tidligere direktør for Nationalmuseet og arkæolog, havde ikke glemt de arkæologiske færdigheder, selv om jorden næsten var hård som beton som følge af tørken

03/09-2020: De sidste tre uger har jeg arbejdet alene på Vasagård Vest med soldning af jordprøver fra Bjerregård-udgravningen, når andre opgaver som udgravninger ved Nørregård eller ved Rosvang ikke kom i vejen. Som det fremgår af billedet ligger udgravningen brak og venter på næste års amerikanske arkæologistuderende (forhåbentlig).

I den første uge i september har René og jeg sammen med arkæolog Michael lagt sidste hånd på en udgravning i Rosvang. Vi forsøgte at finde en mulig vikingeskat, hvilket ikke lykkedes. Til gengæld dukkede et bronzealderhus op oven på rester af en stenalderboplads. Vi fandt en del potteskår fra de to perioder.

I mangel på "normale" aktiviteter på denne årstid - internationale udgravninger på Sorte Muld og Vasagård - har vi fået tid til lokale skattegravninger på lokaliteter, som museet er bekendt med. En af dem er "Tims skat" - Nørregårdsskatten - nord for Vestermarie. Chefarkæolog Finn Ole havde bestilt vores sædvanlige og dygtige gravemester til at blotlægge området, og det skulle vise sig at give pote (august 2020).

Som det måske fremgår af billedet her var det næsten ulideligt varmt - omkring 30 grader, og da hedebølgen har stået på i adskillige dage, støvede det gevaldigt. Her er det amatørarkæolog Bent, der kæmper med støvskyerne.

Hurtigt begyndte mønter og brudsølv fra vikingeskatten at dukke op i området. Det flotte stykke af en mulig halskæde af sølv (herover) fandt René i udkanten af det afdækkede område. I jordbunkerne fandt jeg to af de ca. 35 mønter, som lå spredt i området. Mønterne herunder er blot tre af de mest interessante af dem, der dukkede op i løbet af dagen. Der ud over var jeg heldig også at finde en dobbelt sølvfolieperle (herunder) den eneste fra området indtil videre. Og snart blev skatten lokaliseret. Skålspændet af bronze nederst dukkede op nogle meter fra skatten.

Mønten til højre er særlig interessant, siger René, der er en af de mest vidende mønt-eksperter i Danmark, når det gælder arabiske mønter. Tilsyneladende er præget på begge sider det samme.

Skatten blev forsigtigt overført til en transportkasse med hjælp fra Bent, amatørarkæolog Michael og Finn Ole. På museet skal René så for anden gang i år udrede en skat. Det hele blev dokumenteret af en journalist og en fotograf fra Bornholms Tidende.

René overlod udredningen af skatten på museet til arkæolog Nick. Det viste sig hurtigt, at kun en lille del af skatten var tilbage i den oprindelige nedlægning. På billedet herunder kan man se en mønt på et potteskår. Vi formoder, at skatten har været placeret i en krukke, og at mønten på potteskåret ligger på bunden af denne krukken. Det meste af skatten er så blevet spredt i området under pløjning i tidens løb.

Så lykkedes det at få tid til at fotografere de bedste fund fra forårets detektorarbejde. Vejret har været rigtig godt til den aktivitet i marts, april og maj, så René og jeg har tilbragt mange timer i marken, da vi alligevel ikke kunne arbejde på museet som følge af corona-pandemien.

På en mark syd for Nylars fandt jeg denne berlok. Som det fremgår af billedet har den sandsynligvis ligget i en brandgrav, da især den ene siden er delvis smeltet. Perioden er romersk jernalder, år 1 til år 400 e.Kr.


Cirka 20 minutter senere fandt René så berlokken på billedet herunder, som angiveligt er to halvdele af samme smykke, men ikke så slemt mærket af brand.

De fem romerske denarer stammer også fra forårets detektorarbejde. Jeg fandt tre og René to indenfor en ret begrænset område øst for marken med Guldhullet. Om der er tale om et tab eller en del af en skat, diskuterer vi stadig.

De to genstande herunder er henholdsvis et hængesmykke fra vikingetiden (ca. år 900) (til venstre), som er det andet af den type fundet på Bornholm, og en Urnesfibula fra tidlig Middelalder (ca. år 1000), som forestiller et fantasidyr omgivet af såkaldt dyreslyng, der tolkes som tidlig kristen symbolik. Begge genstande er af bronze, og jeg fandt dem vest for Aakirkeby i foråret 2020.

09/06-2020: Så lægges der sidste hånd på museumsudgravningen ved Bjerregård, hvor vikingeskatten blev fundet. Det meste af jorden er blevet fjernet, så bygningen af nye svinestalde kan gå i gang.

Den røde pil i midten af billedet peger på markeringen for skattefundet, og museumsassistent René og arkæolog Syver lægger sidste hånd på de stolpehuller, som markerer det hus, hvor skatten var gravet ned.

Arkæolog Nikolas er ligeledes i gang med stolpehuller. Markeringen til højre med den rød/hvide plastikstrimmel er skattefundstedet.

Arkæologistuderende Glenn og amatørarkæolog Sven er i gang med at undersøge en affaldsgrube.

Chefarkæolog Finn Ole står for arkæologi-formidlingen til et kommende TV2 Bornholm-program

Sorte Muld ligger indtil videre ubenyttet hen på grund af corona-krisen. I løbet af sommeren skulle omkring 100 arkæologer, arkæologistuderende fra flere lande og frivillige have tilbragt sommeren med udgravninger. Nu er det overladt til detektorfolk at gennemgå området. Således også René og jeg, der på foranledning af chefarkæolog Finn Ole tilbragte 3-4 timer med at lede efter guldgubber - ikke en eneste dukkede op denne gang. Maj 2020

Bjerregårdsskatten

Skatten kan nu ses på Bornholms Museum i Rønne

Den bedste hobby i disse Corona-tider må være at gå med detektor. Ikke alene er man tvunget til at holde afstand for ikke at genere hinandens detektorsignal, man møder heller ikke andre mennesker derude, man får frisk luft og Solens ultraviolette stråler dræber enhver virus.

At det lige var René, som fandt denne fine vikingeskat, er blot held - næste gang er det mig, håber jeg.

Arbejdet med at udrede skatten er gået i gang, og den indeholder adskillige interessante ting. Flere billeder herunder - marts 2020

Lag for lag fotograferes og nummereres hver enkelt genstand under udredningen. Som det ses på billedet herunder indeholder skatten blandt andet flotte guldstykker, hvilket er usædvanligt i en vikingeskat. Der ud over ses brudstykker af en mulig halsring i sølv og andre genstande af sølv samt lidt over et hundred forskellige mønter også af sølv. Det var almindeligt at klippe mønterne i stykker, når en vare skulle betales - det var nemlig sølvværdien og ikke møntenheden, der var gældende. Iøvrigt fortæller den yngste mønt i skatten, at den stammer fra omkring år 1000.

Da vi indledte detektorarbejdet den dag, hvor skatten blev fundet, fandt jeg i løbet af den første halve time den engelske mønt (cirka år 1000 e.Kr.) og kniven af jern herunder. Først tre-fire timer senere nåede vi frem til de sidste kvadratmeter af pladsen, hvor skatten så dukkede op.

Mine bedste danefæfund fra denne vinter 2019/2020:

Øskenringen herover er af sølv og er sandsynligvis vikingetid

Mønten er den tidligere omtalte, som nu er vasket. Det viser sig at være en denar, som usædvanligt nok har et portræt på begge sider. Ifølge René er det Antoninus Pius og Marcus Aurelius og årstallet er ca. 140

Guldstangen herover vejer cirka 3 gram, og er mit største guldfund hidtil. De tre viste fund er alle fundet på Smørenge nord for Lobbæk.

En stolt Bent (til højre) forklarer René og mig, hvordan man finder næbfibler. Vi fandt nemlig kun hver et fragment af en fibel. Jeg var dog heldig at finde en mønt, som lige skal vaskes, så den kan bestemmes, og proberstenen til højre herunder. Man skulle tro, at det er forår, når man i baggrunden ser de grønne marker i Smørenge, men datoen siger 8. februar 2020. Hverken Bent eller René kan huske, at de nogensinde har været på detektortur i februar.

Man kan ane, at fiblen til venstre under rester af jord er flot dekoreret. Fibler var fortidens sikkerhedsnåle, som holdt tøjet sammen.


Proberstenen til højre er en sort kiselholdig sten beslægtet med flint og har i århundreder været brugt som en populær metode til at teste og prøve renheden i guld og sølv ved at strege metallet mod stenen. En sådan sten har en finmalet, kornet overflade som guld og sølv efterlader et synligt spor på.

Samtlige guldfund fra Guldhullet nord for Lobbæk frem til 2020 (Copyright: René Laursen, Bornholms Museum)

"Min" guldgubbe er nr. 3 fra højre i fjerde række fra oven.

Museumsassistent og danefæ-behandler René og jeg benyttede de sidste solrige dage i oktober til at gennemgå nogle marker i Nylars-området med vore detektorer. Det var ikke forgæves, da adskillige danefæfund dukkede op. De to genstande herunder var jeg så heldig at finde - billedet til venstre viser en del af en armring i sølv, mens billedet til højre er et bronzebeslag, muligvis fra et seletøj til en hest. Begge genstande er fra vikingetiden og muligvis del af en skat. Oktober 2019.

En af de sidste udgravningsdage i 2019 foregår her på Klippehøj på Nordbornholm. Klippehøj har været boplads fra stenalder til vikingetid, og i de omkringliggende områder syd og vest for selve bopladsen findes hundredvis af grave, hvoraf kun et fåtal er blevet undersøgt. På billedet herunder ses hele udgravningsholdet i de sidste dage bestående af chefarkæolog Finn Ole og museumsassistent og danefæ-behandler René helt til højre samt amatørarkæologerne fra venstre Povl, Marianne, Sven, Marianne og mig selv (fotograf). Oktober 2019.

Så er Sorte Muld-projektet i gang. Det er et EU-støttet projekt, som foregår i samarbejde med Aarhus Universitet, Lund Universitet og Universitet i Gdansk. Også arkæologer fra USA er til stede. Man ved fra geomagnetiske målinger i foråret, at der findes flere bygninger på stedet, og håbet er at finde en tempelbygning i lighed med den, man har fundet i Uppåkra fra jernalderen. I forvejen har man fundet flere hundrede guldgubber i pløjelaget igennem et par årtier.

Omkring 30 arkæologistuderende fra Aarhus står for det meste af arbejdet i de fire uger, projektet kører i år.

Her grovsoldes den opgravede jord for guldgubber og andre interessante objekter.

Når al jorden er skyllet fra, sendes resten videre til finsortering,

som det ses herunder, hvorefter det tilbageblevne sættes i tørrecontainer.

Chefarkæolog Finn Ole overvåger arbejdet. Her sammen med en ph.d.-studerende fra København.

Arkæolog Michael og Jens fra Aarhus, som leder de aarhusianske studerende, lægger planer, mens vandbærer René arbejder herunder, og stjernerne knogler i baggrunden.

Arkæologerne Ditte og Nick hjælper amatør-arkæologerne Tot og Povl i arbejdstøjet.

Her er det amerikanske ph.d.-studerendeTimmith, som går i dybden, mens arkæolog Michael underviser i brug af landmålerudstyr.

Jeg har haft min daglige gang på museet i Rønne hele vinteren, hvor dagene blandt andet er gået med at vaske utallige overfladefund fra Sorte Muld som forberedelse til sommerens store kommende udgravning af denne plads tæt på Svaneke. Til venstre ses nogle få af de ting, jeg finder - en knogle med indridsninger, to fragmenter af benkamme og en halv ravperle. November 2018.

Jeg var så heldig at finde min første og indtil videre eneste guldgubbe, iøvrigt den mindste hele guldgubbe med en vægt på blot 0,03 g, og den første, der er gravet frem med en graveske i Guldhullet. Ved siden af mig står seniorforsker Flemming Kaul. Oktober 2018. (copyright Finn Ole Sonne Nielsen)

Midt i oktober 2018 tilbragte jeg sammen med andre fra De Bornholmske Amatørarkæologer en hyggelig dag på Sorte Muld sammen med Prins Joachim og et produktionshold fra Nordisk Film i forbindelse med optagelser til en programserie om seks vigtige værdier, der har været med til at skabe det Danmark, som vi kender i dag. Prinsen skal være fortæller på programserien, og det afsnit, hvor vi medvirker, drejer sig om tro og er programsat til onsdag den 23. oktober 2019 på DR-K. 

Tilbage i Guldhullet. Her er amatørarkæolog Kurt og arkæologistuderende Piotr fra Polen i gang med dagens arbejde. I den anden ende af udgravningen herunder er de polske arkæologer Karolina og Bartosz også i fuld sving. Oktober 2018.

Piotr fandt denne imponerende store perle af bjergkrystal.

Næste udgravningsplads er Vasagård Øst, hvor palisader fra samme anlæg som Vasagård Vest udgraves. Michael til venstre leder arbejdet med amatørarkæologerne Bjarne, Sven og Kurt og arkæologistuderende Glenn. Herunder er det Remko, som er hollandsk arkæologistuderende og Marit, også hollandsk arkæologistuderende, sammen med Ditte. August 2018.

Sven, som er den amatørarkæolog, der opdagede Vasagård, fandt denne ravperle på Øst. Til venstre er et hold amatørarkæologer i gang med Tot og Povl i forgrunden. August 2018.

Vasagård Vest-udgravningerne fortsætter med et hold nye arkæologistuderende. Denne gang med fem studerende fra Aarhus Universitet sammen med Ditte i forgrunden og Marianne og Birthe, amatørarkæologer, i baggrunden. Juli 2018.

Arkæolog Ditte sammen med Melissa og Kristian fra Aarhus, mens Finn Ole ser på et fund sammen med en Aarhus-studerende og besøgende i anledning af åbent hus-arrangement.

Vasagård Vest, som er en kultplads fra stenalderen, udgraves med hjælp fra et hold amerikanske og canadiske arkæologistuderende, som får et fire uger langt intensivt kursus i arkæologisk udgravningsteknik. Her er det Finn Ole, der underviser en canadisk og amerikansk studerende, juni 2018.

Nick, som er mexikansk/amerikansk arkæolog, står for en del af undervisningen. På billedet herunder sorteres en del af fundene med særlig fokus på såkaldte solsten (skifersten med indridsninger) under ledelse af Ditte forrest til venstre med Mette, en hollandsk arkæologistuderende ved sin side. I højre side sidder Kathryn, Louis, Alison og Miranda.

Så er der godt gang i udgravningerne på Vasagård Vest med de udenlandske studerende, juli 2018.

Enhver lejlighed til at få kage er velkommen. Her er det fødselsdag for Holly, en af de amerikanske studerende. Finn Ole og Ditte og to af amatørarkæologerne, Marianne med ryggen til og Birthe, spiser med. Herunder er det Emily, Veronica og Audrey.

Michael og Louis spiser fødselsdagskage, mens Kathryn arbejder i en udgravning, og Veronica, Emily og Sarah muntrer sig i en anden udgravning herunder.

Fire ugers arkæologistudier lakker mod enden for de amerikanske og canadiske studerende. TV- og radiofolk har været flittige gæster. Her er det Nick, som er ved at blive interviewet af TV2-Bornholm. Juli 2018.

Jeg finder min første solsten - et slidt eksemplar i en lidt blød skifersten.

Audrey (til højre) var så heldig at finde en del af en flot dekoreret lerskive, mens Alison (herover) tager en slapper i solskinnet.

Sorte Muld med DBA på en flot maj-dag - og frokost i det grønne.

Mit bedste fund den dag blev en lansespidspids af jern. Maj 2018.

Min første rigtige udgravning i det område, hvor der 14 dage senere skulle opføres et solcelleanlæg - vest for Aakirkeby. April 2018. Syver - norsk arkæolog - med ryggen til på billedet herunder.

Min første detektortur med De Bornholmske Amatørarkæologer (DBA) - Sorte Muld, som jeg har besøgt mange gange siden. Ja, det er mig i forgrunden. April 2018.

Mit første møde med arkæologien på Bornholm - Guldhullet. I midten af billedet Ulla og René med detektor. Til højre polske arkæologi-studerende, Karolina, Bartosz og Margrethe. I den kommende tid skulle jeg lære dem meget bedre at kende. August 2017